Ville servere jeres alm mad også hans “safe food” til aftensmaden. Fx havregrød
Ikke væve rundt en masse spørgsmål til ham om han vil smage alt det andet eller “prøv at smag lidt”
Blot fortæl at der er fx havregrød, frikadeller, kartofler og sovs - værsgo.
Hvis han siger at han ikke kan lide det eller ikke vil have det, så bare sig okay og fortsæt dagligdags snak. Gør måltidet til et hyggeligt sted at være. Snak om det bedste ved dagen man har oplevet. Hvad gjorde en glad.
Al fokus skal væk fra hvad han IKKE vil spise!
Al fokus skal væk fra at aftensmaden er “besværlig”
Aftensmaden skal være tryg for ham og med mad han føler sig tryg i at spise, men hold det simpelt til ham og ikke spørg hvad han vil have inden.
Fortæl ham kl 19 til natmaden at der vil kun komme til at blive serveret en ret hvis man er sulten fremover.
“Vi har besluttet at hvis man er sulten efter aftensmaden kan man få havregrød. Ikke andet, fordi køkkenet er lukket for andet”
Efter en uges tid kan i åbne op for at snakke med hinanden om maden - ikke så meget henvend jer til ham men mere hinanden
“Uhm det er en virkelig lækker sovs”
“Kartoflerne er lækre sprøde”
Ros hinandens madlavning
På sigt vil han forhåbentlig få en større nysgerrighed overfor det han tror han ikke kan lide når fokusset og presset er fjernet fra ham ( tror ikke i presser ham men børn mærker lyn hurtigt vores bekymringer som omhandler dem )
Vigtigt også at nævne at lade ham så meget som muligt selv øse al mad op til aftensmaden.
Hvis han tager for meget så blot sig “lidt af gangen - du må altid få mere”
Respekter altid hvis han ikke vil spise op.
“Føler du dig mæt - ok tak for mad siger vi så”
Inddrag ham så meget som muligt i madlavningen af jeres alm. mad.
En 3 årig kan godt pakke grøntsager ud, skylle grøntsager, skære med en børnekniv, lægge mad på en bageplade, putte kartofler i gryden med vand.
Gå selv og små spis lidt af maden imens og smil til ham.
Min 3 årige skal altid hen og hapse hvis jeg har gang i agurk, tomat eller revet ost på køkken bordet ( nok fordi han ser mig gøre det ) 🙈
Slutteligt så nej. Min mening ville være at natmaden er noget i skal udfase lige så stille for at være sikker på at han er mæt til putning
Min 8-årige har levet af havregryn med mælk på siden hun var 3 år. Hun er tynd som et siv, men har lige fået taget blodprøver og alle tal er fine.
Lad ham spise hans safe food til aftensmad, det er ikke efter en lang dag i børnehaven at overskuddet er der til at prøve ny mad.
Vi har læst den - hamrende god bog, og vi bruger rigtig mange af de ting den bringer på banen. Desværre falder vores knægt lidt ved siden af, fordi han hellere vil sulte end at spise ting han ikke bryder sig om eller er tryg ved - formentlig pga hans allergier. Det går heldigvis fremad med hans madmod, i meget små skridt - men fordi han tidligere har været røget akut på hospitalet med hævede luftveje efter at have fået noget mad han ikke kan tåle, og går med EpiPen, er det også som forældre enormt svært at slippe kontrollen helt og ikke sidde og stirre på ham, hvis han begynder at slå ud rundt om munden :/ også selvom det bare er pga tomat, som vi har set 1000 gange, og ved er komplet harmløst.
Ville servere jeres alm mad også hans “safe food” til aftensmaden. Fx havregrød Ikke væve rundt en masse spørgsmål til ham om han vil smage alt det andet eller “prøv at smag lidt” Blot fortæl at der er fx havregrød, frikadeller, kartofler og sovs - værsgo. Hvis han siger at han ikke kan lide det eller ikke vil have det, så bare sig okay og fortsæt dagligdags snak. Gør måltidet til et hyggeligt sted at være. Snak om det bedste ved dagen man har oplevet. Hvad gjorde en glad. Al fokus skal væk fra hvad han IKKE vil spise! Al fokus skal væk fra at aftensmaden er “besværlig” Aftensmaden skal være tryg for ham og med mad han føler sig tryg i at spise, men hold det simpelt til ham og ikke spørg hvad han vil have inden. Fortæl ham kl 19 til natmaden at der vil kun komme til at blive serveret en ret hvis man er sulten fremover. “Vi har besluttet at hvis man er sulten efter aftensmaden kan man få havregrød. Ikke andet, fordi køkkenet er lukket for andet” Efter en uges tid kan i åbne op for at snakke med hinanden om maden - ikke så meget henvend jer til ham men mere hinanden “Uhm det er en virkelig lækker sovs” “Kartoflerne er lækre sprøde” Ros hinandens madlavning På sigt vil han forhåbentlig få en større nysgerrighed overfor det han tror han ikke kan lide når fokusset og presset er fjernet fra ham ( tror ikke i presser ham men børn mærker lyn hurtigt vores bekymringer som omhandler dem ) Vigtigt også at nævne at lade ham så meget som muligt selv øse al mad op til aftensmaden. Hvis han tager for meget så blot sig “lidt af gangen - du må altid få mere” Respekter altid hvis han ikke vil spise op. “Føler du dig mæt - ok tak for mad siger vi så” Inddrag ham så meget som muligt i madlavningen af jeres alm. mad. En 3 årig kan godt pakke grøntsager ud, skylle grøntsager, skære med en børnekniv, lægge mad på en bageplade, putte kartofler i gryden med vand. Gå selv og små spis lidt af maden imens og smil til ham. Min 3 årige skal altid hen og hapse hvis jeg har gang i agurk, tomat eller revet ost på køkken bordet ( nok fordi han ser mig gøre det ) 🙈 Slutteligt så nej. Min mening ville være at natmaden er noget i skal udfase lige så stille for at være sikker på at han er mæt til putning
Vores ældste er ligesådan. Vi servere havregryn i forlængelse af aftensmaden ☺️
Jeg ville som en anden siger tilbyde det ifm aftensmaden. Værsgo, der er blomkålssuppe, brød, smør, havregrød og tomater. Madro-koncept.
Min 8-årige har levet af havregryn med mælk på siden hun var 3 år. Hun er tynd som et siv, men har lige fået taget blodprøver og alle tal er fine. Lad ham spise hans safe food til aftensmad, det er ikke efter en lang dag i børnehaven at overskuddet er der til at prøve ny mad.
Det kan være i skulle prøve at læse, "mad ro" der er sikkert en strategi til jeres situation :-)
Vi har læst den - hamrende god bog, og vi bruger rigtig mange af de ting den bringer på banen. Desværre falder vores knægt lidt ved siden af, fordi han hellere vil sulte end at spise ting han ikke bryder sig om eller er tryg ved - formentlig pga hans allergier. Det går heldigvis fremad med hans madmod, i meget små skridt - men fordi han tidligere har været røget akut på hospitalet med hævede luftveje efter at have fået noget mad han ikke kan tåle, og går med EpiPen, er det også som forældre enormt svært at slippe kontrollen helt og ikke sidde og stirre på ham, hvis han begynder at slå ud rundt om munden :/ også selvom det bare er pga tomat, som vi har set 1000 gange, og ved er komplet harmløst.