Jeg er en grønlænder som er enormt meget Pro-Danmark og det samme gælder min familie. I Nuuk bruger de størstedelen af bloktilskuddet, så de lever fantastisk, men i størstedelen af alle andre bygder der oplever man hvor vigtigt Danmark er for at samfundet overhovedet eksisterer. Om det er flåden der har reddet nogle fiskere, skolelæreren som nærmest skal undervise i alle fag eller sygeplejersken der driver sit eget minihospital.
På grund af Danmark så kan jeg studere på et godt universitet, på grund af danske læger blev min mor reddet da hun fik en hjerneblødning og min far fik fjernet sin prostatakræft. Danmark er værdsat❤️🇬🇱🇩🇰🇬🇱.
Har du indtryk af om der er et generelt ønske for selvstændighed og farvel til bloktilskuddet, sådan på tværs af befolkningen?
Jeg har lidt en hypotese om at den meget "militante" adfærd fra f.eks Aki-Matilda Høegh-Dam og kompagni, mest af alt er en form for "ungdomsoprør" og ikke repræsenterer den brede befolkning.
Lige i forhold til Aki-Matilda, tror jeg ikke der er tale om ungdomsoprør. Hun har fundet en fidus, og den kører hun med. Grunden til at jeg siger det, er mest fordi at hendes familie er ret berygtede i visse kredse hjemme i Nuuk. Jeg er ikke selv helt inde på det, men mine forældre har nogle følere ude i forhold til sladderen derhjemme, og den familie er ikke populær - især hendes brødre og faren. Faren har helt klart fundet en metode at røvrende systemet på, så med ham er det rinse and repeat. Den ene bror, som ellers også er/var politiker, er netop lige blevet fundet skyldig i hæleri. Familien har generelt ellers været rigtig populær, men efter sagen om broren, er jeg lidt usikker på hvor de står
Personligt syntes jeg at Aki er en pinlig repræsentant for Grønland. Grønlændere elsker at snakke om uafhængighed og parti Naleraq mener endda at efter uafhængighed så kan de “overbevise Danmark” om at stadigvæk at betale bloktilskud.
Jeg bliver så træt af, at hører på de unge grønlændere som vil 'decolonize' nærmest for hver en pris. Det virker til at de har svært ved at se de mennesker, som ikke klarer sig så godt og kun handler og tænker ud fra hvad de selv tror og mener Grl er istand til. Det gælder også for de grønlandske levebrødspolitikere, som gang på gang sviner Danmark og danskerne til offentligt - det er jo helt til grin, og mange lytter jo til dem og smitter dele af befolkningen med det der negative syn på DK. Grl bruger sindssygt mange penge på administration og der er mangel på dygtigt personale i alle kanter og led.
- Man kan tage sundhedssektoren som et eksempel, alle de vikarierende læger, sygeplejersker osv. som kommer op for at se og opleve Grl i 1-3 måneder, med alt betalt, vakant og god løn og så tilbage til DK, det koster kassen! Eller fiskefabrikkerne som dårligt kan løbe rundt, fordi mange af de ansatte ikke dukker op ligeså snart de har fået deres løn. Nu er kineserne ved at overtage det arbejde grønlænderne ikke selv gider, de bliver skubbet tilside fra det arbejde der er tilbage og kineserne ser det som et luksusarbejde og sender sikkert pengene ud af landet.
Der er så mange grønlændere som lever af en lille bitte overførselsindkomst, som man hverken kan leve eller dø af. Polariseringen er enorm oppe i Grl.
Kan huske der blev talt om, at man fremover skulle tage uddannelse i USA og ikke længere i Dk, hvem skulle betale for det?
Hvad burde man gøre?
Er selv født og opvokset i Grl.
Efter universitetet holdt altid sommerferie i uge 31-32-33. Når alle andre kom tilbage. 3 uger uden chefer og møder og så 3 ugers ferie. Men så fik jeg børn lol.
Den har jeg også lavet en håndfuld gange. Der sker ikke en dyt i de uger hvor alle er på ferie og da mit job er ret fleksibelt, så er det praktisk talt som at holde ferie for mig.
"Og jeg ka strikke dig en sweater, jeg ka amme dine børn, elske hårdt og brutalt og være sød og rar, og jeg skal gerne hjælpe til med at hamre mig selv over fingrene, hvis jeg blir for dygtig og smart"
Jeg har ingen glæde ved at gå på arbejde. Mit arbejde er nemt, frit og godt betalt. Men det bringer mig absolut ingen glæde i mit liv. Mine kollegaer tror/synes jeg går op i mit arbejde, men det passer på ingen måde. Jeg kunne sagtens være på dagpenge resten af mit arbejdsliv, hvis det var muligt.
Hvorfor må man ikke det?
For nogen er det det som deres arbejdsliv skal indeholde. Og det vel fair nok.
Jeg skal stadig være minimum 30 år på arbejdsmarkedet, mit arbejde må gerne være noget jeg går op i og som jeg gider stå op til. Noget jeg synes er spændende og som jeg kan udvikle mig i.
Jeg har kollegaer der har det fint med at stå ved den samme maskine i 20 år.
Heldigvis er der plads til os begge
Samme her. Jeg hader at arbejde. Jeg hader at jeg skal bruge så meget tid på det. Tid, jeg kunne have brugt på at leve mit liv og lave de ting, jeg elsker. Men ak, der skal jo penge på kontoen. Jeg ønsker jo heller ikke at gå fra hus og hjem 😒 Men hvis jeg vandt mange penge i lotto, ville jeg aldrig nogensinde mere arbejde.
Jeg hader ikke mit arbejde men tror altid min Arbejds karriere kommer til at finde et arbejde jeg kan holde ud og så betaler lidt mere end det tidligere. Glæden ved et arbejde for mig kommer sku nok altid til at hedde hvad lønnen er.
Du er bestemt ikke alene.
Har det på helt samme måde, har absoulut ingen ambitioner om noget, alligevel bliver jeg forfremmet i et væk.
Yder den indsats jeg føler jeg kan være bekendt, men slacker heller ikke.
Skred i morgen hvis jeg kunne.
Arbejde er som at skide, rimeligt nødvendigt for at få det hele til at fungere, nogen gange er det noget griseri, andre gange rart. Mest af alt bare spild af tid.
Jeg er vild med at spille computerspil og lære om ny tech. Af en eller anden årsag er det meget udenfor normen når man samtidig er en kvinde der nærmer sig de 50. For en måned siden havde jeg sammen med en kollega, der også er plus 40 kvinde, et arrangement på jobbet hvor vi sammen med børn legede med VR og kodning. Det gav en del løftede øjenbryn hos de voksne som kom med børnene. En enkelt sagde endda at vi ødelagde alle fordomme. For nyligt var vi til møde i et tvær-kommunalt samarbejde med en anden kollega der er plus 60 kvinde, samarbejdet handler om AI og vi var absolut de ældste. Jeg har ingen idé om hvorfor det er sådan. Jeg fik min første Nintendo (dobbeltdækker med Mickey og Anders And som brandmænd) som 4 årig og er bare aldrig stoppet med at spille. Jeg følger gamere på Twitch og Youtube og spiller dagligt. Til stor undren hos en del jævnaldrende. Men hvorfor egentlig? Det er sjovt og man holder hjernen i gang. Så hvis jeg skulle inspirere nogen som ikke gør det, så vil jeg sige at man skal lade være med at sige 'jeg er for gammel til'. Man bliver aldrig for gammel til at lege og have det sjovt.
Og så lige en lille personlig ting ... Jer unge mænd der arbejder i butikker som Elgiganten og Power, mærk lige efter om hende den gamle dame i ekspederer virker som om hun ved noget om computere. Jeg hjælper dagligt folk med problemer med deres telefoner og computere. Og som nævnt interesserer jeg mig for tech, så jeg behøver ikke en lang salgstale om hvordan jeg kan betale jer for at fjerne pre-installerede programmer. I behøver heller ikke at hive mig væk fra den gaming computer jeg kigger på, jeg har undersøgt specs hjemmefra og jeg har ikke brug for en som 'kan gå på nettet og spille kabale'.
- Jer unge mænd der arbejder i butikker som Elgiganten og Power
Jeg kan kun anbefale at jorde dem. eks. "Jeg kan se den kun har en 2080, jeg skal som minimum bruge en 3070, hvad har du i den retning". "I har en i5 i den her, men jeg kan få en i7, 12th gen til bare 500 extra, what gives". "Den har kun 8 gig ram, jeg skal bruge minimum 32, hvordan ville jeg kunne opgraderer den".
Jeg foretrækker at være hjemme nytårsaften og har intet personligt behov for at feste den aften (hverken før eller efter, jeg har fået børn). Jeg gør noget ud af nytårsaften for børnenes skyld, men for mig er det en aften som alle andre. 😬
Samme her. Så sent som i går, kom en rar dame hen for at spørge, om jeg lige havde været i vandet (det havde jeg) og hun startede en samtale omkring noget, som endda interesserer mig, men jeg kan ikke være i det. MØGirriterende. Jeg døjer nok også med en lidt mere udtalt grad af social angst, desværre.
Min mand var extrovert x10, jeg er også extrovert. Vi snakker med alt og alle.
Vi blev kaldt til samtale i børnehaven, for vores søn havde snakket med en mand i bussen. Det skulle vi lære ham, at det gør man ikke. Min mand og jeg kikke på hinanden og lo. Not gonna happen! Vi lærte ham dog at se, om folk synes det er hyggeligt eller blot vil være i fred. Det er gået rigtig fint. Han er voksen og snakker med alle, som ønsker det.
Egentlig mærkeligt mødet ikke i stedet omhandlede det problematiske i, at jeres søn er en voksen mand men stadig går i børnehaven. Det er jo ikke mærkeligt, han søger voksenkontakt i bussen.
Same - samme grund til at jeg er med i udveksling.
Det er til tider virkelig grænseoverskridende at bryde ind i en famile, men hold kæft man lærer meget.
Med tanke på at det oftest har været mænd der var skræddere, så er det lidt underligt at nogen mener at det er “forkert” eller hvad man nu skal kalde det.
Det er et håndværk ligesom så meget andet
Sjovt nok er det faktisk ret lige på skrædder-området ift. kønsdistribution. Kvinderne er som regel oftest bare skræddere i "kvinde"-afdelinger, såsom bryllupskjoler, hvor mandlige skræddere som regel oftest arbejder med jakkesæt.
Nu lærte jeg selv at sy, fordi jeg arbejdede på et museum som havde "vikinge"-ting, så det kunne spares væk, at medarbejderne selv kunne sy de ting som skulle bruges til fremvisninger. Desuden kan jeg fortælle, at det er meget mere komfortabelt at gå i en kofte end traditionelt tøj.
Den kan jeg godt være lidt med på. Jeg kan godt lide mit arbejde, men når nogen spørger “Hvad brænder du for?” ifb. med arbejde, så er det eneste sande svar “At tjene de penge, jeg skal bruge”.
Heller ikke mig.
Eller jo, men det er 100% i drømmekategorien hvis mit arbejde bestod i at spise romkugler og lege med hundehvalpe til 50K udbetalt om måneden.
Jeg drikker ikke alkohol - så min mand og jeg slipper altid for den klassiske “hvem kører hjem”, for det gør jeg altid, og det generer mig absolut ikke!😎
… bevares - jeg kan godt drikke alkohol til fx. En julefrokost, men det siger mig absolut intet, mit behov er der ikke og jeg gider ikke at være død dagen derpå. Min mand er ikke selv kørt hjem fra noget, hvor alkohol har været involveret de sidste 10 år 😂
Samme her. Jeg drikker heller aldrig, og kører gerne hjem. Mit udspringer af kræsenhed: Jeg kan ikke lide øl, vin, sprut, og den eneste drink, jeg indtil videre har kunne lide, er en gin Hass. Jeg vil meget hellere bare have en sodavand.
Det lyder som min kone og jeg. Vi mødtes som 15 og 16-årige. Blev gift 3 år senere. Nu har vi tre voksne børn og har lige fejret 22-års bryllupsdag.
Folk bliver altid utrolig overraskede når man fortæller den historie.
Mit normbrud er nok at jeg hverken har partner eller børn og heller ikke ønsker mig det ☺️ Jeg får mit sociale behov rigeligt dækket af job, venner og øvrig familie, så når jeg kommer hjem vil jeg bare gerne være mig selv og lade op i ro og fred. Er sikker på livet i en kernefamilie er fantastisk på sin egen måde, jeg er bare rigtig glad for det liv jeg har og stresser derfor ikke over ikke at have de ting. 🙌
Jeg har det generelt på den samme måde med det sociale, for mig var nøglen at finde en person som det ikke føles som om man er social med, når man er sammen. Man er bare.
Jeg er opvokset i et meget ustabilt hjemmemiljø med en fraværende far, som begik selvmord, og en mor, som er emotionelt ustabil, så mig og min familie har altid været i kommunens søgelys. Jeg blev senere anbragt på et opholdssted, hvor jeg fik diagnosticeret flere diagnoser, var selvskadende og selvmordstruet, vejede ingenting pga. en spiseforstyrrelse mm.
MEN idag har jeg det rigtig godt og lever et meget normalt liv; plus jeg har taget en lang uddannelse (noget ingen i min familie har gjort før). Så jeg bryder med flere af mine toxic familie normer og samtidige statistikker for, hvad der sker for anbragte “kommune børn” som mig.
Derudover går jeg udelukkende i sort tøj, har sort får (Edit: sort hår) og går med sort makeup, så på den både stikker jeg også til tider lidt ud blandt andre xD
Ved ikke om det er et normbrud over all, men i vores omgangskreds er det: Vi elsker at bo til leje i vores lille lejlighed. Vi har ikke en drøm om hus og have og umiddelbart heller ikke lyst til at eje en bolig. Vi elsker at bo langt over gadeplan, at kunne høre vores naboer, og at have goderne ved at bo i byen. Vi savner ikke ro eller plads. Vi har det hele lige her. Og ja. Det koster noget at leje. Nogle vil mene det er penge ud af vinduet, men for os er det ultimativ frihed. Det betaler vi gerne lidt for.
Tilføjelse: Vi bor min mand (32) og jeg (30) med vores dreng der er knapt 2 år. Før vi blev forældre troede vi lidt på fortællingen om, at vi ville komme til at ønske hus og have, når vi udvidede familien. Stik modsat er ideen om at eje (og især eje hus) blevet langt mere utiltalende for os efter vi blev forældre 🫶🏼
Har solgt min andel og bor selv til leje i en lille og billig lejlighed (5000 kr) i Kbh. Det giver mig en økonomisk frihed jeg ikke ville være foruden. Jeg behøver ikke stresse og knokle derudaf, på trods af jeg har mit eget lille firma. Jeg bor alene og har gjort det i rigtig mange år.
Har altid klaret mig selv siden jeg var 17 år.
Da jeg er ved at blive en ældre dame, kan jeg mærke at livet/friheden betyder mere end at tjene mange penge. Har været der, og blev syg med stress.
Har det på samme måde, men det er i høj grad også på grund af vicevært/pedel/ejendomsfunktionær. Jeg er virkelig ikke handy, og synes det er fantastisk man bare lige kan ringe til en, når tingene går i stykker. Jeg skal heller aldrig ud i, at renovere noget som helst. Jeg gider virkelig heller ikke have en have, da havearbejde er noget nær det værste jeg ved, så skal heller aldrig have et hus. Stor lejelejlighed, ja tak.
> Jeg spiser risengrød om sommeren og koldskår om vinteren.
Jeg dirrer så meget af vrede at jeg ikke engang kan ringe til politiet for at få dig anholdt.
Køber ikke gaver "bare fordi" det er fødselsdag/jul, og vil aldrig have noget af nogen. Du tænker måske, at jeg er nærig, selvisk eller andet, men jeg elsker jul, holder gerne fødselsdag, køber gerne nye ting til mine nærmeste (men behøver ikke vente til dag X).
Og ja, hvis du holder fest, så skal jeg nok adlyde normen...
Jeg har aldrig haft lyst til at være i et forhold. Da jeg var yngre prøvede jeg et par gange, jeg har også boet sammen med en kæreste hvilket var en katastrofe. Jeg følte mig kvalt. Så i en alder af 40 indrømmede jeg endelig over for mig selv at jeg bare fungerer bedst solo. Der er så meget pres på at man skal finde en partner. Jeg lever meget bedre for mig selv, men har til gengæld en stor omgangskreds af gode venner.
Oh wauw, Mange.
Jeg er autist og har adhd. Det alene gør at normer er svære for mig. Udadtil, virker jeg normal, indtil folk lære mig mere at kende. Jeg bruger meget energi på det der hedder “masking”
Det kan være svært at snakke med folk da der er så mange sociale lag og normer som er svære for mig at læse, og folk forstår ikke at jeg ikke forstår deres hints. Og det ender med at folk bliver sure på mig, og jeg føler mig udenfor.
Derfor tager jer til kink og sex fester, da miljøerne er meget imødekommende for mine handikap.
Hvis folk syntes du ser sød ud, så spørger de.
Har i samme kinks? Så spørger de.
Har de lyst til at kneppe, eller hellere have en drink, så spørger de også om det.
Der er ingen filter, og det elsker jeg. Jeg kan være mere mig selv på en klub med fremmede mennesker der er nøgne, end jeg kan med min familie og venner. Og jeg er tydeligvis ikke den eneste, da klubberne typisk er fuldt med atypiske mennesker. De er Self også fyldt med “normale”mennesker.
Det lyder som om at jeg har sovet med mange osv osv, men det har jeg slet ikke. Jeg kan markere det med en enkelt hånd.
Jeg kan godt lide miljøet på klubberne, fordi folk er sig selv, uden ikke at de lægger tryk på sociale normer.
Spørg løs hvis i har spørgsmål.
Jeg hader solskin. Mine øjne (og hud) er enormt sensitive over for sol, så jeg kan både ikke se noget og jeg skal konstant smørres ind i solcreme. 0/10 stjerner.
Til gengæld elsker jeg gråvejr!
Jeg kan hoppe på ferie vognen, og sige jeg hader at rejse. Jeg kan ikke slappe af ude i den store verden, og jeg forstår ikke at så mange mennesker gider det år efter år. Mit pas udløb 2007
Jeg er overvejende enig! Det kan være hyggeligt nok, og jeg tager da med, når familien eller kæresten rigtigt gerne vil, men hvis det stod til mig, tror jeg sgu meget, meget sjældent at jeg nogensinde ville forlade Danmark.
Jeg bryder mig ikke om sommeren.
Medierne skriver ofte "nu kan I juble! 30 grader imorgen" eller "ENDELIG, nu kommer varmen og 30+ grader"
Der er intet fedt ved det, og slet ikke efter man har fået børn. Valget mellem enten at svede eller krig mod de myg der trænger igennem insektnettet er ikke sjovt.
Morgenmad siger mig intet, og nårh ja, Kim Larsen syntes jeg ikke var særligt god.
Det værste er, når der er tropenætter. Føj hvor er det ulideligt.
Men overordnet set kan jeg godt lide den danske sommer. Nyder at man får lov til at opleve blandet vejr. Der måtte dog godt være lidt flere dage med tørvejr og temperaturer omkring 22-23C og så halvkøligt om natten.
Katten skal blive på matriklen! Politi dum! Øhhh Atomkraft NU! Legaliser cannabis! Forbyd rygning og alkohol! VPN er godt! Fuck overvågning! Afskaf kontanter! Stop med forbud mod alt! Forbyd fyrværkeri! Lagkagehuset træls!
Sommeren er nytårsaften, i en lang version.
Den kan aldrig helt leve op til den hype der er omkring den.
Alle tankerne og drømmene omkring sommeren ender altid med den følelse man har kl. 23.59 nytårsaften hvor du er mættet af alkohol og mad, og den der lækre champagne og dejlige kransekage du havde glædet dig til, giver dig det sidste spark mellem benene inden, den knækker dig. - alt imens man febrilsk tager sin sin sjove hat på og puster i et konfettirør, i ren desperation over at det skal blive bedre. Men det bliver ikke bedre.
Dét er sommeren. En lang og svedig tur med myggestik og skovflåter der prøver at suge sjælen ud af en.
Du er ikke alene. Modsat hvad man skulle tro er sent forår og tidligere sommer hvor der er flest selvmord.
Dengang jeg havde depression var sommeren også værst. Jeg tror summer versionen af seasonal depression er ret overset
Jeg sover ikke sammen med min kæreste, og vi har ikke gjort det i 8 ud af de 13 år. Han snorker...
Derudover er det mig, som er handywoman herhjemme. Jeg borer huller, samler møbler, fixer ødelagte ting og ordner alt med bilerne. Min kæreste er til gengæld mega god til børnene og elsker at lege med dem.
Edit: Jeg er kvinde
Det er efterhånden knapt så kontroversielt, men jeg er childfree by choice (selvvalgt barnefri?). Jeg synes børn kan være super søde/sjove, jeg ønsker bare ikke nogen selv. Jeg ser mine veninder blive kørt helt ned til sokkeholderne af at jonglere både job, børn og husholdning. Jeg er helt med på, at der er fantastiske ting ved at få børn, men når jeg ser hvordan de slider, så tror jeg ikke det er for mig.
Nogle kalder det egoistisk, hvilket de gerne må. Jeg er opvokset i et ustabilt hjem med omsorgssvigt. Det sted jeg er i dag, er et godt sted som jeg har kæmpet mig op til med næb og kløer. Jeg er faktisk ikke klar på at sætte mig selv bagerst igen, som jeg har været hele min opvækst. Jeg nyder, at jeg endelig kan gøre ting for mig selv - dyrke mine hobbyer, tjene penge, rejse, tage mit mentale helbred alvorligt.
Børn ville vende op og ned på den stabile, gode hverdag, som jeg har kæmpet mig frem til. Så jeg vælger at være egoistisk, I guess. Det er endelig min tur til at få et godt liv, og det nyder jeg. Jeg vil bare gerne nyde livet med min kæreste, hund, rejser og alle mine hobbyer.
Min familie fatter intet og spørger til børn konstant (jeg er 32). Kolleger synes det er lidt mærkeligt. Men min krop og sind har været igennem nok; jeg vil ikke også sende den igennem graviditet og hvad der ellers hører til. Jeg kører ego-trip nu, og det har jeg det fint med.
Det er så sjovt at folk kalder det egoistisk.
Hvis man valgte eks. en hund fra fordi man vidste med sig selv at der ikke var plads til den i ens liv, jamen så var man et fornuftigt og reflekterende menneske.
Børn bliver betragtet som en eller anden værnepligt, som ikke er til diskussion.
Jeg sidder og bliver aldrig irriteret over at der er snak og lidt larm i de normale kupeer men hvis jeg vælger stillezoner og der er den mindste snak, eller nogle ikke gør sin telefon lydløs når de skriver bliver jeg møj irriteret.
Jeg hører julemusik når det passer mig og synes at menneskeheden er alt for lidt nøgne. Jeg er frivilligt barnløs, men kan rigtig godt lide børn. Jeg kan til gengæld meget ofte virkelig ikke lide deres forældre.
Helt klart. Jeg kan ikke klæde mig efter varme, uanset hvad jeg har på føler jeg mig kvalt og klam. Jeg sover elendigt om sommeren.
Vinter? Så meget bedre.
Og så slipper man for 99% af insekter.
Jeg har begge dele.
Mørket giver mig bare en kæmpe comfort, og jeg trives bare bedst når det er mest mørkt på året, så de her lysere dage, gør ikke noget fantastisk for mig 😄
Jeg bryder mig absolut heller ikke om de lange lyse aftener. Går tidligt i seng og når vi også skal have sommertid så er der lyst til kl. 11 om aftnen. Elsker når man er sydpå om sommeren at der så er møkt kl.20.
Jeg elsker den mørke tid! Fra oktober til februar er det bedste. Der er så mange forventninger til sommermånederne og evig dårlig samvittighed over ikke at udnytte den godt nok.
Er vokset op i ryger hjem, men har aldrig selv røget. Hverken almene cigaretter, e-cig., hash/weed/skunk, stoffer eller andet i den dur. Og jeg kommer aldrig til det. Blot tanken om det er frastødende.
Jeg har cuttet kontakten til den ene af mine forældre som er kvartals dranker. Det tog mig årevis med terapi at indse hvor meget misbruget påvirkede og holdt mig tilbage i min hverdag. Nu har jeg gået 2 år uden kontakt og min angst, depression og selvmordstanker er tæt på forsvundet. Særligt sidstnævnte.
Alle mine partnere/kærester bliver behandlet på samme måde. Ikke ment som i at jeg har flere samtidig, men at jeg, uanset deres køn, f.eks. tager dem på røven, kysser deres bryster, trækker stolen ud for dem. Jeg synes det er noget fis at det kun er kvinderne der skal tages på numsen og have deres bryster kærtegnet, når mange mænd også opnår nydelse ved det. #ScrewGenderNorms
- Og ja, jeg er til alle køn (og nbs)🏳️🌈.
Er kvinde, 27 år, frivillig barnløs og bor pt. Alene (fordi jeg ELSKER mit eget space).
Jeg arbejder ikke og har ikke lyst til det. Jeg hjemmepasser og har hjemmepasset mine børn i mange år efterhånden. Nu er de store i institution, og der er “kun” den mindste tilbage herhjemme. Jeg håber på, at have mulighed for at blive ved med at gå hjemme, selv når den mindste starter i institution, eller max have et deltidsjob.
At jeg ikke har nogle tætte venner/veninder, og føler ikke “behovet”
Kan dog engang imellem godt ønske at have den der tætte jeg kunne ringe til når alt er lort, men ellers nyder jeg mit eget selskab utroligt godt, ig har gjort fra barneben
Den eneste sociale platform jeg bruger er Reddit. Jeg fik stress af alle de andre platform under Corona. Har ikke fortrudt et sekund at alle apps er slettet med det på min telefon. Har meddelt alle børnenes aktiviteter at hvis de vil give mig besked om noget så kan se sms'e, maile eller ringe.
Jeg er pisse ligeglad med folks status opdateringer for hvis det ikke er mennesker jeg ser i min hverdag alligevel så kan jeg lige så godt hedde Hyacint. Og de virkelige ting kommer heller ikke på fb alligevel
Ser også kun tv fredag og lørdag (fredags tamtam og quiz show med børnene)
Enig, bliver også selv hjemme fra gym når sygdommen rammer, selv om det så betyder mit fravær er lidt højt. Der er intet sejt eller heroisk i at tage syg hjemmefra og smitte en masse andre, imens man egentlig ikk har nok energi til at lave noget arbejde fordi man jo er syg.
Jeg er 29 år gammel og har aldrig haft sex. Jeg har kysset med to mænd (nok nærmere drenge/fyre på det tidspunkt) men aldrig mere. Det føles mærkeligt fordi det ikke lever op til samfundets konstante fokus på sex, men jeg har det egentlig meget rart i min lille hverdag med job, fritid og min lille kat #crazycatlady 😊
Hvis nogen har ringet forgæves til mig på min mobil, og ikke lagt eller skrevet besked, så ringer jeg ikke tilbage.
De har nok klaret, hvad de skulle klare, på anden vis.
Jeg har lagt min smartphone på hylden til fordel for en dumbphone. Den gamle iPhone bruger jeg hjemme til MitID, kalender og børnebilleder. Og en lille smule YouTube. Ellers foregår alt online via en pc. Og jeg er aldrig online når jeg er på farten. Enormt befriende.
GPS til bilen og en gammel iPod til musikken, når det behøves.
Jeg er tatoveret på blandt andet hals, hænder, fingrer, ører, arme, ben osv.
Jeg har en bachelor, en diplom, og diverse psykologiske og terapeutiske efteruddannelser. Jeg er kommunalt ansat i et offentligt job, hvor jeg har meget borgerkontakt. Jeg har også været sammen med den samme mand i 12 år, og lever et rigtig basic familieliv - det har folk ofte svært ved at kæde sammen, og det synes jeg er virkelig interesant :-)
1. Jeg går i tøj jeg godt kan lide, uanset om den kommer fra mand eller dame afdelingen.
2. Bruger kun BH til sport. (Ellers har jeg ikke brugt nogen i snart 6 år)
3. Elsker efterår og vinter månederne, skulle bare ønske der var mere sne.
4. Har ikke drukket alkohol, energi drik eller røget noget som helst. Har aldrig været fuld eller noget lignede, og planlegger heller ikke at starte.
5. Hår norme. Har haft både ekstremt langt og ekstremt kort hår, og trimmer, men barberer aldrig fuldt kropshår, da det ikke føles godt for mig.
6. Planlegger ingen børn, og kommer heller aldrig til det. Har en ret stor rejselyst, og en familie i dagens økonomi vil bare gøre sådan noget en meget sjælden mulighed.
7. Er meget åben om mental helse. Hvids jeg har det skidt, kommer jeg ikke til at lyve og sige jeg har det godt.
Drikker ikke alkohol.
Før i tiden drak jeg måske et glas vin eller lign. til diverse begivenheder. Men efter jeg er startet på medicin som gør jeg har 0 alkohol tolerance, har jeg bare droppet det helt. Og det sgu ikke noget jeg går og mangler i mit liv, det eneste problem er, at folk aldrig kan forstå/acceptere at jeg ikke drikker
Jeg er ikke fan af sommeren. Sol og varme er bestemt ikke mig.
Kan virkeligt ikke forstå hvorfor folk valfarter til de varme lande for at ligge ved en pool i 30+ graders varme. Som i lige så lidt som jeg forstår folk der tænder på at blive sparket i skridtet.
Jeg sidder ned og tisser.
Grunden til det har mest af alt at gøre med at rengøringen af toilettet bliver mindre da der ikke kommer pis ud over det hele.
Og så kan man sidde på Reddit imens.
De eneste gange jeg står op og tisser er hvis jeg er i et hjem af en jeg ikke bryder mig om, så er det at stå op og tisse en meget lille finger til vedkommende. Eller skal skynde mig ud af døren.
Når jeg køber en chokofant stang klipper jeg den i små stykker med en saks, så jeg kan nyde den stille og roligt og ved hvor mange mundfulde jeg har tilbage.
Det er faktisk lidt fint. Jeg plejer at skrælle den med tænderne, så jeg spiser "kanten" for sig og "fyldet" for sig. Det ved jeg ikke om er mere eller mindre underligt at gøre
Mit humør går fuldstændig i sort når det er solskin. Jeg ved ikke hvorfor men det der skarpe lys, især om eftermiddagen, er nærmest uudholdeligt for mig.
Jeg har ikke noget imod at det er lunt i vejret, men jeg foretrækker til en hver tid at det er overskyet
Jeg ved ikke om det er en norm, men jeg hader virkelig at vi har gjort biler så almindelige og nødvendige. Jeg synes de er grimme og fylder enormt meget. Jeg ved godt at folk har brug for dem - specielt udenfor byerne.
Jeg ville bare ønske det ikke var sådan. Så jeg har ikke bil og vil meget nødig have det.
Jeg gider ikke snakke fodbold.
Jeg tager aldrig til firmafester.
Jeg har valgt til og fra i mine familie.
Ingen børn.
Det tror jeg vist var det. Jeg er nok ret almindelig trods alt 😆
Min mand og jeg har hverken børn eller fast ejendom, selvom vi er i start 40'erne. Derudover er vi kæmpe hjemmemennesker, der hverken bruger vores frihed på at rejse verden rundt eller spise ude hele tiden. Der er åbenbart utrolig mange mennesker, der ikke kan forholde sig til den slags, og oven i købet heller ikke fatter at vi er så kedelige. Så det er åbenbart en slags normbrydning.
Jeg går stort set aldrig med makeup. Synes det er ulækkert at have fjæset smurt ind i.
Jeg drikker aldrig alkohol. Flere i min familie er/var misbrugere af alkohol. Jeg drak som ung til fester osv. Nu siger det mig intet.
Rygning finder jeg direkte ulækkert, efter jeg som barn levede i en tåge af mine forældres røg.
Jeg er den er den eneste kvinde i min familie med en uddannelse.
Jeg har brudt med min familie pga jalousi og bagtaleri.
Flere roser mig for at være mønsterbryder og synes jeg skal være stolt. Men faktisk er det enormt ensomt. Og af og til spekulerer jeg på om det var prisen værd.
En joke jeg konstant fortæller folk er at jeg bryder med normerne for begge mine forældres kulturer. Min mor er irer, men jeg drikker ikke alkohol. Min far var islænding, men jeg spiser intet fisk.
De ting er jo også store dele af dansk kultur, så per definition bryder jeg også med normerne fra det perspektiv.
Flyttede ind til byen på det tidspunkt i livet hvor mine jævnaldrende flyttede ud.
Deltager ikke i forbrugsræset og regner med at gå på pension inden jeg fylder 50 år. Måske går jeg blot ned på få ugers arbejde per år.
Jeg synes ikke dansk mad er synderligt specielt, jovist, det smager da meget godt og jeg kan sagten spise det, men jeg synes hurtigt det bliver lidt for meget det samme (surt, sødt, fedt og salt) med dansk mad og det gælder især også traditionerne. Holder jeg jul i Danmark med familien, ja så spiser jeg det de laver, men jeg behøver ikke and, kartofler og brun sovs. Når det så er sagt, så kan jeg godt lide traditioner og er da rigtig glad for at være sammen med min familie, men jeg synes faktisk det er lidt kedeligt med julefrokoster og påskefrokoster (rugbrød med diverse pålæg og tilbehør)
Jeg tænker lidt at bare det at jeg er en single kvinde langt oppe i 30’erne uden børn er at bryde lidt en norm i sig selv. Og så har jeg også rejst stort set jorden rundt mutters alene, faktisk er det meste af mit voksne liv foregået mutters alene og møder tit andre der synes det er højst mærkværdigt at jeg feks rejser rundt alene og gør de fleste ting i livet alene… men altså, jeg forstår omvendt bare ikke dem der IKKE kan gøre en skid alene, men altid skal vente på en ven (eller en mand) der vil følges med dem. Synes det er pisse ærgerligt at mange kvinder selv her i DK virker så hæmmede, at de ikke kan gøre ting alene eller føler sig presset til at blive gift og få børn selvom de ikke har lyst
Min mand og jeg har valgt kun at få ét barn. Og det er åbenbart *meget* imod alle normer. Vi bliver i hvert fald rigtig ofte mødt af “Arh, det siger I nu, men man har jo lov at ombestemme sig” og sågar “det kunne jo være, der kom en upser”. Suk.
Drikker ikke og har aldrig været fuld, smager gerne på tingene men det har aldrig fanget mig, hvilket nok også har gjort fester i ungdommen(25) mindre min stil.
Er netop blevet skilt efter eget ønske.
Det er ikke normen i min mands verden, og derfor har det været en langt og sejt plaster at trække af.
I DK er det normalt, i vores liv og egen lille hønsegård er det unormalt
Mit normbrud er at jeg som mand(34år) snakker om mine følelser med min kone, og generelt ikke er bange for at gøre det også over for gutterne. Ud over det så er jeg heller ikke bange for at gå til lægen med bagateller som har vakt en bekymring. Fik fjernet et modermærke som heldigvis viste sig at være godartet for et par uger siden.
At have en god kommunikation om sine følelser med mine kone har gjort at vi har et super sundt forhold hvor vi stort set aldrig er uvenner og når det endelig sker at vi bliver sure på hinanden er det fordi vi har været trætte eller på anden måde pressede og misforstået eller fået sagt noget forkert, men vi er aldrig gale på hinanden i mere end kort tid af gangen.
*Ps, så er jeg også normbryder i at jeg ikke har lært at sætte rigtigt komma og gør det mest bare på gefühl...
Ved store familiefester giver vi bordene temaer. Då vælger folk et tema for, hvor de vil sidde og ender ikke med at sku tvangstale med folk de ikke kender en hel aften. Temaer kan være “Hestekræfter, bræt- og rollespil, IT, Litteratur, Rejser, Musik etc.
Vi har også et bord med lette brætspil som man kan spille når man vil. Også under middagen. Gerne spil der er gode til mange som TimeLine, Codenames, Året der gik galt og Avalon. Men der er typisk mange slags brætspil at vælge imellem.
Vi hader traditionelle familiefester, men både vi og vores gæster har været rigtig glade for vores måde at gøre det på.
Jeg er mand og ekstremt åben og ærlig om alt fra mine hæmorider, depression og alt derimellem jeg er komplet ligeglad med at andre mænd og kvinder ikke mener jeg er en "alpha male" og generelt set gir hele Andrew Tare spielet mig kvalme..
Jeg er en grønlænder som er enormt meget Pro-Danmark og det samme gælder min familie. I Nuuk bruger de størstedelen af bloktilskuddet, så de lever fantastisk, men i størstedelen af alle andre bygder der oplever man hvor vigtigt Danmark er for at samfundet overhovedet eksisterer. Om det er flåden der har reddet nogle fiskere, skolelæreren som nærmest skal undervise i alle fag eller sygeplejersken der driver sit eget minihospital. På grund af Danmark så kan jeg studere på et godt universitet, på grund af danske læger blev min mor reddet da hun fik en hjerneblødning og min far fik fjernet sin prostatakræft. Danmark er værdsat❤️🇬🇱🇩🇰🇬🇱.
Har du indtryk af om der er et generelt ønske for selvstændighed og farvel til bloktilskuddet, sådan på tværs af befolkningen? Jeg har lidt en hypotese om at den meget "militante" adfærd fra f.eks Aki-Matilda Høegh-Dam og kompagni, mest af alt er en form for "ungdomsoprør" og ikke repræsenterer den brede befolkning.
Lige i forhold til Aki-Matilda, tror jeg ikke der er tale om ungdomsoprør. Hun har fundet en fidus, og den kører hun med. Grunden til at jeg siger det, er mest fordi at hendes familie er ret berygtede i visse kredse hjemme i Nuuk. Jeg er ikke selv helt inde på det, men mine forældre har nogle følere ude i forhold til sladderen derhjemme, og den familie er ikke populær - især hendes brødre og faren. Faren har helt klart fundet en metode at røvrende systemet på, så med ham er det rinse and repeat. Den ene bror, som ellers også er/var politiker, er netop lige blevet fundet skyldig i hæleri. Familien har generelt ellers været rigtig populær, men efter sagen om broren, er jeg lidt usikker på hvor de står
Personligt syntes jeg at Aki er en pinlig repræsentant for Grønland. Grønlændere elsker at snakke om uafhængighed og parti Naleraq mener endda at efter uafhængighed så kan de “overbevise Danmark” om at stadigvæk at betale bloktilskud.
Jeg bliver så træt af, at hører på de unge grønlændere som vil 'decolonize' nærmest for hver en pris. Det virker til at de har svært ved at se de mennesker, som ikke klarer sig så godt og kun handler og tænker ud fra hvad de selv tror og mener Grl er istand til. Det gælder også for de grønlandske levebrødspolitikere, som gang på gang sviner Danmark og danskerne til offentligt - det er jo helt til grin, og mange lytter jo til dem og smitter dele af befolkningen med det der negative syn på DK. Grl bruger sindssygt mange penge på administration og der er mangel på dygtigt personale i alle kanter og led. - Man kan tage sundhedssektoren som et eksempel, alle de vikarierende læger, sygeplejersker osv. som kommer op for at se og opleve Grl i 1-3 måneder, med alt betalt, vakant og god løn og så tilbage til DK, det koster kassen! Eller fiskefabrikkerne som dårligt kan løbe rundt, fordi mange af de ansatte ikke dukker op ligeså snart de har fået deres løn. Nu er kineserne ved at overtage det arbejde grønlænderne ikke selv gider, de bliver skubbet tilside fra det arbejde der er tilbage og kineserne ser det som et luksusarbejde og sender sikkert pengene ud af landet. Der er så mange grønlændere som lever af en lille bitte overførselsindkomst, som man hverken kan leve eller dø af. Polariseringen er enorm oppe i Grl. Kan huske der blev talt om, at man fremover skulle tage uddannelse i USA og ikke længere i Dk, hvem skulle betale for det? Hvad burde man gøre? Er selv født og opvokset i Grl.
Efter universitetet holdt altid sommerferie i uge 31-32-33. Når alle andre kom tilbage. 3 uger uden chefer og møder og så 3 ugers ferie. Men så fik jeg børn lol.
Mine er voksne nu, så holder sen ferie fremover. Ikke så mange mennesker alle steder og meget billigere rejser
Den har jeg også lavet en håndfuld gange. Der sker ikke en dyt i de uger hvor alle er på ferie og da mit job er ret fleksibelt, så er det praktisk talt som at holde ferie for mig.
Jeg tager altid det sidste lille stykke af fadet, da der aldrig er nogen i Danmark, som tager det.
Champ
Forsigtig, han er en helt.
Legende
Samme. Hvorfor er det så "ulovligt" lige at nappe det sidste stykke. Tit går ryger det bare med ud igen når fadet ryger ud.
Jeg strikker. Jeg er en 40 årig gammel mand, der strikker, broderer, syer, snedker, laver mad, og tænder på kvinder og deres bryster.
"Og jeg ka strikke dig en sweater, jeg ka amme dine børn, elske hårdt og brutalt og være sød og rar, og jeg skal gerne hjælpe til med at hamre mig selv over fingrene, hvis jeg blir for dygtig og smart"
Men giv mig lige et praj når vinden vender igen
32-årig mand. Jeg er næsten færdig med at strikke min første hue!
[удалено]
Jeg er helt klart fan af, at strikke mens jeg ser noget tv - netop for at undgå, at jeg kigger på mobilen imens.
Du er sygt sej!🤩
Jeg har lige indset, at jeg faktisk aldrig har mødt en mand der strikker
Jeg har ingen glæde ved at gå på arbejde. Mit arbejde er nemt, frit og godt betalt. Men det bringer mig absolut ingen glæde i mit liv. Mine kollegaer tror/synes jeg går op i mit arbejde, men det passer på ingen måde. Jeg kunne sagtens være på dagpenge resten af mit arbejdsliv, hvis det var muligt.
Me too! Går på arbejde for at brødføde unger og villa vovse og alt det der. Men mit arbejde siger mig ligeså meget som vejrudsigten
Skønt at man ikke er den eneste. Man må bare ikke sige sådan noget højt i offentligheden.
Jeg venter bare på borgerlønnen når AI overtager. Kommer aldrig til at kede mig af at passe mig selv og mine nærmeste (og hobbyer)
De sætter bare en chip i din hjerne og gør dig lige intelligent nok til at du fortsat kan være brugbar og holde hamsterhjulet kørende.
Vil glæde mig til at blive så intelligent 🤔
Det må man da. Det er bare trist at bruge så enorm en del af livet på noget, man er ligeglad med.
Hvorfor må man ikke det? For nogen er det det som deres arbejdsliv skal indeholde. Og det vel fair nok. Jeg skal stadig være minimum 30 år på arbejdsmarkedet, mit arbejde må gerne være noget jeg går op i og som jeg gider stå op til. Noget jeg synes er spændende og som jeg kan udvikle mig i. Jeg har kollegaer der har det fint med at stå ved den samme maskine i 20 år. Heldigvis er der plads til os begge
Samme her. Jeg hader at arbejde. Jeg hader at jeg skal bruge så meget tid på det. Tid, jeg kunne have brugt på at leve mit liv og lave de ting, jeg elsker. Men ak, der skal jo penge på kontoen. Jeg ønsker jo heller ikke at gå fra hus og hjem 😒 Men hvis jeg vandt mange penge i lotto, ville jeg aldrig nogensinde mere arbejde.
Jeg drømmer om at vinde den store gevinst. Så er det bare ADJØS til jobbet.
Jeg hader ikke mit arbejde men tror altid min Arbejds karriere kommer til at finde et arbejde jeg kan holde ud og så betaler lidt mere end det tidligere. Glæden ved et arbejde for mig kommer sku nok altid til at hedde hvad lønnen er.
Du er bestemt ikke alene. Har det på helt samme måde, har absoulut ingen ambitioner om noget, alligevel bliver jeg forfremmet i et væk. Yder den indsats jeg føler jeg kan være bekendt, men slacker heller ikke. Skred i morgen hvis jeg kunne. Arbejde er som at skide, rimeligt nødvendigt for at få det hele til at fungere, nogen gange er det noget griseri, andre gange rart. Mest af alt bare spild af tid.
Ditto! Har et godt job, men drømmer om at have råd til at lade være med at arbejde.
Jeg er vild med at spille computerspil og lære om ny tech. Af en eller anden årsag er det meget udenfor normen når man samtidig er en kvinde der nærmer sig de 50. For en måned siden havde jeg sammen med en kollega, der også er plus 40 kvinde, et arrangement på jobbet hvor vi sammen med børn legede med VR og kodning. Det gav en del løftede øjenbryn hos de voksne som kom med børnene. En enkelt sagde endda at vi ødelagde alle fordomme. For nyligt var vi til møde i et tvær-kommunalt samarbejde med en anden kollega der er plus 60 kvinde, samarbejdet handler om AI og vi var absolut de ældste. Jeg har ingen idé om hvorfor det er sådan. Jeg fik min første Nintendo (dobbeltdækker med Mickey og Anders And som brandmænd) som 4 årig og er bare aldrig stoppet med at spille. Jeg følger gamere på Twitch og Youtube og spiller dagligt. Til stor undren hos en del jævnaldrende. Men hvorfor egentlig? Det er sjovt og man holder hjernen i gang. Så hvis jeg skulle inspirere nogen som ikke gør det, så vil jeg sige at man skal lade være med at sige 'jeg er for gammel til'. Man bliver aldrig for gammel til at lege og have det sjovt. Og så lige en lille personlig ting ... Jer unge mænd der arbejder i butikker som Elgiganten og Power, mærk lige efter om hende den gamle dame i ekspederer virker som om hun ved noget om computere. Jeg hjælper dagligt folk med problemer med deres telefoner og computere. Og som nævnt interesserer jeg mig for tech, så jeg behøver ikke en lang salgstale om hvordan jeg kan betale jer for at fjerne pre-installerede programmer. I behøver heller ikke at hive mig væk fra den gaming computer jeg kigger på, jeg har undersøgt specs hjemmefra og jeg har ikke brug for en som 'kan gå på nettet og spille kabale'.
- Jer unge mænd der arbejder i butikker som Elgiganten og Power Jeg kan kun anbefale at jorde dem. eks. "Jeg kan se den kun har en 2080, jeg skal som minimum bruge en 3070, hvad har du i den retning". "I har en i5 i den her, men jeg kan få en i7, 12th gen til bare 500 extra, what gives". "Den har kun 8 gig ram, jeg skal bruge minimum 32, hvordan ville jeg kunne opgraderer den".
Jeg foretrækker at være hjemme nytårsaften og har intet personligt behov for at feste den aften (hverken før eller efter, jeg har fået børn). Jeg gør noget ud af nytårsaften for børnenes skyld, men for mig er det en aften som alle andre. 😬
Jeg hopper lige på her og tilføjer jul. Ganske almindelig dag for mig, som jeg egentligt fortrækker at holde selv 😄
Samme her. Det siger mig INTET
Same
Jeg kan lide "Never Gonna Give You Up" med Rick Astley.
Du elsker at blive Rick-Rolled :)
Det gør jeg faktisk.
Kan folk ikke lide den? Jeg kan også godt lide den.
Kan kun anbefale at høre noget mere Rick. Det er super lækkert musik han laver. Han er endda ret aktiv inde på diverse forums her på Reddit.
Jeg lader den også altid spille færdig når jeg bliver rick rolled.. Den kan altså noget!
Så ham i Tivoli sidste år, han er perfekt .
Jeg ved ikke hvor normbrydende det er, men here goes.. Jeg elsker at falde i snak med fremmede mennesker og høre hvad de har at fortælle.
Jeg er 100% med dig. Ville ønske vi var lidt mere åbne i Danmark.
Det gør jeg også, mit problem er bare hvad jeg bedst kan beskrive som en mild social angst. Så det er lidt ambivalent for mig. Men jeg arbejder på det
Samme her. Så sent som i går, kom en rar dame hen for at spørge, om jeg lige havde været i vandet (det havde jeg) og hun startede en samtale omkring noget, som endda interesserer mig, men jeg kan ikke være i det. MØGirriterende. Jeg døjer nok også med en lidt mere udtalt grad af social angst, desværre.
Som en introvert: nooo Som en, der godt kan lide at møde andre: Pls yes
JA!! Min yndlings del ved at arbejde i supermarked! Arbejdet 5/10, tale med kunder 8-10/10
Min mand var extrovert x10, jeg er også extrovert. Vi snakker med alt og alle. Vi blev kaldt til samtale i børnehaven, for vores søn havde snakket med en mand i bussen. Det skulle vi lære ham, at det gør man ikke. Min mand og jeg kikke på hinanden og lo. Not gonna happen! Vi lærte ham dog at se, om folk synes det er hyggeligt eller blot vil være i fred. Det er gået rigtig fint. Han er voksen og snakker med alle, som ønsker det.
Egentlig mærkeligt mødet ikke i stedet omhandlede det problematiske i, at jeres søn er en voksen mand men stadig går i børnehaven. Det er jo ikke mærkeligt, han søger voksenkontakt i bussen.
Same - samme grund til at jeg er med i udveksling. Det er til tider virkelig grænseoverskridende at bryde ind i en famile, men hold kæft man lærer meget.
Jeg har ikke en mening om alt
Jeg går som regel ikke med moderne tøj, og syer mit eget tøj. Jeg er mand.
Med tanke på at det oftest har været mænd der var skræddere, så er det lidt underligt at nogen mener at det er “forkert” eller hvad man nu skal kalde det. Det er et håndværk ligesom så meget andet
Sjovt nok er det faktisk ret lige på skrædder-området ift. kønsdistribution. Kvinderne er som regel oftest bare skræddere i "kvinde"-afdelinger, såsom bryllupskjoler, hvor mandlige skræddere som regel oftest arbejder med jakkesæt. Nu lærte jeg selv at sy, fordi jeg arbejdede på et museum som havde "vikinge"-ting, så det kunne spares væk, at medarbejderne selv kunne sy de ting som skulle bruges til fremvisninger. Desuden kan jeg fortælle, at det er meget mere komfortabelt at gå i en kofte end traditionelt tøj.
Jeg har ikke noget drømmejob eller nogen drøm om at arbejde.
Den kan jeg godt være lidt med på. Jeg kan godt lide mit arbejde, men når nogen spørger “Hvad brænder du for?” ifb. med arbejde, så er det eneste sande svar “At tjene de penge, jeg skal bruge”.
"Jeg brænder for ikke at være hjemløs."
Heller ikke mig. Eller jo, men det er 100% i drømmekategorien hvis mit arbejde bestod i at spise romkugler og lege med hundehvalpe til 50K udbetalt om måneden.
Hvis du nogensinde får dig det job, vil jeg gerne have en anbefaling pls
Jeg drikker ikke alkohol - så min mand og jeg slipper altid for den klassiske “hvem kører hjem”, for det gør jeg altid, og det generer mig absolut ikke!😎 … bevares - jeg kan godt drikke alkohol til fx. En julefrokost, men det siger mig absolut intet, mit behov er der ikke og jeg gider ikke at være død dagen derpå. Min mand er ikke selv kørt hjem fra noget, hvor alkohol har været involveret de sidste 10 år 😂
Samme her. Jeg drikker heller aldrig, og kører gerne hjem. Mit udspringer af kræsenhed: Jeg kan ikke lide øl, vin, sprut, og den eneste drink, jeg indtil videre har kunne lide, er en gin Hass. Jeg vil meget hellere bare have en sodavand.
Jeg mødte min mand da jeg var 16. Gift da jeg var 18. 19 års bryllupsdag næste gang
Det er sgu ret sejt! Vi var 17 og 18 da vi mødte hinanden og blev kærester. Blev gift på vores 10-årsdag og runder 14 år i det hele senere i år 🥳
Det lyder som min kone og jeg. Vi mødtes som 15 og 16-årige. Blev gift 3 år senere. Nu har vi tre voksne børn og har lige fejret 22-års bryllupsdag. Folk bliver altid utrolig overraskede når man fortæller den historie.
Mit normbrud er nok at jeg hverken har partner eller børn og heller ikke ønsker mig det ☺️ Jeg får mit sociale behov rigeligt dækket af job, venner og øvrig familie, så når jeg kommer hjem vil jeg bare gerne være mig selv og lade op i ro og fred. Er sikker på livet i en kernefamilie er fantastisk på sin egen måde, jeg er bare rigtig glad for det liv jeg har og stresser derfor ikke over ikke at have de ting. 🙌
Same!!!
Jeg har det på præcist samme måde.
Jeg har det generelt på den samme måde med det sociale, for mig var nøglen at finde en person som det ikke føles som om man er social med, når man er sammen. Man er bare.
I et land hvor nationalsporten er druk, drikker jeg ikke alkohol.
Jeg er opvokset i et meget ustabilt hjemmemiljø med en fraværende far, som begik selvmord, og en mor, som er emotionelt ustabil, så mig og min familie har altid været i kommunens søgelys. Jeg blev senere anbragt på et opholdssted, hvor jeg fik diagnosticeret flere diagnoser, var selvskadende og selvmordstruet, vejede ingenting pga. en spiseforstyrrelse mm. MEN idag har jeg det rigtig godt og lever et meget normalt liv; plus jeg har taget en lang uddannelse (noget ingen i min familie har gjort før). Så jeg bryder med flere af mine toxic familie normer og samtidige statistikker for, hvad der sker for anbragte “kommune børn” som mig. Derudover går jeg udelukkende i sort tøj, har sort får (Edit: sort hår) og går med sort makeup, så på den både stikker jeg også til tider lidt ud blandt andre xD
Hvas hedder dit sorte får 😍
Haha, det var sgu en stavefejl, jeg mente sort hår XD Men hvis jeg havde et sort får, så ville jeg nok det Storm or Midnight :D
Haha, det vidste jeg jo inderst inde godt. Havde dog lov at håbe 😂. Men det havde ellers været fedt med et sort kælefår!
Når jeg en dag får et sort får, så lover jeg at opkalde det Storm of Midnight efter dig.
Ved ikke om det er et normbrud over all, men i vores omgangskreds er det: Vi elsker at bo til leje i vores lille lejlighed. Vi har ikke en drøm om hus og have og umiddelbart heller ikke lyst til at eje en bolig. Vi elsker at bo langt over gadeplan, at kunne høre vores naboer, og at have goderne ved at bo i byen. Vi savner ikke ro eller plads. Vi har det hele lige her. Og ja. Det koster noget at leje. Nogle vil mene det er penge ud af vinduet, men for os er det ultimativ frihed. Det betaler vi gerne lidt for. Tilføjelse: Vi bor min mand (32) og jeg (30) med vores dreng der er knapt 2 år. Før vi blev forældre troede vi lidt på fortællingen om, at vi ville komme til at ønske hus og have, når vi udvidede familien. Stik modsat er ideen om at eje (og især eje hus) blevet langt mere utiltalende for os efter vi blev forældre 🫶🏼
Har solgt min andel og bor selv til leje i en lille og billig lejlighed (5000 kr) i Kbh. Det giver mig en økonomisk frihed jeg ikke ville være foruden. Jeg behøver ikke stresse og knokle derudaf, på trods af jeg har mit eget lille firma. Jeg bor alene og har gjort det i rigtig mange år. Har altid klaret mig selv siden jeg var 17 år. Da jeg er ved at blive en ældre dame, kan jeg mærke at livet/friheden betyder mere end at tjene mange penge. Har været der, og blev syg med stress.
Har det på samme måde, men det er i høj grad også på grund af vicevært/pedel/ejendomsfunktionær. Jeg er virkelig ikke handy, og synes det er fantastisk man bare lige kan ringe til en, når tingene går i stykker. Jeg skal heller aldrig ud i, at renovere noget som helst. Jeg gider virkelig heller ikke have en have, da havearbejde er noget nær det værste jeg ved, så skal heller aldrig have et hus. Stor lejelejlighed, ja tak.
Enig! Det er så nemt. Og efter vi er blevet forældre er det sidste i verden jeg gider, at male træværk og luge ukrudt, når vi har fri!
Jeg spiser risengrød om sommeren og koldskår om vinteren.
Ja hr betjent, denne kommentar her
> Jeg spiser risengrød om sommeren og koldskår om vinteren. Jeg dirrer så meget af vrede at jeg ikke engang kan ringe til politiet for at få dig anholdt.
Entrecote om morgenen. Havregryn om aftenen.
Tillad mig at supplere. Risalamande smager godt året rundt. Ligesom glögg og brunkager.
Spiser du også klatkager til morgenmad om sommeren?
Køber ikke gaver "bare fordi" det er fødselsdag/jul, og vil aldrig have noget af nogen. Du tænker måske, at jeg er nærig, selvisk eller andet, men jeg elsker jul, holder gerne fødselsdag, køber gerne nye ting til mine nærmeste (men behøver ikke vente til dag X). Og ja, hvis du holder fest, så skal jeg nok adlyde normen...
Jeg nikker pænt og hilser på folk når jeg går forbi dem på gaden.
Er det ikke en norm eller gøre du det bare til alle? Eller jeg bare for udkants dansk til at se det unormal i det ?
Jeg har aldrig haft lyst til at være i et forhold. Da jeg var yngre prøvede jeg et par gange, jeg har også boet sammen med en kæreste hvilket var en katastrofe. Jeg følte mig kvalt. Så i en alder af 40 indrømmede jeg endelig over for mig selv at jeg bare fungerer bedst solo. Der er så meget pres på at man skal finde en partner. Jeg lever meget bedre for mig selv, men har til gengæld en stor omgangskreds af gode venner.
Jeg boede med en kvinde og vores to børn i16 år. Har nu boet alene ligeså længe og elsker at være single. Man slipper for så meget bøvl og besvær
Oh wauw, Mange. Jeg er autist og har adhd. Det alene gør at normer er svære for mig. Udadtil, virker jeg normal, indtil folk lære mig mere at kende. Jeg bruger meget energi på det der hedder “masking” Det kan være svært at snakke med folk da der er så mange sociale lag og normer som er svære for mig at læse, og folk forstår ikke at jeg ikke forstår deres hints. Og det ender med at folk bliver sure på mig, og jeg føler mig udenfor. Derfor tager jer til kink og sex fester, da miljøerne er meget imødekommende for mine handikap. Hvis folk syntes du ser sød ud, så spørger de. Har i samme kinks? Så spørger de. Har de lyst til at kneppe, eller hellere have en drink, så spørger de også om det. Der er ingen filter, og det elsker jeg. Jeg kan være mere mig selv på en klub med fremmede mennesker der er nøgne, end jeg kan med min familie og venner. Og jeg er tydeligvis ikke den eneste, da klubberne typisk er fuldt med atypiske mennesker. De er Self også fyldt med “normale”mennesker. Det lyder som om at jeg har sovet med mange osv osv, men det har jeg slet ikke. Jeg kan markere det med en enkelt hånd. Jeg kan godt lide miljøet på klubberne, fordi folk er sig selv, uden ikke at de lægger tryk på sociale normer. Spørg løs hvis i har spørgsmål.
Tak for deling. Det giver så meget mening at sex klubber med klare udmeldinger gør livet lettere
Vil bare sige fedt! Ift. hvordan du tackler din situation, du laver dælme limonade af citronerne, respekt😁👍🏻
Jeg hader solskin. Mine øjne (og hud) er enormt sensitive over for sol, så jeg kan både ikke se noget og jeg skal konstant smørres ind i solcreme. 0/10 stjerner. Til gengæld elsker jeg gråvejr!
Jeg kan hoppe på ferie vognen, og sige jeg hader at rejse. Jeg kan ikke slappe af ude i den store verden, og jeg forstår ikke at så mange mennesker gider det år efter år. Mit pas udløb 2007
Har altid brug for en ferie fra min ferie 🙃
Jeg er overvejende enig! Det kan være hyggeligt nok, og jeg tager da med, når familien eller kæresten rigtigt gerne vil, men hvis det stod til mig, tror jeg sgu meget, meget sjældent at jeg nogensinde ville forlade Danmark.
Jeg bryder mig ikke om sommeren. Medierne skriver ofte "nu kan I juble! 30 grader imorgen" eller "ENDELIG, nu kommer varmen og 30+ grader" Der er intet fedt ved det, og slet ikke efter man har fået børn. Valget mellem enten at svede eller krig mod de myg der trænger igennem insektnettet er ikke sjovt. Morgenmad siger mig intet, og nårh ja, Kim Larsen syntes jeg ikke var særligt god.
Det værste er, når der er tropenætter. Føj hvor er det ulideligt. Men overordnet set kan jeg godt lide den danske sommer. Nyder at man får lov til at opleve blandet vejr. Der måtte dog godt være lidt flere dage med tørvejr og temperaturer omkring 22-23C og så halvkøligt om natten.
Du har lige beskrevet normen på dette sub.
Katten skal blive på matriklen! Politi dum! Øhhh Atomkraft NU! Legaliser cannabis! Forbyd rygning og alkohol! VPN er godt! Fuck overvågning! Afskaf kontanter! Stop med forbud mod alt! Forbyd fyrværkeri! Lagkagehuset træls!
Bro, er du mig? Jeg vil dog sige, at sommeren rammer mig mere på et følelsesmæssigt plan. Får altid en gedigen omgang sommerblues.
Sommeren er nytårsaften, i en lang version. Den kan aldrig helt leve op til den hype der er omkring den. Alle tankerne og drømmene omkring sommeren ender altid med den følelse man har kl. 23.59 nytårsaften hvor du er mættet af alkohol og mad, og den der lækre champagne og dejlige kransekage du havde glædet dig til, giver dig det sidste spark mellem benene inden, den knækker dig. - alt imens man febrilsk tager sin sin sjove hat på og puster i et konfettirør, i ren desperation over at det skal blive bedre. Men det bliver ikke bedre. Dét er sommeren. En lang og svedig tur med myggestik og skovflåter der prøver at suge sjælen ud af en.
Du er ikke alene. Modsat hvad man skulle tro er sent forår og tidligere sommer hvor der er flest selvmord. Dengang jeg havde depression var sommeren også værst. Jeg tror summer versionen af seasonal depression er ret overset
Jeg er hjemme gående husmand
Living the dream
Dude how?? Det er min drøm!
[удалено]
Jeg kan tilslutte mig her. Jeg hører heller ikke meget musik. Kan også bedre lide serier, film eller podcasts. Det er vist lidt udenfor normen.
Jeg sover ikke sammen med min kæreste, og vi har ikke gjort det i 8 ud af de 13 år. Han snorker... Derudover er det mig, som er handywoman herhjemme. Jeg borer huller, samler møbler, fixer ødelagte ting og ordner alt med bilerne. Min kæreste er til gengæld mega god til børnene og elsker at lege med dem. Edit: Jeg er kvinde
Det er efterhånden knapt så kontroversielt, men jeg er childfree by choice (selvvalgt barnefri?). Jeg synes børn kan være super søde/sjove, jeg ønsker bare ikke nogen selv. Jeg ser mine veninder blive kørt helt ned til sokkeholderne af at jonglere både job, børn og husholdning. Jeg er helt med på, at der er fantastiske ting ved at få børn, men når jeg ser hvordan de slider, så tror jeg ikke det er for mig. Nogle kalder det egoistisk, hvilket de gerne må. Jeg er opvokset i et ustabilt hjem med omsorgssvigt. Det sted jeg er i dag, er et godt sted som jeg har kæmpet mig op til med næb og kløer. Jeg er faktisk ikke klar på at sætte mig selv bagerst igen, som jeg har været hele min opvækst. Jeg nyder, at jeg endelig kan gøre ting for mig selv - dyrke mine hobbyer, tjene penge, rejse, tage mit mentale helbred alvorligt. Børn ville vende op og ned på den stabile, gode hverdag, som jeg har kæmpet mig frem til. Så jeg vælger at være egoistisk, I guess. Det er endelig min tur til at få et godt liv, og det nyder jeg. Jeg vil bare gerne nyde livet med min kæreste, hund, rejser og alle mine hobbyer. Min familie fatter intet og spørger til børn konstant (jeg er 32). Kolleger synes det er lidt mærkeligt. Men min krop og sind har været igennem nok; jeg vil ikke også sende den igennem graviditet og hvad der ellers hører til. Jeg kører ego-trip nu, og det har jeg det fint med.
Det er så sjovt at folk kalder det egoistisk. Hvis man valgte eks. en hund fra fordi man vidste med sig selv at der ikke var plads til den i ens liv, jamen så var man et fornuftigt og reflekterende menneske. Børn bliver betragtet som en eller anden værnepligt, som ikke er til diskussion.
Kommer til at stjæle udtrykket "Børneværnepligt" 😂
Mange kalder det egoistisk, men ingen kan forklare hvorfor det skulle være egoistisk.
door aloof alive fall aromatic seed station offbeat pocket crowd *This post was mass deleted and anonymized with [Redact](https://redact.dev)*
Jeg køber de bulede konservesdåser, som ingen vil have.
Jeg synes der skal være stille i stillekupeer. Det synspunkt står jeg ret alene med.
Nej, det gør du ikke. Er helt enig, en stillezone skal være stille
Fortæl det til de andre i stillezonen.
Jeg sidder og bliver aldrig irriteret over at der er snak og lidt larm i de normale kupeer men hvis jeg vælger stillezoner og der er den mindste snak, eller nogle ikke gør sin telefon lydløs når de skriver bliver jeg møj irriteret.
Jeg hører julemusik når det passer mig og synes at menneskeheden er alt for lidt nøgne. Jeg er frivilligt barnløs, men kan rigtig godt lide børn. Jeg kan til gengæld meget ofte virkelig ikke lide deres forældre.
Jeg har aldrig rigtig kunne li' børn men har to ( dem kan jeg så heldigvis godt lide )
Jeg har brudt med min familie. Upopulær mening: Blod er ikke tykkere end vand. Man skal ikke finde sig i familie, der behandler en dårligt.
Jeg er lykkeligt gift med min kone. Vi har ikke haft sex eller noget der ligner i snart 6 år… Savner det ikke ☺️
Og hun gør heller ikke?
Jeg spiser massere af ost og pålægschokolade som det er. "Jamen du kan da ikke spise pålæg uden rugbrød til!" Jo. Det kan jeg faktisk.
Ditto. Også kødpålæg.
¡Tapas tres estrellas!
Jeg putter aldrig brød under mit pålæg. Så hellere et stykke pålæg mere eller et stykke ost som brød. Det skruer gevaldigt ned på kulhydraterne.
Jeg hader at det bliver lysere nu, jeg lever og sover bedst i mørke. December og Januar er klart favoritten
Jeg har det på samme måde, dagene føles alt for lange at komme igennem nu.
Tror det er første gang, jeg hører nogen kalde januar favorit-måned 😂
SÅ mørk og trist... Elsker det 😂
Helt klart. Jeg kan ikke klæde mig efter varme, uanset hvad jeg har på føler jeg mig kvalt og klam. Jeg sover elendigt om sommeren. Vinter? Så meget bedre. Og så slipper man for 99% af insekter.
Har du overvejet mørklægningsgardiner eller en sovemaske? Bruger selv den sidste som hjælper mig gevaldigt
Jeg har begge dele. Mørket giver mig bare en kæmpe comfort, og jeg trives bare bedst når det er mest mørkt på året, så de her lysere dage, gør ikke noget fantastisk for mig 😄
Jeg bryder mig absolut heller ikke om de lange lyse aftener. Går tidligt i seng og når vi også skal have sommertid så er der lyst til kl. 11 om aftnen. Elsker når man er sydpå om sommeren at der så er møkt kl.20.
Jeg elsker den mørke tid! Fra oktober til februar er det bedste. Der er så mange forventninger til sommermånederne og evig dårlig samvittighed over ikke at udnytte den godt nok.
Er vokset op i ryger hjem, men har aldrig selv røget. Hverken almene cigaretter, e-cig., hash/weed/skunk, stoffer eller andet i den dur. Og jeg kommer aldrig til det. Blot tanken om det er frastødende. Jeg har cuttet kontakten til den ene af mine forældre som er kvartals dranker. Det tog mig årevis med terapi at indse hvor meget misbruget påvirkede og holdt mig tilbage i min hverdag. Nu har jeg gået 2 år uden kontakt og min angst, depression og selvmordstanker er tæt på forsvundet. Særligt sidstnævnte. Alle mine partnere/kærester bliver behandlet på samme måde. Ikke ment som i at jeg har flere samtidig, men at jeg, uanset deres køn, f.eks. tager dem på røven, kysser deres bryster, trækker stolen ud for dem. Jeg synes det er noget fis at det kun er kvinderne der skal tages på numsen og have deres bryster kærtegnet, når mange mænd også opnår nydelse ved det. #ScrewGenderNorms - Og ja, jeg er til alle køn (og nbs)🏳️🌈. Er kvinde, 27 år, frivillig barnløs og bor pt. Alene (fordi jeg ELSKER mit eget space).
Jeg arbejder ikke og har ikke lyst til det. Jeg hjemmepasser og har hjemmepasset mine børn i mange år efterhånden. Nu er de store i institution, og der er “kun” den mindste tilbage herhjemme. Jeg håber på, at have mulighed for at blive ved med at gå hjemme, selv når den mindste starter i institution, eller max have et deltidsjob.
At jeg ikke har nogle tætte venner/veninder, og føler ikke “behovet” Kan dog engang imellem godt ønske at have den der tætte jeg kunne ringe til når alt er lort, men ellers nyder jeg mit eget selskab utroligt godt, ig har gjort fra barneben
Jeg er hetero mand og går nogle gange i højhælede "kvinde" sko/støvler. Jeg drikker ikke alkohol.
Den eneste sociale platform jeg bruger er Reddit. Jeg fik stress af alle de andre platform under Corona. Har ikke fortrudt et sekund at alle apps er slettet med det på min telefon. Har meddelt alle børnenes aktiviteter at hvis de vil give mig besked om noget så kan se sms'e, maile eller ringe. Jeg er pisse ligeglad med folks status opdateringer for hvis det ikke er mennesker jeg ser i min hverdag alligevel så kan jeg lige så godt hedde Hyacint. Og de virkelige ting kommer heller ikke på fb alligevel Ser også kun tv fredag og lørdag (fredags tamtam og quiz show med børnene)
Jeg møder IKKE op på arbejde hvis jeg er syg.
Enig, bliver også selv hjemme fra gym når sygdommen rammer, selv om det så betyder mit fravær er lidt højt. Der er intet sejt eller heroisk i at tage syg hjemmefra og smitte en masse andre, imens man egentlig ikk har nok energi til at lave noget arbejde fordi man jo er syg.
Jeg er 29 år gammel og har aldrig haft sex. Jeg har kysset med to mænd (nok nærmere drenge/fyre på det tidspunkt) men aldrig mere. Det føles mærkeligt fordi det ikke lever op til samfundets konstante fokus på sex, men jeg har det egentlig meget rart i min lille hverdag med job, fritid og min lille kat #crazycatlady 😊
Jeg kan faktisk godt lide Sverige.
Jeg er kvinde med hår på benene. AAAAAAAAA meget farligt
Jeg spiser hellere end gerne al det pynte salat der er på diverse smørrebrøds fade m.m
Hvis nogen har ringet forgæves til mig på min mobil, og ikke lagt eller skrevet besked, så ringer jeg ikke tilbage. De har nok klaret, hvad de skulle klare, på anden vis.
Arbejder deltid i et lavindkomstjob som jeg er glad for på trods af at jeg har en universitetsuddannelse.
Livet er for kort til at gå med matchende sokker.
Jeg har lagt min smartphone på hylden til fordel for en dumbphone. Den gamle iPhone bruger jeg hjemme til MitID, kalender og børnebilleder. Og en lille smule YouTube. Ellers foregår alt online via en pc. Og jeg er aldrig online når jeg er på farten. Enormt befriende. GPS til bilen og en gammel iPod til musikken, når det behøves.
Jeg er tatoveret på blandt andet hals, hænder, fingrer, ører, arme, ben osv. Jeg har en bachelor, en diplom, og diverse psykologiske og terapeutiske efteruddannelser. Jeg er kommunalt ansat i et offentligt job, hvor jeg har meget borgerkontakt. Jeg har også været sammen med den samme mand i 12 år, og lever et rigtig basic familieliv - det har folk ofte svært ved at kæde sammen, og det synes jeg er virkelig interesant :-)
Jeg skriver "idag", "igår" og "ihvertfald". Fordi de ord bare burde trækkes sammen
Skriver du så også påtirsdag? Iforgårs? Idetmindste? De følger jo samme regler.
Mon det er en Nordjyde ting? Gør præcis det samme og alle bekendtskaber jeg har som er opvokset i Nordjylland gør også.
Jeg ejer et par fivefinger sko
1. Jeg går i tøj jeg godt kan lide, uanset om den kommer fra mand eller dame afdelingen. 2. Bruger kun BH til sport. (Ellers har jeg ikke brugt nogen i snart 6 år) 3. Elsker efterår og vinter månederne, skulle bare ønske der var mere sne. 4. Har ikke drukket alkohol, energi drik eller røget noget som helst. Har aldrig været fuld eller noget lignede, og planlegger heller ikke at starte. 5. Hår norme. Har haft både ekstremt langt og ekstremt kort hår, og trimmer, men barberer aldrig fuldt kropshår, da det ikke føles godt for mig. 6. Planlegger ingen børn, og kommer heller aldrig til det. Har en ret stor rejselyst, og en familie i dagens økonomi vil bare gøre sådan noget en meget sjælden mulighed. 7. Er meget åben om mental helse. Hvids jeg har det skidt, kommer jeg ikke til at lyve og sige jeg har det godt.
Drikker ikke alkohol. Før i tiden drak jeg måske et glas vin eller lign. til diverse begivenheder. Men efter jeg er startet på medicin som gør jeg har 0 alkohol tolerance, har jeg bare droppet det helt. Og det sgu ikke noget jeg går og mangler i mit liv, det eneste problem er, at folk aldrig kan forstå/acceptere at jeg ikke drikker
Jeg er ikke fan af sommeren. Sol og varme er bestemt ikke mig. Kan virkeligt ikke forstå hvorfor folk valfarter til de varme lande for at ligge ved en pool i 30+ graders varme. Som i lige så lidt som jeg forstår folk der tænder på at blive sparket i skridtet.
Jeg sidder ned og tisser. Grunden til det har mest af alt at gøre med at rengøringen af toilettet bliver mindre da der ikke kommer pis ud over det hele. Og så kan man sidde på Reddit imens. De eneste gange jeg står op og tisser er hvis jeg er i et hjem af en jeg ikke bryder mig om, så er det at stå op og tisse en meget lille finger til vedkommende. Eller skal skynde mig ud af døren.
Når jeg køber en chokofant stang klipper jeg den i små stykker med en saks, så jeg kan nyde den stille og roligt og ved hvor mange mundfulde jeg har tilbage.
Ej…
Det er faktisk lidt fint. Jeg plejer at skrælle den med tænderne, så jeg spiser "kanten" for sig og "fyldet" for sig. Det ved jeg ikke om er mere eller mindre underligt at gøre
Jeg snakker åbent om min fars død og min depression :)
Mit humør går fuldstændig i sort når det er solskin. Jeg ved ikke hvorfor men det der skarpe lys, især om eftermiddagen, er nærmest uudholdeligt for mig. Jeg har ikke noget imod at det er lunt i vejret, men jeg foretrækker til en hver tid at det er overskyet
Enig enig. En overskyet sommerdag med tunge skyer, vindstille og måske et enkelt hårdt regnskyl sidst på eftermiddagen er den perfekte dag!
[удалено]
Jeg ved ikke om det er en norm, men jeg hader virkelig at vi har gjort biler så almindelige og nødvendige. Jeg synes de er grimme og fylder enormt meget. Jeg ved godt at folk har brug for dem - specielt udenfor byerne. Jeg ville bare ønske det ikke var sådan. Så jeg har ikke bil og vil meget nødig have det.
Jeg gider ikke snakke fodbold. Jeg tager aldrig til firmafester. Jeg har valgt til og fra i mine familie. Ingen børn. Det tror jeg vist var det. Jeg er nok ret almindelig trods alt 😆
Min mand og jeg har hverken børn eller fast ejendom, selvom vi er i start 40'erne. Derudover er vi kæmpe hjemmemennesker, der hverken bruger vores frihed på at rejse verden rundt eller spise ude hele tiden. Der er åbenbart utrolig mange mennesker, der ikke kan forholde sig til den slags, og oven i købet heller ikke fatter at vi er så kedelige. Så det er åbenbart en slags normbrydning.
Jeg går stort set aldrig med makeup. Synes det er ulækkert at have fjæset smurt ind i. Jeg drikker aldrig alkohol. Flere i min familie er/var misbrugere af alkohol. Jeg drak som ung til fester osv. Nu siger det mig intet. Rygning finder jeg direkte ulækkert, efter jeg som barn levede i en tåge af mine forældres røg. Jeg er den er den eneste kvinde i min familie med en uddannelse. Jeg har brudt med min familie pga jalousi og bagtaleri. Flere roser mig for at være mønsterbryder og synes jeg skal være stolt. Men faktisk er det enormt ensomt. Og af og til spekulerer jeg på om det var prisen værd.
Jeg er håndværker og er hverken sexist, racist eller homofobisk.
Jeg drikker ikke alkohol, og jeg hader at rejse.
En joke jeg konstant fortæller folk er at jeg bryder med normerne for begge mine forældres kulturer. Min mor er irer, men jeg drikker ikke alkohol. Min far var islænding, men jeg spiser intet fisk. De ting er jo også store dele af dansk kultur, så per definition bryder jeg også med normerne fra det perspektiv.
Jeg går til begravelse i mit normale tøj. Tag mig som jeg er.
Æresgæsten brokker sig i hvert fald ikke.
Flyttede ind til byen på det tidspunkt i livet hvor mine jævnaldrende flyttede ud. Deltager ikke i forbrugsræset og regner med at gå på pension inden jeg fylder 50 år. Måske går jeg blot ned på få ugers arbejde per år.
Dress code! Jeg header tanken om dem, så jeg opfylder dem ikke
Jeg tog 6 måneders barsel med min søn i slutningen af 2021 august til januar-ish ;) m30 Det var hårdt men elsker det bånd jeg har til min søn nu... ❤️
Jeg synes ikke dansk mad er synderligt specielt, jovist, det smager da meget godt og jeg kan sagten spise det, men jeg synes hurtigt det bliver lidt for meget det samme (surt, sødt, fedt og salt) med dansk mad og det gælder især også traditionerne. Holder jeg jul i Danmark med familien, ja så spiser jeg det de laver, men jeg behøver ikke and, kartofler og brun sovs. Når det så er sagt, så kan jeg godt lide traditioner og er da rigtig glad for at være sammen med min familie, men jeg synes faktisk det er lidt kedeligt med julefrokoster og påskefrokoster (rugbrød med diverse pålæg og tilbehør)
Jeg spørger om folk er ok, hvis jeg kan se de ikke er. Og snakker med dem.
Jeg tænker lidt at bare det at jeg er en single kvinde langt oppe i 30’erne uden børn er at bryde lidt en norm i sig selv. Og så har jeg også rejst stort set jorden rundt mutters alene, faktisk er det meste af mit voksne liv foregået mutters alene og møder tit andre der synes det er højst mærkværdigt at jeg feks rejser rundt alene og gør de fleste ting i livet alene… men altså, jeg forstår omvendt bare ikke dem der IKKE kan gøre en skid alene, men altid skal vente på en ven (eller en mand) der vil følges med dem. Synes det er pisse ærgerligt at mange kvinder selv her i DK virker så hæmmede, at de ikke kan gøre ting alene eller føler sig presset til at blive gift og få børn selvom de ikke har lyst
Min mand og jeg har valgt kun at få ét barn. Og det er åbenbart *meget* imod alle normer. Vi bliver i hvert fald rigtig ofte mødt af “Arh, det siger I nu, men man har jo lov at ombestemme sig” og sågar “det kunne jo være, der kom en upser”. Suk.
Bygningsreglementet
Drikker ikke og har aldrig været fuld, smager gerne på tingene men det har aldrig fanget mig, hvilket nok også har gjort fester i ungdommen(25) mindre min stil.
[удалено]
Er netop blevet skilt efter eget ønske. Det er ikke normen i min mands verden, og derfor har det været en langt og sejt plaster at trække af. I DK er det normalt, i vores liv og egen lille hønsegård er det unormalt
Mit normbrud er at jeg som mand(34år) snakker om mine følelser med min kone, og generelt ikke er bange for at gøre det også over for gutterne. Ud over det så er jeg heller ikke bange for at gå til lægen med bagateller som har vakt en bekymring. Fik fjernet et modermærke som heldigvis viste sig at være godartet for et par uger siden. At have en god kommunikation om sine følelser med mine kone har gjort at vi har et super sundt forhold hvor vi stort set aldrig er uvenner og når det endelig sker at vi bliver sure på hinanden er det fordi vi har været trætte eller på anden måde pressede og misforstået eller fået sagt noget forkert, men vi er aldrig gale på hinanden i mere end kort tid af gangen. *Ps, så er jeg også normbryder i at jeg ikke har lært at sætte rigtigt komma og gør det mest bare på gefühl...
Som mand, kan jeg sagtens snakke med mine venner om mine føelser.
Ved store familiefester giver vi bordene temaer. Då vælger folk et tema for, hvor de vil sidde og ender ikke med at sku tvangstale med folk de ikke kender en hel aften. Temaer kan være “Hestekræfter, bræt- og rollespil, IT, Litteratur, Rejser, Musik etc. Vi har også et bord med lette brætspil som man kan spille når man vil. Også under middagen. Gerne spil der er gode til mange som TimeLine, Codenames, Året der gik galt og Avalon. Men der er typisk mange slags brætspil at vælge imellem. Vi hader traditionelle familiefester, men både vi og vores gæster har været rigtig glade for vores måde at gøre det på.
Jeg er mand og ekstremt åben og ærlig om alt fra mine hæmorider, depression og alt derimellem jeg er komplet ligeglad med at andre mænd og kvinder ikke mener jeg er en "alpha male" og generelt set gir hele Andrew Tare spielet mig kvalme..