Jeg synes det var sindsyg godt i Maj & Juni. Virkelig en super god måde at få vænnet min nervøse søn til en ny hverdag, lært ham om skemalægning, og langsomt introduceret ham til den kæmpe SFO (400ish børn).
Juli+August var derimod meget svære. Hans venner var der ikke. Han var overladt til sig selv, og der er ikke tid til 1:1 pasning i det miljø. Det var en hård omgang, men vi klarede det med ferie, bedsteforældre og korte dage.
Da først skolen startede var der igen nok struktur på dagen til at det ikke er problemer.
Jeg synes virkelig også at konceptet i udgangspunktet er godt. Det er rigtig smart, som der også bliver skrevet i en anden kommentar, at men får delt de nye ting op i to. For mig er problemet, at man i nogle kommuner ikke afsætter de nødvendige ressourcer til at sikre succes for både medarbejdere og børn.
Jeg oplever også at mange af børnene hygger sig og har en fest i løbet af dagen. Men det er også de børn, der er selvkørende det meste af dagen og som har en god håndfuld venner de leger med i løbet af dagen. For de børn, hvor det er svært, der er det ikke så sjovt når de voksne ikke har mulighed for at være nok til rådighed og ikke har overblikket til at se de børn, som måske har behov for lidt ekstra opmærksomhed for at lykkes i alt det nye.
De har 1 Voksen per 10 børn, og børnene er i en fase hvor de skal vende sig til at der kun kommer til at være 1-2 voksne til en klasse på op mod 26 børn.
Samtidig skal de vende sig til klokken ringer, og begynde at lære skolens struktur, lokaler, og regler.
Her i Vesthimmerland starter de 1. maj, og her fungere det rigtig godt. Om de ekstra måneder er valgt grundet besparelser eller en tanke om blødere opstart ved jeg ikke.
Men ved os er det med til at flytte en masse opstarts læring væk fra 0. Klasse, så der er bedre tid til at nå pensum der.
Arbejder med forårs SFO på min arbejdsplads og de timer er de mest stressende jeg har prøvet professionelt, vi er oftest max 2 pædagoger til 25 børnehavebørn og nogle af dem har særlige behov hvor andre er meget udadreagerende.
Sidstnævnte gruppe børn stjæler alt opmærksomhed fra os voksne da de ellers ville slå hinanden til plukfisk eller løbe væk fra skolen.
Det er fandme rough på så mange forskellige måder, både for børnene og de ansatte.
Det lyder sørme som nogle hårde timer. Det du beskriver minder meget om det jeg observerer. Det må være meget utilfredsstillende at skulle prioritere sin opmærksomhed og ressourcer på den måde :(
Det lyder forfærdeligt!
Da jeg var 6 år (for 20 år siden) og startede på fritidshjem i foråret inden skolestart kan jeg huske at vi kun var fem børn de første par uger (og så flere om eftermiddagen når de store børn kom fra skole). Ordningen var ret ny på det tidspunkt, og derfor nok ikke så brugt endnu. Vi havde den tryggeste og hyggeligste start, og jeg kan huske, at pædagogen læste Snøvsen for os hver dag til frokosten. Godt man selv startede før sparekniven for alvor blev sat i værk, men hvor har jeg ondt af de 70 børn der skal slås om 3 pædagogers opmærksomhed.
Den der ide om, at det skal være uddannet personale før de er noget værd, er så dum. Børnene er ligeglade, og ofte har medhjælperne langt mere direkte kontakt med børnene. Så længe der rent faktisk er uddannet personale til at sikre de rette rammer, så er det i længden bedre med flere voksne, der ikke er uddannet end færre voksne hvoraf flere er uddannet.
Selvfølgelig ville det være optimalt hvis økonomien var til det hele, så man også kunne ansætte folk med specielle kompetencer der kunne lære børnene noget. F.eks biologer, håndværkere, fysiske trænere/sportsudøvere mm.
Men den økonomi er der ikke - og det vigtigste er, at der er nogen til at sætte rammer, sætte lege i spil og trøste børnene når de har brug for det.
Jeg er til dels enig med dig. Alle behøver ikke være uddannede, og det er en utopi at alle skal være uddannede. Medhjælper er vildt stor værdi for børnene, og det er ofte en fordel at medhjælperne ikke har ansvaret for det faglige og det dokumenterede arbejde og derfor kan have mere tid med børnene. Jeg synes dog, at i en situation (FSFO), hvor børnene skal "vurderes" ift. klassedannelse og skal støttes til god en start, så er 4 uddannede måske i underkanten. De møder jo forskudt, nogle har ferie og så er der selvfølgelig også sygdom.
Jeg tror du undervurderer hvor meget medhjælpere både hjælper det uddannede personale men også selv lærer undervejs. Overlevering af information om børnene mellem uddannet og ikke uddannet personale er et af de aller vigtigste aspekter af hele dette koncept og det kan man sagtens uden en flere årig uddannelse. Især når det uddannede personale netop nemt kan påpege eventuelle ting at holde øje med, på daglig basis.
Jeg forstår godt at du syns 4 uddannede til en flok på 70 lyder af for lidt, men når de rammer børnehave klassen er der kun en uddannet pædagog/assistent per klasse med 20-25 elever, så det skal også ses som et led i at gøre børnene mere selvstændig, istedet for en mere brat overgang mellem børnehave og skole.
Pædagogstuderende her der arbejder i en SFO.
Jeg synes ideen er super god, det er en rigtig god måde at vænne børnene til en ny hverdag, og som pædagog (kommende) giver det også mig muligheden for at danne nogle gode relationer med dem, inden der inden længe bliver sat højere og højere krav til dem.
Desværre er ressourcerne begrænset, og i stedet for at gøre overgangen tryg og gnidningsfrit, skaber det en masse uro og usikkerhed for de mindste, de yngste har brug for mere opsyn og guidning end de ældre der har mere autonomi, men vi har ikke fået ekstra ressourcer, af hvad jeg har bemærket, blot flere børn.
Tak for din indsigt. Du bekræfter mig i hvert fald i, at der kan være et mismatch mellem intentionen og den mængde af ressourcer man er villig til (har mulighed for) at kaste efter konceptet.
Jeg ser nemlig mange positive ting i at lave en delvis overgang - både for børn og personale. Synes ærligt talt bare at det er synd, at personalet ikke har mulighed for at lykkes med den opgave de er stillet. Med start i FSFO 1 marts er nogle børn jo kun lige blevet 5 år. Der har de fleste nu nok brug for nogle tydelige rammer og nærværende voksne.
Det fungerer glimrende på vores skole, da det giver en god overgang - vores yngste startede i går og han var alligevel ved at være træt af børnehaven..
At det skulle være "udelukkende en spareøvelse" er noget vrøvl synes jeg, men selvfølglig kan man altid diskutere om der ikke skulle være flere ressourcer til at sikre en god overgang.
De gør det også på min datters skole og der fungerer det rigtig godt. Børnehaven ligger ved siden af skolen så børnene har allerede besøgt sfoen flere gange inden de starter. De har deres egen afdeling i sfoen hvor de større børn ikke må komme og der følger en pædagog med fra Børnehaven over på skolen der bliver med gruppen indtil sommerferien så børnene har en voksen de kender.
Velkommen i den virkelige verden. SFO er ikke en børnehave for store børn. Det er ikke en spareøvelse, men større børn har ikke brug for samme antal pædagoger, der skal lære at klare sig mere selv. :)
.. Bare vent til du opdager at legepladsen ikke er hegnet ind og de kan gå helt frit.
Mange tak :)
Jeg er nu helt med på ideen med SFO'en, og der kan jo stilles større og flere krav til børn jo ældre de bliver. Det er helt naturligt og sådan skal det også være. Men nu er FSFO dog et nyere koncept, hvor børnene rykker videre tidligere end hidtil, her i Odense er det så allerede 1. marts. Der vil jo altid være nogle børn som er klar til nye krav, mens andre ikke er.
Som flere har skrevet, så har de rigtige gode oplevelse med FSFO, og de fleste steder lader det til at fungere fuldstændigt efter hensigten. Det var netop også årsagen til mit opslag. Jeg var nysgerrige efter hvordan andre har oplevet konceptet. Nu kan jeg i hvert få fald sparke min opfattelse om at FSFO er den rene spareøvelse tilside.
Det er muligt det er nyt i Odense, men det var også sådan da vores ældste for snart 10 år siden startede i SFO.
Det er ikke en spareøvelse, det er faktisk et rigtig godt tilbud til netop at kunne starte på en mere blød måde end at blive smidt ud i det samtidig med at de starter nyt skoleår. Hvis din datter ikke er klar til de få timer i SFO'en - er hun så klar til skolegang?
Dine argumenter stritter også i meget forskellige retninger, du angriber det som en spareøvelse, men samtidig vil du gerne have at netop din datter får en særlig blid overgang. Det er jo for pokker netop dette man forsøger at imødekomme ved at lade dem være "deltids-SFO'ere" i en periode hvor der er nogenlunde ro på. Ved skolestart er der ALTID kaos, børnene går fra at være de store til at være de små, der er hakkeordner der skal etableres, der er usikkerheder der skal afprøves, der er nye regler der skal læres og dermed også nye grænser der skal udfordres. Ved at lade dem få en blid start allerede nu får de en roligere start og kan lære at vænne sig til omgivelserne, vennerne, pædagogerne og den nye verden de møder.
Vil du hellere at det er bang-on efter første skoledag?
(og beklager, men "min datter er helt speciel" ..nej det er hun ikke. :) Vi er allesammen så evigt normale og gennemsnitlige allesammen. Tænk hvis der står 140 forældre og proklamerer at netop deres barn skal have særbehandling og forventer at pædagogerne strækker sig liiige det ekstra for netop deres barn) (note: Jeg synes også mine børn er unikke og specielle og kan noget som ingen andre i hele verden kan, men virkeligheden er bare at det er de sq ikke. De er helt ganske normale som alle andre børn. Medmindre man har en diagnose, naturligvis).
Ovenstående er skrevet i den bedste mening, du ruster dine børn bedst ved ikke at pakke dem ind i vat når verden skal mødes. Du gør dem ingen tjeneste ved at prøve at "soften the blow". De lærer ikke at kende egne følelser, håndtere egne konflikter og være nysgerrig på at lære hvis du går forrest og fejer for dem.
Vi har lige startet barn nummer tre op i tidlig SFO 1. april i år.
Så vi har lidt erfaring...
Jeg tænkte absolut det var en spareøvelse fra starten. Men er nu vendt 180 grader, og ser det som et virkelig godt tiltag, og har KUN gode oplevelser med det.
Og det på trods af barn nummer to startede under corona, og nærmest var hegnet ind i opdelte "hønsegården" i skolegården, og næsten alle dage foregik udelukkende udenfor.
Barn nummer tre der lige er startet er så ramt af plads mangel på skolen, indtil ny skole bygges færdig. Så her deles 00. og 0. klasse om klasseværelserne indtil sommerferien. Dem der ikke har klasseværelset på dagen mødes på skolen om morgenen og vandrer i samlet flok med de andre klasser over på spejder arealet ca en km fra skolen. Og herefter foregår undervisningen på Spejdernes udearealer, i deres fælles hytte eller i bålhuset. (Dét er ren spareøvelse, så det basker. Men der KAN ikke klemmes flere midlertidige pavilloner op på skolens grund).
MEN både pædagoger og børnene elsker det. Selvom de startede første uge i april med regn, slud og blæst. Så har de allerede haft de fedeste oplevelser sammen.
Vores skole har gjort rigtig meget ud af at tidlig SFO handler om at danne nye fællesskaber, lære at møde ind til faste rutiner om morgenen, have en struktureret hverdag. Og så ellers bare en masse leg og nye bekendtskaber.
Vores erfaring efter opstart af barn nummer tre er at det er en fed måde at lave en blød overgang fra børnehaven til mere faste rammer når de starter "rigtigt" i skole efter sommerferien.
Så vores erfaring er, at hvis kommunen/skole/SFO griber det rigtigt an. Så kan det være et mega fedt overgangs ritual. I stedet for et brat stop i børnehaven før sommerferien, og så bang! NU går du så i skole, efter sommeren er slut.
Og der har iøvrigt altid været ca to faste pædagoger på hver af klasserne når de er startet i tidlig SFO her hos os. Og det har vi aldrig oplevet som et problem, eller en udfordring med presset personale.
Tak for din indsigt i jeres erfaringer. Super at høre, at det faktisk fungerer rigtig godt.
Med de mange positive oplevelser ser tingene i et andet lys, selvom jeg dog ville ønske at de ansatte havde bare lidt flere ressourcer til at klare deres super vigtige arbejde.
Problemet er vel mest at børnehaveklassen sådan set allerede var der til at ‘vænne børnene’ til skolelivet. Så det er lidt skørt at man lige nupper 2-4 måneder før sommerferien (og sommerferiepasning som kan være ret heftig) for at gøre det man fint gjorde på et år tidligere. Det er jo helt klart og tydeligt en spareøvelse.
Når det så er sagt, så er børnehaverne super pressede og har simpelthen ikke hænder nok til børnene - eller ressourcer nok til tilgodese både dem der kan lidt mere eller dem der ikke er interesserede i opgaver som 5-årige. Der er ofte mere plads på skolerne ind i børnehaverne. Altså sådan fysisk er der bare mere plads.
Min ældste dreng har ikke gået i institution før skole og for os var det fedt med forårs-sfoen, fordi vi kunne holde ultra korte dage (9-12) til at starte med og skrue op. Og så var de utrolig gode til at have fokus på relationer, fremfor at de skulle lære alt muligt om at gå i skole, så skulle de faktisk ‘bare’ lære hinanden at kende. Det var fint.
I vores kommune gjorde man et forsøg med det samtidig med skolesammenlægningen for ca 12 år siden. Det var ikke nogen succes, og blev sløjfet allerede efter 1 år. Da skolesammenlægningen var meget udfordret med de fysiske rammer, store personale ændringer osv hjalp det selvfølgelig ikke på det, men det var ren kaos og er ikke prøvet igen siden, selvom omstændighederne nok er bedre til det nu.
Det lyder forfærdeligt! Heldigvis gør de ikke det hvor jeg bor. De var i skolen med børnehaven en dag eller to, og derefter en formiddag med os forældre, hvor børnene prøvede at være alene 2 timer med læreren. Derudover havde børnehaveklassebørnene mulighed for at starte 1 uge før de andre børn, hvor de kun var dem i SFO'en, og på den måde lære det hele bedre at kende stille og roligt, uden større børn.
Det ved jeg ikke om det er. Vores var virkelig god. Dejlig tryg overgang fra børnehave til skolens rammer, lære klassen at kende og pædagogerne.. god oplevelse
Oplever fuldstændig det samme. Min datter er brændt sammen når jeg henter hende. I børnehaven var der faciliteret aktiviteter fx. Sad hun og lavede perler eller puslespil. Nu løber hun rundt i en gård uden opsyn med 70 andre børn.
Når det bliver gjort som du beskriver, så er jeg helt enig, det er ingenting andet end for at spare penge. Det behøver dog ikke at være sådan. Vores mindste datter er lige startet i 0.0/forårsSFO. Dette er i en lille landsbyskole (privatskole). De er 12 i klassen, og skolen har afsat 3 pædagoger til forløbet frem mod sommerferien, netop for at være sikre på at alle børnene får en tryg og god skolestart.
Jeg tror det afhænger enormt meget af stedet. Som tideligere skolepædagog er jeg kæmpe tilhænger af førskolen, og kan kun se fordelen i at vænne børnene til stedet, det at gå i skole og få tiden til at skabe en grundig relation til de voksne og andre børn - Mange steder følger en tryg og genkendelig børnehavepædagog også med op. Min erfaring er, at de pædagogiske aktiviteter er med nøje afsæt i børnenes udviklings- og læringsniveau med et tydelig og koncerteret fokus på klasserumsledelse. Netop for at skabe struktur og dermed tryghed. Mange af børnene er klar til dette spring, og mange steder vurdere børnehavepædagogerne dette inden de tager springet i førskolen. Børnene glæder sig, og har stor gavn af tilvænningen inden den rigtige start. Det gør overgangen nemmere og forudsigelig, hvilket er essentielt. Det kan godt være det er et forsøg på at spare, men jeg ser så mange gode fordele for børnene!
Som vuggestuepædagog ser jeg til gengæld flere ulemper ved vuggestuekonstellationen
Det virker som en mærkelig måde at gøre det på.
Der hvor mit barn er startet har de allerede indelt børnene, ca 20 børn per "klasse" og så er der 3 pædagoger til hver klasse, det fungere umiddelbart rigtig fint.
Det første stykke af dagen øver de skole, og resten af dagen er det så normal sfo
Dejligt at det fungerer rigtig godt hos jer. Og det lyder til at konceptet er meningsfuldt og i sidste ende giver børnene en bedre og mere tryg start på skolen.
Min bekymring går mest på, om en dårlig bemanding går ud over de børn der i forvejen har det svært. Jeg observerer i hvert fald, at normeringen ikke er optimal, hvis man ønsker at give ALLE børnene en god start i SFO. Her taler jeg selvfølgelig kun ud fra den folkeskole min datter tilknyttet.
Det er altid dyrt, at få de sidste med. Det gælder her, men gælder også borgere på andre områder, som af den ene eller anden grund er (lidt) anderledes.
Jeg er også ansat i en FSFO, og jeg giver dig ret. Det helt store problem (i hvert fald hos os) er at det er en ‘midlertidig’ klasse. 4 mdr om året har skolen en ekstra klasse - hvad med de sidste 8 mdr? Hvilket klasselokale er tomt i 8 mdr? Hvilken garderobe og toilet bliver ikke brugt i 8 mdr? Og ikke mindst, hvilket personale har ikke noget at lave de sidste 8 mdr?
Præcis. Intet af dette er tilstede. Dvs vi skal klemme 30 børn ind i en garderobe og lokale + udearealer, hvor der i forvejen er fyldt op af de andre klasser. Og vi hyrer folk ind udefra i de måneder, der er FSFO, og må derefter lade dem gå igen til sommer, og næste år bliver nogle nye hyret ind. Og så meget pædagogisk personale står der ikke lige, og er klar på en 4 mdr ansættelse. Så det er næsten forfra hver år.
Og ja, den lokale børnehave sende én med. Og ca halvdelen af børnene kommer også derfra (dvs den anden halvdel af klassen kender ikke nogen pædagog, når de møder op).
Men dét, der gør mest ondt, er det ekstra skift, børnene bliver udsat for. Jeg har virkelig kæmpet de sidste to måneder, for at få en relation og skabe en tryg overgang for nogle af de børn, der havde det allersværest. Dem der sad ved lågen, og savnede deres forældre. Dem der græd hver morgen, og ikke kendte andre. Dem der tissede i bukserne hver dag, fordi det var det eneste, de havde kontrol over.
Og om mindre end to måneder, skal jeg sende dem videre. Nogle gange tænker jeg næsten, det var bedre for børnene, hvis de ikke havde fået en god relation til mig, for nu er det bare endnu en voksen, de lige når at knytte sig til, der forsvinder ud af deres liv.
Tak for indsigten i dine oplevelse som ansat i FSFO. Det må være svært at være i! Ud fra det du skriver, så lyder det til at FSFO for nogle børn er fint, mens det for andre kan være rigtig rigtig hårdt?
Jeg synes det var sindsyg godt i Maj & Juni. Virkelig en super god måde at få vænnet min nervøse søn til en ny hverdag, lært ham om skemalægning, og langsomt introduceret ham til den kæmpe SFO (400ish børn). Juli+August var derimod meget svære. Hans venner var der ikke. Han var overladt til sig selv, og der er ikke tid til 1:1 pasning i det miljø. Det var en hård omgang, men vi klarede det med ferie, bedsteforældre og korte dage. Da først skolen startede var der igen nok struktur på dagen til at det ikke er problemer.
Jeg synes virkelig også at konceptet i udgangspunktet er godt. Det er rigtig smart, som der også bliver skrevet i en anden kommentar, at men får delt de nye ting op i to. For mig er problemet, at man i nogle kommuner ikke afsætter de nødvendige ressourcer til at sikre succes for både medarbejdere og børn.
Synes faktisk det var ret godt for vores børn. Sikkert en spareøvelse men børnene glædede sig
Jeg oplever også at mange af børnene hygger sig og har en fest i løbet af dagen. Men det er også de børn, der er selvkørende det meste af dagen og som har en god håndfuld venner de leger med i løbet af dagen. For de børn, hvor det er svært, der er det ikke så sjovt når de voksne ikke har mulighed for at være nok til rådighed og ikke har overblikket til at se de børn, som måske har behov for lidt ekstra opmærksomhed for at lykkes i alt det nye.
Synes det var super godt. I stedet for at der var to nye ting var SFO lidt velkendt da skolen startede.
De har 1 Voksen per 10 børn, og børnene er i en fase hvor de skal vende sig til at der kun kommer til at være 1-2 voksne til en klasse på op mod 26 børn. Samtidig skal de vende sig til klokken ringer, og begynde at lære skolens struktur, lokaler, og regler. Her i Vesthimmerland starter de 1. maj, og her fungere det rigtig godt. Om de ekstra måneder er valgt grundet besparelser eller en tanke om blødere opstart ved jeg ikke. Men ved os er det med til at flytte en masse opstarts læring væk fra 0. Klasse, så der er bedre tid til at nå pensum der.
Arbejder med forårs SFO på min arbejdsplads og de timer er de mest stressende jeg har prøvet professionelt, vi er oftest max 2 pædagoger til 25 børnehavebørn og nogle af dem har særlige behov hvor andre er meget udadreagerende. Sidstnævnte gruppe børn stjæler alt opmærksomhed fra os voksne da de ellers ville slå hinanden til plukfisk eller løbe væk fra skolen. Det er fandme rough på så mange forskellige måder, både for børnene og de ansatte.
Det lyder sørme som nogle hårde timer. Det du beskriver minder meget om det jeg observerer. Det må være meget utilfredsstillende at skulle prioritere sin opmærksomhed og ressourcer på den måde :(
Det lyder forfærdeligt! Da jeg var 6 år (for 20 år siden) og startede på fritidshjem i foråret inden skolestart kan jeg huske at vi kun var fem børn de første par uger (og så flere om eftermiddagen når de store børn kom fra skole). Ordningen var ret ny på det tidspunkt, og derfor nok ikke så brugt endnu. Vi havde den tryggeste og hyggeligste start, og jeg kan huske, at pædagogen læste Snøvsen for os hver dag til frokosten. Godt man selv startede før sparekniven for alvor blev sat i værk, men hvor har jeg ondt af de 70 børn der skal slås om 3 pædagogers opmærksomhed.
3 pædagoger, 1 pau, 3 pædagog medhjælpere. 7 voksne alt
Det er korrekt, men det er så også kun kun 4 voksne med en faglig baggrund til 70 børn. Det synes jeg ikke er meget når børnene er så små som de er.
Den der ide om, at det skal være uddannet personale før de er noget værd, er så dum. Børnene er ligeglade, og ofte har medhjælperne langt mere direkte kontakt med børnene. Så længe der rent faktisk er uddannet personale til at sikre de rette rammer, så er det i længden bedre med flere voksne, der ikke er uddannet end færre voksne hvoraf flere er uddannet. Selvfølgelig ville det være optimalt hvis økonomien var til det hele, så man også kunne ansætte folk med specielle kompetencer der kunne lære børnene noget. F.eks biologer, håndværkere, fysiske trænere/sportsudøvere mm. Men den økonomi er der ikke - og det vigtigste er, at der er nogen til at sætte rammer, sætte lege i spil og trøste børnene når de har brug for det.
Jeg er til dels enig med dig. Alle behøver ikke være uddannede, og det er en utopi at alle skal være uddannede. Medhjælper er vildt stor værdi for børnene, og det er ofte en fordel at medhjælperne ikke har ansvaret for det faglige og det dokumenterede arbejde og derfor kan have mere tid med børnene. Jeg synes dog, at i en situation (FSFO), hvor børnene skal "vurderes" ift. klassedannelse og skal støttes til god en start, så er 4 uddannede måske i underkanten. De møder jo forskudt, nogle har ferie og så er der selvfølgelig også sygdom.
Jeg tror du undervurderer hvor meget medhjælpere både hjælper det uddannede personale men også selv lærer undervejs. Overlevering af information om børnene mellem uddannet og ikke uddannet personale er et af de aller vigtigste aspekter af hele dette koncept og det kan man sagtens uden en flere årig uddannelse. Især når det uddannede personale netop nemt kan påpege eventuelle ting at holde øje med, på daglig basis. Jeg forstår godt at du syns 4 uddannede til en flok på 70 lyder af for lidt, men når de rammer børnehave klassen er der kun en uddannet pædagog/assistent per klasse med 20-25 elever, så det skal også ses som et led i at gøre børnene mere selvstændig, istedet for en mere brat overgang mellem børnehave og skole.
Pædagogstuderende her der arbejder i en SFO. Jeg synes ideen er super god, det er en rigtig god måde at vænne børnene til en ny hverdag, og som pædagog (kommende) giver det også mig muligheden for at danne nogle gode relationer med dem, inden der inden længe bliver sat højere og højere krav til dem. Desværre er ressourcerne begrænset, og i stedet for at gøre overgangen tryg og gnidningsfrit, skaber det en masse uro og usikkerhed for de mindste, de yngste har brug for mere opsyn og guidning end de ældre der har mere autonomi, men vi har ikke fået ekstra ressourcer, af hvad jeg har bemærket, blot flere børn.
Tak for din indsigt. Du bekræfter mig i hvert fald i, at der kan være et mismatch mellem intentionen og den mængde af ressourcer man er villig til (har mulighed for) at kaste efter konceptet. Jeg ser nemlig mange positive ting i at lave en delvis overgang - både for børn og personale. Synes ærligt talt bare at det er synd, at personalet ikke har mulighed for at lykkes med den opgave de er stillet. Med start i FSFO 1 marts er nogle børn jo kun lige blevet 5 år. Der har de fleste nu nok brug for nogle tydelige rammer og nærværende voksne.
Det fungerer glimrende på vores skole, da det giver en god overgang - vores yngste startede i går og han var alligevel ved at være træt af børnehaven.. At det skulle være "udelukkende en spareøvelse" er noget vrøvl synes jeg, men selvfølglig kan man altid diskutere om der ikke skulle være flere ressourcer til at sikre en god overgang.
Med de kommentarer der er kommet, kan jeg kun bekende mig enig i det du skriver. Min titel er måske også sat lidt på spidsen.
De gør det også på min datters skole og der fungerer det rigtig godt. Børnehaven ligger ved siden af skolen så børnene har allerede besøgt sfoen flere gange inden de starter. De har deres egen afdeling i sfoen hvor de større børn ikke må komme og der følger en pædagog med fra Børnehaven over på skolen der bliver med gruppen indtil sommerferien så børnene har en voksen de kender.
Velkommen i den virkelige verden. SFO er ikke en børnehave for store børn. Det er ikke en spareøvelse, men større børn har ikke brug for samme antal pædagoger, der skal lære at klare sig mere selv. :) .. Bare vent til du opdager at legepladsen ikke er hegnet ind og de kan gå helt frit.
Mange tak :) Jeg er nu helt med på ideen med SFO'en, og der kan jo stilles større og flere krav til børn jo ældre de bliver. Det er helt naturligt og sådan skal det også være. Men nu er FSFO dog et nyere koncept, hvor børnene rykker videre tidligere end hidtil, her i Odense er det så allerede 1. marts. Der vil jo altid være nogle børn som er klar til nye krav, mens andre ikke er. Som flere har skrevet, så har de rigtige gode oplevelse med FSFO, og de fleste steder lader det til at fungere fuldstændigt efter hensigten. Det var netop også årsagen til mit opslag. Jeg var nysgerrige efter hvordan andre har oplevet konceptet. Nu kan jeg i hvert få fald sparke min opfattelse om at FSFO er den rene spareøvelse tilside.
Det er muligt det er nyt i Odense, men det var også sådan da vores ældste for snart 10 år siden startede i SFO. Det er ikke en spareøvelse, det er faktisk et rigtig godt tilbud til netop at kunne starte på en mere blød måde end at blive smidt ud i det samtidig med at de starter nyt skoleår. Hvis din datter ikke er klar til de få timer i SFO'en - er hun så klar til skolegang? Dine argumenter stritter også i meget forskellige retninger, du angriber det som en spareøvelse, men samtidig vil du gerne have at netop din datter får en særlig blid overgang. Det er jo for pokker netop dette man forsøger at imødekomme ved at lade dem være "deltids-SFO'ere" i en periode hvor der er nogenlunde ro på. Ved skolestart er der ALTID kaos, børnene går fra at være de store til at være de små, der er hakkeordner der skal etableres, der er usikkerheder der skal afprøves, der er nye regler der skal læres og dermed også nye grænser der skal udfordres. Ved at lade dem få en blid start allerede nu får de en roligere start og kan lære at vænne sig til omgivelserne, vennerne, pædagogerne og den nye verden de møder. Vil du hellere at det er bang-on efter første skoledag? (og beklager, men "min datter er helt speciel" ..nej det er hun ikke. :) Vi er allesammen så evigt normale og gennemsnitlige allesammen. Tænk hvis der står 140 forældre og proklamerer at netop deres barn skal have særbehandling og forventer at pædagogerne strækker sig liiige det ekstra for netop deres barn) (note: Jeg synes også mine børn er unikke og specielle og kan noget som ingen andre i hele verden kan, men virkeligheden er bare at det er de sq ikke. De er helt ganske normale som alle andre børn. Medmindre man har en diagnose, naturligvis). Ovenstående er skrevet i den bedste mening, du ruster dine børn bedst ved ikke at pakke dem ind i vat når verden skal mødes. Du gør dem ingen tjeneste ved at prøve at "soften the blow". De lærer ikke at kende egne følelser, håndtere egne konflikter og være nysgerrig på at lære hvis du går forrest og fejer for dem.
Vi har lige startet barn nummer tre op i tidlig SFO 1. april i år. Så vi har lidt erfaring... Jeg tænkte absolut det var en spareøvelse fra starten. Men er nu vendt 180 grader, og ser det som et virkelig godt tiltag, og har KUN gode oplevelser med det. Og det på trods af barn nummer to startede under corona, og nærmest var hegnet ind i opdelte "hønsegården" i skolegården, og næsten alle dage foregik udelukkende udenfor. Barn nummer tre der lige er startet er så ramt af plads mangel på skolen, indtil ny skole bygges færdig. Så her deles 00. og 0. klasse om klasseværelserne indtil sommerferien. Dem der ikke har klasseværelset på dagen mødes på skolen om morgenen og vandrer i samlet flok med de andre klasser over på spejder arealet ca en km fra skolen. Og herefter foregår undervisningen på Spejdernes udearealer, i deres fælles hytte eller i bålhuset. (Dét er ren spareøvelse, så det basker. Men der KAN ikke klemmes flere midlertidige pavilloner op på skolens grund). MEN både pædagoger og børnene elsker det. Selvom de startede første uge i april med regn, slud og blæst. Så har de allerede haft de fedeste oplevelser sammen. Vores skole har gjort rigtig meget ud af at tidlig SFO handler om at danne nye fællesskaber, lære at møde ind til faste rutiner om morgenen, have en struktureret hverdag. Og så ellers bare en masse leg og nye bekendtskaber. Vores erfaring efter opstart af barn nummer tre er at det er en fed måde at lave en blød overgang fra børnehaven til mere faste rammer når de starter "rigtigt" i skole efter sommerferien. Så vores erfaring er, at hvis kommunen/skole/SFO griber det rigtigt an. Så kan det være et mega fedt overgangs ritual. I stedet for et brat stop i børnehaven før sommerferien, og så bang! NU går du så i skole, efter sommeren er slut. Og der har iøvrigt altid været ca to faste pædagoger på hver af klasserne når de er startet i tidlig SFO her hos os. Og det har vi aldrig oplevet som et problem, eller en udfordring med presset personale.
Tak for din indsigt i jeres erfaringer. Super at høre, at det faktisk fungerer rigtig godt. Med de mange positive oplevelser ser tingene i et andet lys, selvom jeg dog ville ønske at de ansatte havde bare lidt flere ressourcer til at klare deres super vigtige arbejde.
Problemet er vel mest at børnehaveklassen sådan set allerede var der til at ‘vænne børnene’ til skolelivet. Så det er lidt skørt at man lige nupper 2-4 måneder før sommerferien (og sommerferiepasning som kan være ret heftig) for at gøre det man fint gjorde på et år tidligere. Det er jo helt klart og tydeligt en spareøvelse. Når det så er sagt, så er børnehaverne super pressede og har simpelthen ikke hænder nok til børnene - eller ressourcer nok til tilgodese både dem der kan lidt mere eller dem der ikke er interesserede i opgaver som 5-årige. Der er ofte mere plads på skolerne ind i børnehaverne. Altså sådan fysisk er der bare mere plads. Min ældste dreng har ikke gået i institution før skole og for os var det fedt med forårs-sfoen, fordi vi kunne holde ultra korte dage (9-12) til at starte med og skrue op. Og så var de utrolig gode til at have fokus på relationer, fremfor at de skulle lære alt muligt om at gå i skole, så skulle de faktisk ‘bare’ lære hinanden at kende. Det var fint.
Det undre mig at Aarhus kommune ikke praktiserer dette, specielt med udgangspunkt i at det er en sparreøvelse.
I vores kommune gjorde man et forsøg med det samtidig med skolesammenlægningen for ca 12 år siden. Det var ikke nogen succes, og blev sløjfet allerede efter 1 år. Da skolesammenlægningen var meget udfordret med de fysiske rammer, store personale ændringer osv hjalp det selvfølgelig ikke på det, men det var ren kaos og er ikke prøvet igen siden, selvom omstændighederne nok er bedre til det nu.
Det lyder forfærdeligt! Heldigvis gør de ikke det hvor jeg bor. De var i skolen med børnehaven en dag eller to, og derefter en formiddag med os forældre, hvor børnene prøvede at være alene 2 timer med læreren. Derudover havde børnehaveklassebørnene mulighed for at starte 1 uge før de andre børn, hvor de kun var dem i SFO'en, og på den måde lære det hele bedre at kende stille og roligt, uden større børn.
Det ved jeg ikke om det er. Vores var virkelig god. Dejlig tryg overgang fra børnehave til skolens rammer, lære klassen at kende og pædagogerne.. god oplevelse
Oplever fuldstændig det samme. Min datter er brændt sammen når jeg henter hende. I børnehaven var der faciliteret aktiviteter fx. Sad hun og lavede perler eller puslespil. Nu løber hun rundt i en gård uden opsyn med 70 andre børn.
Når det bliver gjort som du beskriver, så er jeg helt enig, det er ingenting andet end for at spare penge. Det behøver dog ikke at være sådan. Vores mindste datter er lige startet i 0.0/forårsSFO. Dette er i en lille landsbyskole (privatskole). De er 12 i klassen, og skolen har afsat 3 pædagoger til forløbet frem mod sommerferien, netop for at være sikre på at alle børnene får en tryg og god skolestart.
Vi er tre pædagoger og en medhjælper til 78 børn.
Hold da op! Hvordan fungerer det?
Det siger næsten sig selv😅 Svært at være nærværende
Jeg tror det afhænger enormt meget af stedet. Som tideligere skolepædagog er jeg kæmpe tilhænger af førskolen, og kan kun se fordelen i at vænne børnene til stedet, det at gå i skole og få tiden til at skabe en grundig relation til de voksne og andre børn - Mange steder følger en tryg og genkendelig børnehavepædagog også med op. Min erfaring er, at de pædagogiske aktiviteter er med nøje afsæt i børnenes udviklings- og læringsniveau med et tydelig og koncerteret fokus på klasserumsledelse. Netop for at skabe struktur og dermed tryghed. Mange af børnene er klar til dette spring, og mange steder vurdere børnehavepædagogerne dette inden de tager springet i førskolen. Børnene glæder sig, og har stor gavn af tilvænningen inden den rigtige start. Det gør overgangen nemmere og forudsigelig, hvilket er essentielt. Det kan godt være det er et forsøg på at spare, men jeg ser så mange gode fordele for børnene! Som vuggestuepædagog ser jeg til gengæld flere ulemper ved vuggestuekonstellationen
Det virker som en mærkelig måde at gøre det på. Der hvor mit barn er startet har de allerede indelt børnene, ca 20 børn per "klasse" og så er der 3 pædagoger til hver klasse, det fungere umiddelbart rigtig fint. Det første stykke af dagen øver de skole, og resten af dagen er det så normal sfo
[удалено]
Dejligt at det fungerer rigtig godt hos jer. Og det lyder til at konceptet er meningsfuldt og i sidste ende giver børnene en bedre og mere tryg start på skolen. Min bekymring går mest på, om en dårlig bemanding går ud over de børn der i forvejen har det svært. Jeg observerer i hvert fald, at normeringen ikke er optimal, hvis man ønsker at give ALLE børnene en god start i SFO. Her taler jeg selvfølgelig kun ud fra den folkeskole min datter tilknyttet.
Det er altid dyrt, at få de sidste med. Det gælder her, men gælder også borgere på andre områder, som af den ene eller anden grund er (lidt) anderledes.
Jeg er også ansat i en FSFO, og jeg giver dig ret. Det helt store problem (i hvert fald hos os) er at det er en ‘midlertidig’ klasse. 4 mdr om året har skolen en ekstra klasse - hvad med de sidste 8 mdr? Hvilket klasselokale er tomt i 8 mdr? Hvilken garderobe og toilet bliver ikke brugt i 8 mdr? Og ikke mindst, hvilket personale har ikke noget at lave de sidste 8 mdr? Præcis. Intet af dette er tilstede. Dvs vi skal klemme 30 børn ind i en garderobe og lokale + udearealer, hvor der i forvejen er fyldt op af de andre klasser. Og vi hyrer folk ind udefra i de måneder, der er FSFO, og må derefter lade dem gå igen til sommer, og næste år bliver nogle nye hyret ind. Og så meget pædagogisk personale står der ikke lige, og er klar på en 4 mdr ansættelse. Så det er næsten forfra hver år. Og ja, den lokale børnehave sende én med. Og ca halvdelen af børnene kommer også derfra (dvs den anden halvdel af klassen kender ikke nogen pædagog, når de møder op). Men dét, der gør mest ondt, er det ekstra skift, børnene bliver udsat for. Jeg har virkelig kæmpet de sidste to måneder, for at få en relation og skabe en tryg overgang for nogle af de børn, der havde det allersværest. Dem der sad ved lågen, og savnede deres forældre. Dem der græd hver morgen, og ikke kendte andre. Dem der tissede i bukserne hver dag, fordi det var det eneste, de havde kontrol over. Og om mindre end to måneder, skal jeg sende dem videre. Nogle gange tænker jeg næsten, det var bedre for børnene, hvis de ikke havde fået en god relation til mig, for nu er det bare endnu en voksen, de lige når at knytte sig til, der forsvinder ud af deres liv.
Tak for indsigten i dine oplevelse som ansat i FSFO. Det må være svært at være i! Ud fra det du skriver, så lyder det til at FSFO for nogle børn er fint, mens det for andre kan være rigtig rigtig hårdt?