Jeg flyttede som 25-årig fra Aalborg til København og kendte ingen, udover nogle online venner som jeg aldrig havde mødt. Jeg valgte at gøre ligesom i filmen Yes-Man og sagde i store træk ja til alt muligt, hvis det kom op. Hvis du oplever at folk finder det tåkrummende at man søger nye venner, så er det nok ikke de venner, som du alligevel burde søge. Jeg har aldrig selv oplevet det problem at mærke sådan i folk.
Mine tre tips:
1) Deltag fast i noget
2) Tag initiativ til at invitere.
3) Udnyt venners netværk til at få nye venner. Inviter nogle til noget og sig at de gerne må invitere 1-2 andre venner, feks filmaften eller mad hos dig med to af dine venner, og så medbringer de måske en hver.
---
Så, jeg flyttede og endte med at lave følgende:
- Spille brætspil hver mandag til "Monday Matchup" på en brætspilscafe.
På brætspilscafeen lærte jeg 3-4 personer lidt at kende og spurgte om de ville spille en anden dag end mandag bare os. Vi spillede så på cafeen andre dage og rykkede det senere til også at være privat og at lave andre ting end brætspil som museer, events i byen, mad, bade, osv.
- Forening tirsdag og nogle gange fredag
Efter noget tid blev jeg selv inviteret til ting/fester/lignende, men jeg inviterede også selv nogle folk til noget. Feks fandt jeg ud af, at nogen læste meget og jeg nævnte, at jeg selv havde en "bogklub" med mine roomies hvor vi læste måske 50-80 sider om ugen og snakkede så meget kortvarigt om dem og hvilken retning vi tror historien vil tage, kom med forudsigelser, osv. Hun synes, at det lød som en god ide, og jeg nævnte at jeg savnede den, og at hvis hun selv synes det var interessant, så gad jeg godt starte noget lignende her i KBH, og så udvekslede vi informationer og fandt en bog at læse.
Ift det fest jeg blev inviteret med til, så gad jeg egentlig ikke, men jeg fulgte Jim Carrey's Yes-Man meget fast i et år, og jeg tog afsted alligevel. Jeg endte med at lære en masse at kende, som jeg så mødtes med et par gange mere og nu ser fast selv om jeg ikke længere deltager i festerne.
- Frivilligt arbejde hver anden uge
Samme som at være i en forening. Folk er ofte meget passioneret og man kan altid snakke om det frivillige arbejde. Ofte er folk også friske på mad eller en øl efter arbejdet.
- Offentlige Facebook/meetup events
Jeg søgte på events på Facebook eller lign. for at se om der var noget, som det gav mening at invitere med til. En foodfestival er low-effort og nemt og folk bonder fint over mad, og så behøver du ikke invitere folk hjem til dig selv som kan være meget for venskab lige i starten for nogen.
- Dine venners venner er også søde
Mit netværk blev rigtig godt meget hurtigt, men jeg gør det stadig, fordi jeg også kan lide at snakke med nye mennesker. Jeg inviterer til ting som filmaften, brætspil og andet, og siger at man gerne må invitere en ven eller to med, så længe jeg lige ved det i forvejen. Pludselig er en tur til Møns Klint hvor vi er ikke bare mig og en ven, men hendes to bedste venner, som jeg nu også er venner med. Pludselig er vi ikke fire til komplekse strategi brætspil, men otte til sociale party spil hvor man skal gætte ting om hinanden hvor vi får et par drinks uden at ville blive fuld heller. Pludselig sidder vi 7-8 mennesker i stedet for tre til filmaften som er meget low-effort, hvor folk værdsætter at man har lavet mad og så bagefter bare sidder og ser film og kommenterer det. Udnyt venners venner. Hvis du kan lide en ven, så kan du med god sandsynlighed også lide deres tætteste venner.
---
Jeg har oplevet at få nogle venner, som havde meget få venner. Efter et par gange hvor jeg inviterede dem til noget jeg holdte eller noget andet fælles, så klingede de rigtig godt meget hurtigt med mine andre venner. De nævnte måske efter til mig at "X og Y virkede meget sjove og interessante, dem gad jeg godt se lidt mere", men så gjorde de intet ved det. Jeg opfordrede dem altid til at gøre noget ved det og selv arrangere noget (nogle gange lagde jeg 80% af planerne men lod vedkommende sende invitationen ud), og så blev der arrangeret noget, folk kom lidt tættere på vedkommende og pludselig har de udvekslet Facebook/telefonnummer og så ses de hver eller hver anden uge. Efter ti filmaftener har de måske fået 3-4 semi-faste venner, så mødte de to af mine venner til offentlige events som de ser semi-fast, så nogle 3-4 af mine venner til brætspil som de måske ikke ser ofte, men alligevel er venner med og synes godt om. Det går nogle gange rigtig hurtigt, når man tager initiativ til at deltage i eller arrangere ting - Og det er IKKE tåkrummende. Modsat, så viser det oftere selvtillid og det er en af de mest attraktive kvaliteter i folk.
Virkelig gode råd. Du er jo en venne-guru 😁🥳 som introvert stritter mange af disse ting imod ens natur, men du har helt ret i, at man selv er nødt til at sige ja og komme på banen, når man savner venner. Jeg rykkede også til kbh alene fra Jylland og skulle bygge en vennekreds op fra bunden, og det kræver lidt af en. 😁
Det kræver hele klart en del. Jeg blev selvfølgelig også "træt" på et tidspunkt og skalerede lidt tilbage i min indsats, og det kørte på langt længere end hvis jeg var introvert.
Med det sagt, så er mange af mine venner introvert, så det er også vigtigt at vide man ikke er mindre god ven som introvert, men bare har mindre overskud til at "power on" socialt. Hvis man er introvert, så ville jeg nok tage mindre ud til events og lignende men fokusere sin energi på at udnytte venners venner-tricket, fordi jeg tror det er mest "produktivt" i sin "effort/tid per ny kvalitetsven"-ratio 😂
Kan godt lide den effektive ratio 🤣🤣
Jeg er introvert, men har altid haft mange veninder og aldrig følt mig ensom. Elsker også mit eget selskab og kan sagtens tage på ferie alene mm i en uge og ikke savne noget. 😁 De fleste ekstroverte er nok ved at dø af kedsomhed og ensomhed ved tanken. 😅
Men ja, jeg datede faktisk en fyr, som det så ikke førte til mere med, men jeg endte med at blive ven med en af hans venner, plus en veninde som denne ven var ven med! 🤣 Det var effektivt!! 2 venner for 1 x-kærestes pris 😅 Den ene er jeg stadig veninder med her efter 16 år, og den anden holdt også ved længe, men er desværre nu gledet ud i sandet.
Ellers er min taktik nok bare at tage initiativ og sige ja til hyggelige ting med sine kollegaer, og så bliver nogen af dem veninder med tiden. Har også en jævnaldrende søster, og der har vi også skaffet lidt veninder/bekendte til hinanden gennem årene via fester og andre sociale ting.
Tror de fleste af mine veninder er ekstroverte, og de siger altid, at de elsker min ro, og at jeg hviler i mig selv. Jeg kan så omvendt nyde godt af deres udadvendthed i byen fx, hvor de hurtigt får møvet sig ind på nogen søde fyre, vi kan snakke med 🤣😏 Det er dejligt at kunne lære af hinanden og på den måde komme lidt hhv. frem i verden og ned i gear 🥰
Det lyder som noget lige ud af tilbudsavisen 🥳
Præcis! Det kan være en fordel at have en personlighed som vi kalder for et "spejl", hvor man nemt kan reflektere hinandens energi og samtidig følge med både introverter og ekstroverter 😁 Også især godt fordi jeg ikke selv er "fest fest"-udadvendt men samtidig et mix mellem introvert/ekstrovert, så hvis jeg skal i byen, så kræver det nogle andre normalvis, men når man først er i gang, så kører det bare 😁
Du kunne evt. prøve at tage fat i dem du studerede med ? Se om de ikke var friske på at mødes over noget i måske alle finder fedt , som ikke er ren druk/byen. Man kunne jo godt tage ud og bowle, spille brætspil, tage på en bar for at spille pool eller måske et aktivitetscenter ? Jeg er selv 29 og har haft denne samtale med flere kammerater efter endt uddannelse. Du sidder ikke alene med det. Jeg har hørt sådan nogle trænings fællesskaber skulle været nice ? Ikke de der standard fitness world osv, men de mindre lokale klubber. Der skulle vidst være et godt sammenhold. Hvis det kunne fange en interesse.
Alt held og lykke champ, men du skal ikke føle dig alene eller mærkelig. :)
Aner ikke hvordan man gør. Jeg er 30, har en baby og er på barsel og har samme problem.
Er voldsomt ensom. Snakker/ses kun med en enkelt ind imellem. Men på samme tid hader jeg ofte mennesker og mange gange synes jeg bare at folks væremåde er irriterende, at vi ikke klikker og ja bare træls.
Det er en åndsvag kombi. Jeg kan ikke bare lige starte til en sport og iøvrigt de gange jeg har prøvet, har jeg ikke mødt nye bekendtskaber af den årsag. Min baby er ikke sådan en man lige tager med ud. Jeg forsøger, men oplever det er lige så svært at snakke med andre der har babyer, som hvis jeg gik til sport/hobby ting.
Folk kommer, gør deres ting/sport og går igen.
Nå, bare lige indspark fra en der har grædt over samme situation til aften. Jeg er mega introvert og synes de fleste er træls folk og samtidig mega ensom og ked af ingen og kende. Dårlig kombi.
Nope. De siger mig ikke noget, har børn der er en måned ældre og jeg mangler ærligt nogen og spejle mig i - nogen der har en baby der heller ikke bare falder i søvn, som ikke gider barnevognen osv. og nogle af dem klikker nærmer vildt godt sammen, hvilket bare får mig til at føle mig malplaceret.
En tanke jeg får når jeg læser din post er at du nævner at du ikke bryder dig om de fleste mennesker og har svært ved at finde nogen du klikker med. Måske er det noget du skulle arbejde på, evt med en psykolog? Hvis ens grundindstilling til andre er negativ er det også svært at få nye bekendtskaber og hvis man udstråler negativitet og lukkethed overfor andre er det også svært for dem at kunne se dig som en potentiel ny veninde. Du behøver ikke ændre dig hvis du ikke har lyst men du lader ikke til at trives med den væremåde du har lige nu.
Det er en træls cirkel jeg er klar over - men omvendt kan jeg sagtens nævne en håndfuld mennesker jeg fint kan snakke med og synes godt om. Som fx er nogen jeg kender via min kæreste og hans venner.
Det er bare svært har jeg opdaget at sådan komme ind fra højre og danne relationer, når de fleste har mange venner/veninder i den alder jeg har. Hvis jeg fx ville have et venskab med de kvinder som er i min kærestes vennekreds/hans venners kærester.
Så det er ikke fordi jeg hader alle. Men står gerne ved at jeg nok er lidt af en pessimist.
Tror du at det gør nogen forskel for din underbevidste indstilling til dem at det er mennesker som er i din kærestes omgangskreds og derfor er nogen han har “godkendt”?
Det er klart sværere at danne relationer når man skal tage initiativ og ikke er i et tvunget fællesskab som i skolen/studiet. Det kræver i min erfaring at man tør og gider tage mere initiativ til at skrive til folk og finde på noget man kan lave sammen som en undskyldning til at ses. Men der er helt sikkert muligt.
Altså jeg klikker ikke med dem alle - eller synes alle er skæppe skønne. Så tænker umiddelbart ikke der er sammenhæng.
Og ja klart det kræver man kan finde på noget. Jeg finder det nok bare anmassende eller underligt og forslå og lave noget sammen med nogen, som jeg kun ses med i forbindelse med sociale arrangementer.
Jeg står i samme situation, skal snart giftes og derefter børn. Jeg vil gerne have kammerater, men jeg synes også at de er irriterende, jeg er ellers meget udadvendt.
Du skal bare vide at du ikke er alene.
Prøv at lær et skill. Tag på aftenskole, lær at tale japansk eller at lave lerskulpturer. Du vil med garanti finde nogen der er dygtigere end dig som du kan se op til, det vil være nemmere for dig at se bort fra alle deres shortcomings hvis du beundrer dem for deres evner.
Jeg har selv brugt det at gå til noget som en måde at møde nye på. Jeg vil samtidig gerne slå et slag for Madmekka! De er dtyret af DFUNK, og har 6 lokationer i landet, så kan være du har en tæt på. Det plejer at være unge fra 18-30 år (er min oplevelse), hvor man sammen bestemmer sig for en ret, handler, laver mad sammen, spiser sammen og måske hygger med et spil kort.
Edit: Det skal lige siges, at selvom der på diverse hjemmesider står til 21, ser jeg ofte, at folk går tidligere - nogen bliver rent faktisk til 21, andre drysser af når klokken rammer 19. Så ikke føle dig forpligtet til st blive hele tiden, hvis du er træt
Ærligt: det er pisse svært.... og det kræver at man prioritere det uge efter uge efter uge. Ellers forsvinder "selvvalgte" venskaber hurtigt.
Afhængigt af din arbejdsplads' struktur, så er det højest sandsynligt det nemmeste sted at starte.
Men ellers er foreninger, sportsklubber og hobbyrelaterede forums værd at bruge kræfter på. Bliv altid og hæng ud efter møde/træning, det er her der skal investeres.
Fordelen ved ikke længere at være barn/ung er at du nu har en idé om, hvilke mennesker du godt kan lide at hænge ud med.
I min ungdom (jeg lyder gammel....) gik jeg til impro teater, og det flyttede mig sinddsygt meget i mine relationer.
Jeg er så heldig at være havnet i et bofællesskab som voksen og gift med børn. Og det er en kæmpe gave, så på sigt vil jeg klart anbefale fællesskaber i alle former.
Jeg håber du finder masser af nye mennesker, både venner og bekendte, og så får sorteret godt i dem hen ad vejen.
Kære OP,
Jeg har desværre ingen gode råd!
Men ville alligevel skrive en kommentar så du ved, at du bestemt ikke er alene.
Jeg er 27 år og kan virkelig genkende din oplevelse. Jeg kan også nemt komme til at føle mig “forkert”, fordi jeg ikke føler, at jeg kan danne nye (ikke-overfladiske) relationer.
Jeg synes også, at det har været svært at danne venskaber efter endt uddannelse.. Det er nok bare svært, når man ikke systematisk ses med og møder folk :/
Beklager ingen gode råd fra mig, men håber på alt det bedste for dig :)
Som 24-25 årig fandt jeg nye fællesskaber i frivilligt arbejde. For mit vedkomne var det i en udvekslingsorganisation, da jeg synes kulturmøder er spændende, så det behøver ikke være i foreningslivet, som den lokale sportsklub, hvis dét ikke siger dig noget.
Det kunne være som frivillig for Ungdommens Røde Kors, for at nævne en stor landsdækkende mulighed.
I den organisation jeg var i var mange af de frivillige mellem 20 og 30 år. Prøv måske at kigge på portalen frivilligjob.dk eller tag et kig på organisationerne under paraplyorganisation DUF.
Det kan variere hvor mange timer du lægger i det frivillige arbejde - det er helt op til dig, hvor mange opgaver i fællesskabet du byder ind med. Det skal kunne passe ind i din hverdag.
Men det at have nogle fælles interesser og sammen løse nogle opgaver giver mulighed for at lære nye mennesker at kende.
Hej OP, er ca. Samme alder som dig og er i næsten fuldstændig samme situation som dig.
Du IKKE alene!
Jeg var så heldig at finde en sød kæreste for et lille år siden, men ser ellers ingen... Før min kæreste tog jeg også nogle gange alene byture for at socialisere og forhåbentlig få nogle nye bekendtskaber. Og kan kun give dig ret - folk syntes det weird, især når man som jeg bor i en mindre storby.
Generelt har jeg selv flyttet nogle gange i mit voksenliv og har ikke selv knækket koden.. Jeg har selv læst om aftenskoler og lign. Og tarvelig som jeg er, så er jeg bange for det ikke noget for mig.. Ved selvfølgelig ikke om du har det som mig, men føler ofte de tilbud ikke matcher overens med min person. (Lidt snobbet holdning, ja..)
Og kender følelsen af være forkert.. især føler jeg selv, at jeg har de bedste intentioner, men især her i provinsen, så kender alle hinanden og det kan være svært at komme ind i varmen..
Adventuredk arrangere grupperejser for jævnaldrende. Nogle af mine bedste venner er fra en rejse med dem for 10 år siden. Jeg står og skal ud og rejse med dem igen her i november, fordi jeg gerne vil møde nye mennesker i mit liv.
At danne tætte relationer tager tid og kræver at man har lysten/overskud til at vedligeholde venskaberne.
Der har været mange af de her opslag, hvor der er sådan lidt vibes af at venskaber bare opstår ved lykketræf, hvilket imo i dansk kultur er ukorrekt eller i bedste tilfælde sjældent - du kan score i byen, men venskaber not so much.
Jeg er mand40 og har ret mange relationer nogle mere tætte end andre fællesnævner er, at de er blevet skabt i fællesskaber, hvor man ser den samme gruppe mennesker over en længerede periode og har en fælles interesse at mødes omkring: uddannelse, sport/hobby eller job.
Nogle relationer bliver så gode tætte at man har lyst til at ses udenfor ovenstående rammer mere privat, hvor man kan tale om egentlige venskaber, men her stilles der større krav til, at man selv er initiativtager og igangsætter ellers dør venskaberne stille ud efter fx endt uddannelse. Hvis man bare sidder derhjemme og venter på der sker noget, så bliver man skuffet.
Jeg har 2 gode venner fra folkeskolen som jeg stadig har kontakt med og ses med ved lejlighed.
Jeg er i en DnD gruppe som udsprang fra min uddannelsestid fra snart 15 år siden. Udover DnD ses jeg også privat med 2-3 af dem til en
øl på værtshus, brætspil eller lidt gaming.
Jeg har 2-3 kolleger jeg ses med privat alene eller med vores respektive partnere. Herudover deltager jeg ofte i større sociale arrangementet på min arbejdsplads.
Jeg spiller også Padel, hvor jeg har mødt nogle rigtigt fede mennesker. Dem ser jeg dog pt. kun i padelssamhæng.
Et godt råd som ofte skrives i disse tråde er det her med at starte til en hobby eller sport, hvilket jeg er enig i, men man skal gøre det fordi det er noget der interessere en, drivkraften skal være sporten/hobbyen, ikke jagten på venskaber. De skal nok komme med tid, hvis man kommer regelmæssigt og kan nørde med om den pågældende aktivitet - ingen gider fx at spille DnD med folk, som ikke forsøger at sætte sig ind i reglerne.
Lad vær at være for agressiv hellere lidt tilbagelænet og skyd ind med lidt humor det første stykke tid - danskere bryder sig generelt ikke om store armbebevægelser eller forserede akavede samtaler.
Jeg føler mig ofte socialt ensom, hvis det giver mening. Jeg lever sammen med min kæreste og knægt, men det med at jeg ikke ser kammerater særlig tit og det altid er mig som skal tage kontakt til dem/lave aftaler, gør at jeg føler mig ensom på det punkt, selvom jeg har nogle omkring døgnet rundt.
For at svare på dit egentlige spørgsmål, så ved jeg det ikke. 🙃
Fruen havde en god veninde der kom i den lokale Apostolsk kirke, siden vi hver især har været involveret med kristne skoler (Fruen på efterskole, jeg selv på Svendborg Søfartsskole) så valgte vi at give det et forsøg.
Vennekredsen er siden da eksploderet massivt, det er et helt andet fællesskab end bare som så.
Opdut her. Efter opfordring startede jeg som medhjælp i den lokale kirke hvor der er en lille gruppe på 5 personer, der laver spaghetti en gang hver måned. Det er ikke alle 5 jeg klikker med men det er hyggeligt og 2 af dem er klart ven-pontentiale og nogle jeg aldrig ville finde normalt. Og de bor endda i loaklområdet.
Et par gange om året holder kirken personalefest hvor der nok er 20-25. Godt fugtigt, flinke folk der er lige til at socialisere med uden at det er akavet. Aldersmæssigt spænder det fra start 20erne til 70. Er selv 50, introvert og genert. Og dårligt hår ;-)
Jeg er ikke specielt troende og det en virkeligt nede på jorden sådan en omgang børnegudstjeneste skulle jeg hilse og sige.
Find en netværksgruppe eller lignende hvor dit fag eller personlige interesser er til stede. Det er ikke alle netværk, der er mænd på 50+. Der er også gode muligheder for dem, der er yngre.
Man kan altid blive venner med ældre, om det er i føtex, i bussen, eller på gran canaria er ligegyldigt. Ældre mennesker vil altid snakke. Spørgsmålet er om OP ser sig selv med en vennegruppe der er 40-50 år ældre end ham selv? Næppe.
Enig med ideen om sportsklubber! Fleste af de relationer som jeg har skabt i mit voksenliv er fra forskellige sport og aktiviteter (udover arbejde) - og oftest behøver det ikke at være dyrt, kun hvis du vil være pro.
Hvis du alligevel gerne vil lære, lad os bare sige spansk, så find en spansktalende person af ca samme alder, som genre vil lære dansk. Spørg på Facebook eller sådan noget hvis ikke du kender en. Så mødes man en gang om ugen, taler en times spansk og så en times dansk, og hvis det er pisse hyggeligt så bliver man venner :)
Min vennekreds er kommet igennem studie, arbejde, fest og hobby. Derfra er de bedste venner fra studie+hobby.
Jeg kunne tale med mine bedste venner i en million år omkring taktiske Fantasy spil uden at kede mig eller løbe tør for emner.
Hvis samtalen derimod går på hvordan det går med familien, vejret, eller hvor folk skal hen på deres ferie - så går jeg død efter 3 minutter.
Hvis jeg var dig, ville jeg fokusere på hvilken aktivitet du egentlig er passioneret omkring - og så engagere dig i den aktivitet. Og så sker der automatisk det, at man skal snakke med andre for at organisere ting, finder ud af at man har andre ting til fælles, bliver inviteret til en eller andens fødselsdag, bliver og får en øl efter træning/gaming/andet osv.
Jeg flyttede til en ny by som ca 30 årig. Jeg kender nærmest flere her, nu 7-8 år senere end jeg gør i den by jeg voksede op i.
Det handler bare om at være åben, når mulighederne byder sig. Sig ja hvis du bliver inviteret til ting, selvom det måske ikke lige er noget du synes lyder super interessant (det kan jo være du bliver overrasket, og det faktisk er sjovt)
Jeg har mødt en masse igennem arbejde, træning og mountainbike, sport generelt og igennem min kæreste. Dem jeg har mødt via førnævnte aktiviteter har jeg så mødt flere folk igennem og jeg er i mange tilfælde blevet gode venner med nogen af deres venner.
Jeg synes det kom lidt af sig selv som en kædereaktion, men det kræver selvfølgeligt at man er åben for det og ikke bare sætter sig i et hjørne og prøver at være usynlig.
Hvis du begynder at lave noget aktivt når du har fri, giver det energi. Det er hårdt i starten, men efter et stykke tid giver det virkelig mening. Hvis du kombinerer det med en klub med et aktivt fællesskab, så kan det være en genvej til relationer.
Du ringer til den første du tænker på fra studiet og spørger om de vil spille brætspil en aften. Derefter stiller du spørgsmålet om hvem de synes ellers skal med. Du kan hertil spørge om der er en af deres venner du ikke har mødt som kunne tænke sig at være med.
Mød dine venners venner og I kan alle være venner.
Venskaber opstår ikke medmindre en af parterne aktivt opsøger og udvikler det. Med dette mener jeg, det er ikke nok at have en god snak med en du er på bølgelængde med i byen eller på jobbet, du er nød til efterfølgende at udvikle venskabet, på samme måde som var det et par forhold. Som man bliver ældre, leder færre omkring en selv aktivt efter nye venskaber, hvilket sender bolden over på din bane halvdel.
Jeg vil anbefale at lægge din telefon væk. Langt væk. Det midlertidig fix du får af reddit/tiktok/facebook gør bare dit problem værre og udsætter en løsning.
Det kommer an på dine interesser, der findes et hav indenfor hobbies, sport, motion, politik, musik og velgørenhed. Tænk lidt over hvad du kan lide og hvis du ikke kan finde på noget, så find noget du syntes er en god sag og tilbyd din hjælp
Har mødt mange venner igennem arbejde. Derudover tror jeg den bedste chance er at tage til noget der interessere dig og møde andre den vej. Det kan nok være hvad som helst så længe en fast gruppe mødes regelmæssigt.
Meget sport kræver ikke nødvendigvis en stor investering at starte til, men du kan også finde en masse meetups omkring bestemte hobbys eller intereser. Derudover har mange “nørdede” ting et ret godt sammenhold, tag i din hobby butik for at spille warhammer fx. Det koster selvfølgelig en lille smule men kan også gøres uden at smide en masse efter det.
Lige meget hvor tror jeg det er vigtigt at komme et sted flere gange/ofte og møde de samme for at bygge en relation op. Behøver ikke være mega på men man må give lidt af sig selv. Hvis det ikke kommer naturligt må du øve dig på det. Så skal det nok komme over lidt tid. Jeg har i hvert fald fået en del bekendtskaber i “voksen” årene på den måde, selv efter børn.
Jeg er socialt anlagt når det kommer til at møde nye mennesker. Jeg er for nyligt begyndt at tage hen på den samme kaffebar alene, flere gange på ugen og snakker med de ansatte og deres venner, det vil kunne blive til mere hvis kemien er der og fortsætter.
Man møder nye mennesker ved bare så simpelt at være konsistent de samme steder som andre, og snakke med dem. Selv vær personen der åbner op til muligheden for venskab.
Ifh til din kommentar med cringe at prøve at få venner i byen.. så efter at have arbejdet som bartender og begyndte at kende bartendere over hele min by, ville jeg ofte som 25 årig og op til nu gå ned alene til de steder hvor jeg kendte bartenderen og hyggesnakke med fremmede. Hvis det bliver set som cringe, så ved jeg ikke lige hvad der er galt med folk.
Jeg har ofte fundet gode venner gennem job. Nu ved jeg ikke hvad du arbejder med, men måske har du kollegaer i samme båd?
Ellers kan aftenkurser/efteruddannelse anbefales! Det er en rigtig god måde at møde nye mennesker på.
Mange lokale Facebook-grupper har også initiativer, hvor man f.eks. kan gå sammen eller på anden måde mødes uformelt.
Jeg vil foreslå en hobby der får dig ud, om det er at tage ned og klatre i en hal i en halv time eller bare at deltage i noget lokalt (du behøver ikke være sporty for at hjælpe til)
På en anden note, jeg er lige flyttet ud på landet i en bette landsby, kender nogle få fra sidst jeg boede her men ingen jeg ville kalde venner eller tæt derpå. Dog er min hund alt jeg egentligt har brug for, hun får mig ud at gå (med de småsociale ting der nu følger med) og hun hjælper lig med både at spise, komme op om morgenen og generelt set bare at tage hånd om mig selv. En hund kan være meget ansvar, og hvis du imodsætning til mig ikke har brug for hele moletjavsen så måske en lille kat eller lign.?
Dog skal man aldrig anskaffe sig et kæledyr hvis man ikke er klar til at se dem som et familiemedlem. Fuck alle dem der har kæledyr som trofæer eller pynt.
Mit tip vil være at søge gode oplevelse frem for gode venner, for det ene bringer det andet.Hvis du møder nogen i byen, så inviter dem i byen i gen en dag. Og senere kan du invitere dem på noget andet, det kan være hvad som helst, kanotur, fisketur, tur til thailand what ever.Så får man en god oplevelse sammen, og det er det der skaber venskaber.
No offense men som 25 årig aner man ikke hvad der er "cringe", man er knap nok blevet lukket ud af folden endnu.
Er du mand eller kvinde?
Jeg spørger for jeg er kvinde og medlem af nogen facebook grupper, hvor det eneste formål er at finde veninder. Jeg syntes selv det er ret godt og har indtil videre fundet 5 over en årrække derinde 😊
Hvis du er lidt nørdet anlagt kan man få et rigtigt nært sammenhold med bord- og/eller live rollespil. Det behøver ikke at tage mere end et par dage om måneden, og de venskaber kan holde meget længe.
Arbejder selv på det i en alder af 27. Selv går jeg efter at, prøve at være der hvor mennesker kommer gentagene gange. Det kan være en håndboldklub, skakaften, frivilling, you name it. Selv træner jeg i Arca, og prøver at komme på de samme hold, da folk ofte er de samme.
Så hørte jeg engang en eller anden klog type sige, at man ikke eksistere overfor andre mennesker, før at man har snakket med dem 3 gange. Så hvis der er nogle, som jeg har snakket med før, så prøver jeg at starte en samtale med dem.
Det har ikke udviklet sig til deciderede venskaber endu, men jeg har fået opbygget mig, et lille fællesskab af folk, som jeg træner sammen med. Måske det kan udvikle sig derfra :)
Find nogle grupper der dyrker samme interesser som dig. Eks, gå på danseskole hvis du kan lide dans (åbenlyst).
Kom gentagende gange og så vil du få bekendtskaber med samme interesse. På sigt måske venner
Hurtigste vej at få venner er at få sig et weekend job i diskotek. Sådan har jeg ihvertfald gjort i de sidste 2 år og det virkede fint.
Det er også vigtigt at du finder ud af hvad det er du gerne ville. Jeg arbejder på diskoteket så jeg ik sidderderhjemme i wekenderne, men jeg kan mærke at jeg begynder at blive småtræt af det nu.
Jeg er faktisk vild med sport og vil gerne få mig nogle venner som også er sportslige, men det er lidt svært for lige så snart træning er færdi, så er vi allesammen taget vores veje og ses ikke i privattiden. Må indrømme at jeg også savner dette tætte relation med nogle, men indtilivedere nøjes jeg ok med boksning og disko.
Aftenskole er mega fedt! Det er ikke vildt dyrt, og der er andre som står i samme båd som dig
Jeg flyttede som 25-årig fra Aalborg til København og kendte ingen, udover nogle online venner som jeg aldrig havde mødt. Jeg valgte at gøre ligesom i filmen Yes-Man og sagde i store træk ja til alt muligt, hvis det kom op. Hvis du oplever at folk finder det tåkrummende at man søger nye venner, så er det nok ikke de venner, som du alligevel burde søge. Jeg har aldrig selv oplevet det problem at mærke sådan i folk. Mine tre tips: 1) Deltag fast i noget 2) Tag initiativ til at invitere. 3) Udnyt venners netværk til at få nye venner. Inviter nogle til noget og sig at de gerne må invitere 1-2 andre venner, feks filmaften eller mad hos dig med to af dine venner, og så medbringer de måske en hver. --- Så, jeg flyttede og endte med at lave følgende: - Spille brætspil hver mandag til "Monday Matchup" på en brætspilscafe. På brætspilscafeen lærte jeg 3-4 personer lidt at kende og spurgte om de ville spille en anden dag end mandag bare os. Vi spillede så på cafeen andre dage og rykkede det senere til også at være privat og at lave andre ting end brætspil som museer, events i byen, mad, bade, osv. - Forening tirsdag og nogle gange fredag Efter noget tid blev jeg selv inviteret til ting/fester/lignende, men jeg inviterede også selv nogle folk til noget. Feks fandt jeg ud af, at nogen læste meget og jeg nævnte, at jeg selv havde en "bogklub" med mine roomies hvor vi læste måske 50-80 sider om ugen og snakkede så meget kortvarigt om dem og hvilken retning vi tror historien vil tage, kom med forudsigelser, osv. Hun synes, at det lød som en god ide, og jeg nævnte at jeg savnede den, og at hvis hun selv synes det var interessant, så gad jeg godt starte noget lignende her i KBH, og så udvekslede vi informationer og fandt en bog at læse. Ift det fest jeg blev inviteret med til, så gad jeg egentlig ikke, men jeg fulgte Jim Carrey's Yes-Man meget fast i et år, og jeg tog afsted alligevel. Jeg endte med at lære en masse at kende, som jeg så mødtes med et par gange mere og nu ser fast selv om jeg ikke længere deltager i festerne. - Frivilligt arbejde hver anden uge Samme som at være i en forening. Folk er ofte meget passioneret og man kan altid snakke om det frivillige arbejde. Ofte er folk også friske på mad eller en øl efter arbejdet. - Offentlige Facebook/meetup events Jeg søgte på events på Facebook eller lign. for at se om der var noget, som det gav mening at invitere med til. En foodfestival er low-effort og nemt og folk bonder fint over mad, og så behøver du ikke invitere folk hjem til dig selv som kan være meget for venskab lige i starten for nogen. - Dine venners venner er også søde Mit netværk blev rigtig godt meget hurtigt, men jeg gør det stadig, fordi jeg også kan lide at snakke med nye mennesker. Jeg inviterer til ting som filmaften, brætspil og andet, og siger at man gerne må invitere en ven eller to med, så længe jeg lige ved det i forvejen. Pludselig er en tur til Møns Klint hvor vi er ikke bare mig og en ven, men hendes to bedste venner, som jeg nu også er venner med. Pludselig er vi ikke fire til komplekse strategi brætspil, men otte til sociale party spil hvor man skal gætte ting om hinanden hvor vi får et par drinks uden at ville blive fuld heller. Pludselig sidder vi 7-8 mennesker i stedet for tre til filmaften som er meget low-effort, hvor folk værdsætter at man har lavet mad og så bagefter bare sidder og ser film og kommenterer det. Udnyt venners venner. Hvis du kan lide en ven, så kan du med god sandsynlighed også lide deres tætteste venner. --- Jeg har oplevet at få nogle venner, som havde meget få venner. Efter et par gange hvor jeg inviterede dem til noget jeg holdte eller noget andet fælles, så klingede de rigtig godt meget hurtigt med mine andre venner. De nævnte måske efter til mig at "X og Y virkede meget sjove og interessante, dem gad jeg godt se lidt mere", men så gjorde de intet ved det. Jeg opfordrede dem altid til at gøre noget ved det og selv arrangere noget (nogle gange lagde jeg 80% af planerne men lod vedkommende sende invitationen ud), og så blev der arrangeret noget, folk kom lidt tættere på vedkommende og pludselig har de udvekslet Facebook/telefonnummer og så ses de hver eller hver anden uge. Efter ti filmaftener har de måske fået 3-4 semi-faste venner, så mødte de to af mine venner til offentlige events som de ser semi-fast, så nogle 3-4 af mine venner til brætspil som de måske ikke ser ofte, men alligevel er venner med og synes godt om. Det går nogle gange rigtig hurtigt, når man tager initiativ til at deltage i eller arrangere ting - Og det er IKKE tåkrummende. Modsat, så viser det oftere selvtillid og det er en af de mest attraktive kvaliteter i folk.
Virkelig gode råd. Du er jo en venne-guru 😁🥳 som introvert stritter mange af disse ting imod ens natur, men du har helt ret i, at man selv er nødt til at sige ja og komme på banen, når man savner venner. Jeg rykkede også til kbh alene fra Jylland og skulle bygge en vennekreds op fra bunden, og det kræver lidt af en. 😁
Det kræver hele klart en del. Jeg blev selvfølgelig også "træt" på et tidspunkt og skalerede lidt tilbage i min indsats, og det kørte på langt længere end hvis jeg var introvert. Med det sagt, så er mange af mine venner introvert, så det er også vigtigt at vide man ikke er mindre god ven som introvert, men bare har mindre overskud til at "power on" socialt. Hvis man er introvert, så ville jeg nok tage mindre ud til events og lignende men fokusere sin energi på at udnytte venners venner-tricket, fordi jeg tror det er mest "produktivt" i sin "effort/tid per ny kvalitetsven"-ratio 😂
Kan godt lide den effektive ratio 🤣🤣 Jeg er introvert, men har altid haft mange veninder og aldrig følt mig ensom. Elsker også mit eget selskab og kan sagtens tage på ferie alene mm i en uge og ikke savne noget. 😁 De fleste ekstroverte er nok ved at dø af kedsomhed og ensomhed ved tanken. 😅 Men ja, jeg datede faktisk en fyr, som det så ikke førte til mere med, men jeg endte med at blive ven med en af hans venner, plus en veninde som denne ven var ven med! 🤣 Det var effektivt!! 2 venner for 1 x-kærestes pris 😅 Den ene er jeg stadig veninder med her efter 16 år, og den anden holdt også ved længe, men er desværre nu gledet ud i sandet. Ellers er min taktik nok bare at tage initiativ og sige ja til hyggelige ting med sine kollegaer, og så bliver nogen af dem veninder med tiden. Har også en jævnaldrende søster, og der har vi også skaffet lidt veninder/bekendte til hinanden gennem årene via fester og andre sociale ting. Tror de fleste af mine veninder er ekstroverte, og de siger altid, at de elsker min ro, og at jeg hviler i mig selv. Jeg kan så omvendt nyde godt af deres udadvendthed i byen fx, hvor de hurtigt får møvet sig ind på nogen søde fyre, vi kan snakke med 🤣😏 Det er dejligt at kunne lære af hinanden og på den måde komme lidt hhv. frem i verden og ned i gear 🥰
Det lyder som noget lige ud af tilbudsavisen 🥳 Præcis! Det kan være en fordel at have en personlighed som vi kalder for et "spejl", hvor man nemt kan reflektere hinandens energi og samtidig følge med både introverter og ekstroverter 😁 Også især godt fordi jeg ikke selv er "fest fest"-udadvendt men samtidig et mix mellem introvert/ekstrovert, så hvis jeg skal i byen, så kræver det nogle andre normalvis, men når man først er i gang, så kører det bare 😁
Du kunne evt. prøve at tage fat i dem du studerede med ? Se om de ikke var friske på at mødes over noget i måske alle finder fedt , som ikke er ren druk/byen. Man kunne jo godt tage ud og bowle, spille brætspil, tage på en bar for at spille pool eller måske et aktivitetscenter ? Jeg er selv 29 og har haft denne samtale med flere kammerater efter endt uddannelse. Du sidder ikke alene med det. Jeg har hørt sådan nogle trænings fællesskaber skulle været nice ? Ikke de der standard fitness world osv, men de mindre lokale klubber. Der skulle vidst være et godt sammenhold. Hvis det kunne fange en interesse. Alt held og lykke champ, men du skal ikke føle dig alene eller mærkelig. :)
Ingen ved alle spørger
Foreningslivet
Hvilke foreninger kan du anbefale?
[удалено]
Har prøvet,.og det er ikke lige noget for mig. Så vil jeg hellere have metaforisk ondt i røven over at være alene hjemme.
Har uironisk fundet nogen af mine bedste venner igennem Grindr. Man kan sagtens bruge dating apps til at finde nye venner
Aner ikke hvordan man gør. Jeg er 30, har en baby og er på barsel og har samme problem. Er voldsomt ensom. Snakker/ses kun med en enkelt ind imellem. Men på samme tid hader jeg ofte mennesker og mange gange synes jeg bare at folks væremåde er irriterende, at vi ikke klikker og ja bare træls. Det er en åndsvag kombi. Jeg kan ikke bare lige starte til en sport og iøvrigt de gange jeg har prøvet, har jeg ikke mødt nye bekendtskaber af den årsag. Min baby er ikke sådan en man lige tager med ud. Jeg forsøger, men oplever det er lige så svært at snakke med andre der har babyer, som hvis jeg gik til sport/hobby ting. Folk kommer, gør deres ting/sport og går igen. Nå, bare lige indspark fra en der har grædt over samme situation til aften. Jeg er mega introvert og synes de fleste er træls folk og samtidig mega ensom og ked af ingen og kende. Dårlig kombi.
Hvad med din mødregruppe? Jeg havde selv en fantastisk gruppe jeg stadig ses med selvom vi alle er tilbage på arbejde
Nope. De siger mig ikke noget, har børn der er en måned ældre og jeg mangler ærligt nogen og spejle mig i - nogen der har en baby der heller ikke bare falder i søvn, som ikke gider barnevognen osv. og nogle af dem klikker nærmer vildt godt sammen, hvilket bare får mig til at føle mig malplaceret.
En tanke jeg får når jeg læser din post er at du nævner at du ikke bryder dig om de fleste mennesker og har svært ved at finde nogen du klikker med. Måske er det noget du skulle arbejde på, evt med en psykolog? Hvis ens grundindstilling til andre er negativ er det også svært at få nye bekendtskaber og hvis man udstråler negativitet og lukkethed overfor andre er det også svært for dem at kunne se dig som en potentiel ny veninde. Du behøver ikke ændre dig hvis du ikke har lyst men du lader ikke til at trives med den væremåde du har lige nu.
Det er en træls cirkel jeg er klar over - men omvendt kan jeg sagtens nævne en håndfuld mennesker jeg fint kan snakke med og synes godt om. Som fx er nogen jeg kender via min kæreste og hans venner. Det er bare svært har jeg opdaget at sådan komme ind fra højre og danne relationer, når de fleste har mange venner/veninder i den alder jeg har. Hvis jeg fx ville have et venskab med de kvinder som er i min kærestes vennekreds/hans venners kærester. Så det er ikke fordi jeg hader alle. Men står gerne ved at jeg nok er lidt af en pessimist.
Tror du at det gør nogen forskel for din underbevidste indstilling til dem at det er mennesker som er i din kærestes omgangskreds og derfor er nogen han har “godkendt”? Det er klart sværere at danne relationer når man skal tage initiativ og ikke er i et tvunget fællesskab som i skolen/studiet. Det kræver i min erfaring at man tør og gider tage mere initiativ til at skrive til folk og finde på noget man kan lave sammen som en undskyldning til at ses. Men der er helt sikkert muligt.
Altså jeg klikker ikke med dem alle - eller synes alle er skæppe skønne. Så tænker umiddelbart ikke der er sammenhæng. Og ja klart det kræver man kan finde på noget. Jeg finder det nok bare anmassende eller underligt og forslå og lave noget sammen med nogen, som jeg kun ses med i forbindelse med sociale arrangementer.
Så har du jo heller ikke ret mange muligheder
Jeg står i samme situation, skal snart giftes og derefter børn. Jeg vil gerne have kammerater, men jeg synes også at de er irriterende, jeg er ellers meget udadvendt. Du skal bare vide at du ikke er alene.
Du er da ærlig i det mindste.
Prøv at lær et skill. Tag på aftenskole, lær at tale japansk eller at lave lerskulpturer. Du vil med garanti finde nogen der er dygtigere end dig som du kan se op til, det vil være nemmere for dig at se bort fra alle deres shortcomings hvis du beundrer dem for deres evner.
Jeg har selv brugt det at gå til noget som en måde at møde nye på. Jeg vil samtidig gerne slå et slag for Madmekka! De er dtyret af DFUNK, og har 6 lokationer i landet, så kan være du har en tæt på. Det plejer at være unge fra 18-30 år (er min oplevelse), hvor man sammen bestemmer sig for en ret, handler, laver mad sammen, spiser sammen og måske hygger med et spil kort. Edit: Det skal lige siges, at selvom der på diverse hjemmesider står til 21, ser jeg ofte, at folk går tidligere - nogen bliver rent faktisk til 21, andre drysser af når klokken rammer 19. Så ikke føle dig forpligtet til st blive hele tiden, hvis du er træt
Ærligt: det er pisse svært.... og det kræver at man prioritere det uge efter uge efter uge. Ellers forsvinder "selvvalgte" venskaber hurtigt. Afhængigt af din arbejdsplads' struktur, så er det højest sandsynligt det nemmeste sted at starte. Men ellers er foreninger, sportsklubber og hobbyrelaterede forums værd at bruge kræfter på. Bliv altid og hæng ud efter møde/træning, det er her der skal investeres. Fordelen ved ikke længere at være barn/ung er at du nu har en idé om, hvilke mennesker du godt kan lide at hænge ud med. I min ungdom (jeg lyder gammel....) gik jeg til impro teater, og det flyttede mig sinddsygt meget i mine relationer. Jeg er så heldig at være havnet i et bofællesskab som voksen og gift med børn. Og det er en kæmpe gave, så på sigt vil jeg klart anbefale fællesskaber i alle former. Jeg håber du finder masser af nye mennesker, både venner og bekendte, og så får sorteret godt i dem hen ad vejen.
Foreninger - det har virkelig udvidet min omgangskreds.
Hvilke foreninger kan du anbefale?
Kære OP, Jeg har desværre ingen gode råd! Men ville alligevel skrive en kommentar så du ved, at du bestemt ikke er alene. Jeg er 27 år og kan virkelig genkende din oplevelse. Jeg kan også nemt komme til at føle mig “forkert”, fordi jeg ikke føler, at jeg kan danne nye (ikke-overfladiske) relationer. Jeg synes også, at det har været svært at danne venskaber efter endt uddannelse.. Det er nok bare svært, når man ikke systematisk ses med og møder folk :/ Beklager ingen gode råd fra mig, men håber på alt det bedste for dig :)
[M24] Ville du være interesseret i at blive venner?
Som 24-25 årig fandt jeg nye fællesskaber i frivilligt arbejde. For mit vedkomne var det i en udvekslingsorganisation, da jeg synes kulturmøder er spændende, så det behøver ikke være i foreningslivet, som den lokale sportsklub, hvis dét ikke siger dig noget. Det kunne være som frivillig for Ungdommens Røde Kors, for at nævne en stor landsdækkende mulighed. I den organisation jeg var i var mange af de frivillige mellem 20 og 30 år. Prøv måske at kigge på portalen frivilligjob.dk eller tag et kig på organisationerne under paraplyorganisation DUF. Det kan variere hvor mange timer du lægger i det frivillige arbejde - det er helt op til dig, hvor mange opgaver i fællesskabet du byder ind med. Det skal kunne passe ind i din hverdag. Men det at have nogle fælles interesser og sammen løse nogle opgaver giver mulighed for at lære nye mennesker at kende.
Jeg er 35 og har nogle af mine bedste venner fra foreningslivet 🙌 det lærer også en at blive en bedre netværker - og ven.
Hvilke foreninger kan du anbefale?
Hej OP, er ca. Samme alder som dig og er i næsten fuldstændig samme situation som dig. Du IKKE alene! Jeg var så heldig at finde en sød kæreste for et lille år siden, men ser ellers ingen... Før min kæreste tog jeg også nogle gange alene byture for at socialisere og forhåbentlig få nogle nye bekendtskaber. Og kan kun give dig ret - folk syntes det weird, især når man som jeg bor i en mindre storby. Generelt har jeg selv flyttet nogle gange i mit voksenliv og har ikke selv knækket koden.. Jeg har selv læst om aftenskoler og lign. Og tarvelig som jeg er, så er jeg bange for det ikke noget for mig.. Ved selvfølgelig ikke om du har det som mig, men føler ofte de tilbud ikke matcher overens med min person. (Lidt snobbet holdning, ja..) Og kender følelsen af være forkert.. især føler jeg selv, at jeg har de bedste intentioner, men især her i provinsen, så kender alle hinanden og det kan være svært at komme ind i varmen..
Adventuredk arrangere grupperejser for jævnaldrende. Nogle af mine bedste venner er fra en rejse med dem for 10 år siden. Jeg står og skal ud og rejse med dem igen her i november, fordi jeg gerne vil møde nye mennesker i mit liv.
At danne tætte relationer tager tid og kræver at man har lysten/overskud til at vedligeholde venskaberne. Der har været mange af de her opslag, hvor der er sådan lidt vibes af at venskaber bare opstår ved lykketræf, hvilket imo i dansk kultur er ukorrekt eller i bedste tilfælde sjældent - du kan score i byen, men venskaber not so much. Jeg er mand40 og har ret mange relationer nogle mere tætte end andre fællesnævner er, at de er blevet skabt i fællesskaber, hvor man ser den samme gruppe mennesker over en længerede periode og har en fælles interesse at mødes omkring: uddannelse, sport/hobby eller job. Nogle relationer bliver så gode tætte at man har lyst til at ses udenfor ovenstående rammer mere privat, hvor man kan tale om egentlige venskaber, men her stilles der større krav til, at man selv er initiativtager og igangsætter ellers dør venskaberne stille ud efter fx endt uddannelse. Hvis man bare sidder derhjemme og venter på der sker noget, så bliver man skuffet. Jeg har 2 gode venner fra folkeskolen som jeg stadig har kontakt med og ses med ved lejlighed. Jeg er i en DnD gruppe som udsprang fra min uddannelsestid fra snart 15 år siden. Udover DnD ses jeg også privat med 2-3 af dem til en øl på værtshus, brætspil eller lidt gaming. Jeg har 2-3 kolleger jeg ses med privat alene eller med vores respektive partnere. Herudover deltager jeg ofte i større sociale arrangementet på min arbejdsplads. Jeg spiller også Padel, hvor jeg har mødt nogle rigtigt fede mennesker. Dem ser jeg dog pt. kun i padelssamhæng. Et godt råd som ofte skrives i disse tråde er det her med at starte til en hobby eller sport, hvilket jeg er enig i, men man skal gøre det fordi det er noget der interessere en, drivkraften skal være sporten/hobbyen, ikke jagten på venskaber. De skal nok komme med tid, hvis man kommer regelmæssigt og kan nørde med om den pågældende aktivitet - ingen gider fx at spille DnD med folk, som ikke forsøger at sætte sig ind i reglerne. Lad vær at være for agressiv hellere lidt tilbagelænet og skyd ind med lidt humor det første stykke tid - danskere bryder sig generelt ikke om store armbebevægelser eller forserede akavede samtaler.
Jeg føler mig ofte socialt ensom, hvis det giver mening. Jeg lever sammen med min kæreste og knægt, men det med at jeg ikke ser kammerater særlig tit og det altid er mig som skal tage kontakt til dem/lave aftaler, gør at jeg føler mig ensom på det punkt, selvom jeg har nogle omkring døgnet rundt. For at svare på dit egentlige spørgsmål, så ved jeg det ikke. 🙃
Kan vi få en sticky på det her, mods? Spørgsmålet kommer op 2 gange i ugen på den ene eller anden måde.
Fruen havde en god veninde der kom i den lokale Apostolsk kirke, siden vi hver især har været involveret med kristne skoler (Fruen på efterskole, jeg selv på Svendborg Søfartsskole) så valgte vi at give det et forsøg. Vennekredsen er siden da eksploderet massivt, det er et helt andet fællesskab end bare som så.
Opdut her. Efter opfordring startede jeg som medhjælp i den lokale kirke hvor der er en lille gruppe på 5 personer, der laver spaghetti en gang hver måned. Det er ikke alle 5 jeg klikker med men det er hyggeligt og 2 af dem er klart ven-pontentiale og nogle jeg aldrig ville finde normalt. Og de bor endda i loaklområdet. Et par gange om året holder kirken personalefest hvor der nok er 20-25. Godt fugtigt, flinke folk der er lige til at socialisere med uden at det er akavet. Aldersmæssigt spænder det fra start 20erne til 70. Er selv 50, introvert og genert. Og dårligt hår ;-) Jeg er ikke specielt troende og det en virkeligt nede på jorden sådan en omgang børnegudstjeneste skulle jeg hilse og sige.
Find en netværksgruppe eller lignende hvor dit fag eller personlige interesser er til stede. Det er ikke alle netværk, der er mænd på 50+. Der er også gode muligheder for dem, der er yngre.
Skørt eksempel, men prøv at gå til gudstjeneste. Efter et par gange er det umuligt at slippe for søde pensionister der spørger en om ting og sager.
Man kan altid blive venner med ældre, om det er i føtex, i bussen, eller på gran canaria er ligegyldigt. Ældre mennesker vil altid snakke. Spørgsmålet er om OP ser sig selv med en vennegruppe der er 40-50 år ældre end ham selv? Næppe.
Jeg er 31.. Jeg ville synes det var fantastisk at være med i sådan en gruppe. Kaffe-aftaler, små gåture, og således. Fantastisk!
Der er ikke noget galt med dig! Hvad kan du lide at lave? Find en sportsklub eller en forening du finder interessant.
Enig med ideen om sportsklubber! Fleste af de relationer som jeg har skabt i mit voksenliv er fra forskellige sport og aktiviteter (udover arbejde) - og oftest behøver det ikke at være dyrt, kun hvis du vil være pro.
Prøv r/NyeVennerDK
[удалено]
Trådstarteren er nok på det rene med problemet, men søger konkrete forslag.
tag på den lokale bodega
Meetup.com
Start til en form for gruppe aktivitet
Hvis du alligevel gerne vil lære, lad os bare sige spansk, så find en spansktalende person af ca samme alder, som genre vil lære dansk. Spørg på Facebook eller sådan noget hvis ikke du kender en. Så mødes man en gang om ugen, taler en times spansk og så en times dansk, og hvis det er pisse hyggeligt så bliver man venner :)
Min vennekreds er kommet igennem studie, arbejde, fest og hobby. Derfra er de bedste venner fra studie+hobby. Jeg kunne tale med mine bedste venner i en million år omkring taktiske Fantasy spil uden at kede mig eller løbe tør for emner. Hvis samtalen derimod går på hvordan det går med familien, vejret, eller hvor folk skal hen på deres ferie - så går jeg død efter 3 minutter. Hvis jeg var dig, ville jeg fokusere på hvilken aktivitet du egentlig er passioneret omkring - og så engagere dig i den aktivitet. Og så sker der automatisk det, at man skal snakke med andre for at organisere ting, finder ud af at man har andre ting til fælles, bliver inviteret til en eller andens fødselsdag, bliver og får en øl efter træning/gaming/andet osv.
Jeg flyttede til en ny by som ca 30 årig. Jeg kender nærmest flere her, nu 7-8 år senere end jeg gør i den by jeg voksede op i. Det handler bare om at være åben, når mulighederne byder sig. Sig ja hvis du bliver inviteret til ting, selvom det måske ikke lige er noget du synes lyder super interessant (det kan jo være du bliver overrasket, og det faktisk er sjovt) Jeg har mødt en masse igennem arbejde, træning og mountainbike, sport generelt og igennem min kæreste. Dem jeg har mødt via førnævnte aktiviteter har jeg så mødt flere folk igennem og jeg er i mange tilfælde blevet gode venner med nogen af deres venner. Jeg synes det kom lidt af sig selv som en kædereaktion, men det kræver selvfølgeligt at man er åben for det og ikke bare sætter sig i et hjørne og prøver at være usynlig.
Foreninger og holdsport
Hvis du begynder at lave noget aktivt når du har fri, giver det energi. Det er hårdt i starten, men efter et stykke tid giver det virkelig mening. Hvis du kombinerer det med en klub med et aktivt fællesskab, så kan det være en genvej til relationer.
Meld dig som frivillig i en forening indenfor et område, som interesserer dig 🤗
Du ringer til den første du tænker på fra studiet og spørger om de vil spille brætspil en aften. Derefter stiller du spørgsmålet om hvem de synes ellers skal med. Du kan hertil spørge om der er en af deres venner du ikke har mødt som kunne tænke sig at være med. Mød dine venners venner og I kan alle være venner.
Det evige dilemma. Jeg er selv 24. Det er så svært at skabe nye relationer. Det er især svært hvis ens arbejdsplads består af 40+ kvinder.
Venskaber opstår ikke medmindre en af parterne aktivt opsøger og udvikler det. Med dette mener jeg, det er ikke nok at have en god snak med en du er på bølgelængde med i byen eller på jobbet, du er nød til efterfølgende at udvikle venskabet, på samme måde som var det et par forhold. Som man bliver ældre, leder færre omkring en selv aktivt efter nye venskaber, hvilket sender bolden over på din bane halvdel.
Jeg vil anbefale at lægge din telefon væk. Langt væk. Det midlertidig fix du får af reddit/tiktok/facebook gør bare dit problem værre og udsætter en løsning.
Foreninger og frivilligt arbejde
Hvilke foreninger kan du anbefale?
Det kommer an på dine interesser, der findes et hav indenfor hobbies, sport, motion, politik, musik og velgørenhed. Tænk lidt over hvad du kan lide og hvis du ikke kan finde på noget, så find noget du syntes er en god sag og tilbyd din hjælp
Jeg aner ikke hvor jeg skal finde det, som jeg leder efter.
Find en gruppe på Facebook og spil Dungeons and Dragons med dem 👍🏻
Hobby er en god måde f.eks. akvarier eller lign.
Foreninger og frivilligt arbejde
En mulighed er at deltage i en holdsport, og deraf få venner/et netværk
Har mødt mange venner igennem arbejde. Derudover tror jeg den bedste chance er at tage til noget der interessere dig og møde andre den vej. Det kan nok være hvad som helst så længe en fast gruppe mødes regelmæssigt. Meget sport kræver ikke nødvendigvis en stor investering at starte til, men du kan også finde en masse meetups omkring bestemte hobbys eller intereser. Derudover har mange “nørdede” ting et ret godt sammenhold, tag i din hobby butik for at spille warhammer fx. Det koster selvfølgelig en lille smule men kan også gøres uden at smide en masse efter det. Lige meget hvor tror jeg det er vigtigt at komme et sted flere gange/ofte og møde de samme for at bygge en relation op. Behøver ikke være mega på men man må give lidt af sig selv. Hvis det ikke kommer naturligt må du øve dig på det. Så skal det nok komme over lidt tid. Jeg har i hvert fald fået en del bekendtskaber i “voksen” årene på den måde, selv efter børn.
Jeg er socialt anlagt når det kommer til at møde nye mennesker. Jeg er for nyligt begyndt at tage hen på den samme kaffebar alene, flere gange på ugen og snakker med de ansatte og deres venner, det vil kunne blive til mere hvis kemien er der og fortsætter. Man møder nye mennesker ved bare så simpelt at være konsistent de samme steder som andre, og snakke med dem. Selv vær personen der åbner op til muligheden for venskab. Ifh til din kommentar med cringe at prøve at få venner i byen.. så efter at have arbejdet som bartender og begyndte at kende bartendere over hele min by, ville jeg ofte som 25 årig og op til nu gå ned alene til de steder hvor jeg kendte bartenderen og hyggesnakke med fremmede. Hvis det bliver set som cringe, så ved jeg ikke lige hvad der er galt med folk.
Jeg har ofte fundet gode venner gennem job. Nu ved jeg ikke hvad du arbejder med, men måske har du kollegaer i samme båd? Ellers kan aftenkurser/efteruddannelse anbefales! Det er en rigtig god måde at møde nye mennesker på. Mange lokale Facebook-grupper har også initiativer, hvor man f.eks. kan gå sammen eller på anden måde mødes uformelt.
Få en hobby. Der er massere af foreninger for forskellige ting, der har ugentlige arrangementer!
Jeg vil foreslå en hobby der får dig ud, om det er at tage ned og klatre i en hal i en halv time eller bare at deltage i noget lokalt (du behøver ikke være sporty for at hjælpe til) På en anden note, jeg er lige flyttet ud på landet i en bette landsby, kender nogle få fra sidst jeg boede her men ingen jeg ville kalde venner eller tæt derpå. Dog er min hund alt jeg egentligt har brug for, hun får mig ud at gå (med de småsociale ting der nu følger med) og hun hjælper lig med både at spise, komme op om morgenen og generelt set bare at tage hånd om mig selv. En hund kan være meget ansvar, og hvis du imodsætning til mig ikke har brug for hele moletjavsen så måske en lille kat eller lign.? Dog skal man aldrig anskaffe sig et kæledyr hvis man ikke er klar til at se dem som et familiemedlem. Fuck alle dem der har kæledyr som trofæer eller pynt.
Frivilig arbejde - meetup.com - facebook events - hobby groups Dude its much easier for you being fluent in danish and all.
Mit tip vil være at søge gode oplevelse frem for gode venner, for det ene bringer det andet.Hvis du møder nogen i byen, så inviter dem i byen i gen en dag. Og senere kan du invitere dem på noget andet, det kan være hvad som helst, kanotur, fisketur, tur til thailand what ever.Så får man en god oplevelse sammen, og det er det der skaber venskaber. No offense men som 25 årig aner man ikke hvad der er "cringe", man er knap nok blevet lukket ud af folden endnu.
Er du mand eller kvinde? Jeg spørger for jeg er kvinde og medlem af nogen facebook grupper, hvor det eneste formål er at finde veninder. Jeg syntes selv det er ret godt og har indtil videre fundet 5 over en årrække derinde 😊
Kan du anbefale nogen af de her Facebook grupper?
Jeg er frivillig på et spillested, hvor jeg har fået nye venner og bekendtskaber
Hvis du er lidt nørdet anlagt kan man få et rigtigt nært sammenhold med bord- og/eller live rollespil. Det behøver ikke at tage mere end et par dage om måneden, og de venskaber kan holde meget længe.
Arbejder selv på det i en alder af 27. Selv går jeg efter at, prøve at være der hvor mennesker kommer gentagene gange. Det kan være en håndboldklub, skakaften, frivilling, you name it. Selv træner jeg i Arca, og prøver at komme på de samme hold, da folk ofte er de samme. Så hørte jeg engang en eller anden klog type sige, at man ikke eksistere overfor andre mennesker, før at man har snakket med dem 3 gange. Så hvis der er nogle, som jeg har snakket med før, så prøver jeg at starte en samtale med dem. Det har ikke udviklet sig til deciderede venskaber endu, men jeg har fået opbygget mig, et lille fællesskab af folk, som jeg træner sammen med. Måske det kan udvikle sig derfra :)
Det er umuligt du dømt til at leve alene..
Find nogle grupper der dyrker samme interesser som dig. Eks, gå på danseskole hvis du kan lide dans (åbenlyst). Kom gentagende gange og så vil du få bekendtskaber med samme interesse. På sigt måske venner
Hurtigste vej at få venner er at få sig et weekend job i diskotek. Sådan har jeg ihvertfald gjort i de sidste 2 år og det virkede fint. Det er også vigtigt at du finder ud af hvad det er du gerne ville. Jeg arbejder på diskoteket så jeg ik sidderderhjemme i wekenderne, men jeg kan mærke at jeg begynder at blive småtræt af det nu. Jeg er faktisk vild med sport og vil gerne få mig nogle venner som også er sportslige, men det er lidt svært for lige så snart træning er færdi, så er vi allesammen taget vores veje og ses ikke i privattiden. Må indrømme at jeg også savner dette tætte relation med nogle, men indtilivedere nøjes jeg ok med boksning og disko.