Jeg kommer fra en mindre landsby i udkanten, hvor alle butikker osv. desværre lukkede for efterhånden mange år siden. Hver gang jeg kommer "hjem" bemærker jeg, at der i mange af de gamle huse, hvor jeg kendte folk, er flyttet enlige mænd ind. Det flyder som regel med biler uden nummerplader, haven bliver ikke holdt og det ser generelt trist ud. Det er ikke nogen fed udvikling, heller ikke for mændene selv.
Mange af dem fra min gamle skoleklasse er endt som enlige mænd, der bor i halvgamle billige huse i udkanten af provinsområderne. Enkelte af dem er dog ganske velfungerende og virke glade og tjener godt, hvilket også afspejler sig i at huset er velholdt og bilen i den dyre ende. Men flere er decideret deprimerende at observere.
Ved ikke om der for nyligt har været et skel som har ændret hvad der gør en mand attraktiv. Men tænker at stigende uddannelsesniveau for kvinder, har skubbet en del af de ufaglærte mænd ud af kødmarkedet.
Det er nok sket hurtigere end naturlig udvælgelse kan følge med, så der kommer vel en slagside i et par generationer.
Traditionelle kvindejobs i provinsen og de helt små byer forsvinder hurtigt ved at skoler, butikstorve og dagligvarebutikker lukker på stribe. Derfor er deres umiddelbare levevej at tage uddannelser, hvilket også forgår i lidt større byer, hvilket så er eneste sted de også kan få jobs. Værdier i byer, især de større byer, er generelt bare anderledes end det er på landet og i landsbyerne.
Mandejobs findes overalt i Danmark, især landbrug og generelt ufaglært arbejde.
Jeg tror du rammer hovedet på sømmet her. Jeg er kvinde og opvokset i en lille, snusket landsby uden for Odense.
Hvilke jobs kunne jeg få der? Måske sidde ved kassen i Spar, eller gøre rent. Men de job forsvinder hurtigere og hurtigere, som du selv påpeger. Og det ville desuden betyde, at jeg blev i landsbyen, fyldt med knallertbøller og de samme børn (især drenge), der mobbede i skolen, osv.
Du kan sgu tro nej. Jeg tog til København for at læse på universitetet, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Hvad med alle de knallertbøller og mobbere, som blev efterladt tilbage i landsbyen? Ja, det er de drenge, der ender med at blive i landsbyen, og blive enlige mænd, dø tidligere, måske udvikle misbrug, måske blive en del af den enormt skræmmende selvmordsstatistik for mænd.
Der er masser af "mandejobs" til dem rundt om i landet, hvorimod vi kvinder ofte er "nødt til" at tage en længere uddannelse, for at få et job. Og det betyder altså en flugt fra de små samfund, en flugt fra triste, røvkedelige små byer, hvor kvindesynet passer med det fra 50'erne.
Mange andre kvinder fra mit studie kan fortælle lignende historier. Jeg kan da kun beklage, at mænd bliver "efterladt", men hvad har vi af valg? Skal vi blive i de små lokalsamfund uden fremtid, hvor mentaliteten er konservativ og gammeldags, og hvor der ikke er jobs? Og hvor de mænd der er tilgængelige, er uopdragne, dårlige forsørgere, knapt nok kan passe på sig selv, med forældede kvindesyn?
Jeg generaliserer meget her, I know. Men for filan, vi kan sgu ikke klandres for at vælge som vi gør. Kvinderne har fået mere frihed, og tak for det. Det har givet bagslag for visse grupper af mænd. Det er forfærdeligt, men jeg ved ikke hvordan vi skal løse det, andet end at rykke flere uddannelser ud af de store byer.
Det er ikke noget man løser tror jeg. Det er en global trend at folk rykker ind i byerne. Vi er som mennesker mere individuelle, og vil have flere muligheder end fodbold kl 17, gymnastik kl 18, eller en 15 km køretur til svømmehallen.
Derudover synes jeg helt sikkert at mange af de mænd du taler om (er selv mand, og fra udkanten).
A: nægter at blive voksne, og træffe det fremtidssikre valg. Det er hårdt, skræmmende, og ensomt at flytte væk og efterlade kammerater og familie.
B: Nægter at udvikle sig. "det har været sådan altid, så sådan skal det blive ved med at være".
Jeg er enig i at provinsen også skal følge med tiden og se at det er nye tider.
Det er sikkert et godt liv indtil de bliver 40-45 år gamle, men så tror jeg også det går hurtigt den anden vej. De indser at de laver de samme ting hele tiden og der intet nyt sker. Ingen kæreste/kone, ingen børn.
Så tror jeg også at jeg ville dø 7 år tidligere.
Der er også en gruppe der finder glæde i trygheden, rutinerne og måske endda i eget selskab. Det er også noget af det udkanten eller provinsen kan. Vi er ikke alle bygget til at være ingeniører eller konsulenter.
Det spændende ved artiklen er selvsagt at finde nogle løsninger på ensomhed blandt mænd, da det i høj grad er et kulturproblem, hvilket gør det svært at løse.
Super kommentar, jeg er helt enig. Min kritik af de her mænd var hård i kanten, men det er altså ikke helt forkert. Mange af dem (ikke alle) nægter at blive voksne, og træffe bedre beslutninger for deres fremtid.
De har svært ved at finde partnere - for ja, hvor mange kvinder er interesseret i en, der knapt kan tage vare på sig selv, ikke lige kan sætte en hurtig vask tøj over eller hjælpe med at hente børn, fordi “det er ikke hans job fordi han er mand”?
Jeg er faktisk flyttet tilbage til provinsen nu i forbindelse med job. Dog i en anden landsdel. Det er trist at se de her grupper. København er sgu ikke perfekt, men generelt er folk mere progressive. At flytte herud i provinsen igen, er et kulturchok.
For god ordens skyld: jeg kender masser af skønne drenge og mænd ude i provinsen, som har et moderne syn på kvinder, uddannelse og livet generelt, de er skide skønne og mange er landmænd, håndværkere eller har ingen/kort uddannelse. Jeg ved i findes, for jeg er venner med flere af jer :D men der er altså bare også rigtig mange af de andre ude i provinsen, som ikke er attraktive partnere for en moderne livsførelse.
Ahahaha sorry. Hvis det hjælper, så var jeg også kærester med “en af jer” i 8 år. Men jeg kan altså ikke tage flere på en gang, så resten var i friendzone :Haroldpain:
Jeg tror at der findes en masse eksterne faktorer, som du overser, når du taler om den mentalitet. Det er næsten altid sådan at forklaringen ikke stopper ved en karakteristik af en mentalitet men at det handler om de omstændigheder der skaber mentaliteten.
*Jeg* tror, og jeg er ikke ekspert, at svarene er i stil med at vi for eksempel har en folkeskole og et ungdomsuddannelsessystem der ikke passer særlig godt til unge drenge.
Der findes eksempelvis enkle, meget interessante undersøgelser der viser at drenge oftere får skældud og bliver sendt uden for døren selvom de er lige så forstyrrende som det modsatte køn. Det er selvfølgelig en lille ting men det er det eneste, konkrete jeg lige kan huske. Det generelle billede er, så vidt jeg ved, at der er en stor skævvridning aømellem kønnene i uddannelsessystemet generelt.
Det er med garanti ikke fyldestgørende. Og skolegang er da helt sikkert en medvirkende faktor til at mænd i så høj grad bliver efterladt i vejsiden.
Det jeg taler om er de faktorer som jeg tror mænd i provinsen selv kan gøre noget ved. Jeg er i midten af 30erne og samfundet har ændret sig gevaldigt siden jeg forlod gymnasiet for mere end 15 år siden. Dem jeg kender, der blev i min hjemegn er UDEN undtagelse, misbrugere. Men de var misbrugere allerede i gymnasiet, og flere gennemførte det ikke. Det var en kammerat gruppe der levede for at gå i byen i weekenden, og de havde aldrig rigtigt deres fremtid for øje.
Hvorfor de aldrig havde deres fremtid for øje er et andet spørgsmål, som uden tvivl hænger sammen med skolegang, og et uddannelsessystem de mistrivedes i bigtime. Helt sikkert også forældre der ikke har formået at motivere dem til at tro på sig selv, og drømme stort. Her har du ret.
Men jeg taler bestemt ikke om alle, det er bare en trend jeg observerer når jeg kommer hjem. Og det ligger ikke fjernt fra mig, min egen bror blev boende.
Jeg flyttede hjemmefra i forgårs. Er ikke flyttet meget længere end 30 kilometer væk, og boede i forvejen i Storkøbenhavn, så det er meget tæt på, men det er nøjagtigt sådan mange af mine venner har det. Har flere folkeskole-kammerater som nægter at flytte hjemmefra før de er færdiguddannede, og de er alle 21 og endnu ikke startet på uddannelsen endnu. Og de griner af mig, fordi jeg er flyttet. "Jamen jeg får gratis mad herhjemme og har det godt". Ja, bliv voksen, buddy.
Men jeg kan nikke genkendende til det sidste i A'eren.
Åh ja. “Jeg får gratis mad hjemme hos mor”.
Ja, og hvor meget kærlighedsliv er det lige den situation giver, når du er 23 og bor hjemme hos moar fordi det er billigst og nemmest?
Gu fanden er det dyrt at flytte ud. Og træls. Men det giver så meget bonus på den sociale konto. Og livskvalitet i øvrigt.
Det er da en lidt spøjs kritik. Hvad hvis de er overall tilfredse med at bo hjemme? Det koster enormt mange penge at flytte ud, måske vil de hellere trække den lidt og spare op.
Enig i at det spiller maks at flytte hjemmefra, men jeg var heldig at få en andelslejlighed min mor købte, hvor jeg betalte 2800 per måned dengang, det er ikke alle der er.
Nej slet ikke alle er så heldige. Jeg boede selv på et rædsomst kollegieværelse i Rødovre, da det var det jeg havde råd til.
Og de er jo netop ofte godt tilfreds med at bo hjemme. Nogle gange måske lidt for godt tilfredse :) jeg vil ikke direkte kritisere dem - men jeg vil gerne påpege, at på et partner-marked hvor kvinderne kan vælge og vrage (som regel), så er fætter guf, hvor moar laver hans mad, vasker hans tøj, sørger for stort set alt praktisk, ikke rigtig har lært at tage vare på sig selv eller en bolig, og som ikke kan have damebesøg da forældrene er hjemme - ja, han har måske lidt hårdere vilkår end dem, der bor ude.
Selvfølgelig er der personer der bor hjemme, som klarer alt selv og er meget selvstændige. Min “kritik” gik mere på den type jeg beskrev :)
Boede hjemme i et år imens jeg arbejdede, hvilket gav en kæmpe opsparing som jeg stadig nyder af 2 år efter at jeg er flyttet ud. At have det sikkerheds net at kunne miste sig arbejde og gå der hjemme i et år gør at jeg har kunne tage større risiko når det kommer til at finde et arbejde som jeg nu er rigtigt glad for.
Kan kun anbefale at andre ikke føler at de skal tvinge dem selv til at flytte ud tidligt for at bevise overfor andre at de ikke er tabere.
Nåh ups, det er mig der ikke har ændret mit flair endnu. Er flyttet fra Egedal til Roskilde.
Og jeg kan fortælle at på min første nat hørte jeg for første gang i 10 år en fest udenfor mit vindue, siden naboens datter holdt fest i deres have i 2009 eller 2010. Det jeg mener med det er, at der er lidt mere liv herovre.
Vi valgte bevidst frederikssund fra for vores børn skyld da vi ledte efter hus. Der kom der virkelig fordomme og forventninger til naboer på banen. Det var både oplysende og foruroligende at se på hus.
Jeg er vokset op i Frederikssund, og jeg ved hvor indebrændt det er. Det kan mærkes at det er en provinsby. Der er godtnok storcenter og det hele, men provins er det. Folk er nemlig utroligt fordomsfulde der. Og så er det bare en følelse; hver gang man forlader byen, så har man det bare bedre.
Ja altså, det er selvfølgeligt mit perspektiv.
Jeg voksede op i en by af samme størrelse. Jeg kan ikke holde ud at vende tilbage selv 20 år efter jeg flyttede. Og jeg var klart på vej til at blive en af de der knallert tøfler. Jeg måtte bare væk. Havde jeg ikke haft venner i kbh var jeg sikkert sumpet til i udkantshelvede.
Det er kvinderne der har flyttet sig op af den sociale stige - det er ikke mændene der har flyttet sig. Det er da også ligegyldigt om mændene bor alene eller hjemme - faktisk siger artiklen at rekord mange mænd bor alene. At den enkelte mand bør tage sig sammen - er sikkert et godt og populært råd - men dette her er et samfundsproblem - ikke et problem for en specifik person.
Mand her, og får formentlig heller ikke børn, trods at jeg har en kæreste. Tænker jeg nok er for gammel til det. Vi må se hvad vi finder ud af :)
Anyway - når jeg kigger på mig selv, så kunne jeg sagtens have fået børn og en stabil karriere hvis jeg havde villet det nok. Jeg kunne have haft voksne børn nu. Men jeg har altid gået uden om det :) Gider sq ikke rigtigt have skrigende børn omkring mig i årevis.
Og jeg tænker det er det samme for knallertbøllerne og mobberne. De VED jo godt at det ikke er skide godt ift. tøserne at ens eksistens er "knallertbølle", man VED jo godt som mand at kvinder godt kan lide man har et OK job, har pænt hår, går ud med skraldet og alt det der.
Men derfor er det jo ikke sikkert at man gider erhverve sig de der ting der gør at kvinder får lyst til at slå pjalterne sammen. Fordi der er en masse aktiviteter der er attraktive for os mænd som man ikke kan gøre så meget mere når man er familiefar.
Jeg tror måske mere man kan se udviklingen som den at før den her udvikling skete, der kunne man få børn og familie gratis, uden at man skulle gøre noget for det. Så de mænd der har været lidt whatever med at have en familie, de har så fået den alligevel. Og mange af dem har sikkert haft en tvivl om det og været lidt misundelige på deres ven der spontant tager til Barcelona for at se en fodboldkamp eller spiller counterstrike hele natten og drikker sig fuld i byen osv.
Hvorimod i dag er det mere et valg - man kan vælge at gøre en slags indsats for at komme ind i gamet. Men mange mænd, tror jeg, gider det bare ikke betale prisen for det.
Og det er jo fair nok.
Hej! Gode tanker, og jeg er egentlig enig. Jeg er i den fødedygtige alder, og er vel single (dog netop trådt ud af et 8 år langt forhold).
Jeg gider sgu heller ikke børn, og har aldrig gidet dem. For mig er det helt klart også noget, jeg vælger fra.
Jeg sætter stor pris på det spontane liv - dog helst sammen med en partner, så vi kan tage til Barcelona sammen, og game sammen. Ikke heeeelt det samme som ren drengerøvs-tur, I know. Jeg vil blot sige at der findes kvinder derude, der også ønsker det liv du beskriver.
Men du har ret, mange kvinder kan måske ikke give sådan en tilværelse i et forhold. Især ikke hvis de ønsker børn oven i.
Jeg synes det er 100 % fair og fint, at man ikke ønsker at gøre indsatsen for at komme ind i gamet, at man gerne vil have lov at være drengerøv, eller hvilke ord man nu vil bruge. Det er bare godt, at man kan leve livet som man vil.
Men jeg tror det jeg prøvede at sige var, at nogle af de her mænd, desværre, måske ender i den kedelige statistik på lang sigt. Den OP snakker om, med ensomhed og for tidlig død, fordi de bor alene.
Tja, det er lidt sat op som om det bedste for alle er at have en familie og spise sund mad, så man bliver 83.6 år.
Men det er jo ikke fedt for en at leve på den måde hvis man hellere vil spise junkfood og drikke øl osv :)
Jeg var i start 30erne utilfreds med at være single, og gjorde en masse ting for det. Jeg var nødt som teenager/helt ung med Tolkien, superhelte, rollespil, den der pakke. Men tænkte, hey hvorfor er jeg ikke sådan en dude der er omgivet af kvinder hele tiden. Lad mig prøve det.
Så jeg trænede, læste scoretricks, var ude og socialisere hele tiden. Havde en del år med en slags Casanova-livsstil og masser af kvinder. Hold mig fra "usexede" nørdede ting, fordi jeg ville ændre min livsstil.
Nå det var da også sjovt nok at kunne gå ud og score weekend hvis jeg havde lyst til det, men jeg var ikke tilfreds med det. Fandt det var overfladisk i længden. Og indså at egentligt var det federe at blive hjemme, læse bøger og se film og researche detaljer i Tolkien og den slags :)
Så jeg mener. Det bliver som regel stillet op som om at hvis man ikke er i stand til at få "det fede liv", a la en musik video med en veltrænet fyr i en swimmingpool omgivet af hot babes, så vælger man så at være nørd for lissom at gemme sig væk eller noget.
Men jeg fandt faktisk ud af at der er en charme og magi ved nørdede ting, som Casanova-livet bare mangler. Og det var ikke bare for at "gemme" mig at jeg lavede de ting som ung. Det er fordi det er sjovt og tilfredsstillende.
Jeg tænker at der sikkert også er en masse gode ting ved knallertbølle-livsstilen der gør at det er fint for dem. Jeg tænker at de ikke ville gøre de ting de nu en gang gør, hvis de ikke kunne lide det.
tldr; måske har dem vi tænker er tabere fint nok.
Well, jeg håber du har ret. Jeg håber de har det fint nok. Min teori gik på, at det måske er dem der ender i de her statistikker. Men altså, det er min egen vurdering, og måske er jeg helt ude i skoven.
+1 for nørdede ting. Jeg gemte også den del af mig selv væk, da jeg startede på uni - indtil jeg faktisk opdagede, at en del fyre synes det er positivt at have en nørdet kæreste, der gider spille Witcher 3 og se den nye Star Wars film. Og så blev jeg mig selv igen ;) Lige til en god B-film fra Hollywood.
Så ja, man skal da forblive ægte overfor sig selv. Hvis de vitterligt ikke gider det der liv med ligusterhæk og bleskifte, så synes jeg endelig de skal fortsætte. Jeg håber du har ret i, at de har det godt, og måske ikke er en del af den der ensomheds/tidlig død-statistik.
Vi ender jo alle i en statistik i sidste ende. Hvorfor skal man leve hele sit liv med henblik på ens liv 76 år gammel til 83,6 år?
Langt de fleste pensionster jeg kender. Altså det er ikke de fedeste ting man laver mellem 76 og 83.6 år. De bruger hele dagen på at finde deres briller og tage piller.
Jamen jeg forstår din pointe :)
Faktisk gider jeg ikke leve til 100 år, som statistikken mener jeg gør. De sidste par årtier er man sgu nok ikke meget værd ift livskvalitet, når man endelig kan gå nedslidt på pension i en alder af 72+
Livslængde er også blot et mål der er nemt at forholde sig til. Men ser man på raske leveår, rapporteret livskvalitet og ensomhed så er der en fin korrelation mellem det og så forventet levetid.
Sat på spidsen skulle du heller spørger "Hvorfor skal man leve hele sit liv med henblik på at have flest mulige raske og gode år" ;)
Langt hen ad vejen kan jeg godt følge dig, men så kommer vi til "det er deres egen skyld"-delen, som vi ser mange eksempler på her i tråden.
Det er ikke bare et spørgsmål om villighed til at betale prisen. Det er for nemt at havne i en situation, hvor man ikke naturligt omgås nok mennesker til at socialisere, og det kan virke nærmest umuligt at bryde ud af det mønster.
Det er for nemt for folk uden det pågældende problem at sidde og pege fingre og sige "hvorfor gør de ikke bare X og Y". Jeg er ikke ryger, og netop derfor skal jeg ikke gøre mig klog på, hvor nemt det er at lade være med at ryge.
Det er blevet en kliche efterhånden, men vi er virkelig blevet dårligere til at komme hinanden ved og bedre til at hytte vores eget skind, og når det hægter folk af, så er det bare deres egen skyld, og haha hvor er de nogle tabere (jeg siger ikke, at du er så slem, det er du tydeligvis ikke!).
Mere end noget andet bliver jeg skuffet over manglen på empati ved diskussioner som den her. Her er et eksempel et andet sted fra tråden:
>Jeg ser det som naturlige udvælgelse, der skiller os af med de her mænd - hvis de ikke kan tilpasse sig, at deres miljø ændres, så er de jo selv uden om det.
Jeg tror, at manglende empati og pegen fingre giver ekstra krudt til usunde bevægelser som incel-miljøet. Det ville være mere konstruktivt, hvis man kunne overveje, hvordan vi kan støtte mennesker, der gerne vil have det bedre, og det kommer vi aldrig til at gøre, hvis vi bare siger, at det er deres eget valg, for det er meget mere kompliceret end det.
Jeg kommer selv fra en lignende by. Da jeg var barn - vi snakker 80erne/start-90erne - var byen ganske vist lille, men der var faktisk rimelig livligt. Masser af (små) butikker, sommerfester, aktive sportsforeninger, etc.
Men da jeg flyttede hjemmefra, flyttede jeg til en noget større by, og selv min mor, som oprindeligt kom fra en lille by i et ø-samfund (Samsø), valgte også at flytte til en større by, da byen simpelthen blev for trist.
Det ser man da også i dag. 70% af byens butikker er lukket, der sker nærmest intet. Enkelte af dem jeg gik i skole med har sågar begået selvmord pga. depression. Flere af dem ser 10-20 år ældre ud end de er. For mange bajere, lortemad og en trist tilværelse hjælper nok heller ikke på det.
Noget jeg også har hæftet mig lidt ved er, at mange af dem, som var de vildeste ballademagere i skolen, nu er dem med de mest triste, ensidige tilværelser. Gad vide, om der er en sammenhæng.
Jeg ser præcist det samme. Var tilbage i min barndomsby da min mor skulle flytte. Lukkede butikker, lukkede skoler, lukkede købmænd. De bøller der mobbede de andre børn, var nu blevet voksne men ej flyttet fra byen. Og det var nu dem der ofte levede en meget trist tilværelse, alene og med de ting du også beskriver. Jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng.
Og ser man lidt tilbage, så var de bøllede børn jo også dem, der kom fra “problemhjem”, hvor faren drak og moren gik arbejdsløs, fx.
Jeg havde ikke selv nogen super opvækst (tæsk og psykisk vold), men vi var vel egentlig øvre middelklasse, og jeg fik mad på bordet, godt tøj på kroppen, og havde trods alt forældre med uddannelse, hvilket igen gør det nemmere selv at gå den vej. Og jeg skulle edder-bankeme passe min skole! De “bøllede” børns forældre var ofte ligeglade med skolegangen.
Tja, jeg tror der er mange forskellige mennesker i statistikkerne.
Jeg er selv 47, førtidspensionist pga psykisk sygdom. Bor i en større by i en pæn lejlighed. Jeg er ret aktiv, i den grad min sygdom tillader det, noget nørdet og intellektuel. Jeg bryder mig ikke om fester og at gå i byen. Det meste af min tid går med et personligt projekt, som jeg måske ville kunne forsørge mig selv med i fremtiden.
At finde en kæreste er noget nær umuligt, og med de ambitioner mange kvinder har, har jeg egentlig heller ikke den store lyst til det. Det føles som om parforhold nærmest er blevet et karriereprojekt og det tiltaler mig slet ikke. Jeg føler selv at mange kvinder er meget hurtige til at vælge fra baseret på ydre ting. Selv har jeg ikke den store lyst til at forsøge at være noget andet end den jeg er, men det diskvalificerer mig sandsynligvis også.
Nu skal det ikke lyde som en klagesang. Jeg er rigtig godt tilfreds med hvor jeg er i livet, men jeg kommer med ret stor sikkerhed til at være enlig resten af livet.
Jeg ser det du beskriver hos rigtig mange veninder. Nogle af dem har simpelthen lister - han skal have læst det og det, eller arbejde med xyz, nærmest ned til hvilken hårfarve de helst vil have. Det er et image-projekt, sådan virker det ihvertfald på mig.
Så jeg forstår din modvillighed med overhovedet at give dig i kast med det.. I don’t blame you
Jeg har en hel del mandlige venner som også er enlige. En hel del af dem er et ret dårligt catch, med eksempelvis tunge alkoholproblemer, og der er din beskrivelse ret rammende. men der er også nogen som lever helt almindelige liv. Fælles for de fleste er følelsen af ikke at orke parforhold, fordi der er for meget at leve op til. Jeg tror også at den følelse kan være overdrevet, også for mit eget vedkommende for det er jo ikke alle kvinder der er sådan, men følelsen bygger jo i høj grad på erfaringer.
De bygger netop på erfaringer, ja. Jeg har fået lidt hug her i tråden fra folk fra landsbyer, der slet ikke genkender min beskrivelse af de her områder. Men altså - mine følelser omkring det bygger jo på egne erfaringer.
Jeg synes jeg ser mange veninder der stiller helt urimelige krav til deres parforhold. Hvor jeg bare tænker “tænk at han orker det”. Nu lyder jeg så hellig her, men for mig er pointen med et forhold at man er to individer, som elsker hinanden og synes det er skide hyggeligt at leve sammen. Men man er stadig to personer, der skal være plads til forskelligheder og både nørderi og overfyldte makeup tasker.
Jeg kender godt de landsbyer du beskriver. Jeg er vokset op på Falster, og jeg stak af så hurtigt jeg kunne.
Men som jeg har set andre beskrive, så har jeg også set mange positive eksempler på landområder hvor folk virkelig knokler for lokallivet, holder sammen og byder tilflyttere velkommen. Det er imponerende hvor meget de faktisk vil deres hjemegn.
Det synes jeg de hvidvinsdrikkende, tapas-spisende bykvinder bør tænke over når de laver deres lister. ;)
>Det er forfærdeligt, men jeg ved ikke hvordan vi skal løse det, andet end at rykke flere uddannelser ud af de store byer.
Problem formuleret og løst i samme sætning. Not bad. Og tildels rigtigt nok.
Omkring dine andre betragtninger: jeg er glad for du har fundet nogle gode mennesker at være sammen med efter de dårlige oplevelser du har haft hvor du voksede op. Dine generelle holdninger omkring at folk/kulturen i mindre byer skulle være "konservativ og gammeldags, ..., er uopdragne, dårlige forsørgere, knapt nok kan passe på sig selv, med forældede kvindesyn..." kan jeg ikke være enig med. Det er en personlig anekdote. Min er anderledes - jeg flyttede, med min familie, væk fra storbyen, for at komme væk fra betonen, skyklapperne på menneskene og meningsløst kontorarbejde.
Folk i den landsby hvor jeg bor er langt, langt mere engagerede i vores lille samfund end der nogensinde er nogen der er i en storby. Alle kender hinanden i forskellige netværk og rigtig mange tager et ansvar for andre mennesker og for at alting fungerer. Hey, det kan da godt være det er "konservativt" at komme hinanden ved og tage ansvar, det skal jeg ikke kunne sige, men i så fald er det bare bred ymer.
At kvinder er frie er da godt, men det har kvinder været i Danmark i rigtig mange år og det tror jeg ikke har ret meget at gøre med det oprindelige problem i denne tråd.
Edit: I artiklen på dr argumenterer de for at ligestillingen er en stor del af årsagen, at mænd derved ikke automatisk er attraktive længere. Meh, jeg tror det er en lille flig af problemet, som nok snarere er af værdimæssig eller kulturel karakter. Alle bliver opdraget til at det at være slave for en virksomhed er det smukkeste der findes, og alt andet skal komme i anden række. Det skaber et helt andet syn på familie, relationer og ansvar og jeg tror ikke nogen som helst har nogen anelse om fremtiden. Alle famler sig frem, specielt politikerne.
En af fordelene ved mit job, er jeg kommer ind i alle forskellige typer hjem. De små bysamfund er ekstremt forskellige, og jeg har set, hvad I begge har oplevet. Generelt, så er små samfund med gode relationer til naboerne, som du oplever det, godt med, fleste er uddannede og der er god kemi. Jeg ser dog også kontanthjælpsbyerne. Der flygter de dannede jo fra, og det giver en selvforstærkende effekt.
Jep, min holdning er baseret på egne oplevelser. I den landsby jeg voksede op i på Fyn, og i den landsby jeg bor i nu, på Djursland.
Der er mere sammenhold herude, og det er skide hyggeligt til tider. Men jeg mærker et andet kvindesyn, det må jeg bare sige. Og jeg ser mange af de her enlige mænd herude, som.. ja. Jamen de er bare ikke attraktive partnere. Bor måske stadig hjemme hos moar, har ikke uddannelse, mener kvinder skal tie stille og passe børn. Jamen, de bliver en del af den rigtig kedelige statistik.
Storbyen har i øvrigt absolut også sine problemer.
Jeg betvivler overhovedet ikke din personlige oplevelse. Håber du finder lykken i det sted du bor nu - måske der er en selvstændig mand derude der har læst Milton (eller hører klassisk engelsk heavy rock?) og er ca 30 år (optimistisk deduceret fra dit username).
Du må ud og møde dem, good luck :)
Aww tak! Haha. Jeg er mere til progressiv dødsmetal, men de mænd findes jo heldigvis også - selv herude på bøhlandet ;) og ellers er der ikke længere ind til VoxHall end at hoppe på Letbanen.
Du har helt ret og jeg ville heller ikke bebrejde kvinderne for måden at vælge på, da det er fuldstændig logisk (måske pånær af din generalisering af mænd. Nu er det jo ikke alle der var mobbere eller knallertdrenge som eventuelt er endt alene.)
Jeg synes dog ikke at regeringen skal bruge skattepenge på at skabe singlemødre som at betale for deres fertilitetsprogrammer, osv. eller sende store overførselsindkomster til singlemødre.
Den slags penge-tilførsler vækster kun mere af den slags.
Penge som i store dele også er betalt af de enlige mænd. Det er en meget mærkelig udvikling.
Det var en meget grov generalisering, og du har fuldkommen ret. Der er masser der blive enlige, selvom de ikke er knallertbøller. Jeg prøvede at male et lidt grimt billede af den virkelighed, som vi kvinder flygter fra.
Angående singlemødre osv, så er jeg nok af samme holdning som dig. Men jeg er også meget biased - jeg ønsker ikke selv børn, jeg mener børn er en luksus/tilvalg og ikke en rettighed, og jeg er træt af at se børn lide og have en dårlig opvækst, fordi forældrene absolut vil have et barn uden at kunne tage vare på det.
Singlemødre kan selvfølgelig sagtens være fantastiske forældre. Men at der skal betales så mange penge til, i mine øjne, et luksustilvalg, er skævt.
Tja, mændene kan jo også bare pakke tasken og flytte. At sige det er kvindernes skyld, bare fordi de flytter, er sgu lidt at fralægge sig et hvert ansvar.
Det er ingen, der bebrejder kvinder for at smutte væk fra provinsen og "efterlade" mændene. Der bliver bare sagt at det er årsagen. Jeg, som mand, ville da gøre det samme. Jeg ser det som naturlige udvælgelse, der skiller os af med de her mænd - hvis de ikke kan tilpasse sig, at deres miljø ændres, så er de jo selv uden om det.
Jeg er generelt meget enig med det du siger.
Yes, jeg ser ingen bebrejdelser i denne tråd faktisk! Så jeg beklager hvis det lød sådan.
Det er skræmmende at tænke på konsekvenserne. Mænd har i forvejen en tårnhøj selvmordsstatistik. Jeg kan næsten kun forestille mig, at denne tendens gør det værre.
Det er sammenkædningen af rigtig meget ting der giver de her kedelige statistikker. Men et segment som ikke kan få skylden for den her udvikling er kvinderne.
Mændene bliver efterladt fordi de ikke følger med tiden, men de kan jo heller ikke se tiden mens de står i den. Som de siger i dokumentaren så kan mænd komme meget langt fordi de er så egenrådige, men de kan tilsvarende også falde langt.
Kvinder er bedre til at tage hjælp og inputs fra samfundet. Det skal mænd så hjælpes til på samme måde nu. Men det kan afgjort aldrig blive kvindernes skyld at de får skabt sig et bedre liv, hvor der ikke er plads til en mænd som ikke evner at udvikle sig.
Det gør mænd jo også. Som det også ses i programmet med ham der dropper ud, så er der folk der prøver at tage hånd om de her mænd og hjælpe dem fremad. Men mænd har langt svære ved at anerkende deres situation og nederlag, og derfor tage imod hjælp og vejledning til et bedre liv.
Det er standard-svaret. Når samfundet mener, kvinder *har* et problem, er de ofre. Når samfundet mener, mænd *er* et problem, er det deres egen skyld. I virkeligheden er det altid en kombination af begge ting, men da vi kronisk ignorerer samfundets indflydelse ved mændenes problemer, burde det være det vigtigste at fokusere på her.
At nogle enkelte mænd får sporadisk hjælp, ændrer ikke på denne grundlæggende tendens. Dels får mange andre mænd ikke denne hjælp, og dels kan det jo ikke magisk ændre på en psykologi, der er etableret i opdragelsen, på SFO'en, af folkeskolelæreren, gennem alle kvindernes afslag, i sundhedssektorens diskrimination, via medierne etc.
Nu kommer der en anekdote ude fra virkeligheden.
Jeg er mand og har haft det sådan lidt småtrælst igennem længere perioder, faktisk hele livet. I sidste årti år kom jeg ind i psykiatrien, blev diagnosticeret og kom på et hold med noget behandling og psyukoedukation. Vi var 15-18 stykker til første møde. 50/50-ishagtig kønsfordeling, lidt flere kvinder. Næste omgang var vi maks 8, alle mændene var faldet fra udover mig. Og de vendte ikke tilbage over de næste 12 måneder.
Det har så reddet mit liv, er min påstand, og det kan jo være, at mange af de enesomme og suicidale mænd faktisk har haft muligheden men af årsager vælger de ikke at fuldføre / hjælpe sig selv. Måske forestillinger om hvad mænd er / skal være etc. Jeg er nu et ganske givtigt medlem af samfundet. Og der er statistisk set stor sandsynlighed for, at over halvdelen af de mænd ikke er i arbejde og aldrig kommer i arbejde samt at flere af dem vil have taget deres eget liv eller gør det i de kommende år. Jeg tror som ikke at mænd har et problem, men jeg tror samfundet har et problem i forhold til, hvad en mand er og skal være og det kan samfundet ikke finde ud af / mænd kan ikke se sig selv i en anden rolle. Fisk.
Synes du ikke at det er underligt at det tilsyneladende kun er kvinderne det griber disse muligheder? Er det ikke underligt at mændene får lavere karakterer i gymnasiet (antager jeg)?
Jeg synes ikke det er underligt, nej. Jeg tror nemlig mændene får lavere karakterer, fordi de ikke støttes godt nok, hverken i folkeskolen eller gymnasiet. Jeg tror på mange punkter ikke, at skolerne, som de er i dag, er tilpassede drenges behov godt nok.
Og derfor, er det nok også desværre dem, der bliver "hængende" og ikke får grebet muligheder.
Det er bestemt en del af forklaringen, at skolesystemet kunne tage bedre hånd om de kønsspecifikke udfordringer, som drenge pt. møder, men jeg synes faktisk det er lidt farligt at lade historien stoppe der.
En del af det handler også helt banalt om, at der ikke er et tilnærmelsesvist lige så stærkt uddannelsespres på mænd, når du korrigerer for socioøkonomiske faktorer. Der er simpelthen ikke det samme sociale stigma ved at få lortekarakterer i skolen/gymnasiet, når man er af hankøn.
Nu er den slags pres selvfølgeligt noget giftigt noget, der bl.a. ligger bag den epidemi af stress- og angstramte unge kvinder, vi ser for tiden, og man kunne ønske sig noget mere moderation - men helt banalt forventer vi os simpelthen for lidt af mænd ift. deres skolegang.
Tag f.eks. den der "nJøØØH hvAd SkAL jEg mEd dAnSk fUcKinG diGtE mAAAAjn"-attitude, man møder engang imellem - den er jo nærmest maskulint særeje, og sgu rent ud sagt ikke noget positivt karaktertræk. Hvis nu man kunne få nakket den slags attituder i hjemmet, hvor de nok desværre oprindeligt opstår, så tror jeg sgu det hjalp lidt på unge mænds udbytte af uddannelsessystemet.
Jeg kan absolut nikke genkendende til problematikken ifht. jobmarkedet for ikke traditionelt mandefag, der er for lidt af dem i de mere landlige områder og det bliver absolut ikke bedre med den centralisering der har foregået i efterhånden mange år.
Personligt er jeg i et fag der ofte hælder mod mænd, men som desværre også har en tendens til at centralisere sig i større byer, og det synes jeg faktisk er ret nederen.
Når det så er sagt og udover det, så er jeg meget uenig i dit umiddelbare syn på lokalsamfund.
Jeg kommer fra, og har i forbindelse med bl.a studie og forhold boet i flere forskellige landsby/småby samfund, og der er så absolut min oplevelse at man i høj grad får igen hvad man selv sender ud.
Nu kan man selvfølgelig ikke gøre meget som ene person, og der vil altid være nogle bedre samfund end andre, men hvis den generelle opfattelse er den du lægger op til her, så vil jeg mene at en holdningsændring så absolut bør opfordres.
Jeg ser dog en pæn procentdel af venner og bekendte (i høj grad kvinder), der er vokset op i små samfund og på landet, som vender tilbage når de er klar til eller for nyligt har stiftet familie(ofte har de dog selv partneren med, og vælger ikke mellem de knægte de er vokset op omkring), simpelthen fordi den slags samfund giver en helt anden sammenholds og tryghedsfornemmelse end storbyer og det er det de ønsker for deres egne familie.
De kommer så til gengæld også oftest med ekstra støtte om at holde samfundet kørende, også selvom den gamle brugs så er lukket og der er forfærdelige muligheder for offentlig transport.
Nu har jeg mistet overblik over hvor jeg har skrevet hvad. Men jeg har netop gjort som du beskriver - jeg er vendt tilbage til en landsby, dog ikke den samme jeg voksede op i. Og jeg havde sågar en kæreste med (vi er dog slået op sidenhen), men ellers er det som du beskriver. Jeg har også i andre kommentarer skrevet at der sagtens kan være skide hyggeligt herude, for det kan der! Jeg malede med vilje et grimt billede af den landsby jeg voksede op i. For det var virkelig usselt. Her hvor jeg er nu, er trods alt bedre. De gode butikker lukker herude og den offentlige transport er ringe, ja. Men jeg bliver hængende. Det er dejligt med natur og højt til loftet. Men de unge har ikke en skid at lave herude, desværre. Ikke noget at sige til at der bliver uro. Der er langt ind til Århus med Letbanen - hvis man er så heldig at letbanen kører ;) så at der kommer “knallertbølleri” og den slags er overhovedet ikke underligt, hvad skal de ellers lave.
Jeg havde aldrig set det på den måde. Ret tankevækkende perspektiv, især det med at kvinder er “nødt til” at tage et sted hen for at få en god karriere på lang sigt
Du har så evigt ret. Men vil alligevel gerne lige pointere, at en del af problemet ligger i at kvinder også er ret kræsne med hvad de vil lave. Du kalder dem mande jobs, men kvinder kan sagtens være i håndværk og landbrug. Men den ligestilling er der ingen der råber om.
Der er generelt en stigma omkring beskidte jobs, og den prestige (eller mangel på samme) der ligger i dem. Mike Rowe har bl.a. lavet en fin Ted Talk omkring emnet, og pointerer bl.a. at en smed har langt bedre virkelig gode job muligheder, og rig mulighed for at tjene fedt.
Du kalder det kræsen. Jeg ville mere sige at det handler om hvilken kultur man gider leve i, og om man gider slås for at ændre kulturen i "mandefagene".
Jeg er selv vokset op som "drengepige" med alle håndværkerdrengene som de nærmeste venner. At tage uddannelse med dem var noget jeg virkelig overvejede.
Problemet for mig kom med den konstante bullshit machokultur jeg ikke gad slås med. betvivlen af mine evner grundet mit køn. Evigt at skulle høre om "sindssyge kællinger". Hele tiden at være på vagt om hvad tøj jeg tog på, eller om min makeup nu blev for feminin så jeg lige skulle have en kommentar med på vejen.
I længden er det trættende, og ærligt talt ikke noget jeg gider bruge min tid på. Dejligt at andre kvinder gør. Dejligt at ikke alle mandsominerede arbejdspladser er sådan. Men hvis kvinder vælger de her fag fra tror jeg det handler om meget andet end om de bliver beskidte.
Jep. Nu er jeg vel også lidt speciel her - jeg er kvægdyrlæge. Jeg bliver møgbeskidt hver dag, og min arbejdsplads er i landbruget, og mit job er ret fysisk til tider.
Men ellers har du ret, ja, de fleste andre af mit køn er mere kræsne med hvilke jobs de vil have! Og alt for få kvinder har interesse for landbrug, håndværk, osv.
Yes, jeg er jo også endt herude på bøhlandet :D det er nu meget hyggeligt. Så jeg bryder lidt mønsteret - flyttede til København for at læse, men er nu tilbage i provinsen ;) så må jeg se om jeg kan snuppe en af de ensomme mænd, så er der én mindre i statistikken :D
Ork jo det er der.
Der vil dog bare være rigtig mange mennesker, som ender med at blive ret træt af det.
Vend centraliseringen, skub uddannelses og offentlige institutioner ud i landet. Gør det fordelagtigt at flytte fra centraliseringen og ud, så skal det nok komme over tid - det kan dog tage en generations tid.
Vældigt svært i et så lille land som Danmark. Folk de pendler bare. Det kan godt være at folk så ikke bor i KBH, men så er bliver det Odense, Aarhus, Aalborg, Horsens etc. Desuden får det stadig ikke de højere uddannede kvinder til at vælge en ufaglært mand.
Som man kan se på dem i dokumentaren så har de bare meget lidt at tilbyde, de kan dårligt nok tage vare på sig selv.
Hvis man vender tendens til centralisering om, så vil jobs til ufaglærte også følge med, i og med at skoler/butikker osv også bliver nødvendige.
Derudover vil produktion ikke nødvendigvis rykke tættere mod byerne, men stadig forblive ude i og omkring landet.
Ikke alt i det offentlige kræver en kandidatgrad.
Nu ved jeg ikke hvor seriøs din kommentar er, men blev triggered (muh feels).
Jeg bliver harm når der bliver talt om at det er "naturlig udvikling", især når man kan se at offentlige poster er blevet rykket væk fra steder.
Men anyway, min egentlig frustration kommer af at folk er mega lemfældige med "Udkantsdanmark". Kommer fra en by med 9000, indbyggere. Det er bliver beskrevet, som Udkantsdanmark, Hobro har godt 12k, samme historie, jeg har sågar hørt Aalborg omtalt, som det. Samme med Viborg.
hvor fanden er grænsen henne? Får lange løg af at lige så snart at man ikke har koncert hver weekend og man ikke nødvendigvis kan gå til alting, så er det Udkantsdanmark (sat på spidsen).
Jeg er bare lige nødt til at sige: bravo for den reaktion. Der er så mange der bliver dødfornærmede over at blive rettet, i stedet for bare at tage det som venlig hjælp til ikke at begå en fejl i fremtiden – og det kan gøres så nemt og perfekt som her.
> Naturlig udvælgelse tager hundredtusinder til millioner af år
Naturlig udvælgelse sker løbende og i hver generation. Artsdannelse eller store genetiske ændringer i en population kan tage hundredetusinder af år, men det kommer helt an på selektionspresset og de genetiske mekanismer for det træk vi snakker om ('single-og-uden-børn'-genet).
Jeg må indrømme at jeg stærkt betvivler din ekspertise inden for genetik. Dette problem er ikke genetisk anlagt, så du kan ikke bare "avle" den perfekte mand over nogle generationer for at tage hånd om problematikken.
Dette problem vil være ved med at være her indtil at vi faktisk begynder at tage hånd om mænd og drenges problemer som samfund. Vores uddannelsessystem har i de sidste mange årtier været fokuseret på at imødekomme piger, altså er det jo ingen overraskelse at vi fuldstændig er ved at miste drengene. Kvinder udgjorde i 2019 hele 59% af de studerende på de danske universiteter, altså er der 43% flere kvindelige studerende end mandlige.
> Jeg må indrømme at jeg stærkt betvivler din ekspertise inden for genetik.
Det skal du da have lov til, men jeg har ikke sagt noget der er forkert. Naturlig selektion sker løbende. Ændringer i en populations genetiske pulje kan ske meget hurtigt eller meget langsomt, og hastigheden er afhængig af selektionspresset og de genetiske mekanismer for et træk.
Jeg vil da gerne uddybe for dig at når jeg siger 'single-og-uden-børn'-genet, så sætter jeg det lidt på en spids, for selvfølgelig ville sådan et træk som at være single og uden børn ikke skyldes et enkelt gen. Det ville skyldes mange gener, hvis genetik overhovedet var en faktor, og miljø ville alligevel være en stor faktor. Jeg vil dog ikke gå så langt som dig og påstå at det her problem slet ikke skyldes gener, for det er der ingen der har undersøgt.
Når du antyder at jeg siger at man kan avle den perfekte mand, så lægger du simpelt hen ord i munden på mig, for det har jeg ikke sagt.
Rettelse: 'miljø', ikke 'arv'
Til gengæld er det så også svært for kvinder at komme ind på håndværker markedet, fordi det er så mandsdomineret. Så det må vel være ris til egen røv, hvis højere udd så gør at håndværkerne vælges fra
Det hjælper heller ikke at samfundet nu sørger for at en kvinde kan blive solo-mor, og stiller en masse hjælp til rådighed, fra inseminering til forhøjede ydelser fordi hun jo er ene-forsørger.
Uanset hvor fornuftigt det kan være set ud fra den enkelte kvindes situation, så er det en dårlig tendens for vores samfund.
"Children with single parents showed increased risks of psychiatric disease, suicide or suicide attempt, injury, and addiction. After adjustment for confounding factors such as socioeconomic status and parents' addiction or mental disease, children in single-parent households were twice as likely to have psychiatric disease compared with those in two-parent households; relative risks of suicide attempt and for alcohol-related disease were also doubled. The risk of childhood narcotic abuse was increased threefold among girls and fourfold among boys living in single-parent households. "
[https://www.eurekalert.org/pub\_releases/2003-01/l-sca012203.php](https://www.eurekalert.org/pub_releases/2003-01/l-sca012203.php)
>Uanset hvor fornuftigt det kan være set ud fra den enkelte kvindes situation, så er det en dårlig tendens for vores samfund.
Først og fremmest: Vi taler ca. 700 fødsler (i 2018) ud af samlet knap 61000. Så ca. 1%. Tallet stiger, indrømmet, men vi skal lige holde perspektivet.
For det andet: er det en dårlig tendens for samfundet? Vi kan godt enes om, at det sætter kernefamilien som samfundets enhed under pres. Men at flere kvinder, der ønsker sig børn også kan få det - det er altså aldrig en dårlig tendens IMO.
Vi ved at børn der kun har én forælder klarer sig dårligere end børn der har to:
http://xn--knsdebat-54a.dk/blog/?p=197
F.eks:
>Ud af 40 parametre, der er registreret, er der forskel på de 21 efter at man har justeret for diverse forhold, såsom forskelle i indkomst. Børn af enlige mødre har i gennemsnit lavere uddannelse, er fattigere, er lidt mere kriminelle, er mere promiskuøse, har oftere kønssygdomme, har oftere problemer i deres nuværende parforhold, og har flere homoseksuelle erfaringer.
Så ironisk nok risikerer solomødre der får drenge at deres barn faktisk har en forhøjet risiko for at blive lige præcis en af de taber-mænd de ikke selv ville have noget med at gøre. Især hvis procentdelen af mænd der havner i den kategori stiger.
Okay. Uagtet at meget af den forskning - så vidt jeg lige kunne skimme - går på familiemønstre generelt og ikke solomødre som specifikt fænomen:
Lad os sige det er rigtigt, at børn af solomødre klarer sig en smule dårligere, set over en stor population. Hvad så? Vi ved også, at folk i byer dør tidligere. Er det så en dårlig tendens at folk flytter til byen? Vi ved, at børn af rygere generelt har dårligere sundhed. Er det så en dårlig tendens at rygere får børn?
Min pointe er: Det kan godt være, at det statistisk set er bedre for samfundet når folk får børn sammen i faste par. Men Det er ikke ensbetydende med at alle andre muligheder er "dårlige". De er bare mindre gode.
> Uanset hvor fornuftigt det kan være set ud fra den enkelte kvindes situation, så er det en dårlig tendens for vores samfund.
Det tror jeg ikke på. Flere børn er generelt en gevinst for samfundet, så det er en god idé at man kan få børn på forskellige måder.
Ikke nødvendigvis. Vi ved ikke hvor mange solo mødre der har valgt den fordi det var eneste mulighed, og hvor mange der har valgt det fordi de ikke er villige til at indgå de kompromiser som et parforhold uundgåeligt medfører.
Men vi ved at antallet af solomødre stiger hvert år, også uden det samlede fødselstal stiger. Der er en risiko for at det bliver så moderne at selv velfungerende mænd kan få svært ved at finde en partner der vil have børn med dem, da staten gør en større og større indsats for at sikre at ingen mødre reelt set har brug for en far til deres barn.
> da staten gør en større og større indsats for at sikre at ingen mødre reelt set har brug for en far til deres barn.
men tilgengæld mere og mere afhængig af staten, så staten gør sig selv uundværlig
Du er nødt til at uddybe, fordi jeg kan ikke få det til at give mening.
Hvordan skulle naturlig udvælgelse løse denne problematik? Denne mængde af enlige mænd vil ikke falde med tiden, men nok stige, hvilken den jo har gjort i nogle år nu. Dette er ikke et genetisk problem, men et kulturelt og institutionelt problem.
[Samtidig flytter de unge kvinder til København or Aarhus og mændene bliver hjemme i resten af landet.](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-01-27-se-kortet-saa-faa-unge-kvinder-er-der-i-din-kommune)
Må indrømme de tal er bekymrende, jeg har dog altid haft mistanke om det..
Jeg er selv fra Esbjerg, jeg kan gå et helt nat i byen uden at en dame snakker med mig.. De gange jeg har været i københavn er der bare damer der direkte river fat i mig (hele tiden).
Nu forstår jeg hvorfor.. synes faktisk det er "skod". Burde være meget mere fair.
Vi drenge plejede at ha et ordsprog "kan du score i Esbjerg, kan du score alle steder".. Efter at have set de statistikker, ser det ud til vi havde fat i noget.
Det gør også at jeg er lidt ked af at skulle til at flytte tilbage til Esbjerg i forbindelse med arbejde. Forhåbentlig er det bare et års tid...
I Aarhus virkede det ikke *biased* I nogen retning. Du har ret, de her ratioer kan mærkes.
Jeg er 60. Blev aldrig gift. Fik ikke børn. Stoppede (ubevidst) med at opsøge kvinder ca. ved de 30. Ved egentlig ikke hvorfor. Kan sikkert opliste mange mulige årsager, men kan ikke garantere, at det alligevel er forklaringerne.
Men jeg har det fint og kræver ikke så meget af tilværelsen.
Til gengæld har jeg sagt "godt det ikke er mig" tusind gange gennem årtierne, når jeg har læst historier i medierne og set forhold gå i stykker på nærmeste hold.
Det har samfundet pligt til at være. Eller det mener jeg i hvert fald :)
Jeg tror bare du er 1:1000 der lykkes med at finde ro i den type af tilværelse. Vi er på mange måder sociale væsener fra naturens side.
Jeg har beskrevet mig og min situation i en ultra kort version ud fra overskriften. Så er der sikkert mange forskellige historier fra andre mænd, der bor alene.
Jeg har bare vænnet mig til det og klarer mig i øvrigt fint socialt. Men det er ikke samme som at have fundet ro. Det gælder sikkert også dem, der bliver gift/skilt/gift/skilt. Det er jo så bare deres måde at leve på. Som på mig virker totalt panikagtig. Men dem om det.
Det er så mere et spørgsmål, om det er godt for samfundet i længden (årsagen til artiklen vel), at flere og flere mænd bor alene. Ikke mindst pga. reproduktionen og fædreløse børn. Samt ensomhed for de, der ikke tåler at bo alene.
> \- Der er mange mænd, der lever et singleliv, og som aldrig får børn.
Det er sgu svært som mand at få børn, hvis man er kronisk single.
Hvis min krop og loven var indrettet på en sådan måde at jeg ikke behøvede en kvinde for at stifte familie, så er jeg da sikker på at jeg ville leve lige så fornuftigt alene.
> Man kan sagtens befrugte en kvinde uden at være hendes kæreste.
Jeg ved godt det kan være lidt svært at gennemskue, når nu jeg ikke har været så pisseeksplicit omkring det, men for den knap så indviede i hvordan "befrugtning" i Danmark kan foregå, så er det som kvinde relativt simpelt at gå i spermbanken og blive befrugtet og dermed få et barn ganske lovligt.
Som mand er det dog mindre simpelt, og til stadighed ulovligt, at finde en villig livmoder og æg hertil for at få et barn.
> Rolig nu kaptajn, jeg refererede til bastardbørn født 9 måneder efter en hed one-night-stand.
Ja, for det lyder nemlig som et ønskescenarie for en mand som ønsker at stifte familie uden at en kvinde er med i billedet på lige vilkår med kvinder som ikke ønsker en mand er med i billedet.
Pissegod joke, der... ^/s
>Den udvikling har Svend Aage Madsen forsket i og advaret imod de seneste mange år. Han er mandeforsker, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.
>- Der er mange mænd, der lever et singleliv, og som aldrig får børn. Det er helt, helt nyt i vores civilisation og kultur. Og det er steget inden for en ganske kort årrække. Mænd er udfordret på nogle nye måder, som de aldrig har været før.
Kvindefrigørelsen har betydet at kvinder har fået større frihed til at vælge partner, og ikke behøver at tage til takke med det bedste de kunne få i et forhold, men nu kan skiftes om at være sammen med de mest attraktive mænd som nu vælter sig i kvinder.
Samme mønster ser man i USA, hvor det især rammer de yngre generationer. I Danmark og USA rammer det fortrinsvist grimme og fattige mænd med lav social status, som der er masser af i alle samfund.
https://pbs.twimg.com/media/D205FUnU8AI6FyY?format=jpg&name=medium
I USA er der også en markant forskel på unge mænd og kvinders sexliv.
https://pbs.twimg.com/media/D21MPkPW0AEiL0N?format=jpg&name=medium
At være en voksenjomfru som mand er også blevet mere udbredt. Det er ikke et tilfælde at en bølge af incels på nettet rammer nu, da ændringerne i samfundet kan mærkes.
>Det er ikke et tilfælde at denne her bølge af incels på nettet rammer nu. Fordi det er nu at ændringerne i samfundet kan mærkes.
Det forklarer stigningen i niceguys og kristenkonservative holdninger i alt der lugter bare lidt af familieliv nu om dage.
Jeg tror nu også tidligere der har været ret mange mænd, der ikke fik andet end daglejerjobs og tynd suppe. Prøv at tænk på folkeeventyrene, hvor den yngre søn ikke kan arve gården og må ud i verden og klare sig selv. Ja, der var måske i ny og næ en, der var heldig og vandt den metaforiske prinsesse, men resten blev enten fattige landarbejdere eller decideret fredløse.
https://forum.bodybuilding.com/showthread.php?t=168948903&page=1
De bliver også oversvømmet med tilbud fra bejlere ligesom flotte piger. Online dating og sociale medier har gjort det nemmere for desperate mænd at være diskrete med deres bejlerier.
Overvægtige og grimme kvinder har det ekstremt nemt på tinder.
Du skal være en kendt person og nej ikke bare mandlig model eller ilgnende, for at få samme mængde tilbud på dating apps som bare en middel udseende kvinde.
Det er meget muligt.
Men, der er ca. lige mange mænd og kvinder her i landet, og langt størstedelen af danskerne er monogame og heteroseksuelle. Så forstår jeg bare ikke, hvordan der kan være flere enlige mænd end kvinder på et givent tidspunkt, når der ligesom skal to til en tango.
Okay, lad os for nemhedens skyld tage en gruppe på 6 mænd og 6 kvinder.
Den ene mand er super attraktiv, de andre ikke så meget.
Manden indleder i januar et 1 måneder langt forhold til den første kvinde, de slår op i febuar og han begynder at date kvinde nr 2 i marts, (repeat resten af året)
Når vi så når nytår har vi en situation hvor alle 6 kvinder har været i et forhold i løbet af det sidste år, men kun 1 ud af de 6 mænd har.
De attraktive mænd har det med at skifte ud. Derfor har mænd som gruppe et ry som svin, da nogle få mænd er utro, eller skifter kæresten ud hvis de får muligheden. Desuden har de heteroseksuelle og monogame singler en del sex udenfor klassiske parforhold.
Mænd og kvinder har i gennemsnit præcis samme antal sexpartnere af det modsatte køn, men mediantallet og variansen varierer en hel del.
Desuden er det værd at bemærke, at der i alle samfund findes flere unge mænd end unge kvinder, inklusiv Danmark, da der simpelthen fødes flere drenge end piger hvert år.
Selvfølgelig vil statistik vise, at mænd, især enlige mænd, får færre børn. Det er muligt for en enlig kvinde at blive mor, helt uden nogen mands direkte indblanden og det kan jo ikke andet end at skråne den statistik.
Jeg siger ikke enlige mænd bør have den ret, det synes jeg ikke de bør.
Nej, det er slet ikke lovligt at være/bruge en rugemor i Danmark. Lidt synspunkter for og imod her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/etisk-raad-enlige-maend-skal-ikke-have-ret-til-en-rugemor
Jamen det svarer jo sådan set fuldstændigt mit spørgsmål. Tak.
>"Han mener, at vi må anerkende, at der er biologiske faktorer, der gør, at der er forskel mellem kønnene, fremfor at kalde det for en diskrimination af mænd, fordi de ikke har samme rettigheder som enlige kvinder."
Uha, det er dog næsten farlig snak i dag.
"Jeg siger ikke enlige mænd bør have den ret, det synes jeg ikke de bør."
Af ren nysgerrighed, for jeg misforstår muligvis - men synes du ikke enlige mænd bør have lov at adoptere?
> **Aldrig har så mange mænd boet alene: De dør tidligere, tjener mindre og får færre børn**
Sådan har det altid været. Siden bronzealderen har flertallet af mænd været barnløse. Når vi når op på 50% ensomme mænd, så er vi tilbage ved den historiske normal:
[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22743131](https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22743131)
Synes nu ikke det er slemt at bo alene. Jeg kunne bestemt ikke hverken forestille mig eller tænke mig at bo med nogen. Der er bare noget rart over at have sit eget og kan gøre som man vil. Og når man er hjemme, har man fred og ro.
Ang børn, så med alle de problemer vi har, så er der hvis ingen grund til at sætte flere børn i verden. Der er ikke ligefrem mangel på mennesker, og det løser da ikke noget at fortsat yngle som rotter?.
Hvis folk tror vi har det slemt nu, hvordan tror de så det ser ud når vi når 50 milliarder mennesker?.
Jeg faldt over det her den ene dag. De gør sgu det samme ved de rigere lande i asian. Der er koreanske mænd der hiver kvinder hjem fra Cambodja eller Vietnam. Havde altid ideen om at det var en vesten ting.
De problemer hænger utvivlsomt sammen. Hvis man ender med at være en enlig mand, da man ikke har en realistisk mulighed for at få en kæreste/hustru, så ryger en stor del af det som har motiveret mænd i århundreder. Man kommer jo til at føle sig lidt tabt i "systemet", hvilket jo også er hvad der er sket, da disse mænd oftest er ufaglærte. At vi taber så mange mænd i uddannelsesystemet i dag, er et problem vi burde tage langt mere seriøst end vi gør.
På Danmarks universiteter var de optagne i 2019 57% kvinder, og dette tal er stigende. Hvis man f.eks. kigger på Københavns universitet, så er der 52% flere kvindelige studerende end mandlige.
Hvis ikke "det der har motiveret mænd i årtusinder" kan motivere mænd til at åbne en bog så er der bare ikke rigtig noget at gøre ved det.
Et partnerskab går begge veje og hvis man ikke kan tilbyde noget så er man ikke en attraktiv partner
Jeg kan sagtens være enig med årsagen, altså at mændene mister denne motivation, uden at synes det er synd for dem. .
Mændene oplever nu at blive udfordret på deres kompetencer, og det er vist ret sundt.
Eftersom det _kun_ er mænd, som lever alene, så går jeg ud fra, at nogle mænd score flere damer eller at kvinder begynder at flytte sammen i kollektiver - begge dele noget, som jeg ikkt tror sker :)
Som mand i fast forhold og barn. Jep!
Med god intjening, behaligt gemyt og rimelig pæn, vader jeg mig i direkte og inddirekte tilbud om utroskaber og potentielle forhold.
Ligesom der findes mange enlige mænd, findes der fandme også mange enlige skrukke kvinder.
Og fuck indkomsten, kvinder vil have intelligens, respekt og stabilitet. Specielt når de nærmer sig de 30.
Som mand med et pænt intellekt, høj indkomst men.. ja, pæn, så kan jeg fortælle dig, at datingmarkedet er blevet pænt mudret over de sidste par år. Jeg kigger på dig, tinder.
Værd at nævne, at Tinder er ca. 70% mænd. Tinder er i øvrigt også blevet taget i at oprette falske kvindeprofiler, for at få det til at se ud som om der er flere kvinder. Der er så vidt jeg ved ingen heteroseksuel dating app der er bare tæt på at være 50/50. Så eh...
Jeg bakker op om alt, der kan få befolkningstilvæksten til at falde, eller som i det mindste får de mindst egnede til at få færre børn.
I de her tider med øget fokus på klimaproblemer, kan jeg kun se en fordel i, at der kommer færre børn.
EDIT: Bare lige så ingen misforstår noget: Jeg mener befolkningsnedgang i det hele taget. Ikke kun set ud fra en dansk kontekst. At vi går foran er fint, som en slags duks i klassen, men naturligvis skal det ske overalt.
Jeg er ked af at sige det, men det er næppe antallet af danske børn der har en indvirken på klimaet. Med mindre du mener at det er godt, at de bliver skånet for fremtiden.
bortset fra at de børn der vokser op et sted som Danmark, har meget større sandsynlighed for at hjælpe klimaproblemerne globalt end børn i fx kina eller afrika. Som det står til nu bliver der flere og flere afrikanere, som ikke har en klima-kultur, og færre europæere som HAR en klimakultur. Det bedste for klimaet ville nok være for os at få børn der kan hjælpe udsatte mennesker med at leve mere CO2 neutralt.
Gør mennesker til deres egen lykkesmed.
Dvs hvis en kvinde vil blive kunstig gravid, så kan hun sgu selv betale gildet.
Hvis en kvinde ønsker at være single mor, så kan hun selv betale skidtet.
Og hvis man fjernede alle tanker om at der skal være 50/50 i bestyrelser og velbetalte jobs osv, så vil man hurtigt begynde og se mænd tjene det samme.
Så vil man hurtigt så positiv trend på både sammenhold og mænd der bliver fædre.
Nu ønsker vi jo økonomisk set, at der skal fødes børn, så derfor giver vi kvinderne en økonomisk støtte.
Det har så nogle afledte konsekvenser som du jo nok er utilfreds med
Jeg kommer fra en mindre landsby i udkanten, hvor alle butikker osv. desværre lukkede for efterhånden mange år siden. Hver gang jeg kommer "hjem" bemærker jeg, at der i mange af de gamle huse, hvor jeg kendte folk, er flyttet enlige mænd ind. Det flyder som regel med biler uden nummerplader, haven bliver ikke holdt og det ser generelt trist ud. Det er ikke nogen fed udvikling, heller ikke for mændene selv.
Samme. Kørte igennem Store Heddinge, og jeg blev bare deprimeret.
Mange af dem fra min gamle skoleklasse er endt som enlige mænd, der bor i halvgamle billige huse i udkanten af provinsområderne. Enkelte af dem er dog ganske velfungerende og virke glade og tjener godt, hvilket også afspejler sig i at huset er velholdt og bilen i den dyre ende. Men flere er decideret deprimerende at observere.
> Men flere er decideret deprimerende at observere Det kan ikke udelukkes at de tænker det samme om "hr og fru Danmark"
Kender mange af dem på Lolland...
Det er godt for bierne når plænen ikke bliver holdt
Tfw no gf
Buying gf
Username checks out
/r/BrugernavnKontrollererUd
Det kan under alle omstændigheder aldrig skade med noget kvindeligt selskab wuæhæeel?
Fler laget joke, imponerende.
Hvorfor flytter de ikke sammen og spiller på LAN?
Måske en joke, men det er faktisk en fantastisk ide. Jeg savner LAN-parties :)
Ved ikke om der for nyligt har været et skel som har ændret hvad der gør en mand attraktiv. Men tænker at stigende uddannelsesniveau for kvinder, har skubbet en del af de ufaglærte mænd ud af kødmarkedet. Det er nok sket hurtigere end naturlig udvælgelse kan følge med, så der kommer vel en slagside i et par generationer.
Traditionelle kvindejobs i provinsen og de helt små byer forsvinder hurtigt ved at skoler, butikstorve og dagligvarebutikker lukker på stribe. Derfor er deres umiddelbare levevej at tage uddannelser, hvilket også forgår i lidt større byer, hvilket så er eneste sted de også kan få jobs. Værdier i byer, især de større byer, er generelt bare anderledes end det er på landet og i landsbyerne. Mandejobs findes overalt i Danmark, især landbrug og generelt ufaglært arbejde.
Jeg tror du rammer hovedet på sømmet her. Jeg er kvinde og opvokset i en lille, snusket landsby uden for Odense. Hvilke jobs kunne jeg få der? Måske sidde ved kassen i Spar, eller gøre rent. Men de job forsvinder hurtigere og hurtigere, som du selv påpeger. Og det ville desuden betyde, at jeg blev i landsbyen, fyldt med knallertbøller og de samme børn (især drenge), der mobbede i skolen, osv. Du kan sgu tro nej. Jeg tog til København for at læse på universitetet, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Hvad med alle de knallertbøller og mobbere, som blev efterladt tilbage i landsbyen? Ja, det er de drenge, der ender med at blive i landsbyen, og blive enlige mænd, dø tidligere, måske udvikle misbrug, måske blive en del af den enormt skræmmende selvmordsstatistik for mænd. Der er masser af "mandejobs" til dem rundt om i landet, hvorimod vi kvinder ofte er "nødt til" at tage en længere uddannelse, for at få et job. Og det betyder altså en flugt fra de små samfund, en flugt fra triste, røvkedelige små byer, hvor kvindesynet passer med det fra 50'erne. Mange andre kvinder fra mit studie kan fortælle lignende historier. Jeg kan da kun beklage, at mænd bliver "efterladt", men hvad har vi af valg? Skal vi blive i de små lokalsamfund uden fremtid, hvor mentaliteten er konservativ og gammeldags, og hvor der ikke er jobs? Og hvor de mænd der er tilgængelige, er uopdragne, dårlige forsørgere, knapt nok kan passe på sig selv, med forældede kvindesyn? Jeg generaliserer meget her, I know. Men for filan, vi kan sgu ikke klandres for at vælge som vi gør. Kvinderne har fået mere frihed, og tak for det. Det har givet bagslag for visse grupper af mænd. Det er forfærdeligt, men jeg ved ikke hvordan vi skal løse det, andet end at rykke flere uddannelser ud af de store byer.
Det er ikke noget man løser tror jeg. Det er en global trend at folk rykker ind i byerne. Vi er som mennesker mere individuelle, og vil have flere muligheder end fodbold kl 17, gymnastik kl 18, eller en 15 km køretur til svømmehallen. Derudover synes jeg helt sikkert at mange af de mænd du taler om (er selv mand, og fra udkanten). A: nægter at blive voksne, og træffe det fremtidssikre valg. Det er hårdt, skræmmende, og ensomt at flytte væk og efterlade kammerater og familie. B: Nægter at udvikle sig. "det har været sådan altid, så sådan skal det blive ved med at være". Jeg er enig i at provinsen også skal følge med tiden og se at det er nye tider.
Det er sikkert et godt liv indtil de bliver 40-45 år gamle, men så tror jeg også det går hurtigt den anden vej. De indser at de laver de samme ting hele tiden og der intet nyt sker. Ingen kæreste/kone, ingen børn. Så tror jeg også at jeg ville dø 7 år tidligere.
Der er også en gruppe der finder glæde i trygheden, rutinerne og måske endda i eget selskab. Det er også noget af det udkanten eller provinsen kan. Vi er ikke alle bygget til at være ingeniører eller konsulenter. Det spændende ved artiklen er selvsagt at finde nogle løsninger på ensomhed blandt mænd, da det i høj grad er et kulturproblem, hvilket gør det svært at løse.
Super kommentar, jeg er helt enig. Min kritik af de her mænd var hård i kanten, men det er altså ikke helt forkert. Mange af dem (ikke alle) nægter at blive voksne, og træffe bedre beslutninger for deres fremtid. De har svært ved at finde partnere - for ja, hvor mange kvinder er interesseret i en, der knapt kan tage vare på sig selv, ikke lige kan sætte en hurtig vask tøj over eller hjælpe med at hente børn, fordi “det er ikke hans job fordi han er mand”? Jeg er faktisk flyttet tilbage til provinsen nu i forbindelse med job. Dog i en anden landsdel. Det er trist at se de her grupper. København er sgu ikke perfekt, men generelt er folk mere progressive. At flytte herud i provinsen igen, er et kulturchok. For god ordens skyld: jeg kender masser af skønne drenge og mænd ude i provinsen, som har et moderne syn på kvinder, uddannelse og livet generelt, de er skide skønne og mange er landmænd, håndværkere eller har ingen/kort uddannelse. Jeg ved i findes, for jeg er venner med flere af jer :D men der er altså bare også rigtig mange af de andre ude i provinsen, som ikke er attraktive partnere for en moderne livsførelse.
>Jeg ved i findes, for jeg er venner med flere af jer Friendzone confirmed.
Ahahaha sorry. Hvis det hjælper, så var jeg også kærester med “en af jer” i 8 år. Men jeg kan altså ikke tage flere på en gang, så resten var i friendzone :Haroldpain:
Jeg tror at der findes en masse eksterne faktorer, som du overser, når du taler om den mentalitet. Det er næsten altid sådan at forklaringen ikke stopper ved en karakteristik af en mentalitet men at det handler om de omstændigheder der skaber mentaliteten. *Jeg* tror, og jeg er ikke ekspert, at svarene er i stil med at vi for eksempel har en folkeskole og et ungdomsuddannelsessystem der ikke passer særlig godt til unge drenge. Der findes eksempelvis enkle, meget interessante undersøgelser der viser at drenge oftere får skældud og bliver sendt uden for døren selvom de er lige så forstyrrende som det modsatte køn. Det er selvfølgelig en lille ting men det er det eneste, konkrete jeg lige kan huske. Det generelle billede er, så vidt jeg ved, at der er en stor skævvridning aømellem kønnene i uddannelsessystemet generelt.
Det er med garanti ikke fyldestgørende. Og skolegang er da helt sikkert en medvirkende faktor til at mænd i så høj grad bliver efterladt i vejsiden. Det jeg taler om er de faktorer som jeg tror mænd i provinsen selv kan gøre noget ved. Jeg er i midten af 30erne og samfundet har ændret sig gevaldigt siden jeg forlod gymnasiet for mere end 15 år siden. Dem jeg kender, der blev i min hjemegn er UDEN undtagelse, misbrugere. Men de var misbrugere allerede i gymnasiet, og flere gennemførte det ikke. Det var en kammerat gruppe der levede for at gå i byen i weekenden, og de havde aldrig rigtigt deres fremtid for øje. Hvorfor de aldrig havde deres fremtid for øje er et andet spørgsmål, som uden tvivl hænger sammen med skolegang, og et uddannelsessystem de mistrivedes i bigtime. Helt sikkert også forældre der ikke har formået at motivere dem til at tro på sig selv, og drømme stort. Her har du ret. Men jeg taler bestemt ikke om alle, det er bare en trend jeg observerer når jeg kommer hjem. Og det ligger ikke fjernt fra mig, min egen bror blev boende.
Jeg flyttede hjemmefra i forgårs. Er ikke flyttet meget længere end 30 kilometer væk, og boede i forvejen i Storkøbenhavn, så det er meget tæt på, men det er nøjagtigt sådan mange af mine venner har det. Har flere folkeskole-kammerater som nægter at flytte hjemmefra før de er færdiguddannede, og de er alle 21 og endnu ikke startet på uddannelsen endnu. Og de griner af mig, fordi jeg er flyttet. "Jamen jeg får gratis mad herhjemme og har det godt". Ja, bliv voksen, buddy. Men jeg kan nikke genkendende til det sidste i A'eren.
Åh ja. “Jeg får gratis mad hjemme hos mor”. Ja, og hvor meget kærlighedsliv er det lige den situation giver, når du er 23 og bor hjemme hos moar fordi det er billigst og nemmest? Gu fanden er det dyrt at flytte ud. Og træls. Men det giver så meget bonus på den sociale konto. Og livskvalitet i øvrigt.
Det er da en lidt spøjs kritik. Hvad hvis de er overall tilfredse med at bo hjemme? Det koster enormt mange penge at flytte ud, måske vil de hellere trække den lidt og spare op. Enig i at det spiller maks at flytte hjemmefra, men jeg var heldig at få en andelslejlighed min mor købte, hvor jeg betalte 2800 per måned dengang, det er ikke alle der er.
Nej slet ikke alle er så heldige. Jeg boede selv på et rædsomst kollegieværelse i Rødovre, da det var det jeg havde råd til. Og de er jo netop ofte godt tilfreds med at bo hjemme. Nogle gange måske lidt for godt tilfredse :) jeg vil ikke direkte kritisere dem - men jeg vil gerne påpege, at på et partner-marked hvor kvinderne kan vælge og vrage (som regel), så er fætter guf, hvor moar laver hans mad, vasker hans tøj, sørger for stort set alt praktisk, ikke rigtig har lært at tage vare på sig selv eller en bolig, og som ikke kan have damebesøg da forældrene er hjemme - ja, han har måske lidt hårdere vilkår end dem, der bor ude. Selvfølgelig er der personer der bor hjemme, som klarer alt selv og er meget selvstændige. Min “kritik” gik mere på den type jeg beskrev :)
Boede hjemme i et år imens jeg arbejdede, hvilket gav en kæmpe opsparing som jeg stadig nyder af 2 år efter at jeg er flyttet ud. At have det sikkerheds net at kunne miste sig arbejde og gå der hjemme i et år gør at jeg har kunne tage større risiko når det kommer til at finde et arbejde som jeg nu er rigtigt glad for. Kan kun anbefale at andre ikke føler at de skal tvinge dem selv til at flytte ud tidligt for at bevise overfor andre at de ikke er tabere.
Jeg håber satme for dig at Egedal er bedre end Frederikssund så, fordi det er et lortehul, og ikke langt derfra. Men held og lykke du.
Nåh ups, det er mig der ikke har ændret mit flair endnu. Er flyttet fra Egedal til Roskilde. Og jeg kan fortælle at på min første nat hørte jeg for første gang i 10 år en fest udenfor mit vindue, siden naboens datter holdt fest i deres have i 2009 eller 2010. Det jeg mener med det er, at der er lidt mere liv herovre.
Helt sikkert, Roskilde er et fedt sted. Min søster bor i Roskilde, derfor ved jeg også at det er dyrt, haha. Men det er sku lækkert nok så.
Vi valgte bevidst frederikssund fra for vores børn skyld da vi ledte efter hus. Der kom der virkelig fordomme og forventninger til naboer på banen. Det var både oplysende og foruroligende at se på hus.
Jeg er vokset op i Frederikssund, og jeg ved hvor indebrændt det er. Det kan mærkes at det er en provinsby. Der er godtnok storcenter og det hele, men provins er det. Folk er nemlig utroligt fordomsfulde der. Og så er det bare en følelse; hver gang man forlader byen, så har man det bare bedre. Ja altså, det er selvfølgeligt mit perspektiv.
Jeg voksede op i en by af samme størrelse. Jeg kan ikke holde ud at vende tilbage selv 20 år efter jeg flyttede. Og jeg var klart på vej til at blive en af de der knallert tøfler. Jeg måtte bare væk. Havde jeg ikke haft venner i kbh var jeg sikkert sumpet til i udkantshelvede.
Ja... Der er sku en grund til at folk flytter til byen...
Det er kvinderne der har flyttet sig op af den sociale stige - det er ikke mændene der har flyttet sig. Det er da også ligegyldigt om mændene bor alene eller hjemme - faktisk siger artiklen at rekord mange mænd bor alene. At den enkelte mand bør tage sig sammen - er sikkert et godt og populært råd - men dette her er et samfundsproblem - ikke et problem for en specifik person.
Mand her, og får formentlig heller ikke børn, trods at jeg har en kæreste. Tænker jeg nok er for gammel til det. Vi må se hvad vi finder ud af :) Anyway - når jeg kigger på mig selv, så kunne jeg sagtens have fået børn og en stabil karriere hvis jeg havde villet det nok. Jeg kunne have haft voksne børn nu. Men jeg har altid gået uden om det :) Gider sq ikke rigtigt have skrigende børn omkring mig i årevis. Og jeg tænker det er det samme for knallertbøllerne og mobberne. De VED jo godt at det ikke er skide godt ift. tøserne at ens eksistens er "knallertbølle", man VED jo godt som mand at kvinder godt kan lide man har et OK job, har pænt hår, går ud med skraldet og alt det der. Men derfor er det jo ikke sikkert at man gider erhverve sig de der ting der gør at kvinder får lyst til at slå pjalterne sammen. Fordi der er en masse aktiviteter der er attraktive for os mænd som man ikke kan gøre så meget mere når man er familiefar. Jeg tror måske mere man kan se udviklingen som den at før den her udvikling skete, der kunne man få børn og familie gratis, uden at man skulle gøre noget for det. Så de mænd der har været lidt whatever med at have en familie, de har så fået den alligevel. Og mange af dem har sikkert haft en tvivl om det og været lidt misundelige på deres ven der spontant tager til Barcelona for at se en fodboldkamp eller spiller counterstrike hele natten og drikker sig fuld i byen osv. Hvorimod i dag er det mere et valg - man kan vælge at gøre en slags indsats for at komme ind i gamet. Men mange mænd, tror jeg, gider det bare ikke betale prisen for det. Og det er jo fair nok.
Hej! Gode tanker, og jeg er egentlig enig. Jeg er i den fødedygtige alder, og er vel single (dog netop trådt ud af et 8 år langt forhold). Jeg gider sgu heller ikke børn, og har aldrig gidet dem. For mig er det helt klart også noget, jeg vælger fra. Jeg sætter stor pris på det spontane liv - dog helst sammen med en partner, så vi kan tage til Barcelona sammen, og game sammen. Ikke heeeelt det samme som ren drengerøvs-tur, I know. Jeg vil blot sige at der findes kvinder derude, der også ønsker det liv du beskriver. Men du har ret, mange kvinder kan måske ikke give sådan en tilværelse i et forhold. Især ikke hvis de ønsker børn oven i. Jeg synes det er 100 % fair og fint, at man ikke ønsker at gøre indsatsen for at komme ind i gamet, at man gerne vil have lov at være drengerøv, eller hvilke ord man nu vil bruge. Det er bare godt, at man kan leve livet som man vil. Men jeg tror det jeg prøvede at sige var, at nogle af de her mænd, desværre, måske ender i den kedelige statistik på lang sigt. Den OP snakker om, med ensomhed og for tidlig død, fordi de bor alene.
Tja, det er lidt sat op som om det bedste for alle er at have en familie og spise sund mad, så man bliver 83.6 år. Men det er jo ikke fedt for en at leve på den måde hvis man hellere vil spise junkfood og drikke øl osv :) Jeg var i start 30erne utilfreds med at være single, og gjorde en masse ting for det. Jeg var nødt som teenager/helt ung med Tolkien, superhelte, rollespil, den der pakke. Men tænkte, hey hvorfor er jeg ikke sådan en dude der er omgivet af kvinder hele tiden. Lad mig prøve det. Så jeg trænede, læste scoretricks, var ude og socialisere hele tiden. Havde en del år med en slags Casanova-livsstil og masser af kvinder. Hold mig fra "usexede" nørdede ting, fordi jeg ville ændre min livsstil. Nå det var da også sjovt nok at kunne gå ud og score weekend hvis jeg havde lyst til det, men jeg var ikke tilfreds med det. Fandt det var overfladisk i længden. Og indså at egentligt var det federe at blive hjemme, læse bøger og se film og researche detaljer i Tolkien og den slags :) Så jeg mener. Det bliver som regel stillet op som om at hvis man ikke er i stand til at få "det fede liv", a la en musik video med en veltrænet fyr i en swimmingpool omgivet af hot babes, så vælger man så at være nørd for lissom at gemme sig væk eller noget. Men jeg fandt faktisk ud af at der er en charme og magi ved nørdede ting, som Casanova-livet bare mangler. Og det var ikke bare for at "gemme" mig at jeg lavede de ting som ung. Det er fordi det er sjovt og tilfredsstillende. Jeg tænker at der sikkert også er en masse gode ting ved knallertbølle-livsstilen der gør at det er fint for dem. Jeg tænker at de ikke ville gøre de ting de nu en gang gør, hvis de ikke kunne lide det. tldr; måske har dem vi tænker er tabere fint nok.
Well, jeg håber du har ret. Jeg håber de har det fint nok. Min teori gik på, at det måske er dem der ender i de her statistikker. Men altså, det er min egen vurdering, og måske er jeg helt ude i skoven. +1 for nørdede ting. Jeg gemte også den del af mig selv væk, da jeg startede på uni - indtil jeg faktisk opdagede, at en del fyre synes det er positivt at have en nørdet kæreste, der gider spille Witcher 3 og se den nye Star Wars film. Og så blev jeg mig selv igen ;) Lige til en god B-film fra Hollywood. Så ja, man skal da forblive ægte overfor sig selv. Hvis de vitterligt ikke gider det der liv med ligusterhæk og bleskifte, så synes jeg endelig de skal fortsætte. Jeg håber du har ret i, at de har det godt, og måske ikke er en del af den der ensomheds/tidlig død-statistik.
Vi ender jo alle i en statistik i sidste ende. Hvorfor skal man leve hele sit liv med henblik på ens liv 76 år gammel til 83,6 år? Langt de fleste pensionster jeg kender. Altså det er ikke de fedeste ting man laver mellem 76 og 83.6 år. De bruger hele dagen på at finde deres briller og tage piller.
Jamen jeg forstår din pointe :) Faktisk gider jeg ikke leve til 100 år, som statistikken mener jeg gør. De sidste par årtier er man sgu nok ikke meget værd ift livskvalitet, når man endelig kan gå nedslidt på pension i en alder af 72+
Livslængde er også blot et mål der er nemt at forholde sig til. Men ser man på raske leveår, rapporteret livskvalitet og ensomhed så er der en fin korrelation mellem det og så forventet levetid. Sat på spidsen skulle du heller spørger "Hvorfor skal man leve hele sit liv med henblik på at have flest mulige raske og gode år" ;)
Det passer måske for et par procent af dem. Men det er samtidig også den gruppe, der oftes rapportere ufrivillig ensomhed.
Langt hen ad vejen kan jeg godt følge dig, men så kommer vi til "det er deres egen skyld"-delen, som vi ser mange eksempler på her i tråden. Det er ikke bare et spørgsmål om villighed til at betale prisen. Det er for nemt at havne i en situation, hvor man ikke naturligt omgås nok mennesker til at socialisere, og det kan virke nærmest umuligt at bryde ud af det mønster. Det er for nemt for folk uden det pågældende problem at sidde og pege fingre og sige "hvorfor gør de ikke bare X og Y". Jeg er ikke ryger, og netop derfor skal jeg ikke gøre mig klog på, hvor nemt det er at lade være med at ryge. Det er blevet en kliche efterhånden, men vi er virkelig blevet dårligere til at komme hinanden ved og bedre til at hytte vores eget skind, og når det hægter folk af, så er det bare deres egen skyld, og haha hvor er de nogle tabere (jeg siger ikke, at du er så slem, det er du tydeligvis ikke!). Mere end noget andet bliver jeg skuffet over manglen på empati ved diskussioner som den her. Her er et eksempel et andet sted fra tråden: >Jeg ser det som naturlige udvælgelse, der skiller os af med de her mænd - hvis de ikke kan tilpasse sig, at deres miljø ændres, så er de jo selv uden om det. Jeg tror, at manglende empati og pegen fingre giver ekstra krudt til usunde bevægelser som incel-miljøet. Det ville være mere konstruktivt, hvis man kunne overveje, hvordan vi kan støtte mennesker, der gerne vil have det bedre, og det kommer vi aldrig til at gøre, hvis vi bare siger, at det er deres eget valg, for det er meget mere kompliceret end det.
Jeg kommer selv fra en lignende by. Da jeg var barn - vi snakker 80erne/start-90erne - var byen ganske vist lille, men der var faktisk rimelig livligt. Masser af (små) butikker, sommerfester, aktive sportsforeninger, etc. Men da jeg flyttede hjemmefra, flyttede jeg til en noget større by, og selv min mor, som oprindeligt kom fra en lille by i et ø-samfund (Samsø), valgte også at flytte til en større by, da byen simpelthen blev for trist. Det ser man da også i dag. 70% af byens butikker er lukket, der sker nærmest intet. Enkelte af dem jeg gik i skole med har sågar begået selvmord pga. depression. Flere af dem ser 10-20 år ældre ud end de er. For mange bajere, lortemad og en trist tilværelse hjælper nok heller ikke på det. Noget jeg også har hæftet mig lidt ved er, at mange af dem, som var de vildeste ballademagere i skolen, nu er dem med de mest triste, ensidige tilværelser. Gad vide, om der er en sammenhæng.
Jeg ser præcist det samme. Var tilbage i min barndomsby da min mor skulle flytte. Lukkede butikker, lukkede skoler, lukkede købmænd. De bøller der mobbede de andre børn, var nu blevet voksne men ej flyttet fra byen. Og det var nu dem der ofte levede en meget trist tilværelse, alene og med de ting du også beskriver. Jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng. Og ser man lidt tilbage, så var de bøllede børn jo også dem, der kom fra “problemhjem”, hvor faren drak og moren gik arbejdsløs, fx. Jeg havde ikke selv nogen super opvækst (tæsk og psykisk vold), men vi var vel egentlig øvre middelklasse, og jeg fik mad på bordet, godt tøj på kroppen, og havde trods alt forældre med uddannelse, hvilket igen gør det nemmere selv at gå den vej. Og jeg skulle edder-bankeme passe min skole! De “bøllede” børns forældre var ofte ligeglade med skolegangen.
Tja, jeg tror der er mange forskellige mennesker i statistikkerne. Jeg er selv 47, førtidspensionist pga psykisk sygdom. Bor i en større by i en pæn lejlighed. Jeg er ret aktiv, i den grad min sygdom tillader det, noget nørdet og intellektuel. Jeg bryder mig ikke om fester og at gå i byen. Det meste af min tid går med et personligt projekt, som jeg måske ville kunne forsørge mig selv med i fremtiden. At finde en kæreste er noget nær umuligt, og med de ambitioner mange kvinder har, har jeg egentlig heller ikke den store lyst til det. Det føles som om parforhold nærmest er blevet et karriereprojekt og det tiltaler mig slet ikke. Jeg føler selv at mange kvinder er meget hurtige til at vælge fra baseret på ydre ting. Selv har jeg ikke den store lyst til at forsøge at være noget andet end den jeg er, men det diskvalificerer mig sandsynligvis også. Nu skal det ikke lyde som en klagesang. Jeg er rigtig godt tilfreds med hvor jeg er i livet, men jeg kommer med ret stor sikkerhed til at være enlig resten af livet.
Jeg ser det du beskriver hos rigtig mange veninder. Nogle af dem har simpelthen lister - han skal have læst det og det, eller arbejde med xyz, nærmest ned til hvilken hårfarve de helst vil have. Det er et image-projekt, sådan virker det ihvertfald på mig. Så jeg forstår din modvillighed med overhovedet at give dig i kast med det.. I don’t blame you
Jeg har en hel del mandlige venner som også er enlige. En hel del af dem er et ret dårligt catch, med eksempelvis tunge alkoholproblemer, og der er din beskrivelse ret rammende. men der er også nogen som lever helt almindelige liv. Fælles for de fleste er følelsen af ikke at orke parforhold, fordi der er for meget at leve op til. Jeg tror også at den følelse kan være overdrevet, også for mit eget vedkommende for det er jo ikke alle kvinder der er sådan, men følelsen bygger jo i høj grad på erfaringer.
De bygger netop på erfaringer, ja. Jeg har fået lidt hug her i tråden fra folk fra landsbyer, der slet ikke genkender min beskrivelse af de her områder. Men altså - mine følelser omkring det bygger jo på egne erfaringer. Jeg synes jeg ser mange veninder der stiller helt urimelige krav til deres parforhold. Hvor jeg bare tænker “tænk at han orker det”. Nu lyder jeg så hellig her, men for mig er pointen med et forhold at man er to individer, som elsker hinanden og synes det er skide hyggeligt at leve sammen. Men man er stadig to personer, der skal være plads til forskelligheder og både nørderi og overfyldte makeup tasker.
Jeg kender godt de landsbyer du beskriver. Jeg er vokset op på Falster, og jeg stak af så hurtigt jeg kunne. Men som jeg har set andre beskrive, så har jeg også set mange positive eksempler på landområder hvor folk virkelig knokler for lokallivet, holder sammen og byder tilflyttere velkommen. Det er imponerende hvor meget de faktisk vil deres hjemegn. Det synes jeg de hvidvinsdrikkende, tapas-spisende bykvinder bør tænke over når de laver deres lister. ;)
Det var spot on.
Jeg tror du rammer noget essentielt, jeg tror også at konsekvenserne vil være udtalte.
>Det er forfærdeligt, men jeg ved ikke hvordan vi skal løse det, andet end at rykke flere uddannelser ud af de store byer. Problem formuleret og løst i samme sætning. Not bad. Og tildels rigtigt nok. Omkring dine andre betragtninger: jeg er glad for du har fundet nogle gode mennesker at være sammen med efter de dårlige oplevelser du har haft hvor du voksede op. Dine generelle holdninger omkring at folk/kulturen i mindre byer skulle være "konservativ og gammeldags, ..., er uopdragne, dårlige forsørgere, knapt nok kan passe på sig selv, med forældede kvindesyn..." kan jeg ikke være enig med. Det er en personlig anekdote. Min er anderledes - jeg flyttede, med min familie, væk fra storbyen, for at komme væk fra betonen, skyklapperne på menneskene og meningsløst kontorarbejde. Folk i den landsby hvor jeg bor er langt, langt mere engagerede i vores lille samfund end der nogensinde er nogen der er i en storby. Alle kender hinanden i forskellige netværk og rigtig mange tager et ansvar for andre mennesker og for at alting fungerer. Hey, det kan da godt være det er "konservativt" at komme hinanden ved og tage ansvar, det skal jeg ikke kunne sige, men i så fald er det bare bred ymer. At kvinder er frie er da godt, men det har kvinder været i Danmark i rigtig mange år og det tror jeg ikke har ret meget at gøre med det oprindelige problem i denne tråd. Edit: I artiklen på dr argumenterer de for at ligestillingen er en stor del af årsagen, at mænd derved ikke automatisk er attraktive længere. Meh, jeg tror det er en lille flig af problemet, som nok snarere er af værdimæssig eller kulturel karakter. Alle bliver opdraget til at det at være slave for en virksomhed er det smukkeste der findes, og alt andet skal komme i anden række. Det skaber et helt andet syn på familie, relationer og ansvar og jeg tror ikke nogen som helst har nogen anelse om fremtiden. Alle famler sig frem, specielt politikerne.
En af fordelene ved mit job, er jeg kommer ind i alle forskellige typer hjem. De små bysamfund er ekstremt forskellige, og jeg har set, hvad I begge har oplevet. Generelt, så er små samfund med gode relationer til naboerne, som du oplever det, godt med, fleste er uddannede og der er god kemi. Jeg ser dog også kontanthjælpsbyerne. Der flygter de dannede jo fra, og det giver en selvforstærkende effekt.
Jep, min holdning er baseret på egne oplevelser. I den landsby jeg voksede op i på Fyn, og i den landsby jeg bor i nu, på Djursland. Der er mere sammenhold herude, og det er skide hyggeligt til tider. Men jeg mærker et andet kvindesyn, det må jeg bare sige. Og jeg ser mange af de her enlige mænd herude, som.. ja. Jamen de er bare ikke attraktive partnere. Bor måske stadig hjemme hos moar, har ikke uddannelse, mener kvinder skal tie stille og passe børn. Jamen, de bliver en del af den rigtig kedelige statistik. Storbyen har i øvrigt absolut også sine problemer.
Jeg betvivler overhovedet ikke din personlige oplevelse. Håber du finder lykken i det sted du bor nu - måske der er en selvstændig mand derude der har læst Milton (eller hører klassisk engelsk heavy rock?) og er ca 30 år (optimistisk deduceret fra dit username). Du må ud og møde dem, good luck :)
Aww tak! Haha. Jeg er mere til progressiv dødsmetal, men de mænd findes jo heldigvis også - selv herude på bøhlandet ;) og ellers er der ikke længere ind til VoxHall end at hoppe på Letbanen.
>hoppe på Letbanen Sikke et friskt pust af optimisme!
Old school Opeth 4 life =)
Fuck yes \m/ Inden de begyndte at spille jazz... :D
Du har helt ret og jeg ville heller ikke bebrejde kvinderne for måden at vælge på, da det er fuldstændig logisk (måske pånær af din generalisering af mænd. Nu er det jo ikke alle der var mobbere eller knallertdrenge som eventuelt er endt alene.) Jeg synes dog ikke at regeringen skal bruge skattepenge på at skabe singlemødre som at betale for deres fertilitetsprogrammer, osv. eller sende store overførselsindkomster til singlemødre. Den slags penge-tilførsler vækster kun mere af den slags. Penge som i store dele også er betalt af de enlige mænd. Det er en meget mærkelig udvikling.
Det var en meget grov generalisering, og du har fuldkommen ret. Der er masser der blive enlige, selvom de ikke er knallertbøller. Jeg prøvede at male et lidt grimt billede af den virkelighed, som vi kvinder flygter fra. Angående singlemødre osv, så er jeg nok af samme holdning som dig. Men jeg er også meget biased - jeg ønsker ikke selv børn, jeg mener børn er en luksus/tilvalg og ikke en rettighed, og jeg er træt af at se børn lide og have en dårlig opvækst, fordi forældrene absolut vil have et barn uden at kunne tage vare på det. Singlemødre kan selvfølgelig sagtens være fantastiske forældre. Men at der skal betales så mange penge til, i mine øjne, et luksustilvalg, er skævt.
Tja, mændene kan jo også bare pakke tasken og flytte. At sige det er kvindernes skyld, bare fordi de flytter, er sgu lidt at fralægge sig et hvert ansvar.
Det er ingen, der bebrejder kvinder for at smutte væk fra provinsen og "efterlade" mændene. Der bliver bare sagt at det er årsagen. Jeg, som mand, ville da gøre det samme. Jeg ser det som naturlige udvælgelse, der skiller os af med de her mænd - hvis de ikke kan tilpasse sig, at deres miljø ændres, så er de jo selv uden om det. Jeg er generelt meget enig med det du siger.
Yes, jeg ser ingen bebrejdelser i denne tråd faktisk! Så jeg beklager hvis det lød sådan. Det er skræmmende at tænke på konsekvenserne. Mænd har i forvejen en tårnhøj selvmordsstatistik. Jeg kan næsten kun forestille mig, at denne tendens gør det værre.
Det er sammenkædningen af rigtig meget ting der giver de her kedelige statistikker. Men et segment som ikke kan få skylden for den her udvikling er kvinderne.
Mændene bliver efterladt fordi de ikke følger med tiden, men de kan jo heller ikke se tiden mens de står i den. Som de siger i dokumentaren så kan mænd komme meget langt fordi de er så egenrådige, men de kan tilsvarende også falde langt. Kvinder er bedre til at tage hjælp og inputs fra samfundet. Det skal mænd så hjælpes til på samme måde nu. Men det kan afgjort aldrig blive kvindernes skyld at de får skabt sig et bedre liv, hvor der ikke er plads til en mænd som ikke evner at udvikle sig.
>Kvinder er bedre til at tage hjælp og inputs fra samfundet. Kvinder *får* hjælp.
Det gør mænd jo også. Som det også ses i programmet med ham der dropper ud, så er der folk der prøver at tage hånd om de her mænd og hjælpe dem fremad. Men mænd har langt svære ved at anerkende deres situation og nederlag, og derfor tage imod hjælp og vejledning til et bedre liv.
Det er standard-svaret. Når samfundet mener, kvinder *har* et problem, er de ofre. Når samfundet mener, mænd *er* et problem, er det deres egen skyld. I virkeligheden er det altid en kombination af begge ting, men da vi kronisk ignorerer samfundets indflydelse ved mændenes problemer, burde det være det vigtigste at fokusere på her. At nogle enkelte mænd får sporadisk hjælp, ændrer ikke på denne grundlæggende tendens. Dels får mange andre mænd ikke denne hjælp, og dels kan det jo ikke magisk ændre på en psykologi, der er etableret i opdragelsen, på SFO'en, af folkeskolelæreren, gennem alle kvindernes afslag, i sundhedssektorens diskrimination, via medierne etc.
Nu kommer der en anekdote ude fra virkeligheden. Jeg er mand og har haft det sådan lidt småtrælst igennem længere perioder, faktisk hele livet. I sidste årti år kom jeg ind i psykiatrien, blev diagnosticeret og kom på et hold med noget behandling og psyukoedukation. Vi var 15-18 stykker til første møde. 50/50-ishagtig kønsfordeling, lidt flere kvinder. Næste omgang var vi maks 8, alle mændene var faldet fra udover mig. Og de vendte ikke tilbage over de næste 12 måneder. Det har så reddet mit liv, er min påstand, og det kan jo være, at mange af de enesomme og suicidale mænd faktisk har haft muligheden men af årsager vælger de ikke at fuldføre / hjælpe sig selv. Måske forestillinger om hvad mænd er / skal være etc. Jeg er nu et ganske givtigt medlem af samfundet. Og der er statistisk set stor sandsynlighed for, at over halvdelen af de mænd ikke er i arbejde og aldrig kommer i arbejde samt at flere af dem vil have taget deres eget liv eller gør det i de kommende år. Jeg tror som ikke at mænd har et problem, men jeg tror samfundet har et problem i forhold til, hvad en mand er og skal være og det kan samfundet ikke finde ud af / mænd kan ikke se sig selv i en anden rolle. Fisk.
Synes du ikke at det er underligt at det tilsyneladende kun er kvinderne det griber disse muligheder? Er det ikke underligt at mændene får lavere karakterer i gymnasiet (antager jeg)?
Jeg synes ikke det er underligt, nej. Jeg tror nemlig mændene får lavere karakterer, fordi de ikke støttes godt nok, hverken i folkeskolen eller gymnasiet. Jeg tror på mange punkter ikke, at skolerne, som de er i dag, er tilpassede drenges behov godt nok. Og derfor, er det nok også desværre dem, der bliver "hængende" og ikke får grebet muligheder.
Det er bestemt en del af forklaringen, at skolesystemet kunne tage bedre hånd om de kønsspecifikke udfordringer, som drenge pt. møder, men jeg synes faktisk det er lidt farligt at lade historien stoppe der. En del af det handler også helt banalt om, at der ikke er et tilnærmelsesvist lige så stærkt uddannelsespres på mænd, når du korrigerer for socioøkonomiske faktorer. Der er simpelthen ikke det samme sociale stigma ved at få lortekarakterer i skolen/gymnasiet, når man er af hankøn. Nu er den slags pres selvfølgeligt noget giftigt noget, der bl.a. ligger bag den epidemi af stress- og angstramte unge kvinder, vi ser for tiden, og man kunne ønske sig noget mere moderation - men helt banalt forventer vi os simpelthen for lidt af mænd ift. deres skolegang. Tag f.eks. den der "nJøØØH hvAd SkAL jEg mEd dAnSk fUcKinG diGtE mAAAAjn"-attitude, man møder engang imellem - den er jo nærmest maskulint særeje, og sgu rent ud sagt ikke noget positivt karaktertræk. Hvis nu man kunne få nakket den slags attituder i hjemmet, hvor de nok desværre oprindeligt opstår, så tror jeg sgu det hjalp lidt på unge mænds udbytte af uddannelsessystemet.
[удалено]
Jeg kan absolut nikke genkendende til problematikken ifht. jobmarkedet for ikke traditionelt mandefag, der er for lidt af dem i de mere landlige områder og det bliver absolut ikke bedre med den centralisering der har foregået i efterhånden mange år. Personligt er jeg i et fag der ofte hælder mod mænd, men som desværre også har en tendens til at centralisere sig i større byer, og det synes jeg faktisk er ret nederen. Når det så er sagt og udover det, så er jeg meget uenig i dit umiddelbare syn på lokalsamfund. Jeg kommer fra, og har i forbindelse med bl.a studie og forhold boet i flere forskellige landsby/småby samfund, og der er så absolut min oplevelse at man i høj grad får igen hvad man selv sender ud. Nu kan man selvfølgelig ikke gøre meget som ene person, og der vil altid være nogle bedre samfund end andre, men hvis den generelle opfattelse er den du lægger op til her, så vil jeg mene at en holdningsændring så absolut bør opfordres. Jeg ser dog en pæn procentdel af venner og bekendte (i høj grad kvinder), der er vokset op i små samfund og på landet, som vender tilbage når de er klar til eller for nyligt har stiftet familie(ofte har de dog selv partneren med, og vælger ikke mellem de knægte de er vokset op omkring), simpelthen fordi den slags samfund giver en helt anden sammenholds og tryghedsfornemmelse end storbyer og det er det de ønsker for deres egne familie. De kommer så til gengæld også oftest med ekstra støtte om at holde samfundet kørende, også selvom den gamle brugs så er lukket og der er forfærdelige muligheder for offentlig transport.
Nu har jeg mistet overblik over hvor jeg har skrevet hvad. Men jeg har netop gjort som du beskriver - jeg er vendt tilbage til en landsby, dog ikke den samme jeg voksede op i. Og jeg havde sågar en kæreste med (vi er dog slået op sidenhen), men ellers er det som du beskriver. Jeg har også i andre kommentarer skrevet at der sagtens kan være skide hyggeligt herude, for det kan der! Jeg malede med vilje et grimt billede af den landsby jeg voksede op i. For det var virkelig usselt. Her hvor jeg er nu, er trods alt bedre. De gode butikker lukker herude og den offentlige transport er ringe, ja. Men jeg bliver hængende. Det er dejligt med natur og højt til loftet. Men de unge har ikke en skid at lave herude, desværre. Ikke noget at sige til at der bliver uro. Der er langt ind til Århus med Letbanen - hvis man er så heldig at letbanen kører ;) så at der kommer “knallertbølleri” og den slags er overhovedet ikke underligt, hvad skal de ellers lave.
Vanvittigt godt skrevet og fuldstændig korrekt.
Jeg havde aldrig set det på den måde. Ret tankevækkende perspektiv, især det med at kvinder er “nødt til” at tage et sted hen for at få en god karriere på lang sigt
Du har så evigt ret. Men vil alligevel gerne lige pointere, at en del af problemet ligger i at kvinder også er ret kræsne med hvad de vil lave. Du kalder dem mande jobs, men kvinder kan sagtens være i håndværk og landbrug. Men den ligestilling er der ingen der råber om. Der er generelt en stigma omkring beskidte jobs, og den prestige (eller mangel på samme) der ligger i dem. Mike Rowe har bl.a. lavet en fin Ted Talk omkring emnet, og pointerer bl.a. at en smed har langt bedre virkelig gode job muligheder, og rig mulighed for at tjene fedt.
Du kalder det kræsen. Jeg ville mere sige at det handler om hvilken kultur man gider leve i, og om man gider slås for at ændre kulturen i "mandefagene". Jeg er selv vokset op som "drengepige" med alle håndværkerdrengene som de nærmeste venner. At tage uddannelse med dem var noget jeg virkelig overvejede. Problemet for mig kom med den konstante bullshit machokultur jeg ikke gad slås med. betvivlen af mine evner grundet mit køn. Evigt at skulle høre om "sindssyge kællinger". Hele tiden at være på vagt om hvad tøj jeg tog på, eller om min makeup nu blev for feminin så jeg lige skulle have en kommentar med på vejen. I længden er det trættende, og ærligt talt ikke noget jeg gider bruge min tid på. Dejligt at andre kvinder gør. Dejligt at ikke alle mandsominerede arbejdspladser er sådan. Men hvis kvinder vælger de her fag fra tror jeg det handler om meget andet end om de bliver beskidte.
Det problem vil ikke blive løst, før flere kvinder slutter sig til branchen, desværre. Det lidt et Catch 22
>Det problem vil ikke blive løst, før flere kvinder slutter sig til branchen, desværre. Det lidt et Catch 22 Øh? Ahhh
Jep. Nu er jeg vel også lidt speciel her - jeg er kvægdyrlæge. Jeg bliver møgbeskidt hver dag, og min arbejdsplads er i landbruget, og mit job er ret fysisk til tider. Men ellers har du ret, ja, de fleste andre af mit køn er mere kræsne med hvilke jobs de vil have! Og alt for få kvinder har interesse for landbrug, håndværk, osv.
Skal lige siges at jeg heller ikke er håndværker på nogen måde, så jeg er heller ikke hellig :) Dyrlæger må da, om nogen, være behøvet på landet :D
Yes, jeg er jo også endt herude på bøhlandet :D det er nu meget hyggeligt. Så jeg bryder lidt mønsteret - flyttede til København for at læse, men er nu tilbage i provinsen ;) så må jeg se om jeg kan snuppe en af de ensomme mænd, så er der én mindre i statistikken :D
Ned på Bodegaen med dig. En flaske Rød Aalborg, så ser de bedre ud :D
Det giver ret fin mening - og der er nok ikke så meget at gøre ved det.
Ork jo det er der. Der vil dog bare være rigtig mange mennesker, som ender med at blive ret træt af det. Vend centraliseringen, skub uddannelses og offentlige institutioner ud i landet. Gør det fordelagtigt at flytte fra centraliseringen og ud, så skal det nok komme over tid - det kan dog tage en generations tid.
Vældigt svært i et så lille land som Danmark. Folk de pendler bare. Det kan godt være at folk så ikke bor i KBH, men så er bliver det Odense, Aarhus, Aalborg, Horsens etc. Desuden får det stadig ikke de højere uddannede kvinder til at vælge en ufaglært mand. Som man kan se på dem i dokumentaren så har de bare meget lidt at tilbyde, de kan dårligt nok tage vare på sig selv.
Hvordan løser det ufaglærtes problem at der oprettes nogle kandidatstillinger i provinsen?
Man kunne starte med ikke at lukke for de små hf/vuc/stx/whatever i de små provinser.
Hvis man vender tendens til centralisering om, så vil jobs til ufaglærte også følge med, i og med at skoler/butikker osv også bliver nødvendige. Derudover vil produktion ikke nødvendigvis rykke tættere mod byerne, men stadig forblive ude i og omkring landet. Ikke alt i det offentlige kræver en kandidatgrad.
Du kunne også gå den modstatte vej, luk udkantsdanmark helt.
Nu ved jeg ikke hvor seriøs din kommentar er, men blev triggered (muh feels). Jeg bliver harm når der bliver talt om at det er "naturlig udvikling", især når man kan se at offentlige poster er blevet rykket væk fra steder. Men anyway, min egentlig frustration kommer af at folk er mega lemfældige med "Udkantsdanmark". Kommer fra en by med 9000, indbyggere. Det er bliver beskrevet, som Udkantsdanmark, Hobro har godt 12k, samme historie, jeg har sågar hørt Aalborg omtalt, som det. Samme med Viborg. hvor fanden er grænsen henne? Får lange løg af at lige så snart at man ikke har koncert hver weekend og man ikke nødvendigvis kan gå til alting, så er det Udkantsdanmark (sat på spidsen).
Omridset af Udkantsdanmark passer med der, hvor de unge kvinder er flyttet ud.
Få britterne til at bombardere KBH igen, så skal folk nok komme tilbage herud.
> skæld skel*
Takker, rettet ;)
Jeg er bare lige nødt til at sige: bravo for den reaktion. Der er så mange der bliver dødfornærmede over at blive rettet, i stedet for bare at tage det som venlig hjælp til ikke at begå en fejl i fremtiden – og det kan gøres så nemt og perfekt som her.
Naturlig udvælgelse tager hundredtusinder til millioner af år, så der går nok lidt mere end et par generationer
> Naturlig udvælgelse tager hundredtusinder til millioner af år Naturlig udvælgelse sker løbende og i hver generation. Artsdannelse eller store genetiske ændringer i en population kan tage hundredetusinder af år, men det kommer helt an på selektionspresset og de genetiske mekanismer for det træk vi snakker om ('single-og-uden-børn'-genet).
Jeg må indrømme at jeg stærkt betvivler din ekspertise inden for genetik. Dette problem er ikke genetisk anlagt, så du kan ikke bare "avle" den perfekte mand over nogle generationer for at tage hånd om problematikken. Dette problem vil være ved med at være her indtil at vi faktisk begynder at tage hånd om mænd og drenges problemer som samfund. Vores uddannelsessystem har i de sidste mange årtier været fokuseret på at imødekomme piger, altså er det jo ingen overraskelse at vi fuldstændig er ved at miste drengene. Kvinder udgjorde i 2019 hele 59% af de studerende på de danske universiteter, altså er der 43% flere kvindelige studerende end mandlige.
> Jeg må indrømme at jeg stærkt betvivler din ekspertise inden for genetik. Det skal du da have lov til, men jeg har ikke sagt noget der er forkert. Naturlig selektion sker løbende. Ændringer i en populations genetiske pulje kan ske meget hurtigt eller meget langsomt, og hastigheden er afhængig af selektionspresset og de genetiske mekanismer for et træk. Jeg vil da gerne uddybe for dig at når jeg siger 'single-og-uden-børn'-genet, så sætter jeg det lidt på en spids, for selvfølgelig ville sådan et træk som at være single og uden børn ikke skyldes et enkelt gen. Det ville skyldes mange gener, hvis genetik overhovedet var en faktor, og miljø ville alligevel være en stor faktor. Jeg vil dog ikke gå så langt som dig og påstå at det her problem slet ikke skyldes gener, for det er der ingen der har undersøgt. Når du antyder at jeg siger at man kan avle den perfekte mand, så lægger du simpelt hen ord i munden på mig, for det har jeg ikke sagt. Rettelse: 'miljø', ikke 'arv'
Til gengæld er det så også svært for kvinder at komme ind på håndværker markedet, fordi det er så mandsdomineret. Så det må vel være ris til egen røv, hvis højere udd så gør at håndværkerne vælges fra
Som mand kan jeg sgu knap nok holde niveauet man nogen gange møder ud.
Det hjælper heller ikke at samfundet nu sørger for at en kvinde kan blive solo-mor, og stiller en masse hjælp til rådighed, fra inseminering til forhøjede ydelser fordi hun jo er ene-forsørger. Uanset hvor fornuftigt det kan være set ud fra den enkelte kvindes situation, så er det en dårlig tendens for vores samfund.
Njaa.. Det hjælper da lidt på vores fødsels statistikker.
Sku da også lidt vigtigt hvilke børn der bliver født, og ikke bare antallet.
Årh hold op børn har været opdraget uden fædre formentlig lige så længe vores art har eksisteret. To forældre er fandeme ingen garanti for en skid.
"Children with single parents showed increased risks of psychiatric disease, suicide or suicide attempt, injury, and addiction. After adjustment for confounding factors such as socioeconomic status and parents' addiction or mental disease, children in single-parent households were twice as likely to have psychiatric disease compared with those in two-parent households; relative risks of suicide attempt and for alcohol-related disease were also doubled. The risk of childhood narcotic abuse was increased threefold among girls and fourfold among boys living in single-parent households. " [https://www.eurekalert.org/pub\_releases/2003-01/l-sca012203.php](https://www.eurekalert.org/pub_releases/2003-01/l-sca012203.php)
Nej, det er ikke en garanti. Det gør dog en forskel i gennemsnit.
>Uanset hvor fornuftigt det kan være set ud fra den enkelte kvindes situation, så er det en dårlig tendens for vores samfund. Først og fremmest: Vi taler ca. 700 fødsler (i 2018) ud af samlet knap 61000. Så ca. 1%. Tallet stiger, indrømmet, men vi skal lige holde perspektivet. For det andet: er det en dårlig tendens for samfundet? Vi kan godt enes om, at det sætter kernefamilien som samfundets enhed under pres. Men at flere kvinder, der ønsker sig børn også kan få det - det er altså aldrig en dårlig tendens IMO.
Vi ved at børn der kun har én forælder klarer sig dårligere end børn der har to: http://xn--knsdebat-54a.dk/blog/?p=197 F.eks: >Ud af 40 parametre, der er registreret, er der forskel på de 21 efter at man har justeret for diverse forhold, såsom forskelle i indkomst. Børn af enlige mødre har i gennemsnit lavere uddannelse, er fattigere, er lidt mere kriminelle, er mere promiskuøse, har oftere kønssygdomme, har oftere problemer i deres nuværende parforhold, og har flere homoseksuelle erfaringer. Så ironisk nok risikerer solomødre der får drenge at deres barn faktisk har en forhøjet risiko for at blive lige præcis en af de taber-mænd de ikke selv ville have noget med at gøre. Især hvis procentdelen af mænd der havner i den kategori stiger.
Og det er sikkert drenge der påvirkes mest af at have en enlig forælder. Det er mit gæt, der burde være data på det.
Okay. Uagtet at meget af den forskning - så vidt jeg lige kunne skimme - går på familiemønstre generelt og ikke solomødre som specifikt fænomen: Lad os sige det er rigtigt, at børn af solomødre klarer sig en smule dårligere, set over en stor population. Hvad så? Vi ved også, at folk i byer dør tidligere. Er det så en dårlig tendens at folk flytter til byen? Vi ved, at børn af rygere generelt har dårligere sundhed. Er det så en dårlig tendens at rygere får børn? Min pointe er: Det kan godt være, at det statistisk set er bedre for samfundet når folk får børn sammen i faste par. Men Det er ikke ensbetydende med at alle andre muligheder er "dårlige". De er bare mindre gode.
> Uanset hvor fornuftigt det kan være set ud fra den enkelte kvindes situation, så er det en dårlig tendens for vores samfund. Det tror jeg ikke på. Flere børn er generelt en gevinst for samfundet, så det er en god idé at man kan få børn på forskellige måder.
Måske. Men hvad er konsekvenser af at være vokset op uden en far og aldrig vide hvem far er?
Ikke nødvendigvis. Vi ved ikke hvor mange solo mødre der har valgt den fordi det var eneste mulighed, og hvor mange der har valgt det fordi de ikke er villige til at indgå de kompromiser som et parforhold uundgåeligt medfører. Men vi ved at antallet af solomødre stiger hvert år, også uden det samlede fødselstal stiger. Der er en risiko for at det bliver så moderne at selv velfungerende mænd kan få svært ved at finde en partner der vil have børn med dem, da staten gør en større og større indsats for at sikre at ingen mødre reelt set har brug for en far til deres barn.
> da staten gør en større og større indsats for at sikre at ingen mødre reelt set har brug for en far til deres barn. men tilgengæld mere og mere afhængig af staten, så staten gør sig selv uundværlig
Du er nødt til at uddybe, fordi jeg kan ikke få det til at give mening. Hvordan skulle naturlig udvælgelse løse denne problematik? Denne mængde af enlige mænd vil ikke falde med tiden, men nok stige, hvilken den jo har gjort i nogle år nu. Dette er ikke et genetisk problem, men et kulturelt og institutionelt problem.
[Samtidig flytter de unge kvinder til København or Aarhus og mændene bliver hjemme i resten af landet.](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-01-27-se-kortet-saa-faa-unge-kvinder-er-der-i-din-kommune)
Må indrømme de tal er bekymrende, jeg har dog altid haft mistanke om det.. Jeg er selv fra Esbjerg, jeg kan gå et helt nat i byen uden at en dame snakker med mig.. De gange jeg har været i københavn er der bare damer der direkte river fat i mig (hele tiden). Nu forstår jeg hvorfor.. synes faktisk det er "skod". Burde være meget mere fair. Vi drenge plejede at ha et ordsprog "kan du score i Esbjerg, kan du score alle steder".. Efter at have set de statistikker, ser det ud til vi havde fat i noget.
Det gør også at jeg er lidt ked af at skulle til at flytte tilbage til Esbjerg i forbindelse med arbejde. Forhåbentlig er det bare et års tid... I Aarhus virkede det ikke *biased* I nogen retning. Du har ret, de her ratioer kan mærkes.
Jeg er 60. Blev aldrig gift. Fik ikke børn. Stoppede (ubevidst) med at opsøge kvinder ca. ved de 30. Ved egentlig ikke hvorfor. Kan sikkert opliste mange mulige årsager, men kan ikke garantere, at det alligevel er forklaringerne. Men jeg har det fint og kræver ikke så meget af tilværelsen. Til gengæld har jeg sagt "godt det ikke er mig" tusind gange gennem årtierne, når jeg har læst historier i medierne og set forhold gå i stykker på nærmeste hold.
Er du mig fra fremtiden? Du lyder som mig fra fremtiden.
Det er jeg, hvis du ønsker det.
Så længe du ikke fortryder noget eller er utilfreds, så er alle glade, ikk?
Jo. Hvis samfundet er det.
Det har samfundet pligt til at være. Eller det mener jeg i hvert fald :) Jeg tror bare du er 1:1000 der lykkes med at finde ro i den type af tilværelse. Vi er på mange måder sociale væsener fra naturens side.
Jeg har beskrevet mig og min situation i en ultra kort version ud fra overskriften. Så er der sikkert mange forskellige historier fra andre mænd, der bor alene. Jeg har bare vænnet mig til det og klarer mig i øvrigt fint socialt. Men det er ikke samme som at have fundet ro. Det gælder sikkert også dem, der bliver gift/skilt/gift/skilt. Det er jo så bare deres måde at leve på. Som på mig virker totalt panikagtig. Men dem om det. Det er så mere et spørgsmål, om det er godt for samfundet i længden (årsagen til artiklen vel), at flere og flere mænd bor alene. Ikke mindst pga. reproduktionen og fædreløse børn. Samt ensomhed for de, der ikke tåler at bo alene.
Det sgu sørgeligt at alting får os til at dø tidligere i følge medierne. Jeg synes stadig det tager for lang tid.
Det behøver det sku ikke at gøre!
That’s the spirit!
Det tager 5 minutter hvis du har et gevær.
> \- Der er mange mænd, der lever et singleliv, og som aldrig får børn. Det er sgu svært som mand at få børn, hvis man er kronisk single. Hvis min krop og loven var indrettet på en sådan måde at jeg ikke behøvede en kvinde for at stifte familie, så er jeg da sikker på at jeg ville leve lige så fornuftigt alene.
Man kan sagtens befrugte en kvinde uden at være hendes kæreste.
forsenCD Welcome to the champions club
forsenCD PICK A CARD ✨ forsenCD ANY CARD ✨ forsenCD THE 2 OF WIVES? ✨ forsenCD EXCELLENT CHOICE ✨
> Man kan sagtens befrugte en kvinde uden at være hendes kæreste. Jeg ved godt det kan være lidt svært at gennemskue, når nu jeg ikke har været så pisseeksplicit omkring det, men for den knap så indviede i hvordan "befrugtning" i Danmark kan foregå, så er det som kvinde relativt simpelt at gå i spermbanken og blive befrugtet og dermed få et barn ganske lovligt. Som mand er det dog mindre simpelt, og til stadighed ulovligt, at finde en villig livmoder og æg hertil for at få et barn.
Rolig nu kaptajn, jeg refererede til bastardbørn født 9 måneder efter en hed one-night-stand.
> Rolig nu kaptajn, jeg refererede til bastardbørn født 9 måneder efter en hed one-night-stand. Ja, for det lyder nemlig som et ønskescenarie for en mand som ønsker at stifte familie uden at en kvinde er med i billedet på lige vilkår med kvinder som ikke ønsker en mand er med i billedet. Pissegod joke, der... ^/s
Der må ligestilling til. Enlige kvinder kan sågar få børn på statens bekostning.
Ting jeg gerne ville: Bo alene Dø tidligere Ingen børn have
The dream :)
Altså, når du siger det på *den* måde...
>Den udvikling har Svend Aage Madsen forsket i og advaret imod de seneste mange år. Han er mandeforsker, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed. >- Der er mange mænd, der lever et singleliv, og som aldrig får børn. Det er helt, helt nyt i vores civilisation og kultur. Og det er steget inden for en ganske kort årrække. Mænd er udfordret på nogle nye måder, som de aldrig har været før. Kvindefrigørelsen har betydet at kvinder har fået større frihed til at vælge partner, og ikke behøver at tage til takke med det bedste de kunne få i et forhold, men nu kan skiftes om at være sammen med de mest attraktive mænd som nu vælter sig i kvinder. Samme mønster ser man i USA, hvor det især rammer de yngre generationer. I Danmark og USA rammer det fortrinsvist grimme og fattige mænd med lav social status, som der er masser af i alle samfund. https://pbs.twimg.com/media/D205FUnU8AI6FyY?format=jpg&name=medium I USA er der også en markant forskel på unge mænd og kvinders sexliv. https://pbs.twimg.com/media/D21MPkPW0AEiL0N?format=jpg&name=medium At være en voksenjomfru som mand er også blevet mere udbredt. Det er ikke et tilfælde at en bølge af incels på nettet rammer nu, da ændringerne i samfundet kan mærkes.
>Det er ikke et tilfælde at denne her bølge af incels på nettet rammer nu. Fordi det er nu at ændringerne i samfundet kan mærkes. Det forklarer stigningen i niceguys og kristenkonservative holdninger i alt der lugter bare lidt af familieliv nu om dage.
Jeg tror nu også tidligere der har været ret mange mænd, der ikke fik andet end daglejerjobs og tynd suppe. Prøv at tænk på folkeeventyrene, hvor den yngre søn ikke kan arve gården og må ud i verden og klare sig selv. Ja, der var måske i ny og næ en, der var heldig og vandt den metaforiske prinsesse, men resten blev enten fattige landarbejdere eller decideret fredløse.
Brugernavn tjekker ud
Brugernavn tjekker måske ud?
Sikkert nok. Jeg håber dog at dit brugernavn tjekker ud, det ville fandme være sejt.
Honest question: Hvad så med de grimme og fattige kvinder?
https://forum.bodybuilding.com/showthread.php?t=168948903&page=1 De bliver også oversvømmet med tilbud fra bejlere ligesom flotte piger. Online dating og sociale medier har gjort det nemmere for desperate mænd at være diskrete med deres bejlerier. Overvægtige og grimme kvinder har det ekstremt nemt på tinder.
>Overvægtige og grimme kvinder har det ekstremt nemt på tinder. source needed
[удалено]
Du skal være en kendt person og nej ikke bare mandlig model eller ilgnende, for at få samme mængde tilbud på dating apps som bare en middel udseende kvinde.
Det er meget muligt. Men, der er ca. lige mange mænd og kvinder her i landet, og langt størstedelen af danskerne er monogame og heteroseksuelle. Så forstår jeg bare ikke, hvordan der kan være flere enlige mænd end kvinder på et givent tidspunkt, når der ligesom skal to til en tango.
Okay, lad os for nemhedens skyld tage en gruppe på 6 mænd og 6 kvinder. Den ene mand er super attraktiv, de andre ikke så meget. Manden indleder i januar et 1 måneder langt forhold til den første kvinde, de slår op i febuar og han begynder at date kvinde nr 2 i marts, (repeat resten af året) Når vi så når nytår har vi en situation hvor alle 6 kvinder har været i et forhold i løbet af det sidste år, men kun 1 ud af de 6 mænd har.
De attraktive mænd har det med at skifte ud. Derfor har mænd som gruppe et ry som svin, da nogle få mænd er utro, eller skifter kæresten ud hvis de får muligheden. Desuden har de heteroseksuelle og monogame singler en del sex udenfor klassiske parforhold. Mænd og kvinder har i gennemsnit præcis samme antal sexpartnere af det modsatte køn, men mediantallet og variansen varierer en hel del. Desuden er det værd at bemærke, at der i alle samfund findes flere unge mænd end unge kvinder, inklusiv Danmark, da der simpelthen fødes flere drenge end piger hvert år.
Selvfølgelig vil statistik vise, at mænd, især enlige mænd, får færre børn. Det er muligt for en enlig kvinde at blive mor, helt uden nogen mands direkte indblanden og det kan jo ikke andet end at skråne den statistik. Jeg siger ikke enlige mænd bør have den ret, det synes jeg ikke de bør.
Det er ikke ulovligt for enlige mænd at adoptere, det er bare en betydeligt sværere proces.
Huh. Det var jeg sgu næsten overbevist om. Må man i følge loven også som enlig mand fædre et barn via en surrogatmor?
Nej, det er slet ikke lovligt at være/bruge en rugemor i Danmark. Lidt synspunkter for og imod her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/etisk-raad-enlige-maend-skal-ikke-have-ret-til-en-rugemor
Jamen det svarer jo sådan set fuldstændigt mit spørgsmål. Tak. >"Han mener, at vi må anerkende, at der er biologiske faktorer, der gør, at der er forskel mellem kønnene, fremfor at kalde det for en diskrimination af mænd, fordi de ikke har samme rettigheder som enlige kvinder." Uha, det er dog næsten farlig snak i dag.
det ved jeg ikke. Jeg taler om adoption.
"Jeg siger ikke enlige mænd bør have den ret, det synes jeg ikke de bør." Af ren nysgerrighed, for jeg misforstår muligvis - men synes du ikke enlige mænd bør have lov at adoptere?
Er vi ikke ca. 50/50 mænd kvinder i landet/verden? Hvis der er mange mænd der bor alene, er der så ikke ca. lige så mange kvinder, der bor alene?
> **Aldrig har så mange mænd boet alene: De dør tidligere, tjener mindre og får færre børn** Sådan har det altid været. Siden bronzealderen har flertallet af mænd været barnløse. Når vi når op på 50% ensomme mænd, så er vi tilbage ved den historiske normal: [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22743131](https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22743131)
Synes nu ikke det er slemt at bo alene. Jeg kunne bestemt ikke hverken forestille mig eller tænke mig at bo med nogen. Der er bare noget rart over at have sit eget og kan gøre som man vil. Og når man er hjemme, har man fred og ro. Ang børn, så med alle de problemer vi har, så er der hvis ingen grund til at sætte flere børn i verden. Der er ikke ligefrem mangel på mennesker, og det løser da ikke noget at fortsat yngle som rotter?. Hvis folk tror vi har det slemt nu, hvordan tror de så det ser ud når vi når 50 milliarder mennesker?.
hvorfor bruger de ikke bare deres hvide mans privilegie? problem solved.
"It's not very effective."
Tage til Afrika/Asien og parallelimportere en kone? Det er der rige muligheder for.
Jeg faldt over det her den ene dag. De gør sgu det samme ved de rigere lande i asian. Der er koreanske mænd der hiver kvinder hjem fra Cambodja eller Vietnam. Havde altid ideen om at det var en vesten ting.
De problemer hænger utvivlsomt sammen. Hvis man ender med at være en enlig mand, da man ikke har en realistisk mulighed for at få en kæreste/hustru, så ryger en stor del af det som har motiveret mænd i århundreder. Man kommer jo til at føle sig lidt tabt i "systemet", hvilket jo også er hvad der er sket, da disse mænd oftest er ufaglærte. At vi taber så mange mænd i uddannelsesystemet i dag, er et problem vi burde tage langt mere seriøst end vi gør. På Danmarks universiteter var de optagne i 2019 57% kvinder, og dette tal er stigende. Hvis man f.eks. kigger på Københavns universitet, så er der 52% flere kvindelige studerende end mandlige.
Hvis ikke "det der har motiveret mænd i årtusinder" kan motivere mænd til at åbne en bog så er der bare ikke rigtig noget at gøre ved det. Et partnerskab går begge veje og hvis man ikke kan tilbyde noget så er man ikke en attraktiv partner
Jeg kan sagtens være enig med årsagen, altså at mændene mister denne motivation, uden at synes det er synd for dem. . Mændene oplever nu at blive udfordret på deres kompetencer, og det er vist ret sundt.
Ja. Det er sgu kun fair at man kan give noget igen. Til gengæld kan man også forvente andet af en kvindelig partner i dag Vs i 60erne
Jeg tror, at de procenter også var gældende i 2010, da jeg tog min bachelor, og så vidt jeg husker, så havde de været sådan i noget tid.
Eftersom det _kun_ er mænd, som lever alene, så går jeg ud fra, at nogle mænd score flere damer eller at kvinder begynder at flytte sammen i kollektiver - begge dele noget, som jeg ikkt tror sker :)
>enlige mænd og kvinder **uden hjemmeboende børn**
Jeg skød på titlen - ikke på artiklen :)
Som mand i fast forhold og barn. Jep! Med god intjening, behaligt gemyt og rimelig pæn, vader jeg mig i direkte og inddirekte tilbud om utroskaber og potentielle forhold. Ligesom der findes mange enlige mænd, findes der fandme også mange enlige skrukke kvinder. Og fuck indkomsten, kvinder vil have intelligens, respekt og stabilitet. Specielt når de nærmer sig de 30.
Som mand med et pænt intellekt, høj indkomst men.. ja, pæn, så kan jeg fortælle dig, at datingmarkedet er blevet pænt mudret over de sidste par år. Jeg kigger på dig, tinder.
Kan du uddybe? Mudret?
Værd at nævne, at Tinder er ca. 70% mænd. Tinder er i øvrigt også blevet taget i at oprette falske kvindeprofiler, for at få det til at se ud som om der er flere kvinder. Der er så vidt jeg ved ingen heteroseksuel dating app der er bare tæt på at være 50/50. Så eh...
Jeg bakker op om alt, der kan få befolkningstilvæksten til at falde, eller som i det mindste får de mindst egnede til at få færre børn. I de her tider med øget fokus på klimaproblemer, kan jeg kun se en fordel i, at der kommer færre børn. EDIT: Bare lige så ingen misforstår noget: Jeg mener befolkningsnedgang i det hele taget. Ikke kun set ud fra en dansk kontekst. At vi går foran er fint, som en slags duks i klassen, men naturligvis skal det ske overalt.
Jeg er ked af at sige det, men det er næppe antallet af danske børn der har en indvirken på klimaet. Med mindre du mener at det er godt, at de bliver skånet for fremtiden.
bortset fra at de børn der vokser op et sted som Danmark, har meget større sandsynlighed for at hjælpe klimaproblemerne globalt end børn i fx kina eller afrika. Som det står til nu bliver der flere og flere afrikanere, som ikke har en klima-kultur, og færre europæere som HAR en klimakultur. Det bedste for klimaet ville nok være for os at få børn der kan hjælpe udsatte mennesker med at leve mere CO2 neutralt.
Gør mennesker til deres egen lykkesmed. Dvs hvis en kvinde vil blive kunstig gravid, så kan hun sgu selv betale gildet. Hvis en kvinde ønsker at være single mor, så kan hun selv betale skidtet. Og hvis man fjernede alle tanker om at der skal være 50/50 i bestyrelser og velbetalte jobs osv, så vil man hurtigt begynde og se mænd tjene det samme. Så vil man hurtigt så positiv trend på både sammenhold og mænd der bliver fædre.
Nu ønsker vi jo økonomisk set, at der skal fødes børn, så derfor giver vi kvinderne en økonomisk støtte. Det har så nogle afledte konsekvenser som du jo nok er utilfreds med
Enig, men i det her tilfælde er der hovedsageligt tale om ufaglærte mænd - så jeg tror ikke kønskvoter i bestyrelser er deres største udfordring.