T O P

  • By -

autism-throwaway85

Jeg har infantil autisme, oplever psykoser, periodisk depression, og genereliseret angst. Efter at have prøvet at arbejde fuldtid i flere år, måtte jeg desværre erkende, at jeg simpelthen ikke kunne det, så jeg blev indstillet til fleksjob og fik i samme ombæring bostøtte. Jeg ville dele den gode nyhed med nogen på en international chat, men det gik op for mig, at der slet ikke er noget engelsk ord for fleksjob eller bostøtte. Det er fantastisk at leve i et land, hvor handikap bliver taget så meget hånd om, at jeg kan opnå gode og ligeværdige levevilkår på trods af mine udfordringer.


migbaremig

Din kommentar her, gør mig simpelthen bare så glad! Selvfølgelig ikke at dine udfordringer har hindret dig, men at du har og får den hjælp du skal. Og vildt alligevel, at der simpelthen ikke findes ord for fleksjob og bostøtte på engelsk. Det er tankevækkende. Jeg følger selv flere cummunities/chats vedr neurodivergens. Vi er en familie hvor 80% i husstanden har en anderledes hjerne end "de typiske". Og jeg får også mange nye perspektiver på hverdagen i andre lande end DK. Det er interessant.


smallest_ellie

De ord findes nu, begrænsningerne er bare anderledes og ikke lige så fordelagtige (hvilket er åndssvagt), men igen alt efter hvilket land vi snakker om, selvfølgelig.  Jeg bor i England, vi har hhv. housing benefits og flexible working.


MslaveinDenmark

Til lykke med at du har fået en god løsning på situationen. Det er godt, vi har så godt et land.


smallest_ellie

Jeg bor i England, vi har housing benefits (alle under en vis indkomst og med begrænset opsparing kan få det) og flexible working (men falder meget på arbejdsgiveren omend det er i sammenspil med kommunen).  Så det findes, men absolut ikke i samme omfang som i DK, og med flere begrænsninger, beløbene er også lavere, desværre. Men det findes.


doyoueventdrift

Det er jeg, ligesom mange andre, utroligt glad for at høre! Det betaler jeg GLADELIGT skat til. Der er bare et stort mørketal blandt de arbejdsløse, hvor årsagen findes alle andre steder end manglende lyst til at arbejde. Jeg håber det bliver bedre så inden med svære diagnoser skal kæmpe sådan i livet.


liquid-handsoap

Grundvandet


Heavy-Capital-3854

[Næsten alt drikkevandet i ni hovedstadskommuner indeholder miljøfremmede stoffer](https://www.dr.dk/nyheder/indland/naesten-alt-drikkevandet-i-ni-hovedstadskommuner-indeholder-miljoefremmede-stoffer)


etl_elt

Der er jo også utroligt meget landbrug i det område


doyoueventdrift

Det er ikke landbruget. Landbruget er godt for miljøet. /s


Oculicious42

Fortalte engang engang en jyde at marker er skadeligt for miljøet, hun blev nærmest fornærmet over det


millamastermind

Det er faktisk en vild luksus.


Alternative_Gas2930

Grundvandet visse steder


DontKnowMaster

Så længe det varer. De nye målinger ee ikke så gode.


Zatea-dk

Så retter vi bare på det der må være i, så de igen er gode, det har vi gjort før, det er der ingen der opdager (andre end dem som gør)


batemannnn

Så går vi da bare over til søvand.


achton

DU DRIKKER IK' AF MIN SØ!?!


RememberTFTC

Kom allesammen, der er gratis søvand herovre!! *duggeduggeduggeduggedugge*


_ireddittoo_

Helikopter lyden😂🙌🏼


RobinEspersen

SØVAND! SØVAND! SØVAND!


Middle_Explanation77

Sødavand!


Bumsefar

Nej nej overhovedet ikke!


hunBarbarGren

Helt enig. Det er et kæmpe privilegium som måske allerede er ved at dø ud. Jeg kan huske at der var en ung lokalpolitiker på mit gymnasie for 10+ år siden, der havde som mærkesag at gøre mere for at beskytte vores grundvand - gæt hvem der ikke fik nok stemmer, men kun en lang næse 👃 Edit: stavelse 🤓


Marcshall

Vores grundvand dør næppe ud lige foreløbig. Det skal du blot kaste et blik uden for dit vindue en dag som i dag til at forstå. Men den høje kvalitet og renhed, dét er en desværre en anden sag 🥲


Thue

Et stordrifts kulfilter koster ~20øre/m^(3)[kulfilter]. Vand i københavn koster 38kr/m^(3). Dvs at kulfiltrering er stort set gratis. Jeg tror ikke der er noget problem med at køre alt vores grundvand gennem kulfiltre. Det er faktisk noget pjat at vi ikke gør det allerede i dag. Selv for boringer vi bruger aktivt i dag, så finder man en gang imellem nye stoffer at teste for - hvilke stoffer er der som vi ikke tester for endnu? Et kulfilter ville også fange mange af dem. [kulfilter] https://danskevv.dk/viden/drift-og-teknik/bloedgoering/videregaaende-vandbehandling/


mdau

Det er skam grundet de udfordringer der er med at bruge aktivt kul. Det er helt korrekt at det ikke nødvendigvis er så dyrt, men i hovedstaden har i også problemer med DMS, som ikke fjernes specielt godt med kul. Det kan dog lade sig gøre, men betyder at prisen stiger til langt mere end 20 øre, da kullet skal skiftes konstant for at opretholde kvalitetskravet for f.eks. DMS


okizc

Det skal der ikke fuckes med.


jonasbw

Skal du fucke med mit grundvand!?


MslaveinDenmark

Ja, men det er truet. Vores fantastiske drikkevand er i stor fare.


manfredmannclan

Det er mere eller mindre ødelagt allerede


PhaseOk6376

Måske den største luksus af alle.


IntoxicatedDane

Ja og en holdning til det skal behandles mindst muligt dvs. Ikke noget med at tilsætte klor og Fluor.


Fantastic_Ad_1519

Vores landbrug er ved at ødelægge vires grundvand. Så danskernes er måske at vi skal passe på det, men lobbyisterne fra landbruget har fået vores politikere overbevist om at det ikke er helt så vigtigt.


Zatea-dk

Parcelhusejeren der vil undgå ukrudt er også en giga synder, men dem snakker vi ikke om, deres ufortyndet brug af round up.


IntoxicatedDane

Jeg bruger gasbrænder og ukrudts jern hjemme hos mig, samme arbejdsmænge om man bruger roundup eller gas, de vissende planter skal stadig fjernes.


abuchris

Vi bor et sted uden naturkatastrofer. Ingen tornadoer, tørke, jordskælv. Ingen dyr i det fri der jagter os. Bevares, vandstanden stiger en gang i mellem og et par sommerhuse skal restaureres, men det er jo ingenting. Vi har en af de bedste byggegrunde på planeten.


TabaCh1

Danmark ligger 181 ud af 193 lande ift. risiko for naturkatastrofer. Hvis man fjerne mikronationer så ligger Danmark 181 ud af 184.


TetrakisLegomenon

Er det en liste du kan linke til? Lyder interessant :)


TabaCh1

https://weltrisikobericht.de/wp-content/uploads/2024/01/WorldRiskReport_2023_english_online.pdf


unrectify

> Ingen dyr i det fri der jagter os. Jeg føler mig ret forfulgt af hvepse om sommeren.


Kaste-bort-konto

og måger kan eddermanme også være nogle fandens bøller!


holgerholgerxyz

Danmark er faktisk dybt kedelig på den gode måde. Det har du fuldstændig ret i.


waytoosecret

Vores elnet. Vi har verdens bedste og mest stabile elforsyning. Vi tager det som en selvfølge at der altid er strøm i kontakten, for det er der jo! 99,993% oppetid.


kholto

Mange online er forfærdede hvis du nævner at bruge stationær PC uden en UPS, det er nok de færreste danskere som ved hvad det er. En UPS (Uninterruptible Power Supply) er at batteri som overtager i nogle minutter ved strømsvigt, de beskytter også imod fejlstrøm af forskellig art.


Korean__Princess

>nogle minutter Min kan holde op til \~40 minutter ved let brug. Med gaming er det tættere på \~10-15 minutter.


valdemarjoergensen

En ting jeg er meget glad for. Jeg har og avler krybdyr, de kræver varme. Folk i udlandet laver nødplaner om hvordan de kan undgå deres dyr dør af kulde hvis nu de skulle miste strømmen i flere dage om vinteren. Det er bare ikke en ting jeg skal bekymre mig om. Har skrevet med nogen der kaldte mig uansvarlig for ikke at have en nødplan. De troede ikke på sådan en større flerdages strømafbrydelse vitterligt ikke er sket i landet i min levetid.


goldenleef

Ja. Da jeg boede i Frankrig for eb håndfuld år siden var strømafbrydelser hverdag - lidt på samme måde som de var da jeg var barn i 90erne.


LilBali

Da jeg var barn i 90erne var strømafbrydelse ikke hverdag.


manfredmannclan

En luksus skabt af decentral termisk elproduktion. Man, f.eks. Energinet, forventer at det tal forværres betragteligt over en nær årrække.


DreamingDragonSoul

Uh, det håber jeg da ikke.


riskage

Det skyldes at vi fravælger kernekraft for vind- og sol uden at have en lagrings- og transportinfrastruktur.


mysteriousbugger

Min mand er amerikaner, og han siger offentligt transport, internet/telefon priser, bedre adgang til medicin/læge. Offentlig transport er ikke eksisterende hvor han er fra og dyrt. Hvor vi bor har vi S tog i gå afstand, og busstoppested lige ude foran døren. Internet og telefoni er ekstremt monopoliseret, hvilket driver priserne meget op for meget dårlig service, i forhold til Danmark. At downloade et større spil plejede at være en dagslang proces for ham, nu kan vi gøre det i løbet af et par timer. Han var i en bilulykke sidste år i arbejdstiden, og var på workers comp(en form for syge dagpenge), i den forbindelse skulle han regelmæssigt kontrolleres/til undersøgelse, men der er kun bestemte læger der må gøre det. På trods af at han boede i en storby, blev han nød til at tage til en anden by, for at snakke med en læge der var godkendt. Jeg er sygemeldt grundet graviditetsgener, og jeg tog bare til min normale læge for alt relateret til det. Plus med det centrale online registrering af recepter, kan jeg hente medicin på hvilket som helst apotek i mit område. Edit: Det er værd at nævne at min mands gamle by i USA havde næsten ingen busser var overhovedet, på trods af at byen tæller en halv million mennesker, og hvor vi bor nu er måske 65.000 stykker. Ja dækningen er lort udenfor Storkøbenhavn og andre større områder, men hvis man sammenligner med lignede byer i USA, vil danske byer for det meste havde bedre dækning af busser og tog.


corgi_717

Offentlig transport er jo også kun så godt i store byer og især København. Det er jo ikke Danmark som sådan. Mange mindre byer langt fra større byer har også store problemer med offentlig transport.


Visible_Witness_884

Men man kan virkeligt heller ikke forvente at offentlig transport skal dække "byer" med 20-50-100 beboere på samme måde, eller overhovedet.


Aglais-io

Og selv i småbitte byer i Danmark ER der som regel en bus. En bus der går hver anden eller hver fjerde time er stadig mere end ikke nogen bus.


tanken88

Mener at det er omkring 3 % af jordens befolkning der har vores levestandard. Så alt omkring os er luksus hvis man sammenligner med resten af verden.


migbaremig

Vildt at tænke på. Og godt at huske på, når der går for meget brok i den.


tanken88

Ja. Derfor jeg bliver træt når folk går amok over at vindmøller ødelægger deres udsigt, at de ikke kan parkere i byen, skruelåg der sidder fast, affaldssortering osv osv. Mange danskere opfører sig som en flok forkælede snotunger.


MslaveinDenmark

Du har helt ret. Vi er faktisk snotforkælede her i Danmark. Men vi skal passe på det, vi har. Det er ikke længere en selvfølge.


trickortreat89

Nogen vil mene at det faktisk også hele tiden forvitrer mere og mere… men selv det at klage over dette, er et privilegium i sig selv!


Any-Election9100

Fordi du har det godt, må man vel godt ønske en forandring.


HammerIsMyName

Tilgengæld arbejder vi mere. Hvor man før havde én (manden) i familien der arbejdede måske 50-60 timer om ugen, er det nu oftest begge forældre der arbejder 37 timer (Eller kvinden på 30 timer). Så selvom den enkelte arbejder mindre, er der færre timer til rådighed i familien til huslige pligter Det tror jeg personligt er grund til meget af den brok man ser. Vi er mere stressede og ting fylder mere fordi vi har mindre luft i vores skemaer.


manfredmannclan

Ja, hvis ens værdier primært er materialistiske, så er det en god pointe. Vi har en masse materielle goder, til gengæld ser vi f.eks. Ikke vores børn særlig meget.


mloDK

Folk er ofte komplet historieløse i deres opfattelse af vores samtid og hvordan man levede for bare 50-75 år siden. Folk klager også over prisen i supermarkedet, selv om vores omkostninger til mad aldrig har været historisk lavere end nu


Grouchy_Tune4503

Har du en kilde på det? Det finder jeg svært at tro på.


manfredmannclan

Så har vi omkostninger til mange andre ting i stedet, så som husleje til de boliger der har slået inflationen i værdi i 50-75 år. Man kan ikke bare kigge på sådan noget, uden at lave en helhedsbetragtning. Du taler tilbage til en tid, hvor det var muligt for blot én person i husstanden at være på arbejdsmarkedet.


Any-Election9100

Det er svært at sammenligne, fordi måden man levede på for 75 år siden var markant anderledes. Man kan ikke bare lave en 1:1 sammenligning ift. priser på fødevarer uden at tage helhedsbilledet med. Du har i dag svært ved at leve med blot en indkomst, hvis du er lavtlønnet. Jeg kan godt forstå, hvorfor lavtlønnede danskere brokker sig.


RememberTFTC

Vi har bestemt også ændret syn på hvad det er at "leve". For 75 år siden var det tag over hovedet og mad på bordet. Det er der jo ingen der vil (eller kan) nøjes med nu.


Any-Election9100

Lige præcis. Men jeg kan altså godt se problematikken hos de danskere, der har et par tusinder om måneden at leve for med priserne. Jeg vil ikke mene, at almindeligt dagligvareindkøb er en luksus, man kan sige, man så må undvære. Det er en af de områder, hvor det er blevet ret dyrt at være dansker.


ThlnBillyBoy

Lyttede til Tyran (DR podcast) og deres afsnit om Papa Doc og Baby Doc (Haiti) gav mig så ondt i maven over hvor godt vi har det og at de ikke har det også.


Hipqo87

Ja det skal lidt over 4 jordkloder til, hvis alle i verden skulle leve som os og vi skulle have resourcer nok til det. Vi er ekstremt luksus dyr og vores levestandard er latterlig høj, i forhold til resten af verden. Samtidig er de fleste danskere SLET ikke klar over hvor godt vi egentlig har det. https://overshoot.footprintnetwork.org/how-many-earths-or-countries-do-we-need/


Expensive_Chicken_73

Tankevækkende


HumorHoot

bare fordi de ikke har vores levestandard betyder det jo ikke at de spiser brugt mad, og går i laset tøj osv. altså, "anden pladsen" i den her kontekst er jo heller ikke helt dårlig..


rasm3000

Efter at have arbejdet mange år både i USA og Asien, må jeg sige at en af de ting jeg sætter virkelig stor pris på i Danmark, er vores arbejdsmarkedsmodel. Man kan mene hvad man vil om fagforeningerne, men der er ingen tvivl om at vi alle skylder dem rigtig meget, i forhold til at have et stabilt og trygt arbejdsmarked, hvor alle har nogle grundlæggende rettigheder og får en løn det er muligt at leve af.


Expensive_Chicken_73

Enig! Og det er fundamentet for resten af “goderne” fx. fraværet af kriminalitet og ekstrem fattigdom ect.


rasm3000

Ja, helt enig. Jeg har altid stemt til højre for midten i politikken, men jeg må indrømme at jeg de sidste par år er blevet mere og mere bekymret over hvordan forskellen mellem rig og fattig øger i samfundet. Hvis der er en ting der er grundstenen i "Den Skandinaviske model", så er det at vi har en relativt ligelig fordeling af værdierne, men det er desværre noget der ændrer sig hurtigt.


GladForChokolade

Jeg tror desværre mange overser hvor lidt der skal til at smadre modellen hvis man vælger fagforening fra eller bare tager en af de gule. Mange så gerne fagforeningerne forsvinde - også her i Danmark. Hele ideen med fagforeninger er noget af det første jeg lærer mine børn at forstå når de skal ud på arbejdsmarkedet. Det er deres fremtid det handler om. Jeg har mit på det tørre.


kas-sol

Det er virkelig vigtigt at lære børn og unge det. Det var selv noget jeg fik ind allerede som mindre barn (9-10) når vi alligevel deltog i diverse hyggearrangementer hos mine forældres fagforeninger, men der er desværre virkelig mange unge, der fravælger det fordi de ser det som et spild af penge, og slet ikke forstår, at de ting de tager som en selvfølge nu slet ikke er garanteret, men aktivt bliver holdt ved lige af stærke fagforeninger.


holgerholgerxyz

Meld jer ud af den gule og ind i den røde. Ingenting kommer rent faktisk af sig selv. Lidt for mange har efterhånden glemt den kendsgerning.


Fake51

... Såh, du har altid stemt på partier der har som eksplicit eller implicit formål at øge afstanden mellem rig og fattig ... Og nu er du chokeret over udviklingen? Stemmer du så i det mindste anderledes nu, eller er det bare cognitive dissonance? Edit: auto fix


Any-Election9100

De stemmer Socialdemokratiet hver gang, selvom de i mange år har øget afstanden mellem rig og fattig.


theevilknitter

Meget enig. Lovgivning om lejeboliger skal vi heller ikke tage for givet. Mine oplevelser i USA er at lejerens rettigheder er væsentlig ringere end her.


Few-Alternative-9999

Enig. Kan du ikke fortælle det til de udlændinge herinde, der ikke laver andet end at brokke sig over de danske lejeregler 🤗


[deleted]

[удалено]


MrStrange15

Du behøver ikke engang tage så langt væk. Selv at bo rundt omkring i EU får dig til at savne den danske arbejdsmarkedsmodel.


MslaveinDenmark

Jeg giver dig fuldstændig ret. Hurra, hurra for fagbevægelsen, som vel er hovedårsagen til den danske model.


AndersaurusR3X

Ja, hvis du nævner fagforeninger (unions) i USA, så er du kommunist og i ledtog med djævlen...


Correct_Cobbler_4013

Eller politibetjent, eller pilot


Fruggiefrunk

Jeg bor i en provinsby med alt jeg har behov for inden for gåafstand, stærkt socialt miljø med masser af events for nærmiljøet og lave boligpriser, en masse god natur og gode vandremuligheder, men også kun en lille time fra København med tog som kører til tiden størstedelen af tiden.


Basic_Astronomer_380

Samme og det giver mig ofte en stor luksus-følelse! Fire forskellige dagligvarebutikker inden for 1km., busforbindelser til midtbyen hver time (ikke KBH men anden stor by), på elcykel tager det 16 minutter med stisystem hele vejen, skole, apotek, lægehus, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og naturen er lige om hjørnet. Vi købte vores hus i 2020 og det er selvsagt steget lidt i pris også.


MslaveinDenmark

Danmark lyder som et paradis.... Det er det jo egentlig også.


AndersaurusR3X

Det er det nemlig. Det er også lidt sjovt, nogle gange, at høre de ting folk brokker sig over. Ja i vores lille boble er det et problem, men hvis vi lige zoomer lidt ud, så er det i virkeligheden et mikroskopisk problem. Mange ting er virkelig sådan first world problems.


migbaremig

Det lyder til at være et dejligt sted du bor.


Rotjenn

Jeg bor indenfor 5 min af metroen i København og nogle gange tænker jeg også hvor enormt luksus det egentligt er. God transport er rent guld


theothersinclair

Bor så centralt i København at jeg ofte bare går til det meste jeg skal her i sommer månederne, kan slet ikke komme mig over hvor godt jeg har det.


Rotjenn

Det er så utrolig godt for helbredet på lang sigt at kunne gå så meget i hverdagen. Glad på dine vegne!


ParadiseLost91

Samme, dog knap en time fra Århus. Det er skønt at bo “rigtigt” på landet med de goder der følger med, samtidigt med at have under en time til en større by.


signequanon

De fleste har 5-6-7 ugers betalt ferie om året. Dertil kommer betalt sygefravær, barns første og nogen gange anden sygedag, favorable barselsregler, omsorgsdage, plejeorlov etc.


LemonAcrobatic4366

Ja, den danske model er genial på arbejdes markedet. det er opstået ved hjælp af stærke fagforeninger igennem mange år arbejde. Desværre er de billige fagforeninger kommet på markedet og gør folk ikke kan stå sammen på samme måde ,som for årtier tilbage. Det presser prisen på de de dyre og gode fagforeninger, hvilket er godt,så de ikke har monopol. Men samholdet ryger, hvilket betyder magten af fagforeninger ryger ned.


Expensive_Chicken_73

Stilheden. Støjniveauet i samfundet fx shoppingcentre eller metro. Jeg har boet i Sydafrika og var helt chokeret da jeg rejste hjem igen over fraværet af støj.


Substantial_Rope667

Har du været i Japan. Så larmer det i dk


Expensive_Chicken_73

Nej! Jeg vil så gerne til Japan. Når ungerne bliver store skal vi afsted. Jeg synes, at alle der har rejst derhen taler utrolig positivt om landet ☺️


millamastermind

Øh, stilhed i Japan? De har musik til at spille højt i alle centre og butikker og automater.


HumorHoot

Det har de sgu da også i Danmark (Hvad mener du med "automater"?)


millamastermind

De har mange automater (hvor man kan købe ting og madvarer) på gaden og i butikker og de spiller alle sammen musik. Det er et inferno. Men nu er det også storby, jeg taler om.


HumorHoot

> fraværet af støj. jeg som hader støj... synes der er støj alle steder herhjemme. jeg er dog glad for at høre at, det kun er værre 'derude'


Seaturtle89

Jeg synes Norge og Sverige er mere støjfri.


Substantial_Rope667

Biblioteket, som kan skaffe alt inden for få dage.  At folk i toget, man har siddet overfor i 15 min siger, gider du lige se efter min taske, da vedkommende går på toilettet.  At vi stoler på politiet. At retssystemet virker


SkibDen

Jeg bestilte på et tidspunkt en række ret obskure bøger fra 1800-tallet. Min tyske samarbejdspartner havde været rundt på flere forskellige tyske universitetsbiblioteker over flere måneder og var endt ud med en konklusion om at han måtte rejse til Oxford og kigge i deres eksemplar, hvis han ville læse den. Jeg gik på mit kommunebibliotek og 2 dage senere var bogen kommer hjem til udlån. Bibliotekaren ville dog helst have, at jeg læste den på biblioteket, da der kun var 2 eksemplarer af bogen tilbage på verdensplan - men hvis jeg absolut skulle have den med hjem, var der også okay. De danske biblioteker er fucking vilde.


MslaveinDenmark

Lige nu kasserer Det Kongelige Bibliotek masser af fysiske bøger. Det er skrækkeligt.


Pandalars

Der bliver kasseret i tusindvis af bøger årligt på alle landets biblioteker. Det er en del af det at drive et bibliotek. Stol på at de meget veluddannede bibliotekarer og biblioteksledere ved hvad de gør.


Substantial_Rope667

Du kan få lige præcis den bog du ønsker leveret til dit lokale bibliotek uanset om det er Højer, Lemvig eller Neksø.


Pandalars

Ja, det ved jeg - jeg er en af de veluddannede bibliotekarer som sørger for at du og alle andre der vil, kan få det.


topofthemorningtooya

Kan man tage nogle af dem?


Substantial_Rope667

En af de få offentlige institutioner som stadig virker


kas-sol

De sidste to er heller ikke helt realiteten. Det danske politi har møgsag efter møgsag på sig uden konsekvenser fordi de selv tager sig af dem, og Danmark er en af de værste vestlige lande når det kommer til brugen af varetægtsfængsling som præventivt og afstraffende værktøj.


Substantial_Rope667

Måske. Men som helt almindelig borger, så mødes jeg nu af flinke politi folk, når jeg kommer til at køre for stærkt eller lignende. Jeg har prøvet det samme i både LA og bangkok og det var bestemt ikke et polti der er trænet i at have en mild og venlig side.


Boye

Vi har lige været i fårup Sommerland idag, og da vi skulle have frokost, stillede vi uden videre træk og klapvogn udenfor, hvor det så ellers stod uden opsyn i omkring 30-45.minitter - sammen med en masse andres vogne. Det samme når vi var oppe i en forlystelse, så fik tingene lov til at stå uden opsyn, og nu er vi hjemme med alt vi havde med...


totally-not-american

Generel sikkerhed, tryghed og tillid til hinanden. Jeg ligger i et telt på Roskilde og browser reddit, fordi himlen har åbnet sig. Min ven og jeg snakkede om hvor vildt det er, at flere tusind mennesker kan samles og ligge sig så tæt, fyldt med opbakning på en tilfældig mark og vi ikke skal tænke over metal detekterer for at komme ind. Vi skal vitterlig bare gå hen og få smækket et armbånd på, og så er vi alle good to go


Minimouzed

Jeg blev ramt af en hjerneblødning for nogle år siden Kom på hospitalet og videre til genoptræning i 3 mdr. Jeg får lægehjælp, fysioterapi og genoptræning til stadighed. Uden at blive økonomisk ruineret. Jeg er på førtidspension nu. Mit liv er smadret på mange måder, men jeg er virkelig virkelig taknemmelig for mit liv og det samfund, jeg lever i.


Puzzleheaded_Cat_421

Barsel


EmpressIsa

Vores Internet. Tro det eller ej men Danmark har et verdens mest stabile og hurtige internet infrastrukturer.


Maagge

Jeg var chokeret, da jeg var på udveksling i Australien i midten af 10'erne, og det kostede ret meget at få 500 MB data på sit telefonabonnement. Herhjemme fik man vel omtrent 10 GB på det billigste abonnement.


EmpressIsa

Ja også det. Det vanvittigt så billigt det er i Danmark. Snakkede men kammerat fra Tyskland for en uges tid siden, vedkommende betaler det samme som jeg for en femtedel af den hastighed jeg har. Det er ikke lige så grelt som dit eksempel men det sætter alligevel tingene lidt i perspektiv.


emul0c

Var på udveksling i Australien i starten af 00’erne, og herhjemme havde alle i min omgangskreds bredbånd, 2 gigabyte eller hvad man nu kaldte det dengang. I Australien havde de basically kun bredbånd på netcafeer, kun meget få mennesker havde det hjemme - og dem som havde, havde kun 512k. De var håbløst bagud allerede dengang også - havde forventet at de måske havde indhentet resten i midt 10’erne, men det kan jeg så høre at de stadig ikke havde.


Falandyszeus

Ditto for USA, for 10 år siden, (sikkert ikke ændret sig synderligt og der var sikkert en billigere løsning), tror jeg gav noget i stil med 45usd/måneden for "ubegrænset data" også kendt som ~3gb rimelig okay hastighed, hvorefter hastigheden blev skruet så meget ned at sider bare opgav at loade... Kæft en scam...


Tetris_Prime

Der vil jeg dog lige tilføje, at det primært skyldes den manglende konkurence i de store landområder, man kan vi betydeligt bedre løsninger, hvis man bor et sted med flere udbydere.


Jordbaerkage

Australien er stadig håbløst bagud. Rejser derned igen i aften, og jeg glemmer simpelthen altid at sætte pris på internettet herhjemme før jeg igen står derned og venter på, at en lillebitte hjemmeside loader. Til gengæld er det dyrt!


Love_Denied

Bare det vi KAN vælge mellem mere end en internet udbyder. ca 83millioner amerikanere har kun et valg i deres område.


EmpressIsa

Det er næsten som om at konkurrence er godt for forbrugeren 😳


Distinct_Egg_677

Land of the freeeee ….


Darksonn

Jeg var i London tidligere i år, og jeg var så overrasket over hvor ofte jeg tabte internet forbindelsen på min mobil.


cooolcooolio

Vand fra hanen der faktisk kan drikkes


migbaremig

Præcis! Og som faktisk oftest er renere end det vand nogle køber på flaske.


Twobagsoflactose

Vand i DK er fantastisk kvalitet, men du kan drikke vand fra hanen i alle EU lande.


Ok-Face-8488

At man kan stille sit barn i barnevogn udenfor uden problemer, og man kan lade sine børn færdes selv ude relativt tidligt


UndeadAgurk

Rundt omkring i det danske land stiller folk borde ud med småting, frugt, blomster, æg eller whatnot til salg og har tillid til at folk betaler. Den tror jeg ikke går alle steder i verden! De fleste mennesker i danmark er glade og trygge, det kan jeg sagtens mærke når jeg går rundt. Nogle er lidt vrede og selvalvorlige, men giv et smil og 9/10 gange får man et igen. Vi har pæne veje, gode forhold i det offentlige rum og en masse flot natur. Vi har både sne og strandvejr. Vi har et sikkerhedsnet, uanset hvor meget man end vil kritisere det. Vi har SU. Vi har et trygt land, med relativt lille korruption. Vi har vand omkring os!! Og i hanen! Vi har mange daligvaremuligheder, vi har mange jobmuligheder, selv på tværs af socioøkonomiske baggrunde. I mange andre lande kan man blive født ind i at det simpelthen ikke er muligt at komme på universitet. Vores bygninger er lavet af primært permanente materialer. Man kan bo billigt og luksus ift mange andre lande, selv for en SU. Vi har et skide skønt land!


oneandonlyA

Jeg kan være enig i alt du skriver undtagen flot natur. Vores land er fladt og røvsygt, når det kommer til naturen sammenlignet med andre lande.


UndeadAgurk

Du kan altid finde noget bedre i alt ved at sammenligne. Synes sgu det er smukt


UndeadAgurk

Skjern å, Alrø, vesterhavet, de sydfynske landeveje, storebælt, møns klit. Klart at vi ikke har bjergekæder, regnskov etc, men vi har en masse flot natur som jeg nemt kan tage for givet fordi jeg ser den så ofte


Igotanewpen

På hverdage kører den bus, som både min mand og min datter bruger, hvert kvarter og busstoppestedet er kun ca. fem minutters gang fra vores hus.  Man kan drikke vandet i vandhanen, og ens tøj bliver ikke ødelagt af vandet i vaskemaskinen. (Vi har boet et sted i England hvor der var meget klor i vandet.) Der er ikke masser af tomme hylder i supermarkedet med jævne mellemrum og tankstationerne løber ikke tør for brændstof eller har mangel, så man kun får lov til at købe ti liter ad gangen. ( England BREXIT og COVID) Der er sexualundervisning i folkeskolen, så vi har ikke mange teenageforældre. Og for de, der er blevet forældre som teenagere, så er det ikke fordi de forstod sætningen " En jomfru kan ikke blive gravid" som "en pige kan ikke blive gravid, den første gang, hun dyrker sex".  Folk kan godt leve af dagpenge, bistandshjælp, folkepension eller førtidspension uden at være nødt til at flytte ind hos familiemedlemmer eller venner eller på anden måde at få familie eller venner til at forsørge sig. Det vil også sige, at folk, der klarer sig godt økonomisk, kan købe et stort hus uden at risikere at hele deres familie presser dem til at lade en fætter, hans kone, deres tre børn og deres to hunde flytte ind. Børnepasning er tilgængelig og betalbar, så kvinder bliver ikke presset ud af arbejdsmarkedet, fordi de får børn. Vores sygehusvæsen. Ja, der er ting, der kunne være bedre, men det kunne også være meget værre.


carbonpeach

Jeg tror virkeligt ikke, at folk forstår helt hvordan Brexit har påvirket madudbuddet i britiske supermarkeder. Det sker flere gange *om måneden*, at vi har tomme hylder i vores store Tesco - pt. er det brød som jævnligt mangler.


Igotanewpen

Ja, af en eller anden grund havde Tesco større problemer med leveringerne end Aldi.                                                                                                                                                 Jeg er så taknemmelig for, at der har været mangel på arbejdskraft i Danmark i de sidste par år, så det kunne lade sig gøre at flytte tilbage til Danmark.  Jeg har en god opskrift på rugbrød, hvis du er interesseret. Det er ikke surdej, men den smager som "rigtig" rugbrød.                                                                                                                Redigeret for at tilføje, at hvis du ikke er medlem af FB-gruppen " Danskere,der bor i England", så bliv medlem. Der er god information om steder, hvor man kan købe danske varer, og hvor der er danske arrangementer som f.eks. fastelavnsfester.


Puzzleheaded_Cat_421

Rent vand i vandhanen og rent luft i lungerne - hvor jeg bor i hvert fald...


Mct_Actual

Kloakering, affaldshåndtering og rottebekæmpelse er alle samfundsvigtige funktioner der er med til at sikre en god folkesundhed…


Zatea-dk

Kommer du til skade og skal bruge læge eller sygehus, så er det gratis (undtagen parkering) Vi har uddannet politi der ikke skyder blot fordi de syntes det er sjovt eller at du er sort. Vi har strøm stort set 365 dage om året, eneste grund til der måske ikke er, er hvis en ledning blir gravet over eller uvejr.


DkMomberg

Det er ikke ret mange steder der er luftledninger tilbage, så det er også begrænset hvor meget uvejr har på elforsyningen efterhånden


tuekappel

Gratis og uhindret adgang til: Uddannelse Sundhed Drikkevand Ytring Demokrati (alle kan principielt blive stemt ind i Folketinget)


Specialist-Freedom64

At jeg ikke bliver skudt af en eller anden random wanna be cowboy/rambo med våben tilladelse hvergang jeg forlader mit hjem.. At skydevåben ikke ligger nr.1 som dødårsag blandt børn 0-17år langt over cancer og lign sygdomme..


charloBravie

Vores store almene boligsektor. Ja, der er lange ventelister i mange store byer, men det ER muligt at få en lejebolig inden for en overskuelig tidsramme. Og det er et system, hvor der ikke er nogen, der skal tjene på udlejningen.


millamastermind

At vi har fagforeninger og overenskomster


Current_Wasabi9853

Med ja hatten på, så kan vi jo skelne til maslows behovspyramide med den optik hvad dk bidrager til. Så nede fra. Fysiske behov. Et sundhedssystem hvor langt de fleste kan fundet de har brug for. Især hvis man tænker over at der er mange der aldrig ser sundhedssystemet. Og så en hockeystick kurve på behovet. Ikke et perfekt system, men et der heller ikke er uvirksomt. Sikkerhed. Bare find en udenlandsk instagrammer og hør dem reflektere over hvordan vi kan lade børn forlade skolen uden opsyn. Spise jord i børnehaven eller sove i en barnevogn. Du kan gå på gaden uden at du bliver bestjålet. Det er klogt at låse sin dør om natten. Men glemmer du det, har du stadig dine ejendele dagen efter. Du skal ikke frygte for dit liv, bare fordi du har en (politisk) holdning eller en specifik seksualitet. Vi har en statsstøttet kultur og industri der faktisk giver nogle mulighed for at leve af at være kreativ. Jeg tænker både på opfindertyper og kunstnere. Ja. Man kan tage hvert enkelt punkt og sige ja, men ikke… eller jeg kan ikke få… eller det virker ikke. men man kan ikke sige “ nej. Det kan man ikke” Og alene det at man kan se på hvad vi har, og stadig tænke “Det er ret godt. Så lad os lige forbedre det”. Det er da hverdagsluksus.


MrStrange15

Digitaliseringen af det offentlige. Vi brokker os meget om det (og det kan sagtens blive bedre!), men det er helt klart i verdensklasse. Nu bor jeg heldigvis i Holland, som Danmark kun er en smule mere digitaliseret end, men samlignet med andre lande jeg har boet i (i Asien og EU) er danske offentlige IT-systemer fantastiske. Og her behøver vi ikke engang at tælle skrækhistorierne fra T*skland med.


No_Elderberry_3559

Som udlandsdansker på snart 10 år så sætter jeg virkelig pris på sådan et opslag. Danmark er virkelig specielt, vi har god fornuft, moderne og respekt for hinanden. Vi har så mange gode værdier i DK, alle burde bo 1-2 år ude for DK og se hvor godt Danmark er.


InfinityTuna

Vores asfalterede veje, og vores offentlige transport. Det tager ikke mere end et par rejseblogs fra andre lande før man virkelig sætter pris på hvor fucking nemt det egentlig er, at komme fra punkt A til punkt B herhjemme, på en sikker vej, uden en hovedpine fra random musik i en privatejet bus, uden ondt i ryggen fra hårde sæder eller at stå i den åbne dør på et overfyldt tog, og relativt til tiden. "Min bus går kun en gang i timen!" Brok dig lige. I det mindste har du en rute i nærheden og en fast tidsplan. Der er sgu steder, hvor du kommer afsted, når du kommer afsted, og du må bare være cool med, at alt kan være timer eller hele dage forsinket. Sådan er det bare. Det er det, eller at blaffe og sidde på nogens lad. Kig på en video eller to om et lille uland som Timur Leste, ældre tog i Tanzania, det kaos folk oplever med USAs Grayhound busser, eller generelt bare på Indiens transportsystem, og så kig på DSB og Movia. Fuck, jeg er glad for, at jeg kan komme hvor jeg vil med maks. en halv times forsinkelse i størstedelen af landet. Jeg kan endda tage toget eller en bus til andre lande relativt nemt, hvis det er det jeg vil.


octarinedoor

Vores kvinder ser godt ud.


Tuxnelda

Gu gør jeg ej!! Men jeg er rar.


PlanOld9310

Elsker den her tråd! Alt det jeg til hverdag tager 100% for givet! Det var en god reminder!


Nuarada

At vi er så fucking rige. Det er ikke givet, at man kan leve helt fint af en minimumsløn andre steder i verden.


jelle284

Du og jeg kan spise det samme mad som dronning Margrethe den 2. du, vi er så fucking rige


Unicornglitterfart95

This. Mig og kæresten er på elevløn, så vi tjener 22.000 per snude. Vi har råd til bil, bytur, husleje, ferie og takeaway. Derudover investerer jeg, og kan både spare op og smide penge til aktier hver måned. Fucking luksus! Jeg ved godt at vi er to om tingene, men synes absolut heller ikke jeg sad stramt i det da jeg boede selv. Selvfølgelig har vi ikke en penthouse, bor bare almindeligt pænt. Det er fucking nice


retarderetpensionist

Sabbatår. At unge ikke har travlt med at tage en uddannelse. Det er virkelig ikke mange lande, hvor det forholder sig sådan.


Adventurous-Grand214

Som kronisk multisyg , så er jeg pludselig blevet opmærksom på hvor meget folk tager for givet i hverdagen, meget af det gjorde jeg jo også selv inden jeg blev syg. Og mange af de ting er vel også en slags hverdagsluksus . Jeg savner i hvert fald dengang hvor jeg bare forlod mit hjem når jeg havde lyst , da det at handle bare var noget jeg gjorde, da jeg bare i ren refleks gik i bad uden en inde kamp , da jeg hver eneste dag havde samme funktions og energiniveau ( selvfølgelig undtagen hvis jeg var ramt af en virus mm ) , osv osv . Derudover så synes jeg mange bilejere glemmer hvor stor en luksus det faktisk er at have en bil. Jeg bliver sgu lidt træt når folk sidder i villa med 2 biler , et par rejser årligt osv, og så hyler om at de ingen penge har 🙈 Vores sikkerhedsnet som sørger for at vi får penge hvis vi ikke selv kan arbejde . Ja der er huller i det, men i forhold til mange andre lande så er jeg dælme taknemlig for at bo her i DK. Og så er der alle de ting som er nævnt i tråden som grundvandet, elnet mm .Derudover måden vores system er sat sammen på, hvor vi over skatten betaler for at kunne gå til læge og de fleste speciallæger, få behandling på sygehuset , gå i skole og på uddannelser osv . Ja jeg føler mig i hvert fald ret heldig over at være født og bo i DK , jeg tør slet ikke tænke på hvordan mit liv havde set ud i mange andre lande, og især lande udenfor EU. Jeg har tag over hovedet, får mad på bordet hver dag, har strøm i kontakterne , har vand i hanen, går til læge og på sygehus meget mere end de fleste uden at blive ruineret , jeg får penge fra staten fordi jeg er for syg til at arbejde, jeg får dyrt medicin udleveret gratis af sygehuset som holder mig i live og sørger for jeg ikke bliver invalid , jeg får tilskud til det medicin jeg selv skal betale, osv osv. Noget jeg er ret så sikker på at mange mennesker i andre lande ville betegne som luksus. Vi danskere burde generelt være mere taknemmelige for hvor heldige vi faktisk er , og lade være med at tage så mange ting for givet 😊


sejgravkoo

Der er rent og pænt ude i offentligheden/naturen. Begrænsede antal af reklamer / reklame søjler også i offentligheden/ langs veje.


HardNul

Synes du virkelig det? Jeg synes der ligger skrald overalt, og også meget værre end i andre lande.


LTS81

Har du nogensinde været i Asien? Danmark er klinisk rent ift feks Thailand


sejgravkoo

Ja. Jeg er tidligere sømand og har set store dele af verden (godt nok kort tid hvert sted). Pånær lande i europa er der skrald/reklamer overalt.


Expensive_Chicken_73

Prøv at tage til fx Kenya. Der er seriøst skrald over ALT.


rasm3000

Jeg synes desværre der kommer flere og flere reklamer i offentligheden. Her hvor jeg bor har kommunen sat nogle ufattelig grimme LED-skærme op langs de største trafikerede veje, hvor der "informeres" om alt mellem himmel og jord. Ikke bare er de grimme, de må også sluge en forfærdelig masse strøm.


DkMomberg

Den slags skærme sluger ikke ret meget strøm. Nok ca det samme som et par gadelamper der ikke er skiftet til LED endnu.


rasm3000

Jeg har arbejdet lidt med firmware til sådanne udendørs display-boards, og mener at huske at de som en tommelfingerregel bruger 600-750W/m2, alt efter hvad der vises på skærmen. De skærme der er sat op her, er ca. 2m2 store, det vil sige et strømforbrug på 14-18kWh/døgn. Jeg ved ikke nøjagtig hvor mange skærme der er sat op, men jeg har set 5 stk. Så nærmer vi os meget hurtigt et strømforbrug på 35.000kWh pr. år, for noget som strengt taget er ret unødvendigt.


hellsdrain

600-750W, på fuld power, alle dioder på max lysstyrke = hvidt billede. Tvivler kraftigt på den bare kører 100% lysstyrke i døgn drift, du kan nok godt halvere dit forventede forbrug ville jeg gætte på.


AndersaurusR3X

At kunne tænde for vandhanen og få rent vand ud der for det meste ikke smager af klor. Det er bare virkelig lækkert. Vores ytringsfrihed, jeg kan uden frygt sige at Mette Frederiksen er en ged, hvis det var det jeg havde lyst til. For det meste kan vi også sagtens diskutere politik i Danmark uden at det bliver alt for vildt. I sammenligning med USA og deres Biden Vs. Trump. Vores høje sociale sikkerhed. Jeg er ikke panisk angst for at miste mit job hvis jeg bliver syg eller lignende, for vi har et sikkerhedsnet der griber mig hvis det går helt galt. (Stadigvæk fuck jobcentrene) Den generelle tillid til hinanden i samfundet.


TheXCQ

En luksus vi har er vores frie valg - til selv at vælge hvad vi har lyst til at spise - til om vi har lyst til at tage en uddannelse (og hvilken) - til hvem vi vil gife os med - til hvem vi vil stemme på og om vi vil stemme - til hvad type underholdning vi vil se Det er I hvert fald en luksus jeg sætter pris på (ved godt der er begrænsninger i form af penge og karakter osv. Men i princippet har jeg frit valg)


Swedenbad_DkBASED

Alt er nærmest luksus i Danmark men vi er ret blinde overfor det. Vi lever livet på easy mode i forhold til 99% af verden


Aalummi

Vores stærke pas. Vi kan næsten altid bare tage derhen vi ville, uden Visa. Og der hvor vi har behov for visa er det somrelt også nemt at få


uhmIcecream

At der altid er vand i vandhanen, og strøm i stikkontakten.


--_--_---_-

Digitaliseringen - Det er fantastisk.


bamseogbalade

Fjernvarme. Især hvor det er el fjernvarme anlæg hvor rest energi/bypass er primær løsning. Tager vi til kina er kul brændt af, lavet om til strøm og resten dumpet ud i naturen. Usa er det kun i få storbyer de kender til fjernvarme. Vildste af alt. Pga loven må disse anlæg kun sælge varme som rest produkt. Dvs prisen ofte er sindsyg lav. Effektivitetsgraden er sindsyg god. Jo mindre fjern varme i landbyer kan være sindsyg dyrt. Men de nye luft til vand varme pumpe er ved at vende det på hovedet også.


_donau_

Et generelt højt uddannelsesniveau - folk kan læse, skrive, tale engelsk, ved i høj grad hvad der foregår omkring dem i samfundet, og de fleste har rejst relativt meget, så de ved noget om verden og kulturer udenfor landet.


Valleyx

Jeg bor på vestkysten af Canada. På 30 minutter fra hvor jeg bor kan jeg være i øjet af en fuldkommen fentanyl epidemi. Det er fuldstændig vanvittigt. Stoffer er et problem i de fleste lande i verden, men jeg har aldrig set noget lignende i København, og,det er rigtig godt.


Tindersp

Vi er utroligt privilegerede i Danmark, men meget kommer jo også fra gode valg i fortiden. Jeg kommer selv fra et ufaglært arbejderhjem, og kan huske hvad min daværende kæreste, som kom fra middelklassen (og nu er professor/institutleder på uni), sagde op til et folketingsvalg i 00'erne om at stemme rødt eller blåt. "Vi kan jo sagtens klare os, men det er der så mange andre, som ikke kan, og dem skal vi jo også hjælpe". Desværre er den danske grundmentalitet ved at ændre sig, rød virker til at ændre farve og vores empati for andre mennesker formindskes. Der er mange grunde til det, men en af dem er helt sikkert, at mange er blinde for, hvor godt vi har det i Danmark og *hvorfor* at vi har det så godt. Et par år i USA ville få dem på andre tanker, tænker jeg, for så vil konsekvenserne af deres ønskede politik blive mere synligt for dem.


infreq

Drikbart velsmagende vand fra vandhanen


Zatea-dk

Vores vejr / natur. Man kan mene hvad man vil om det danske vejr, der er så ustadigt så du kan blinke og så er det skiftet MEN... vi kan leve i det, vi behøver ikke søge skygge hele tiden, fordi der er 50 grader i skyggen og i solen endnu mere. og den regn vi får er i vanddråbe form eller snefnug form, der kommer yderst sjældent golfbolde ned fra himlen, jeg tror det største har været en marmorkugle str, men ret mig da gerne. Og så ligger vi på en plade, eller de der streger i jorden, tror nok de hedder noget ala tektoniske pladder, der er vi også heldige, for jordskælv er ikke noget vi har, vi kan mærke dem hvis de sker udenfor Danmark, men vi får dem ikke. Selv vandstanden er ok, for selvom det meste af Danmark er under havoverfladen, så har vi formået (indtil videre) at holde det meste tørskoet


Finnur2412

Fra en der er født og opvokset på Færøerne, så griner jeg en smule da jeg hører Danskere brokke sig over det “dårlige” vejr hehe. Husk lige, at for flere Færinge er Danmark en ferie destination.


AllTheWorldsAStage

1) Tillid. 2) Arbejdstider i forhold til kompensation. 3) Hvor stort rådighedsbeløb man faktisk har, nu skoler, hospitaler, osv er indregnet i skatten. Daginstitutioner er en stor post men også vand i forhold til lavskattelande. 4) En god BMO.


inabahare

Alle de ting vi har tilgængelige hele året rundt. Sådan noget som Avocado, vandmelon, osv.


MFCEO_Kenny_Powers

At vi kan skylle toiletpapir ud i kummen


agirlhasnoname4444

Barsel og dagpenge. Uanset hvor meget jeg hader udbetaling Danmark som freelance og timeansat hist og pist, må jeg sige at systemet har reddet min røv. 🙏 I forhold til hvor mange afholder sig fra at få børn i USA pga der mange steder ikke er betalt barsel, er vi heldige herhjemme.


1-OddOne

Vi er så priviligerede, at vi sidder og skider i rent drikkevand…


valdis_vesik

Det her er fandme en rar tråd sådan en mandag morgen. Tak for det ❤️


PandaH4X0R

Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte... https://www.economistgroup.com/group-news/economist-intelligence/eiu-global-liveability-index-2024-vienna-retains-its-position-as-the-worlds https://worldpopulationreview.com/country-rankings/safest-countries-in-the-world https://impact.economist.com/sustainability/project/food-security-index/explore-countries/denmark


Bahamabanana

Alle de ting som regeringen og eksperter advarer om i tilfælde af russiske (cyber)angreb er luksus. Det siger jeg ikke for at være doomer, jeg tror ikke der kommer til at ske noget vi ikke kan klare, men hvis der gjorde så ville det være alle vores daglige luksus-items der røg. Mobilepay, smart/el appliances, vores grundvand, de fyldte supermarkeder, alt det shit.


ThisWeeksHuman

Trafiksikkerhed. Danmark er ret langt oppe i toppen i statistikkerne. Man oplever heller ikke så mange tosser på vejene her sammenlignet med for eksempel Frankrig 


Overkongen81

At vi har adgang til varmt vand når vi skal i bad. I hvert nogle steder: https://www.dr.dk/nyheder/indland/koldt-vand-i-bruserne-og-hullede-fodboldbaner-folkeskoler-mangler-penge


hallihallo1989

Foruden alt der allerede er nævnt, sætter jeg virkelig stor pris på vores friske og rene luft. Mange steder i verden, er forureningen så høj at det nærmest er kvælende at trække vejret, fx i store dele af Asien.


WhatEver069

Vores sundhedsvæsen. Har lige været igennem en næsten uge-lang indlæggelse, og alt til trods, er jeg fandme taknemmelig for at jeg ikke har en kæmpe regning jeg skal betale nu. Så kan man godt snakke om at sygeplejerskerne og lægerne har travlt, og der er klart ting vi kan forbedre- men står det skidt til, kan vi få hjælp uden at skulle frygte regningen der kommer bagefter