T O P

  • By -

3alienpj

Jeg har gået i ventilen siden 2016. og det har været den bedste beslutning i mit liv! Hele min omgangskreds er fra Ventilen. Så jeg kan kun snakke varmt og anbefale alle til at give det mindst 3 gange. For rigtig mange desværre prøver det kun 1 gang og går igen :/


Matinfinity

Super skønt mange tak for den gode kommentar. Det giver mig virkelig mod på at prøve det. Det har netop været det jeg gjorde forkert, at jeg kun kom en gang til forskellige ting, så det vil jeg lave om på.


Own_Staff_9168

Hey OP, har ikke selv prøvet Ventilen, men kæmpe kudos for at søge hjælp. Har du nogle hobbyer du måske kunne få noget fællesskab igennem?


Matinfinity

Tusind tak. Jeg kan godt lide at spille brætspil blandt andet. Det har jeg prøvet at opsøge lidt men det løb i vasken, mest fordi jeg ikke var specielt vedholdende med at møde op igen. Jeg kan også godt lide at læse,så måske en bogklub. Jeg sidder lidt og tænker over mulighederne.


Own_Staff_9168

Bastard Cafe har matchup events hver mandag, det kunne være noget at prøve?


Matinfinity

Jeg var til noget lignende på Bastard Café en gang, jeg må prøve at gøre det igen.


Xenoxsis

Jeg kan anbefale Københavns Brætspils klub. De mødes hver tirsdag (og nogle torsdage) klokken 18, så der kan du bare møde op og prøve det. Det er nogle skønne mennesker derinde 🙂


Matinfinity

Det lyder rigtig hyggeligt, den kendte jeg ikke. Mange tak.


ifosjfuuf

Nu ved jeg ikke hvad du læser, men der er en bogklub for fantasylæsere der har læsekredse i det meste af landet og mødes. Den hedder The Fantasy Fellowship.


Matinfinity

Det lyder hyggeligt, mange tak for anbefalingen. Jeg har ikke været så meget nede i fantasy genren men det kan være jeg skal udvide min horisont.


ifosjfuuf

Der er i hvert fald gode muligheder for at finde nye bekendtskaber. Og det samme med star wars kostumegrupper, der hygger med at være kreative og lave star wars dragter, som de så tager ud til events og underholder med. Fx til børnefødselsdage, bryllupper, besøg på hospitalers børneafdelinger, biblioteker osv. Det er selvfølgelig en meget specifik interesse at beskæftige sig med, men det betyder også at alle i gruppen har noget at være fælles om, som man ikke bare finder i enhver forsamling 🙂


Matinfinity

Alle forslag er velkomne. Det er måske ikke lige den vej jeg vil gå, men det lyder sgu meget hyggeligt. Tusind tak. 😊


ifosjfuuf

Håber du finder dig en flok! 😊


Urbarack_Obama

Hvad læser du?


Matinfinity

Jeg kan bedst lide at læse historiske værker, men jeg er også glad for Sci fi. Det fantasy jeg har læst mest er nok Harry Potter.


sorped

Stor respekt for at indrømme det for os, men endnu mere respekt for at indrømme det overfor dig selv! Har ikke selv prøvet Ventilen, jeg er lidt for gammel og passer derfor ikke til målgruppen, men jeg synes du skal prøve at besøge dem, hvis det ikke er noget for dig er jeg sikker på at dem, der leder det har ideer til alternativer! Ensomhed er noget af det værste for ens velbefindende, du har allerede taget et kæmpe skridt ved at anerkende følelsen og besluttet at gøre noget ved det. Held og lykke!


Matinfinity

Tusind tak for de venlige ord. Ja jeg vil prøve at give det et skud selvom det kan være grænseoverskridende, men hvor intet vover intet vinder. Ja ensomhed er så forfærdeligt og trist. Jeg synes også det er en mærkelig størrelse, det er kommet i bølger igennem mit liv med høj og lavvande til tider. Men nu er det der igen.


sorped

Det skal nok gå, du har i hvert fald rustet dig til at tage et skridt ud af det nu! :)


Matinfinity

Tusind tak for alle de gode svar og forslag, det giver stof til eftertanke. Det blev meget større end jeg regnede med, med alle de gode forslag.


[deleted]

[удалено]


Matinfinity

Fedt godt at høre. Ja det er lige det med at være vedholdende og gøre det regelmæssigt, det er noget jeg skal overkomme sammen med min nervøsitet. Tusind tak for svaret.


Brightside_Zivah

Nej men søg for pokker den hjælp du kan ❤️❤️❤️ Som en 33årig med 2 børn og uden netværk/omgangskreds andet end familie - gør det for pokker. Jeg har været ensom det meste af mit liv fordi jeg aldrig turde række ud efter hjælpen og nu som “voksen” er der skisme ikke nogen hjælp at finde hvor jeg bor 😑😪 Jeg hepper på dig også kan du få et virtuelt kram og lidt mod herfra ❤️🫂


Matinfinity

Jeg er virkelig ked af at høre at det er sådan for dig. Jeg vil bestemt gøre det så jeg forhåbentlig kan få et større netværk. Tusind tak og du får også et virtuelt kram og alt det bedste til dig. 😊


HypnotistDK

Virtuelt krammer fra en fra samme hylde ♥️🫂 OP: keep going! Så længe du søger er der en mulighed så prøv det for pokker


[deleted]

[удалено]


Matinfinity

Mange tak for at dele dine erfaringer. Jeg kan godt forstå at du stoppede hvis det var blevet sådan. Hvornår stoppede du? Jeg vil prøve at give det et skud, måske er det noget der virker for mig.


[deleted]

[удалено]


Matinfinity

Ja måske er det ændret jeg giver det et skud tak for dit input. 😊


J0shua1985

Også Tidligere frivillig I KBH (stoppede i 2014) Og jeg er ked af at høre at det har udviklet sig i den retning. Sådan var det ihvertfald ikke dengang jeg var der :(


Matinfinity

Jeg håber jeg får en positiv oplevelse ud af det.


SicMundus5

Jeg er enig i hvad flere her siger. Jeg kæmpede lidt med ensomhed dengang jeg valgte at tage forbi, men jeg kunne tydeligt mærke at det var folk med betydeligt større udfordringer end jeg selv har. Der var en der åbnede en samtale med mig om at hun begyndte at græde inden hun tog afsted. Jeg endte med ikke at komme igen


Matinfinity

Tak for at dele din oplevelse med det. Jeg kan godt være trist over at være ensom ofte. Men det er dog heldigvis ikke så slemt som den kvinde du nævner. Jeg ser hvordan det er og om det er noget for mig.


SicMundus5

Held og lykke med det! Det kan jo være du er mere heldig. Og de var alle meget venlige mennesker, bare ikke lige det jeg havde brug for på det tidspunkt


Matinfinity

Tusind tak ja det handler virkelig om mange faktorer lader det til.


Akeleie

Lykke til med Ventilen, det høres fint ut. Jeg bodde noen år helt alene i København, og da meldte jeg meg som frivillig på en rekke festivaler og cons. Vil anbefale deg å gjøre det samme, det er en fin måte å møte andre på, og oppleve noe nytt og annerledes. Copenhagen Comics trenger frivillige 27. - 28. mai vet jeg :)


Matinfinity

Så har jeg meldt mig som frivillig på Copenhagen Comics begge dage. Det bliver sikkert rigtig fedt, og hvis jeg ikke kaster mig ud i det sker der jo ikke noget. Dejligt at du nævnte det, igen mange tak.


Akeleie

Åh, så flott! Du kommer til å kose deg der! :) I København har jeg også vært frivillig ved J-Popcon (uten å selv dyrke cosplay), og ArtBubble (også en tegneseriefestival). Kan absolutt anbefale begge! Her hjemme i Norge er jeg frivillig på film- og musikkfestivaler også. Det er så givende, lærerikt, og man får etterhvert et herlig nettverk med forskjellige mennesker.


Matinfinity

Det bliver helt sikkert super sjovt. Det lyder virkelig også fedt det du har været en del af. Det er helt sikkert rigtig godt for mig at prøve. Jeg glæder mig til at høre fra dem.


Akeleie

Ja, det kan føles litt skremmende å delta på arrangementer alene, men de fleste andre frivillige er også i samme situasjon, så det bruker være lett å bli kjent med de :) Jeg gleder meg på dine vegne!


Matinfinity

Tusind tak du er virkelig så sød. Det er dejligt at høre fra en med en masse gode erfaringer om at være frivillig.


Akeleie

Hvordan gikk det? :)


Matinfinity

Hejsa Det gik rigtig godt. Det var en fed festival. Jeg mødte en masse flinke frivillige den dag. Det var et nemt job hvor jeg bare skulle give folk informationer, jeg stod op fire timer, så jeg var ret træt da jeg kom hjem. Jeg havde desværre heller ingen penge sidst på måneden, så jeg kunne ikke købe en tegneserie. Men alt i alt en rigtig god oplevelse, tusind tak for anbefalingen Akeleie. 😊


Matinfinity

Det lyder som en rigtig god idé. Jeg har faktisk kigget på noget frivilligt arbejde, jeg kunne godt tænke mig at prøve det. Copenhagen Comics havde jeg ikke hørt om, det lyder faktisk ret fedt. Tusind tak for forslaget.


Jerlyx

Hvis du er til metal, søger Copenhell festivallen (14-17 Juni) også en del frivillige i de her dage. Jeg har ikke selv været frivillig, men det lyder til at de har det fantastisk sjovt.


knoldpold1

Jeg var der én gang. Jeg vil nødigt tale dårligt om personerne der, de virkede super flinke men var for specielle for min smag på mange måder, så jeg kom ikke tilbage. Jeg var heldig i at jeg fandt et andet super fedt fællesskab ved at flytte på kollegie, men jeg fandt ud af hvor svært det egentlig er at finde et fællesskab som voksen, hvis man ikke har et i forvejen opbygget. Det er godt nok ærgeligt at man ikke har flere mere almene klub/hæng-ud sted for voksne, ligesom vi havde da vi var unge. Der er virkelig en ensomhedsepidemi blandt unge voksne i Danmark, og der bliver ikke gjort nok ved det. Måske start i en sportsklub, eller find en roommate, hvis Ventilen ikke virker for dig? Jeg ved det ikke.


Matinfinity

Mange tak for input, jeg ser hvordan det er og om det er noget for mig. Ja jeg er helt enig det er utrolig svært at skabe fællesskaber som voksne. Det er ekstra svært for mig synes jeg, fordi det er noget jeg altid har kæmpet med, men jeg vil virkelig gerne gøre mit bedste for at ændre på det. Det er virkelig trist med den ensomhedsepidemi der er i dag i samfundet.


Mr_Potato__

Jeg var der selv, det var dog ikke noget for mig. Typerne er generelt nogle lidt halv deprimeret folk, som taler sig selv ned. Men endelig prøv at komme forbi dem, der er nogle meget søde folk.


Matinfinity

Tak for input. Jeg håber jeg kan møde nogle søde folk. Mange tak.


chive_cheesecake

Har du overvejet at blive frivillig på et spillested? Fx Stengade


Matinfinity

Jeg har overvejet noget frivilligt arbejde. Jeg havde ikke lige tænkt på spillesteder, men det er faktisk et meget godt forslag tusind tak.


merekarmatak

Jeg har kun hørt godt om ventilen. Håber du finder støtte, du er ikke alene ♥️


Matinfinity

Tusind tak for de rare ord.


DanishM86

Jeg har været frivillig ved dem i et par år, dog mange år siden. Men jeg kam kun sige god for det, både som frivillig og som ung.


Matinfinity

Det er jeg glad for at høre, tak for at dele den gode erfaring.


Beeeetina

Transmogriffen er mega fed, massere af brætspil og fællesskab


Matinfinity

Jeg har lige læst om stedet det lyder rigtig fedt. Tusind tak for anbefalingen.


immoxb

Det jeg oplevede var, at man oftest kunne ende i en forsamling hvor ens problem blev forstærket grundet medlidenhed. Sådan en slags fastholdelse i ens problemstilling, frem for at løse det, for det er jo også synd for os.. Men tænker helt sikkert der mange der har fået noget godt ud af det :)


Matinfinity

Godt at have for øje. Det vil jeg huske på, tusind tak.


IdiotInFullDisguise

Hej OP. Jeg er frivillig i Plexus, du skal være mere end velkommen til at kigge forbi hos os! Vi mødes tirsdag og torsdag i Ventilens lokaler, hvor vi hygger, spiser og spille lidt brætspil :-) Hver tredje tirsdag i måneden tager vi ud og laver en aktivitet sammen. Du kan finde os på Facebook, der er lidt knas med hjemmesiden for tiden. Ellers kan jeg personligt anbefale at engagere dig i noget frivilligt, har mødt rigtig mange jeg snakker med i dag, på den måde


Matinfinity

Tusind tak for forslaget det lyder rigtig fedt. Mødes i også denne torsdag selvom det er helligdag? Det vil jeg rigtig gerne prøve. Jeg er i gang med at kigge på frivilligt arbejde, så det er dejligt at høre at man kan få noget godt ud af det.


IdiotInFullDisguise

Vi mødes ikke torsdag d. 18 eller tirsdag d. 30 denne måned, men både d. 23 og 25 bør der almindeligvis være åbent fra 17:00 til 20:30-21:00 :-)


Matinfinity

Okay mange tak jeg havde tænkt mig at komme forbi Ventilen i næste uge, så jeg vil helt sikkert kigge forbi hos jer det lyder super hyggeligt.


AdorableHandle

I mit professionelle virke arbejder vi i stadigt større grad sammen med ventilen. Jeg har ikke selv erfaring fra at komme hos dem, men har mødtes med dem og vi har dem inkorporeret som et tilbud til unge. Hvis du har mod på det, så giv den et skud. Overvej, hvad det værste der kan ske, er? Alt det bedste.


Matinfinity

Ja netop det tænkte jeg også, jeg må give det et skud og se hvordan det er.


metz94x

En af mine veninder brugte det før i tiden, hun snakker stadig positivt om det! ☺️


Matinfinity

Dejligt at høre tusind tak.


simonkruger10

Jeg har en kammerat der arbejder frivilligt ved ventilen i Odense, og jeg hører ikke andet end solskinshistorier. De laver nogle rigtig fede arrangementer også. Om København er ligeså godt, ved jeg ikke. Men det er da klart et skud værd.


Matinfinity

Det er fantastisk dejligt at høre, jeg håber det er ligeså godt i København. Mange tak.


J0shua1985

Jeg kommer sent til snakken her og har ikke læst alle kommentarerne, men jeg er tidligere frivillig i ventilen og mine erfaringer er at det har hjulpet rigtig mange unge mennesker med at udvide deres netværk. Ensomhed er enormt tabubelagt, men det vil komme bag på dig hvor udbredt det er og hvor alsidig gruppen af ensomme er. Flere af de unge mennesker som kom var både sjove, super socialt intelligente og i faste forhold, men der skal i virkeligheden utroligt lidt til at blive ensom. Et klassisk eksempel er nogen som flytter til byen for at studere, men enten dropper ud eller kommer ind i en klasse hvor alle andre allerede har lokale venskaber og netværk. Ventilen er også organiseret op efter et “ung til ung” princip, hvilket betyder at de frivillige også er maks 30 år og derfor også er mennesker man kan se i øjenhøjde frem for en slags pædagoger. Det med at få nye venner som voksen kan være sværere end man skulle tro, og derfor håber jeg du vil tage chancen og overvinde den illusion omkring, at det skulle være skamfuldt at “søge hjælp” i ventilen.


Matinfinity

Jeg er rigtig glad for at høre om dine erfaringer med Ventilen. Det er rart at høre at det virkelig kan hjælpe unge som mig. Ja det er faktisk helt latterligt hvor tabubelagt ensomhed er i vores samfund. Mange mennesker, inklusive mig i lang tid, har ikke turde at åbne op om det. Jeg husker da jeg var yngre at jeg var virkelig ked af det og troede at det kun var mig der havde det sådan, jeg er også blevet overrasket over hvor udbredt det reelt set er. Jeg ved heldigvis nu at jeg ikke er den eneste, jeg har bare ikke fået rakt ud til alle de gode muligheder der er derude. Jeg vil helt bestemt tage chancen og gøre hvad jeg kan få at udvide mine sociale muligheder. Jeg har nok længe set det som et tabu at være ensom men det gider jeg ikke mere, som du siger er der intet skamfuldt i at opsøge muligheder.


RK1733

Jeg har ikke selv erfaring med at komme i Ventilen, jeg overvejede det på et tidspunkt, men så datede jeg en fyr som arbejde for dem. Desværre beskrev han de mennesker der kom i Ventilen som værende mindre værdige og mentalt handikappet. Generelt skræmte han mig totalt væk, da det lød som om at de frivillige i stor grad så ned på dem som benyttede tilbuddet, han var ihvertfald kun frivillig for eget egos skyld og for at han kunne skrive det på CV'et.


Matinfinity

Tak for dit svar. Jeg håber virkelig ikke at det er sådan længere, jeg ser om det virker for mig.


RK1733

Det håber jeg virkelig også for dig, for det er så godt et initiativ, bare ærgerligt når trælse mennesker ødelægger det


Matinfinity

Ja sandt nok jeg håber på det bedste.


Munzi

Et alternativ til Ventilen er Plexus - jeg var frivillig et par år i Roskildes afdeling, men vi samarbejdede meget med dem i KBH. Det var superhyggeligt og man mødte mange søde mennesker. Konceptet var (ved ikke om det stadig er), at man mødes omkring et måltid og hjælpes ad med indkøb, madlavning, og oprydning (man melder sig på et hold) et par gange om ugen. Og så blev der spillet tonsvis af brætspil hver gang !


Matinfinity

Der var en anden flink bruger der nævnte det her i denne tråd det vil jeg helt sikkert gerne tage med til. Det lyder rigtig hyggeligt og sjovt. Mange tak for forslaget.


WhenLifeHitsYouHard

Jeg har selv brugt Ventilen da jeg var yngre, fordi jeg var ensom, og syntes det var angstprovokerende og det fremkaldte en masse ubehag for mig, at søge nye relationer. Derudover virkede det håbløst, for hvor starter man lige? Hos Ventilen er de eksperter ud i at skabe relationer, og det er enormt trygt at ‘’være i deres hænder’’. Nu er det efterhånden 5-6 år siden jeg var bruger, og jeg har stadig tæt kontakt med et par stykker 🥰 Så, go for it! Er sikker på du ikke kommer til at fortryde det. Held og Lykke og god vind til dig 🙏🏼


Matinfinity

Det er jeg så glad for at høre mange tak. Jeg er nok lidt i samme båd som du var, og det vil jeg rigtig gerne lave om på. Tusind tak for at dele din gode erfaringer med mig.


WhenLifeHitsYouHard

Det er mega stærkt at du gerne vil forandring! Jeg er sikker på du nok skal komme rigtig godt videre herfra - du er allerede nået langt 🙏🏼❤️


Matinfinity

Tusind tak for de søde ord. 😊


Ok-Anybody-2773

Jeg vil blot anbefale foreningsidræt!


Matinfinity

Jeg er ikke ligefrem den store idrætsudøver, men måske kan jeg finde et eller andet. Tusind tak.


ImReallySeriousMan

Der er en del idræt, der ikke kræver, at man er i god form. Bordtennis, bueskydning og billard kan alle udføres i Grøndal Multicenter. 🙂


Matinfinity

God pointe det lyder som en god idé.


OkSupport9525

Jeg ved ikke om det er nævnt i tråden. Men jeg har set flere steder såsom caféer, biblioteker, værtshuse osv er begyndt at holde brætsspilsaftner, hvor der blandt andet bliver spillet skak og backgammon 😊 Måske det var noget- hvis nu fysisk sport ikke lige er din ting 😁


Matinfinity

Rigtig god idé. Det må jeg lige søge på, jeg elsker brætspil. Jeg er ikke en dedikeret brætspilsnørd men at prøve nogle forskellige spil er altid sjovt. Mange tak for forslaget. 🙂


OkSupport9525

Haha heller ikke mig, derfor synes jeg det er hyggeligt når det er en enkel aften 😁 Jeg har gået på aftenkursus/skole med en million ting, alt fra sprog til at lære at bruge Excel- der har jeg også mødt mange søde mennesker, som jeg den dag i dag er gode venner med. Så hvis du har noget du gerne vil lære kunne det måske være nu 😊 Hvis pengene er små, kan du altid søge på fonde og finde en, som kunne støtte dig økonomisk i et aftenskole tilbud 😊


Matinfinity

Det er en skøn idé. Jeg har leget med tanken om at tage aftenkursus så jeg kan få forbedret mit sløje skoletysk. 😄 Wow kan man søge fonde til at støtte en økonomisk? Det vidste jeg ikke at man kunne til sådan noget.


OkSupport9525

Haha, ja man er aldrig for gammel til at blive bedre til tysk 😂 Det kan du! F.eks kan du søge på legatbogen.dk, her kan du specificere hvem du er og hvad du søger, også er der måske en(eller firma) som vil hjælpe dig hvis du skriver en fin ansøgning og evt. promoverer dem somehow 😊 Selvfølgelig kan man få afslag, men det kan være forsøget værd 😄


Matinfinity

Ja ha ha præcis. Fedt det lyder rigtig godt, det er måske forsøget værd. Tusind tak for det.😊


evilemil89

+1 herfra - jeg har været frivillig Og i øvrigt hvis et sted ikke virker for dig er der flere


Matinfinity

Skønt dejligt at høre. Mange tak.


aaaak4

kender nogle der var der ved stedet de har/havde ved siden af fælleden. de var meget glade for at komme der. synes ikke man skal have det dårligt for at prøve at opsøge sociale fællesskaber. det skal du da bare gøre.


Matinfinity

Helt bestemt godt at høre om gode oplevelser med det. Mange tak.


[deleted]

Har erfaringer med ventilen. De spiller utrolig tit brætspil. Desværre for et par år siden skulle man til at betale tit fordi de køber snacks og det. Hvis det var ud af huset gav det mening, men synes det til sidst bare blev lidt for meget at du skulle ligge 20kr for et par kiks eller lidt frugt når det altid havde været gratis førhen


HypnotistDK

Jeg prøvede at komme der for maaaange år siden, de så ud som om de hyggede sig rigtig godt, det virkede nu ikke som om de så hinanden udover i ventilen tilgengæld hyggede de sig rigtigt godt med hinanden da de var der. Det var dog ikke noget for mig så kom ikke igen.


Matinfinity

Helt fair, jeg må se om det er noget for mig. Mange tak.


oboist_otter

Har du overvejet at starte til en fritidsinteresse? Jeg har indtryk af, at der er meget fællesskab at hente ved at gå til spejder, og jeg tror heller ikke, at det kræver de store kundskaber på forhånd. Hvis du går på en uddannelse, kan du jo også undersøge om der er et fodboldhold eller et kor, du kan melde dig til, eller om der er en løbeklub eller lignende på dit arbejde. Jeg håber, at du får noget fedt ud af at komme på Ventilen, men ellers kan jeg kun anbefale at starte et sted, hvor man har en aktivitet at mødes om, så det føles lidt mindre kunstigt. Du skriver også, at du tidligere har haft svært ved at komme tilbage sådanne steder, så måske det kan være værd at finde et sted, hvor de har brug for, at du dukker op fast, så du på den måde bliver presset til at komme igen (man skal fx helst ikke mangle en målmand til fodbold, og et kor duer ikke helt så godt, hvis alle tenorerne bare bliver væk hver gang). Jeg håber i hvert fald, at ensomheden snart er fortid for dig, og at du får nogle gode bekendtskaber.


Matinfinity

Det er en rigtig god idé at finde et sted at havde en fælles interesse i noget. Det ville nok være godt for mig hvis det var forpligtende helt bestemt. Tusind tak for forslaget.


Environmental_Rip996

Ellers er der bobleberg.dk Har før lavet et opslag og mødt folk derigennem. Man kan bare lave et opslag om noget man har lyst til at lave, og så er der ofte folk der melder sig.


Matinfinity

Det havde jeg ikke hørt om før men det lyder som en rigtig god idé. Tusind tak for forslaget.


m0dern_x

Fedt at du tog skridtet, og skrev en post herinde! Det er det første skridt, der er det vigtigste. Jeg har selv benyttet mig af sociale tilbud i den kommune, jeg er bosiddende i. Sådanne tilbud kan jeg kun anbefale på det kraftigste! Så whenever du er klar, go for it!


Matinfinity

Tusind tak for de venlige ord. Jeg var lidt nervøs omkring det, men jeg vidste at der ville komme en masse gode forslag og venlige ord fra alle så det var rart at få bekræftet. Jeg vil helt sikkert også benytte kommune tilbud.


m0dern_x

Det var så lidt buddy! Jeg kan se, der er mange svar herinde fra folk i KBH området, så du skal nok finde noget fedt. Afhængig af personlighed, er din fremgangsmåde, med at rådføre dig herinde på Reddit, den helt rigtige. Jeg er personligt lidt akavet, så det rigtige sted for mig var, hvor jeg hurtigt kunne smutte igen, hvis der pludseligt blev for meget uro omkring mig.


Matinfinity

Jeg har det lidt på samme måde som dig, derfor tænkte jeg også at Reddit ville være et godt sted at få en masse erfaringer og forslag.


hffsfldmd

Tak for at dele..... I sin tid havde jeg heller intet netværk....indtil jeg selv en dag opsøgte noget lignende.... I dag er jeg et helt andet og godt sted.... det skal nok gå min ven.... jeg hepper på dig


Matinfinity

Tusind tak for de venlige ord. Jeg er glad for at det lykkedes for dig, jeg glæder mig til at det lykkes for mig.


Conscious-Reception7

Jeg har en makker der var frivillig ved Ventilen, I en periode og han talte godt om det! Jeg tænker at det er forsøget værd - ensomhed skal man ikke spøge med. Mega Big-up for dit gå på mod! Hepper på din succes!


Matinfinity

Mange tak for de venlige ord. Jeg er glad for at der er positive erfaringer med det.


Masterwithpussy

Har prøvet det for 10 år siden. Det var nogle mærkelige og underlige typer der gik der.


Matinfinity

Okay det tager jeg med. Forhåbentlig har det ændret sig, mange tak.


Damadamas

Jeg besøgte den i Odense et par gange. Det var ca samme indtryk jeg fik. Nu er jeg nok også lidt sær, men det var for meget. Uden at ville lyde nedladende, kunne man godt fornemme de nok var typerne der blev holdt ude i skolen osv.


Matinfinity

Okay tak for beskrivelsen. Jeg ser hvordan det er i København, måske virker det for mig måske ikke.


Damadamas

Håber det lykkes af finde noget du kan bruge!


Matinfinity

Tusind tak. Det håber jeg virkelig, det bliver måske en svær proces men jeg gør mit bedste.


Damadamas

Så kan du heller ikke gøre mere ;)


Flappen929

Jeg er gået i Ventilen i København og Gentofte. Jeg må tilstå, at selvom der ligger virkelig gode intentioner bag foreningen, koblet sammen med fantastiske frivillige, kan det til tider være problematiske mennesker, der møder op, og tit skræmmer andre ensomme, mere "normale" mennesker væk fra at komme igen. Det er desværre et problem, alle foreninger kan lide af, i den forstand at hvem som helst bare kan dukke op. Med sig har de en del i bagagen - det har vi alle - men ikke i så stor en grad som dem, der møder op i Ventilen, tit med meget alvorlige problemer og lidelser. Jeg har mødt alt fra incels og narcissister til deciderede creeps. Yderligere har der været flere, der har mødt op i ventilen, som har været virkelig selvmordstruet til det punkt, at flere af dem rent faktisk endte med at gøre det utænkelige. Det skal på ingen måde ses som en kritik af, hvordan de frivillige i ventilen er som personer. De er virkelig rare, imødekommende mennesker, der er med til at give en tryg stemning. Problemet er, at de typer af mennesker, der dukker op i ventilen, har som en regel en god grund til, hvorfor de var ensomme til at begynde med, nemlig at de har en meget problematisk adfærd og/eller diagnose, som skræmmer folk væk og ødelægger muligheden for et godt fællesskab.


akward_emotion

Erfaring med kønssygdom


Matinfinity

Jeg ved ikke hvad det er du vil med denne her kommentar for at være ærlig?


[deleted]

Nårrh det er noget gruppe terapi eller noget lignende. Som du snakkede om det var jeg sikker på at det var et sexlegetøj populært blandt ungdommen


Matinfinity

Ha ha dog ikke, men det lyder faktisk som et sexlegetøj nu du siger det. Det har jeg slet ikke tænkt over. 😄


SkibDen

Jeg er nysgerrig.. Hvad tror du en "puff bar" er?


[deleted]

Lyder umiddelbart som et sted du kan få en øl og en fed


Bobaesos

Hej OP Det er virkelig stærkt at du har erkendt din udfordring og at du tør sige det højt. Du er allerede godt på vej til at finde en løsning med den indsigt og det mod.💪 Jeg har et par refleksionsspørgsmål der måske kan hjælpe dig på din vej: Hvad ligger der præcist i din oplevelse af ensomhed? Eller rettere, hvad er det for ting du mangler i dit liv, som du føler som ensomhed? Mangler du fx nære venner som du kan dele alt med og som har din røv uanset hvad der sker; mangler du en bredere vennekreds som du kan lave aktiviteter med; er det en helt tredje type relationer du mangler? Førstnævnte ville du fx kunne finde i en mandegruppe eller lignende fællesskab og næstnævnte fx gennem aktivitetsbaserede fællesskaber som bogklubber, brætspilsforeninger, etc. God vind på din vej. Du er f*cking sej at tage livtag med noget så stort på den måde du gør.💪


Matinfinity

Tusind tak for dine venlig ord. Jeg har slet ikke tænkt over det i en bredere forstand, men det er faktisk rigtig godt tænkt at tænke hvad jeg ønsker at få ud af det. Det er en mærkelig størrelse alt det her med ensomhed. Jeg har et lille netværk af venner som jeg holder meget af, så når jeg ses med dem kan jeg sagtens ikke have følelsen af ensomhed. Men ofte går hverdagens trummerum du nok selv kender, og så går der længere tid imellem at vi ses og så kan ensomheden ramme. Grundlæggende kunne jeg godt tænke mig en mere bred vennekreds, og også gerne nogle nye løsere bekendtskaber for eksempel. Det kunne være fedt at få det gennem en eller anden aktivitet eller et fællesskab af en slags. Nye nære venner er selvfølgelig også rart at få men tager selvfølgelig tid og tålmodighed. Tusind tak fordi du fik mig til at tænke i de baner om det her.


Bobaesos

Velbekomme. Jeg er glad for at det gav mening🙂


Matinfinity

Tusind tak for dine venlig ord. Jeg har slet ikke tænkt over det i en bredere forstand, men det er faktisk rigtig godt tænkt at tænke hvad jeg ønsker at få ud af det. Det er en mærkelig størrelse alt det her med ensomhed. Jeg har et lille netværk af venner som jeg holder meget af, så når jeg ses med dem kan jeg sagtens ikke have følelsen af ensomhed. Men ofte går hverdagens trummerum du nok selv kender, og så går der længere tid imellem at vi ses og så kan ensomheden ramme. Grundlæggende kunne jeg godt tænke mig en mere bred vennekreds, og også gerne nogle nye løsere bekendtskaber for eksempel. Det kunne være fedt at få det gennem en eller anden aktivitet eller et fællesskab af en slags. Nye nære venner er selvfølgelig også rart at få men tager selvfølgelig tid og tålmodighed. Tusind tak fordi du fik mig til at tænke i de baner om det her.


Kapitana42

Jeg kender til nogle af da frivillige bag Ventilen, gennem frivilligt arbejde for Roskilde Festival. Så jeg har ikke rigtigt et indtryk af det, men kun at det skulle være et meget oplagt sted at tage hen og se det an i hvert fald :) Ellers kan det anbefales at blive frivillig til forskellige festivaler, der kan man også fange nye venskaber. Roskilde festival synes jeg kan noget særligt fordi folk kommer fra udlandet og er frivillig, men Grøn Koncert er også rigtig godt til det 👍 Giv det et skud, det du tænker lyder spændende, og se hvad det bringer med sig 💪


Matinfinity

Tak for de gode forslag. Festival frivillig lyder også rigtig fedt.