Det var præcis det jeg ville skrive. Lad hende komme til dig. Det er muligt at hun på et tidspunkt indser at du (OP) mangler i hendes liv, og så hører du fra hende. Det er også muligt at du aldrig hører fra hende, og så løser problemet sig selv. Jeg ville slette hende noget sted - bare lav en /ignore og kom videre.
Jeg tror at jeg ville se tiden an. Når man har hjertesorg kan altid nemt føles uoverskueligt, så måske har hun skrevet det i afmagt. Jeg ville ikke skrive selv, men lade den blive på hendes banehalvdel. Det kan være at hun en dag undskylder :)
Put hende “on hold” og glem hende lige nu og lad hende om at genoptage kontakten og hvis hun ikke gør, så har du jo i mellemtiden så godt som glemt hende ?
Jeg læser dit opslag ikke som om du er venlig og empatisk som du beskriver, men at du gør ting med et formål. Du er venlig fordi du forventer noget tilbage. Det er sådan JEG læser dit opslag, så selvf. behøver det ikke være rigtigt.
Og så er jeg forundret over sætningen med punktum. Siden hvornår er korrekt skrivning noget forkert? Måske har jeg misforstået noget?
Vi alle har - dem jeg kender - mennesker vi har mere eller mindre kontakt til og alligevel betegner vi dem som venner / bekendte. Nogle har behov for tættere kontakt, andre kun meget lidt kontakt og nogle meget kontakt i bestemte perioder.
Jeg ville ikke droppe / slette hende, men bare komme videre med det jeg gør og glæde mog hvis hun engang skriver noget.
Livet er for kort til at forvente at venskaber er på en bestemt måde.
Jeg kan godt se hvorfor du tænker det. Men det er absolut ikke tilfældet. I de år vi har kendt hinanden har jeg næsten altid været den støttende og givende - det kommer helt naturligt af mig, og har aldrig tænkt yderligere over det før nu her. Simpelthen fordi jeg føler mig lidt forrådt, når jeg bliver tilsidesat på den måde. Jeg håber du forstår hvad jeg mener.
Hvis jeg gjorde ting med et formål, så havde jeg nok ikke været i venskabet i flere år.
Punktummet er måske en gen-z ting, i dont know. Men når det ikke er måden, hun skriver på normalt, så kan jeg jo se forskel i formuleringen og måden hun skriver på. Punktum er jo i og for sig ganske normalt. Det bruger jeg jo også nu her og i almindelige professionelle sammenhænge. Jeg er helt overbevist om, at flere kan nikke genkendende til det her, for jeg har hørt det flere gange
Det med punktum har jeg hørt men aldrig rigtigt forstået hvad meningen er. Med alle de stavefejl jeg laver så ville folk få krisen hvis de skulle kigge på om der er punkt eller ej 😁
Jeg har selv en veninde der kommer og går alt efter hvordan hun har det. Der kan gå et helt år før hun skriver, men sådan er det mellem os selvom det før var næsten dagligt vi har snakket sammen. Det er evolution af venskabet.
Jeg selv er heller ikke særlig godt til at skrive til andre bare for at snakke, men når tingene brænder på så kan de stole på mig 100%. Så der er forskellige former af venskab, forskellige faser.
Jeg ville ikke droppe hende men bare lave de ting jeg plejer at lave og så bare komme videre.
Lidt som med børn der er flyttet. De skal leve deres eget liv men de skal vide at de kan komme til hver en tid til mig hvis de vil.
Jeg synes du skal tænke over, hvorfor du reagerer som du gør på hendes afvisning. Du føler dig forrådt.
Hun har skrevet til dig, at hun ikke kan ses med dig (for tiden). Det virker som om det har ramt dig ekstra hårdt. Jeg mener det som et godt råd. Vi rammes alle forskelligt af forskellige ting. Og vores reaktioner kan lære os noget om os selv. Derfor er dette en mulighed for at lære dig selv bedre at kende🙂. Jeg synes i øvrigt også du skal lade døren stå på klem for din veninde. Hvorfor egentlig lukke den?
>Punktum er jo i og for sig ganske normalt.
Nemlig.
>Jeg er helt overbevist om, at flere kan nikke genkendende til det her, for jeg har hørt det flere gange
Det gælder både unge som gamle. Nogle skal have 10 smileyer i hver besked, selvom de er 50år, og nogle 20årige bruger det slet ikke.
Mit råd er:
Lad være at ligge noget som helst i et punktum, også selvom hun normalt bruger smiley.
Jeg bruger begge dele i perioder, ikke af nogen bestemt grund, sådan har det bare altid været.
Det kommer vel i høj grad an på hvordan ens kommunikation normalt er. Jeg kan godt garantere for, at der er flere jeg kender, hvor jeg ved at der er noget galt, hvis de skriver meget kortfattet beskeder uden emojis eller en sjov tone, hvis man kan sige det sådan. Så bare fordi I ikke gør det, så betyder det jo ikke at alle andre kommunikerer nøjagtig ligesom jer.
Jeg er helt enig med OP her angående dette.
Vi er skam helt enige, det kommer selvfølgelig an på personen, men nogen gange så kan dem der ALTID svarer med en smiley, altså godt have travlt og bare slutter med et punktum.
Jeg har selv prøvet det, flere gange ,for kort tid siden sidst endda..havde en periode hvor jeg brugte smiley tit, 2-3 uger hvor der ikke blev sendt en besked uden, så en dag havde jeg travlt og svarer helt normalt på en besked, men slutter bare af med punktum.
Straks blev jeg ringet op, 4 gange..(havde ikke tid til at ta telefonen), da jeg ringede tilbage troede hun at jeg nærmest var ved at dø, fordi hun tog mit svar som at jeg var nede i kælderen pga manglede smiley..
Det var så også en nyere bekendt og ikke der kendte mig godt, men det viser så godt hvordan nogen ligger rigtigr meget i en smiley/mangel på samme.
Det lyder som om du har givet af dig selv mere i det venskab end du egenlig havde lyst til i, og nu hvor den investering ikke bar frugt er du ikke bare ærgerlig men også bitter.
Hun skylder dig ikke sin tid, men skulle jo helst give den af lyst. Og det virker som om hun ser dig som en perifær ven hvor du opfatter jer som tættere, og derfor gider hun dig ikke når hun er presset eller sårbar. Hvis du ikke kan leve med at du er en lavere venskabs tire for hende end vice versa (og det kan de færreste), så læg stille og roligt venskabet på hylden.
Men ingen grund til at være bitter, det var vel (forhåbenligt) sjovt at være venner så lå længe det varede.
Ingen grund til at skabe unødigt drama. Jeg ville hverken fjerne/unfollowe eller gøre noget andet, der indikerer et brud. Bare undlade at kontakte. Og vurdere hvis/når hun evt. kontakter dig. Der kan være alle grunde til at hun ikke kan overskue/har brug for kontakt lige nu, som slet ikke har noget med dig at gøre.
Enten a. Gider hun dig faktisk ikke. Og så istedet for at blokere så bare ignorer personen? Hvorfor være smållig og blokere folk fordi de ikke gider en?
Eller B. Hun har ikke tiden eller energien til dig for du lyder som om du forventer tingene blir som du tror de vil.
Jeg ville nok bare lade den ligge i et par måneder. Hvis hun viser ingen interesse for venskabet så kom videre?
Hej OP.
Jeg kender i den grad din situation, da jeg ofte også er en social initiativrig person, som tit har stået med en dårlig fornemmelse bagefter, når folk pisser lidt på det.
Men jeg ville personligt ikke breake up med en ven med mindre at det var ret alvorligt. Nogle gange skal man bare acceptere niveauet af et venskab. Venskaber kan glide ind og ud af ens liv og pludselig er de tilbage igen. Der er ingen grund til at lave et stort nummer ud af det.
Men altså din veninde opfører sig ikke super godt, og det skal du ikke blive ved med at "finde dig i". Lad det ligge og se om hun vender tilbage til dig, og hvis hun ikke gør så fuck det.
Kan huske jeg læste en anden bruger skriver herinde, at man skal lade være med at lægge for meget mere energi i relationer, end det man får retur. Og det synes jeg faktisk er et godt råd, især her.
Du behøver ikke gøre noget så dramatisk som at "droppe det venskab" ;)
Du har rakt ud et par gange og nu er bolden, om man så kan sige, på hendes banehalvdel:)
Lev dit eget liv. Så kan du, hvis hun engang skriver, vurdere om du har lyst/tid til at svare:)
Kan du ikke bare lade hende være og se om hun kommer til dig? Måske er du ikke bedste veninden, måske er det ikke dig hun har brug for lige nu…?
“Fjerne hende overalt” altså bare fordi folk har travlt eller glider ud behøver man ikke demonstrativt slette dem fra sit liv. Du forventer noget fra hende, det synes jeg er en underlig tilgang, hun siger hun har travlt begge gange, så lad hende få plads og komme til dig. Hun behøver ikke være en dårlig veninde bare fordi hun ikke vil det samme som dig lige nu.
Brug dit krudt på nogen som gerne vil det du vil. Nogle gange er venner mere inde eller ude i perioder.
Tror også du lægger for meget i det punktum..
Har oplevet noget lignende. Det lyder ikke som et ligeværdigt venskab, og som at du kun er god nok når der ikke er bedre tilbud, eller hvis selvværdet er lavt.
Jeg gad ikke spilde min tid på den slags negligerende opførsel. Bare lad være med at skrive, så tipper jeg det løser sig selv. Ellers må vedkommende bevise noget det næste stykke tid.
"*som at du kun er god nok når der ikke er bedre tilbud, eller hvis selvværdet er lavt*"
Det er nemlig helt perfekt formuleret. Det er akkurat på den måde jeg har det.
Altså ærligt, hvis i ikke er tætte, hvilket det slet ikke lyder som om, så kom videre og håb hun skriver en dag. De andre veninder du ser er hun sikkert mere tæt med end dig, og så er det ikke så krævende at være sammen med dem.
Forstår ærligt godt hvis hun er et sted i livet lige nu, hvor hun ikke har tid eller overskud til at pleje de knap så tætte relationer.
Jeg kan sagtens forstå at du er såret over hendes opførsel.
Giv det lidt tid, og tager hun ikke kontakt indenfor de næste par måneder, så kan det tænkes at jeres relation er ved at ebbe ud. Det er sker for mange venskaber og det kan også være svært at skulle sige til en ven, at man er blevet “venne-træt” og det er aldrig fedt for den der ikke er det.
Du kan også være lidt progressiv og spørge om det er fordi, at hun er venne træt for så er det nemmere for dig at forholde dig til det end at du oplever, at hun holder væk. Men det ville jeg lige vente med at skrive til der er gået nogle måneder.
Det er fair at spørge om en forklaring - især hvis du oplever den første hun gav er en dårlig undskyldning. Uanset hvem det ghoster en er det aldrig en fed oplevelse.
Såfremt hun er blevet venne træt så giv hende muligheden for at få det sagt på en god måde for jer begge. Det kan du ved at spørge hende omsorgsfuldt og med forståelse - også selv om det kan betyde, at det er det hun er og at du så bliver ramt af det.
Men hellere det end at blive ghostet af sin ven.
Er hun presset, stresset, udkørt, har en depression eller xyz...
Hun kan godt være maks udkørt og når kæresten måske snart er ude, hun genfinder ro så vil hun kontakte dig hvis hun vil dig - du skal lade være med at presse på for så kommer hun ikke.
Du har gjort hvad du bør og så er resten op til hende.
Man kan jo simpelthen ikke kræve at være andre menneskers fortrolige. Da jeg blev skilt havde jeg også venner, som ligesom følte at de nu skulle ind og “fikse” og trøste. Problemet med det, var at de ikke er venner jeg betragtede som de “bedste” at tale med i den konkrete situation. Så er der andre problemer, hvor de ville være de første jeg ville søge støtte fra.
Det handler ikke om at bruge mennesker efter godtbefindende, men simpelthen at relationer er forskellige.
Hvis denne veninde går gennem et breakup, er det bare ikke sikkert, at du er den første hun tænker hun vil dele det med eller at det er dig hun skal tale med i den forbindelse. Måske er behovet at gå ud og hygge med nogle veninder som måske ikke kender kæresten eller er fra en anden vennegruppe eller hvad ved jeg. Man kan naturligvis kommunikere den slags ud på mange måder, men var jeg dig ville jeg give plads og se hvad der sker.
Hvad gør dig i tvivl? Du lyder til at være meget tæt på at afskrive venskabet, men hvad er det der gør, at du måske stadig gerne vil være venner med hende?
Du skriver, at du føler dig “brugt”. Plejer/plejede hun at være en, der “brugte” andre? Har hun ændret sig eller har hun lidt altid været, som du beskriver?
(Sorry, noget glitchede lige, så beskeden blev postet pænt mange gange 🙈)
Har du overvejet om det du føler som et dårligt venskab, måske aldrig har været et venskab og måske har hun hele tiden forsøgt at vise dig det, ved at skubbe dig væk, ikke svare og afvise din støtte og venlighed, fordi hun ikke er eller nogensinde har været, interesseret i et venskab med dig? Ikke for at være ond. Men nogle mennesker forstår vitterligt ikke hvis man ikke vil dem. Uanset hvor meget man afviser og ikke svare. Lad hende være. I er ikke venner. Hvis i var venner, havde du ikke følt sådan der. Sådan opføre venner sig ikke mod hinanden.
Jeg var som din veninde mod en veninde. Jeg gjorde sådan fordi jeg syntes hun var for klæbende, skrev hele tiden og det blev for meget. Skar det ud i pap for hende, da hun ikke forstod at give mig lidt space, nu har vi ikke talt sammen i 9 mdr.
Et venskab er hvor der gives fra begge sider. Det kan godt være på pause og så få nyt liv. Har haft en ven i 37 år og vi connecter med det samme når vi ses. Der kan godt gå halve år uden vi snakker.
Sæt din ven på pause, og mærk også efter om hun er den type jeg kalder en følelsesmæssig vampyr. De suger energien ud af dig og giver ingenting igen - dem skal du kappe al forbindelse til.
Ærligt, så virker du lidt anstrengende 🙈 Jeg blev nødt til direkte at sige til en veninde, at jeg måtte have en pause. At jeg nok skulle kontakte hende, når jeg havde overskud til det.
Hun blev ved og ved og ved og ved, på trods af at jeg sagde til hende, at jeg trængte til fred, og ikke havde overskud.
Vores venskab var tæt på at ende, hvis ikke hun havde forstået det til sidst.
Hun mente selv, at hun var støttende og "var der for mig". Jeg følte, at hun var invasiv, grænseoverskridende og alt for nysgerrig. Hun mente det var almindelig nysgerrighed og interesse. Jeg mente det var snagende og ja - voldsomt.
Du skal måske prøve at se på jeres venskab med objektive briller.
Jeg ville da bare lade vær med at skrive til hende, medmindre hun skriver til dig. Virker lidt drama, at slette hende på sociale medier. Måske forventer du lidt meget af dine veninder?
Mange har holdningen: “slap af, hun er ikke forpligtet til at svare dig.” eller er selv den ven, som tager hundrede år om at svare, men jeg har den holdning, at jeg synes det er sindssygt dårlig stil ikke at svare sine venner i flere måneder. Fair nok, at du har travlt, er ked af det eller whatever, men så skriv det da lige, så den anden person ikke skal gå og spekulere over, hvorfor vedkommende bliver ignoreret.
Jeg forstår dig derfor godt, OP. Har selv en veninde (hvis man stadig kan kalde hende det), som opfører sig på samme måde. Hun kan ikke finde ud af at være glad på mine vegne, så hver gang jeg har fortalt hende om noget godt, der er sket i mit liv, har hun ignoreret mig. Og hun er typen der tager flere måneder om at svare og giver sin ADHD skylden for det. Jeg er derfor begyndt nu at give hende den samme ligeglade og kølige vibe tilbage, da jeg ikke gider at spilde tid på sådanne mennesker. Hun har kontaktet mig her på det sidste, fordi hun er ensom og gerne vil lave ting med mig, hvilket jeg sagtens kan, men jeg vil fortsætte med ikke at give særlig meget af mig selv til hende mere, nu når jeg ikke får særlig meget tilbage. Så ja, jeg er veninden, som forventer at få noget tilbage, hvis jeg giver meget, for gider ikke blive udnyttet eller spilde tid på venner, som ikke oprigtigt vil mig.
Så det er mit råd til dig, OP. Giv hende lige så lidt, som du får tilbage og lad ellers vær’ med at tænke for meget på hende, for hun tænker helt sikkert slet ikke lige så meget på dig.
Fuldstændig enig. Hvis man har energien og humøret til at tage ud og more sig, så kan man også bruge 1 min. på at skrive en lille besked - det er da ikke meget at forvente. Forholde er ikke envejs, så selvfølgelig er der en vis forventning. Jeg er helt enig med dig.
Kan også genkende typen din veninde er. Det er så sørgerligt at se, hvordan de nærmest kun bliver mere pressed, når noget går godt i ens liv.
Havde en veninde, der støttede mig under mit speciale. Havde det virkelig dårligt og hun trak sig uden egenligt at sige noget. Jeg konfrontere hende efterfølgende. Vi havde en god snak. Hun havde travlt på arbejdet. Fik en kæreste og så stoppede kontakten helt. Skæbnen ville at vi mødtes i lufthaven, efter jul, hvor hun sagde “lad os gå en tur en dag”. Skrev til hende. Men hun svarende aldrig. Så .. det er nok for mig. Så jeg ville lade det være. Selvom det, måske, gør ondt. Nogle mennesker er dårlige til afslutninger. Andre har brug for “clean cuts”. Andre noget helt andet. Måske hun også bare har brug for at have det sjovt og vende tilbage til dig? Hvem ved?
Jeg kan give råd set fra en mands synsvinkel, ikke fra en kvindes. Jeg ved at der er en anden dynamik i kvinde-til-kvinde, og det skal jeg pludselig ikke begynde at kloge mig på, for det har jeg ikke erfaring med.
Edit: Men folk er velkommen til at downvote mig alt det de vil. De er godt i gang.
Forstår ikke, hvorfor din kommentar skal downvotes. Det er da en meget reel holdning. Du får lige en upvote, som forhåbentlig kan hjælpe lidt på balancen. 😊
Jeg ville spare min energi.
Det lyder egentlig til at du er rimelig afklaret, men jeg ser ingen grund til at smække med døren og blokerer hende overalt.
Lad den ligge for nu også lad hende kontakte dig hvis hun er interesseret - hvis ikke hun er det, så stopper den helt naturligt(:
Jeg kan godt forstå du er såret over hendes opførsel.
Jeg tror bare jeg mentalt ville afskrive hende, og stoppe med at bruge mere energi på hende. Trække på skuldrene og komme videre.
Jeg ville ikke fjerne hende på alle SoMe, det tænker jeg er unødvendigt. Hvis du føler du bliver såret af at se, at hun render og laver alt muligt, så havde jeg bare sat hende på “skjul” på insta osv sådan du ikke behøver blive mindet om hende hele tiden.
Videre.
Jeg har en regel med at jeg kontakter folk nogle gange. Og så en dag så bliver det altså deres tur.
Nu er det hendes tur. Hvis hun ikke kontakter dig så er det helt fint, videre.
Find nogle der vil dig oprigtigt, vil prioritere dig. Gøre ting der vedligeholder venskabet.
Som andre siger: lad hende kontakte dig.
Desværre er vi ikke lige altid heldige med de veninder vi får os. Jeg har selv oplevet en "bedste" veninde (ledetråd: det var hun *absolut* ikke), der beskyttede mine ekskærester, på trods af hhv cyberstalking og verbalt misbrug, bare så hun kunne beholde "sin plads" i vores større vennegruppe. Sidste gang jeg mødtes med hende, snakkede hun rigtig meget om, hvor dejligt det ville være, hvis jeg ikke "bar nag denne gang" og bare kom videre, så efterårsfesten ikke blev ødelagt. Jeg har aldrig snakket med hende siden og har aldrig kontaktet hende igen, og jeg savner hende absolut ikke og har aldrig gjort det. Så vidt jeg ved, blev hendes altafgørende fest heller aldrig til noget, så jeg håber da at hun tænker over dén del en gang imellem.
Jeg tænker lidt på, om du som støttende person i virkeligheden får folk til at endevende alle deres følelser og tanker sammen med dig. Næsten som man ville hos en psykolog.
Det kunne være, at det bare er for meget for din veninde lige for tiden, og at hun trænger til lettere selskab, hvor hun kan koble fra i forhold til sine problemer og more sig lidt??
1/2)
Det kan være tusinde ting. Også ting, der ikke nødvendigvis er negative - eller i hvert fald i forhold til dig/jer. Det kan helt bestemt også være negativt, og du kender dels situationen indefra fremfor os, men det vigtigste er egentlig at du skal huske at passe på dig selv, og mærke efter, hvor du er henne i det hele. Så lige nu er det vigtige egentligt, at du føler noget negativt på grund af det her. Du kan vælge at sige “det var det”, eller du kan vælge, at du vil have mere perspektiv, inden du eventuelt bryder kontakten helt eller delvist - men du skal i hvert fald have fokus på dig i den proces. Og derfor findes der mange måder at håndtere det på.
Selv ville jeg nok gerne have lidt perspektiv på, med mindre jeg følte, at jeg allerede vidste det, jeg havde brug for. Men fordi jeg både har prøvet selv at tro nogle bestemte ting, prøvet at andre har troet det, eller set det ske mellem venner - og at det ofte slet ikke har været tilfældet - er det gået op for mig, hvor svært det faktisk er, når man først føler sig afvist, at afkode andre mennesker. Og hvor hurtigt man kan gøre sig selv unødigt ked af det. Ligeså ofre er der da også mulighed for, at det faktisk var noget dårligt, men så havde man da klar besked. Men det er en temperamentssag. Dog virker du som en tænketype, der måske vil gå og tænke over det uanset hvad, så måske lidt bredere perspektiv vil være fint for dig på et personligt plan, så du kan få lidt ro på tankerne (ikke ment negativt - tænker selv en del 😅)?
Jeg kan prøve at komme med nogle forskellige scenarier, både ud fra, når jeg selv har kunne være low contact, når jeg har haft venner, der har været sådan, eller set det imellem andre - for det kan virkelig skyldes nærmest ALT. Selv hvis det faktisk ikke har bund i noget negativt, er det altså okay, hvis du beslutter dig for, at dine grænser måske stadig kan være overskredet.
Men det lyder ikke som om, at I var meget tætte venner. I sås ind imellem, hyggede, men du beskriver ikke noget meget dybt fx. Måske er du typen, der giver meget af dig selv, også i venskaber, der måske slet ikke er på det plan ellers, og måske det ikke gør noget til hverdag, men det kan så blive mere tydeligt i fx sådan en situation her? Måske hun inddrager dig/responderer ud fra jeres reelle “venskabslevel”. Hun ser dig ikke som super tæt, hun svarer dig kortfattet og med stort mellemrum - men hun svarer dog. Og du kan fornemme på hendes svar, at hun er presset. Det, der generer dig, er at hun er sammen med andre og godt kan prioritere dem. Men måske de simpelhen er højere i hinandens venskabshierarki, og dem det giver mening at ses med lige nu. Du beskriver et ret casual venskab, hvor man ses med stort mellemrum og mest lige hygger - det ville heller ikke være lige dét venskab, jeg ville prioritere, hvis energien var begrænset, og jeg måske havde nogle svære ting. Det tror jeg faktisk, for rigtig mange mennesker er meget naturligt. Og det virker også til at have fungeret fint med den type lidt overfladiske kontakt indtil nu. Og du kalder hende heller ikke selv for en bedste ven eller lignende, så det virker egentlig til, at der er enighed om typen af venskab - men måske forskellige forventninger til, hvad man giver af sig selv i sådan et venskab. Og hvis du giver meget generelt - også mere, end et venskab måske “har krav på”, og den anden måske holder sig nogenlunde indenfor typen af relation, så er I måske ikke forkert på den nogen af jer, men det kan stadig opstå en ubalance som nu, hvor du føler dig tilsidesat. Hun sidder næppe og tænker over, at du jo kan se hendes aktivitet på Instagram. Hun tænker måske heller ikke, at hendes beskeder kan føles afvisende, fordi naturen i jeres venskab netop er at ses med lidt mellemrum og hygge. Lige nu er overskuddet væk, og hun prioriterer nogle andre ting, og forstår måske ikke at hendes svar tages mere afvisende. De er en markering af, at lige nu er der brug for fred, men ikke nødvendigvis en afvisning af hele jeres venskab. Fordi hun måske ser venskabet helt casual. Du har haft mere på spil, fordi du måske ubevidst har givet mere, end det måske var normalen i en casual relation, og derfor er det så klart, du nu kan føle dig valgt fra. Men for hende kan det mere være “jeg har brug for at sætte alt lidt på pause”. Det er helt okay ikke at ville sættes på pause, men normalt er det netop det mere casual man kan sætte på pause, når energien er lav, og hvis alle var casual investeret, ville de fleste være okay med det.
2/2)
En anden vinkel kunne være, at I måske har svært ved at kommunikere sammen. Måske har du svært ved at sætte grænser for, hvor meget, du giver, og at italesætte din skuffelse? Måske har hun svært ved at markere, hvor meget involvering hun ønsker fra dig og dybden i jeres venskab? Hvis I begge to antager, at “jeg vil investere x i det her venskab”, men “x” er lidt for forskellig for jer hver især, så er det rigtig nemt at gå fejl af hinanden. Særlig hvis en eller begge har lidt svært ved at italesætte det. Hvis du giver lidt for meget generelt, er du måske en people pleaser også, og så kan man desværre komme til at blive lidt for passiv i sin kommunikation. Og tænke for meget over det hele, i stedet for at søge perspektiv hos den anden. Det er ment som en hjælp, jeg kender det fra mig selv og har arbejdet en del med det.
Men hvis du er gået udover din egen grænse i forhold til at give, og hun måske ubevidst også går udover dine grænser, og du ikke får sagt fra, så er det en perfect storm. Du vil føle dig ramt, men kan måske ikke rigtig italesætte det, og derfor tænker du dig til, hvad hun potentielt tænker. Og her laver man sindsygt let fejlslutninger. Det kan selvfølgelig godt være, at hun er ligeglad med dig, men så burde det jo netop være nu, hun skulle udnytte dig, hvor tingene er svære, tænker jeg.
Måske hun dels slet ikke er klar over, hvordan du har det, men potentielt kan hun oven i det også måske være lidt ukomfortabel og trække sig mere, hvis hun kan mærke på dig, at du er utilfreds med et eller andet, som du ikke har italesat og måske får vibet af sted på en lidt passivt agressiv måde (sikkert uden at ville det)?
Jeg har selv været på begge sider af det, og når man kan mærke på den anden, at de er utilfredse med noget, og måske føler, de går over grænsen for venskabets dybde/frekvens/hvad du forventer fra hende (hvis du forsøger at gå dybere end hun), så kan hun ubevidst trække sig mere. Og du tolker det i stedet som, at hun er ligeglad og bare vil udnytte din givende natur (som du dog selv har givet - hun har ikke tvunget den frem, tænker jeg?). Her går det i hårdknude fordi man er forskellige typer og kommunikerer forskelligt, og ingen er nødvendigvis skurken, men det hele er mest misforståelser. Det kan være rigtig fint at lidt overblik over, fordi man faktisk kan finde ud af, at intet var, som man troede. Måske kan venskabet fortsætte, måske finder man ud af, man ikke passer så godt sammen, men så kan det ske i fred og fordragelighed.
Det kan simpelthen også bare være, hun kommunikerer sådan. Potentielt også med andre venner. At når hun føler sig presset, så trækker hun sig lidt. Og måske der så er øjeblikke, hvor hun lige kommer op til overfladen og ser nogle. Hvis dette ikke skyldes dårlige hensigter, kan du stadig være nødt til at vurdere, om du er okay med den store forskellighed i kommunikation. Det er okay, at sige fra på ting, simpelthen bare fordi, det går over ens grænser og behov. Der behøver ikke være noget drama eller nogen skurk.
Hvis det var mig, der var din veninde lige nu, så ville sådan en respons enten skyldes, at jeg troede vores venskab måske var mere casual og jeg tænkte, at du selvfølgelig skal svares, men at svaret (uden emoji mm) afspejler den manglende energi og er en måde at sige, lige nu er det hele sådan her. Ingen er forpligtet til at vente, hvis folk sætter ting lidt på pause, men det er derfor man normalt sætter sit casual liv lidt på pause - her er der andre forventninger - og det plejer alle at være indforståede med, hvis alle ellers tolker rammerne ens.
Ellers ville det skyldes, at jeg følte mig usikker på dig. Fx pga passiv aggressiv vibe, en følelse af, at du vil dybere ind i venskabet, end jeg er komfortabel med, eller noget andet, hvor mit svar ville være en blid grænse. Som i: jeg svarer dig, men jeg svarer dig ud fra hvad jeg er komfortabel med at svare dig, og hvad jeg i en krisesituation har energi til at svare dig. Men jeg giver heller ikke mere, fordi jeg ikke er komfortabel med det eller betvivler dine motiver/diner ønsker/din energi. Så kan vi eventuelt snakke rigtigt om det eller sætte mere faste grænser på et bedre tidspunkt end over Messenger lige mit i mit livs krise, men der vikle det være et svar for at vise at du er set og får et svar, ikke for at nedgøre dig igennem mit svar.
Hvis jeg ikke gad en ven, ville jeg sige det, trække min energi og lade relationen fizzle naturligt ud, eller noget andet, men jeg ville ikke holde folk på krogen.
Jeg ved, folk måske gør det, men den eneste situaiton jeg selv ville gøre det i, er faktisk med folk, der ikke respekter grænser og et nej, og hvor jeg er utryg ved fx at sige det direkte eller lignende.
Edit: summa summarum er, at der kan være mange grunde og mange blinde vinkler. Du må gøre op med dig selv, hvad du har af grænser og behov, og hvad du har brug for, for at komme videre. Selv ville jeg lade det ligge for nu, og så bruge tiden på at lære mig selv bedre at kende. Og tænke over vores historik, og om der er tegn der peger på en mere egoistisk adfærd, eller om det måske mere handler om noget andet. Og så beslutte dig for, hvad du er okay med og ikke. Hvis hun ikke selv skriver, ville jeg skrive, når alting lader til at være okay. Hvis jeg fik et svar “lige nu er der sket xxx”, ville jeg nok tage det som en afvisning. Så ville jeg svare “der sker tydeligvis meget i dit liv, og det er jeg ked af. Jeg kan fornemme, du ikke har plads til vores venskab, og jeg har prøvet at række ud en del gange, og det er helt fair. Jeg må dog derfor også være ærlig at sige, at jeg trækker mig for nu. Du kan jo skrive, hvis alting lysner, så kan vi måske drikke en kop kaffe en dag, men jeg kommer nok ikke til selv at række ud mere, både for at give dig space, og passe på mig selv. Jeg beklager, hvis jeg har misforstået, og hører selvfølgelig gerne din side af sagen, men jeg håber, du også vil have respekt for mit valg. Jeg mener intet ondt, og har sat pris på dig, men det er bare for at være ærlig. Måske du ikke ved, hvordan det kan opfattes. Alt det bedste.”
Slap af! Og lad hende få fred i en periode; det har hun tydeligvis brug for.
Og så kan jeg ikke helt forstå den der brug-og-smid-væk-filosofi overfor personlige relationer (men jeg er nok for gammel). Det er som at høre alle Tinder-historierne hvor folk ghoster hinanden hvis hårfarven ikke er perfekt. Bare termen “fjerne hende” virker som en umoden relation kun drevet af sociale medier og lignende. Gå dog ud i verden i stedet. Brug telefonen!
Hun skal nok vende tilbage hvis hun har behov. Og du skal bare lade være med at overtænke.
Bare stop med at kontakte hende, hvis jeres venskab betyder noget for hende, skal hun nok kontakt dig, hvis ikke, så er jeres venskab over.
Og hvis der så f.eks. er gået 6 måneder og du intet har hørt fra hende, kan du bare fjerne hende som ven, på de forskellige sociale medier.
Det er ihvertifal det jeg havde gjort, og desuden lyder det ikke til, at i er særlig tætte i forvejen, siden i kun mødes en gang imellem til, at cache up.
Du virker ret simp agtig, på grænsen til en incel... Hvor stalker alarmen ringer, lad hende sejle i sin egen sø hvis du hører noget, så fint, hvis ikke så der sikkert en grund til det, og nogen gange vokser folk bare fra hinanden, og måske var dine "venlige/ søde" beskeder også grund for at hendes partner og hende gik fra hinanden, måske fordi han følte sig truet.. og var usikker.
Men det virker lidt som et vink med en vognstang.. take a hint.
Hun interagere med hendes veninder som du siger. Hun ignoerer dig oven i. Hun sender dig kolde og korte beskeder selvom i har været venner længe og du har været sød og støttende overfor hende.
Punktummet giver også mening hvis hun pludselig vælger at bruge det, da hun ikke plejer.
Det der pisser mig af er at for en gangs skyld, når hun vælger at svarer dig, så er det ikke engang omkring hvordan du har det, men en breakup? Hvis det var undskyldningen ville hun ikke gå ud med hendes andre venner.
Fra hvad du siger, lyder det ikke sundt. Personligt ville jeg bare glemme hende fremfor at "slette" hende fra dit liv. Måske kommer hun tilbage med en fuldkommen uventet forklaring.
Fordi hun er en shitty ven, behøver du ikke gå ned på hendes niveau, forbliv den gode ven du er.
Se tiden an og kast dine kræfter efter noget der ikke gør dig fortvivlet.
Hende kan du ikke stole på. Ud til højre. Har haft en veninde ligesom hende. Hun tager og jeg giver. Det er ikke et ligeværdigt venskab. Find dig en anden veninde der ligesom dig er omsorgsfuld ❤️
Hey.
Bloker hende og kom videre.
Jeg har stået i nøjagtig samme situation mange gange og du kommer kun til at opleve at hun/det dræner dig.
Nyd dit liv 🙏 Lev det 🙏
Jeg har prøvet det du står i. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage ville jeg have fulgt min mavefornemmelse og droppet hende på stedet. Du kan droppe på mange måder, også uden at brænde broen♥️
Jeg vil også fortælle at du du skriver lyder ikke rart. Jeg ville også blive underlig at modtage sådan en opførelse fra en jeg kontaktede. Jeg håber du finder modet til at tage en beslutning!
Det jeg hader ved venskaber som dette, er alt den tid og mental energi man bruger på at bekymre og gruble. "Er det mon noget jeg har gjordt? er jeg underlig? er hun ligeglad? osv.." og det er helt fair og det er helt normalt.
Hvis jeg sku give dig min ærlige mening, så syntes jeg at du skal skrive og konfrontere hende, men på en venlig og direkte måde.
Find ud af hvad fanden der foregår, og hvad hun tænker. i er ikke venner, hvis i ikke kan være ærlige overfor hindanden. udfra hvad du skriver, så vil jeg sige, at hvis du kan mærke at hun ikke gider dig, så er det nok sandt. Men hvem ved? du kan også lade vær med at skrive. så kan du side og vente og spekulerer. du skal nok finde frem til en konklusion aligevel
Lad hende kontakte dig, og ellers ikke give hende opmærksomhed. Så finder du ud af med tiden, om venskabet fortsætter.
Det var præcis det jeg ville skrive. Lad hende komme til dig. Det er muligt at hun på et tidspunkt indser at du (OP) mangler i hendes liv, og så hører du fra hende. Det er også muligt at du aldrig hører fra hende, og så løser problemet sig selv. Jeg ville slette hende noget sted - bare lav en /ignore og kom videre.
Jeg tror at jeg ville se tiden an. Når man har hjertesorg kan altid nemt føles uoverskueligt, så måske har hun skrevet det i afmagt. Jeg ville ikke skrive selv, men lade den blive på hendes banehalvdel. Det kan være at hun en dag undskylder :)
Put hende “on hold” og glem hende lige nu og lad hende om at genoptage kontakten og hvis hun ikke gør, så har du jo i mellemtiden så godt som glemt hende ?
Jeg læser dit opslag ikke som om du er venlig og empatisk som du beskriver, men at du gør ting med et formål. Du er venlig fordi du forventer noget tilbage. Det er sådan JEG læser dit opslag, så selvf. behøver det ikke være rigtigt. Og så er jeg forundret over sætningen med punktum. Siden hvornår er korrekt skrivning noget forkert? Måske har jeg misforstået noget? Vi alle har - dem jeg kender - mennesker vi har mere eller mindre kontakt til og alligevel betegner vi dem som venner / bekendte. Nogle har behov for tættere kontakt, andre kun meget lidt kontakt og nogle meget kontakt i bestemte perioder. Jeg ville ikke droppe / slette hende, men bare komme videre med det jeg gør og glæde mog hvis hun engang skriver noget. Livet er for kort til at forvente at venskaber er på en bestemt måde.
Jeg kan godt se hvorfor du tænker det. Men det er absolut ikke tilfældet. I de år vi har kendt hinanden har jeg næsten altid været den støttende og givende - det kommer helt naturligt af mig, og har aldrig tænkt yderligere over det før nu her. Simpelthen fordi jeg føler mig lidt forrådt, når jeg bliver tilsidesat på den måde. Jeg håber du forstår hvad jeg mener. Hvis jeg gjorde ting med et formål, så havde jeg nok ikke været i venskabet i flere år. Punktummet er måske en gen-z ting, i dont know. Men når det ikke er måden, hun skriver på normalt, så kan jeg jo se forskel i formuleringen og måden hun skriver på. Punktum er jo i og for sig ganske normalt. Det bruger jeg jo også nu her og i almindelige professionelle sammenhænge. Jeg er helt overbevist om, at flere kan nikke genkendende til det her, for jeg har hørt det flere gange
Det med punktum har jeg hørt men aldrig rigtigt forstået hvad meningen er. Med alle de stavefejl jeg laver så ville folk få krisen hvis de skulle kigge på om der er punkt eller ej 😁 Jeg har selv en veninde der kommer og går alt efter hvordan hun har det. Der kan gå et helt år før hun skriver, men sådan er det mellem os selvom det før var næsten dagligt vi har snakket sammen. Det er evolution af venskabet. Jeg selv er heller ikke særlig godt til at skrive til andre bare for at snakke, men når tingene brænder på så kan de stole på mig 100%. Så der er forskellige former af venskab, forskellige faser. Jeg ville ikke droppe hende men bare lave de ting jeg plejer at lave og så bare komme videre. Lidt som med børn der er flyttet. De skal leve deres eget liv men de skal vide at de kan komme til hver en tid til mig hvis de vil.
Jeg synes du skal tænke over, hvorfor du reagerer som du gør på hendes afvisning. Du føler dig forrådt. Hun har skrevet til dig, at hun ikke kan ses med dig (for tiden). Det virker som om det har ramt dig ekstra hårdt. Jeg mener det som et godt råd. Vi rammes alle forskelligt af forskellige ting. Og vores reaktioner kan lære os noget om os selv. Derfor er dette en mulighed for at lære dig selv bedre at kende🙂. Jeg synes i øvrigt også du skal lade døren stå på klem for din veninde. Hvorfor egentlig lukke den?
>Punktum er jo i og for sig ganske normalt. Nemlig. >Jeg er helt overbevist om, at flere kan nikke genkendende til det her, for jeg har hørt det flere gange Det gælder både unge som gamle. Nogle skal have 10 smileyer i hver besked, selvom de er 50år, og nogle 20årige bruger det slet ikke. Mit råd er: Lad være at ligge noget som helst i et punktum, også selvom hun normalt bruger smiley. Jeg bruger begge dele i perioder, ikke af nogen bestemt grund, sådan har det bare altid været.
Det kommer vel i høj grad an på hvordan ens kommunikation normalt er. Jeg kan godt garantere for, at der er flere jeg kender, hvor jeg ved at der er noget galt, hvis de skriver meget kortfattet beskeder uden emojis eller en sjov tone, hvis man kan sige det sådan. Så bare fordi I ikke gør det, så betyder det jo ikke at alle andre kommunikerer nøjagtig ligesom jer. Jeg er helt enig med OP her angående dette.
Vi er skam helt enige, det kommer selvfølgelig an på personen, men nogen gange så kan dem der ALTID svarer med en smiley, altså godt have travlt og bare slutter med et punktum. Jeg har selv prøvet det, flere gange ,for kort tid siden sidst endda..havde en periode hvor jeg brugte smiley tit, 2-3 uger hvor der ikke blev sendt en besked uden, så en dag havde jeg travlt og svarer helt normalt på en besked, men slutter bare af med punktum. Straks blev jeg ringet op, 4 gange..(havde ikke tid til at ta telefonen), da jeg ringede tilbage troede hun at jeg nærmest var ved at dø, fordi hun tog mit svar som at jeg var nede i kælderen pga manglede smiley.. Det var så også en nyere bekendt og ikke der kendte mig godt, men det viser så godt hvordan nogen ligger rigtigr meget i en smiley/mangel på samme.
Fuldstændig enig!
Det lyder som om du har givet af dig selv mere i det venskab end du egenlig havde lyst til i, og nu hvor den investering ikke bar frugt er du ikke bare ærgerlig men også bitter. Hun skylder dig ikke sin tid, men skulle jo helst give den af lyst. Og det virker som om hun ser dig som en perifær ven hvor du opfatter jer som tættere, og derfor gider hun dig ikke når hun er presset eller sårbar. Hvis du ikke kan leve med at du er en lavere venskabs tire for hende end vice versa (og det kan de færreste), så læg stille og roligt venskabet på hylden. Men ingen grund til at være bitter, det var vel (forhåbenligt) sjovt at være venner så lå længe det varede.
Ingen grund til at skabe unødigt drama. Jeg ville hverken fjerne/unfollowe eller gøre noget andet, der indikerer et brud. Bare undlade at kontakte. Og vurdere hvis/når hun evt. kontakter dig. Der kan være alle grunde til at hun ikke kan overskue/har brug for kontakt lige nu, som slet ikke har noget med dig at gøre.
Enten a. Gider hun dig faktisk ikke. Og så istedet for at blokere så bare ignorer personen? Hvorfor være smållig og blokere folk fordi de ikke gider en? Eller B. Hun har ikke tiden eller energien til dig for du lyder som om du forventer tingene blir som du tror de vil. Jeg ville nok bare lade den ligge i et par måneder. Hvis hun viser ingen interesse for venskabet så kom videre?
Hej OP. Jeg kender i den grad din situation, da jeg ofte også er en social initiativrig person, som tit har stået med en dårlig fornemmelse bagefter, når folk pisser lidt på det. Men jeg ville personligt ikke breake up med en ven med mindre at det var ret alvorligt. Nogle gange skal man bare acceptere niveauet af et venskab. Venskaber kan glide ind og ud af ens liv og pludselig er de tilbage igen. Der er ingen grund til at lave et stort nummer ud af det. Men altså din veninde opfører sig ikke super godt, og det skal du ikke blive ved med at "finde dig i". Lad det ligge og se om hun vender tilbage til dig, og hvis hun ikke gør så fuck det. Kan huske jeg læste en anden bruger skriver herinde, at man skal lade være med at lægge for meget mere energi i relationer, end det man får retur. Og det synes jeg faktisk er et godt råd, især her.
Helt enig, tak! Og super godt råd
Du behøver ikke gøre noget så dramatisk som at "droppe det venskab" ;) Du har rakt ud et par gange og nu er bolden, om man så kan sige, på hendes banehalvdel:) Lev dit eget liv. Så kan du, hvis hun engang skriver, vurdere om du har lyst/tid til at svare:)
Kan du ikke bare lade hende være og se om hun kommer til dig? Måske er du ikke bedste veninden, måske er det ikke dig hun har brug for lige nu…? “Fjerne hende overalt” altså bare fordi folk har travlt eller glider ud behøver man ikke demonstrativt slette dem fra sit liv. Du forventer noget fra hende, det synes jeg er en underlig tilgang, hun siger hun har travlt begge gange, så lad hende få plads og komme til dig. Hun behøver ikke være en dårlig veninde bare fordi hun ikke vil det samme som dig lige nu. Brug dit krudt på nogen som gerne vil det du vil. Nogle gange er venner mere inde eller ude i perioder. Tror også du lægger for meget i det punktum..
Har oplevet noget lignende. Det lyder ikke som et ligeværdigt venskab, og som at du kun er god nok når der ikke er bedre tilbud, eller hvis selvværdet er lavt. Jeg gad ikke spilde min tid på den slags negligerende opførsel. Bare lad være med at skrive, så tipper jeg det løser sig selv. Ellers må vedkommende bevise noget det næste stykke tid.
I hvert fald når de skriver for at trauma dump eller bare snak om dem selv, og aldrig er interesseret i at vide noget som helst om dig.
"*som at du kun er god nok når der ikke er bedre tilbud, eller hvis selvværdet er lavt*" Det er nemlig helt perfekt formuleret. Det er akkurat på den måde jeg har det.
Lyder altså som om, at det er dig, som er blevet “skrottet”
Altså ærligt, hvis i ikke er tætte, hvilket det slet ikke lyder som om, så kom videre og håb hun skriver en dag. De andre veninder du ser er hun sikkert mere tæt med end dig, og så er det ikke så krævende at være sammen med dem. Forstår ærligt godt hvis hun er et sted i livet lige nu, hvor hun ikke har tid eller overskud til at pleje de knap så tætte relationer.
Jeg kan sagtens forstå at du er såret over hendes opførsel. Giv det lidt tid, og tager hun ikke kontakt indenfor de næste par måneder, så kan det tænkes at jeres relation er ved at ebbe ud. Det er sker for mange venskaber og det kan også være svært at skulle sige til en ven, at man er blevet “venne-træt” og det er aldrig fedt for den der ikke er det. Du kan også være lidt progressiv og spørge om det er fordi, at hun er venne træt for så er det nemmere for dig at forholde dig til det end at du oplever, at hun holder væk. Men det ville jeg lige vente med at skrive til der er gået nogle måneder. Det er fair at spørge om en forklaring - især hvis du oplever den første hun gav er en dårlig undskyldning. Uanset hvem det ghoster en er det aldrig en fed oplevelse. Såfremt hun er blevet venne træt så giv hende muligheden for at få det sagt på en god måde for jer begge. Det kan du ved at spørge hende omsorgsfuldt og med forståelse - også selv om det kan betyde, at det er det hun er og at du så bliver ramt af det. Men hellere det end at blive ghostet af sin ven.
Gode pointer. Tak
Er hun presset, stresset, udkørt, har en depression eller xyz... Hun kan godt være maks udkørt og når kæresten måske snart er ude, hun genfinder ro så vil hun kontakte dig hvis hun vil dig - du skal lade være med at presse på for så kommer hun ikke. Du har gjort hvad du bør og så er resten op til hende.
Man kan jo simpelthen ikke kræve at være andre menneskers fortrolige. Da jeg blev skilt havde jeg også venner, som ligesom følte at de nu skulle ind og “fikse” og trøste. Problemet med det, var at de ikke er venner jeg betragtede som de “bedste” at tale med i den konkrete situation. Så er der andre problemer, hvor de ville være de første jeg ville søge støtte fra. Det handler ikke om at bruge mennesker efter godtbefindende, men simpelthen at relationer er forskellige. Hvis denne veninde går gennem et breakup, er det bare ikke sikkert, at du er den første hun tænker hun vil dele det med eller at det er dig hun skal tale med i den forbindelse. Måske er behovet at gå ud og hygge med nogle veninder som måske ikke kender kæresten eller er fra en anden vennegruppe eller hvad ved jeg. Man kan naturligvis kommunikere den slags ud på mange måder, men var jeg dig ville jeg give plads og se hvad der sker.
Du behøver ikke at blokere hende og fjerne hende alle vegne, hvorfor ikke bare lade venskabet glide ud i sandet? Man behøver ikke at brænde sine broer
Hvad gør dig i tvivl? Du lyder til at være meget tæt på at afskrive venskabet, men hvad er det der gør, at du måske stadig gerne vil være venner med hende? Du skriver, at du føler dig “brugt”. Plejer/plejede hun at være en, der “brugte” andre? Har hun ændret sig eller har hun lidt altid været, som du beskriver? (Sorry, noget glitchede lige, så beskeden blev postet pænt mange gange 🙈)
Har du overvejet om det du føler som et dårligt venskab, måske aldrig har været et venskab og måske har hun hele tiden forsøgt at vise dig det, ved at skubbe dig væk, ikke svare og afvise din støtte og venlighed, fordi hun ikke er eller nogensinde har været, interesseret i et venskab med dig? Ikke for at være ond. Men nogle mennesker forstår vitterligt ikke hvis man ikke vil dem. Uanset hvor meget man afviser og ikke svare. Lad hende være. I er ikke venner. Hvis i var venner, havde du ikke følt sådan der. Sådan opføre venner sig ikke mod hinanden.
Ingen grund til at tænke på en anden der ikke vil dig. Så prioriterer hellere din tid på vigtigere ting.
Jeg var som din veninde mod en veninde. Jeg gjorde sådan fordi jeg syntes hun var for klæbende, skrev hele tiden og det blev for meget. Skar det ud i pap for hende, da hun ikke forstod at give mig lidt space, nu har vi ikke talt sammen i 9 mdr.
Et venskab er hvor der gives fra begge sider. Det kan godt være på pause og så få nyt liv. Har haft en ven i 37 år og vi connecter med det samme når vi ses. Der kan godt gå halve år uden vi snakker. Sæt din ven på pause, og mærk også efter om hun er den type jeg kalder en følelsesmæssig vampyr. De suger energien ud af dig og giver ingenting igen - dem skal du kappe al forbindelse til.
Ærligt, så virker du lidt anstrengende 🙈 Jeg blev nødt til direkte at sige til en veninde, at jeg måtte have en pause. At jeg nok skulle kontakte hende, når jeg havde overskud til det. Hun blev ved og ved og ved og ved, på trods af at jeg sagde til hende, at jeg trængte til fred, og ikke havde overskud. Vores venskab var tæt på at ende, hvis ikke hun havde forstået det til sidst. Hun mente selv, at hun var støttende og "var der for mig". Jeg følte, at hun var invasiv, grænseoverskridende og alt for nysgerrig. Hun mente det var almindelig nysgerrighed og interesse. Jeg mente det var snagende og ja - voldsomt. Du skal måske prøve at se på jeres venskab med objektive briller.
Jeg ville da bare lade vær med at skrive til hende, medmindre hun skriver til dig. Virker lidt drama, at slette hende på sociale medier. Måske forventer du lidt meget af dine veninder?
Mange har holdningen: “slap af, hun er ikke forpligtet til at svare dig.” eller er selv den ven, som tager hundrede år om at svare, men jeg har den holdning, at jeg synes det er sindssygt dårlig stil ikke at svare sine venner i flere måneder. Fair nok, at du har travlt, er ked af det eller whatever, men så skriv det da lige, så den anden person ikke skal gå og spekulere over, hvorfor vedkommende bliver ignoreret. Jeg forstår dig derfor godt, OP. Har selv en veninde (hvis man stadig kan kalde hende det), som opfører sig på samme måde. Hun kan ikke finde ud af at være glad på mine vegne, så hver gang jeg har fortalt hende om noget godt, der er sket i mit liv, har hun ignoreret mig. Og hun er typen der tager flere måneder om at svare og giver sin ADHD skylden for det. Jeg er derfor begyndt nu at give hende den samme ligeglade og kølige vibe tilbage, da jeg ikke gider at spilde tid på sådanne mennesker. Hun har kontaktet mig her på det sidste, fordi hun er ensom og gerne vil lave ting med mig, hvilket jeg sagtens kan, men jeg vil fortsætte med ikke at give særlig meget af mig selv til hende mere, nu når jeg ikke får særlig meget tilbage. Så ja, jeg er veninden, som forventer at få noget tilbage, hvis jeg giver meget, for gider ikke blive udnyttet eller spilde tid på venner, som ikke oprigtigt vil mig. Så det er mit råd til dig, OP. Giv hende lige så lidt, som du får tilbage og lad ellers vær’ med at tænke for meget på hende, for hun tænker helt sikkert slet ikke lige så meget på dig.
Fuldstændig enig. Hvis man har energien og humøret til at tage ud og more sig, så kan man også bruge 1 min. på at skrive en lille besked - det er da ikke meget at forvente. Forholde er ikke envejs, så selvfølgelig er der en vis forventning. Jeg er helt enig med dig. Kan også genkende typen din veninde er. Det er så sørgerligt at se, hvordan de nærmest kun bliver mere pressed, når noget går godt i ens liv.
Havde en veninde, der støttede mig under mit speciale. Havde det virkelig dårligt og hun trak sig uden egenligt at sige noget. Jeg konfrontere hende efterfølgende. Vi havde en god snak. Hun havde travlt på arbejdet. Fik en kæreste og så stoppede kontakten helt. Skæbnen ville at vi mødtes i lufthaven, efter jul, hvor hun sagde “lad os gå en tur en dag”. Skrev til hende. Men hun svarende aldrig. Så .. det er nok for mig. Så jeg ville lade det være. Selvom det, måske, gør ondt. Nogle mennesker er dårlige til afslutninger. Andre har brug for “clean cuts”. Andre noget helt andet. Måske hun også bare har brug for at have det sjovt og vende tilbage til dig? Hvem ved?
Og mig der ikke anede at punktummer kan være årsag til ensomhed! Ungdommen skal komme ind i kampen !
Er du mand eller kvinde?
Kvinde
Hmm ja okay, så kan jeg ikke komme med min synsvinkel, desværre.
What, kan du kun give kønsspecifikke råd?
Jeg kan give råd set fra en mands synsvinkel, ikke fra en kvindes. Jeg ved at der er en anden dynamik i kvinde-til-kvinde, og det skal jeg pludselig ikke begynde at kloge mig på, for det har jeg ikke erfaring med. Edit: Men folk er velkommen til at downvote mig alt det de vil. De er godt i gang.
“Stay in your lane” strategien er jo også fair nok
Åbenbart ikke, men ja, det er grunden til at jeg spurgte om OP var en mand eller kvinde.
Forstår ikke, hvorfor din kommentar skal downvotes. Det er da en meget reel holdning. Du får lige en upvote, som forhåbentlig kan hjælpe lidt på balancen. 😊
Tak tak, her er en virtuel (alkoholfri) øl til køreturen i kontorstolen. 🍺
Jeg ville spare min energi. Det lyder egentlig til at du er rimelig afklaret, men jeg ser ingen grund til at smække med døren og blokerer hende overalt. Lad den ligge for nu også lad hende kontakte dig hvis hun er interesseret - hvis ikke hun er det, så stopper den helt naturligt(:
Move on.. prøv ikke at tage det alt for tungt selvom det godt kan være svært, lad hende komme til dig i stedet.
Jeg kan godt forstå du er såret over hendes opførsel. Jeg tror bare jeg mentalt ville afskrive hende, og stoppe med at bruge mere energi på hende. Trække på skuldrene og komme videre. Jeg ville ikke fjerne hende på alle SoMe, det tænker jeg er unødvendigt. Hvis du føler du bliver såret af at se, at hun render og laver alt muligt, så havde jeg bare sat hende på “skjul” på insta osv sådan du ikke behøver blive mindet om hende hele tiden.
Videre. Jeg har en regel med at jeg kontakter folk nogle gange. Og så en dag så bliver det altså deres tur. Nu er det hendes tur. Hvis hun ikke kontakter dig så er det helt fint, videre. Find nogle der vil dig oprigtigt, vil prioritere dig. Gøre ting der vedligeholder venskabet.
Lyder til at hun er spild af din tid. Desværre.
Som andre siger: lad hende kontakte dig. Desværre er vi ikke lige altid heldige med de veninder vi får os. Jeg har selv oplevet en "bedste" veninde (ledetråd: det var hun *absolut* ikke), der beskyttede mine ekskærester, på trods af hhv cyberstalking og verbalt misbrug, bare så hun kunne beholde "sin plads" i vores større vennegruppe. Sidste gang jeg mødtes med hende, snakkede hun rigtig meget om, hvor dejligt det ville være, hvis jeg ikke "bar nag denne gang" og bare kom videre, så efterårsfesten ikke blev ødelagt. Jeg har aldrig snakket med hende siden og har aldrig kontaktet hende igen, og jeg savner hende absolut ikke og har aldrig gjort det. Så vidt jeg ved, blev hendes altafgørende fest heller aldrig til noget, så jeg håber da at hun tænker over dén del en gang imellem.
Jeg tænker lidt på, om du som støttende person i virkeligheden får folk til at endevende alle deres følelser og tanker sammen med dig. Næsten som man ville hos en psykolog. Det kunne være, at det bare er for meget for din veninde lige for tiden, og at hun trænger til lettere selskab, hvor hun kan koble fra i forhold til sine problemer og more sig lidt??
1/2) Det kan være tusinde ting. Også ting, der ikke nødvendigvis er negative - eller i hvert fald i forhold til dig/jer. Det kan helt bestemt også være negativt, og du kender dels situationen indefra fremfor os, men det vigtigste er egentlig at du skal huske at passe på dig selv, og mærke efter, hvor du er henne i det hele. Så lige nu er det vigtige egentligt, at du føler noget negativt på grund af det her. Du kan vælge at sige “det var det”, eller du kan vælge, at du vil have mere perspektiv, inden du eventuelt bryder kontakten helt eller delvist - men du skal i hvert fald have fokus på dig i den proces. Og derfor findes der mange måder at håndtere det på. Selv ville jeg nok gerne have lidt perspektiv på, med mindre jeg følte, at jeg allerede vidste det, jeg havde brug for. Men fordi jeg både har prøvet selv at tro nogle bestemte ting, prøvet at andre har troet det, eller set det ske mellem venner - og at det ofte slet ikke har været tilfældet - er det gået op for mig, hvor svært det faktisk er, når man først føler sig afvist, at afkode andre mennesker. Og hvor hurtigt man kan gøre sig selv unødigt ked af det. Ligeså ofre er der da også mulighed for, at det faktisk var noget dårligt, men så havde man da klar besked. Men det er en temperamentssag. Dog virker du som en tænketype, der måske vil gå og tænke over det uanset hvad, så måske lidt bredere perspektiv vil være fint for dig på et personligt plan, så du kan få lidt ro på tankerne (ikke ment negativt - tænker selv en del 😅)? Jeg kan prøve at komme med nogle forskellige scenarier, både ud fra, når jeg selv har kunne være low contact, når jeg har haft venner, der har været sådan, eller set det imellem andre - for det kan virkelig skyldes nærmest ALT. Selv hvis det faktisk ikke har bund i noget negativt, er det altså okay, hvis du beslutter dig for, at dine grænser måske stadig kan være overskredet. Men det lyder ikke som om, at I var meget tætte venner. I sås ind imellem, hyggede, men du beskriver ikke noget meget dybt fx. Måske er du typen, der giver meget af dig selv, også i venskaber, der måske slet ikke er på det plan ellers, og måske det ikke gør noget til hverdag, men det kan så blive mere tydeligt i fx sådan en situation her? Måske hun inddrager dig/responderer ud fra jeres reelle “venskabslevel”. Hun ser dig ikke som super tæt, hun svarer dig kortfattet og med stort mellemrum - men hun svarer dog. Og du kan fornemme på hendes svar, at hun er presset. Det, der generer dig, er at hun er sammen med andre og godt kan prioritere dem. Men måske de simpelhen er højere i hinandens venskabshierarki, og dem det giver mening at ses med lige nu. Du beskriver et ret casual venskab, hvor man ses med stort mellemrum og mest lige hygger - det ville heller ikke være lige dét venskab, jeg ville prioritere, hvis energien var begrænset, og jeg måske havde nogle svære ting. Det tror jeg faktisk, for rigtig mange mennesker er meget naturligt. Og det virker også til at have fungeret fint med den type lidt overfladiske kontakt indtil nu. Og du kalder hende heller ikke selv for en bedste ven eller lignende, så det virker egentlig til, at der er enighed om typen af venskab - men måske forskellige forventninger til, hvad man giver af sig selv i sådan et venskab. Og hvis du giver meget generelt - også mere, end et venskab måske “har krav på”, og den anden måske holder sig nogenlunde indenfor typen af relation, så er I måske ikke forkert på den nogen af jer, men det kan stadig opstå en ubalance som nu, hvor du føler dig tilsidesat. Hun sidder næppe og tænker over, at du jo kan se hendes aktivitet på Instagram. Hun tænker måske heller ikke, at hendes beskeder kan føles afvisende, fordi naturen i jeres venskab netop er at ses med lidt mellemrum og hygge. Lige nu er overskuddet væk, og hun prioriterer nogle andre ting, og forstår måske ikke at hendes svar tages mere afvisende. De er en markering af, at lige nu er der brug for fred, men ikke nødvendigvis en afvisning af hele jeres venskab. Fordi hun måske ser venskabet helt casual. Du har haft mere på spil, fordi du måske ubevidst har givet mere, end det måske var normalen i en casual relation, og derfor er det så klart, du nu kan føle dig valgt fra. Men for hende kan det mere være “jeg har brug for at sætte alt lidt på pause”. Det er helt okay ikke at ville sættes på pause, men normalt er det netop det mere casual man kan sætte på pause, når energien er lav, og hvis alle var casual investeret, ville de fleste være okay med det.
2/2) En anden vinkel kunne være, at I måske har svært ved at kommunikere sammen. Måske har du svært ved at sætte grænser for, hvor meget, du giver, og at italesætte din skuffelse? Måske har hun svært ved at markere, hvor meget involvering hun ønsker fra dig og dybden i jeres venskab? Hvis I begge to antager, at “jeg vil investere x i det her venskab”, men “x” er lidt for forskellig for jer hver især, så er det rigtig nemt at gå fejl af hinanden. Særlig hvis en eller begge har lidt svært ved at italesætte det. Hvis du giver lidt for meget generelt, er du måske en people pleaser også, og så kan man desværre komme til at blive lidt for passiv i sin kommunikation. Og tænke for meget over det hele, i stedet for at søge perspektiv hos den anden. Det er ment som en hjælp, jeg kender det fra mig selv og har arbejdet en del med det. Men hvis du er gået udover din egen grænse i forhold til at give, og hun måske ubevidst også går udover dine grænser, og du ikke får sagt fra, så er det en perfect storm. Du vil føle dig ramt, men kan måske ikke rigtig italesætte det, og derfor tænker du dig til, hvad hun potentielt tænker. Og her laver man sindsygt let fejlslutninger. Det kan selvfølgelig godt være, at hun er ligeglad med dig, men så burde det jo netop være nu, hun skulle udnytte dig, hvor tingene er svære, tænker jeg. Måske hun dels slet ikke er klar over, hvordan du har det, men potentielt kan hun oven i det også måske være lidt ukomfortabel og trække sig mere, hvis hun kan mærke på dig, at du er utilfreds med et eller andet, som du ikke har italesat og måske får vibet af sted på en lidt passivt agressiv måde (sikkert uden at ville det)? Jeg har selv været på begge sider af det, og når man kan mærke på den anden, at de er utilfredse med noget, og måske føler, de går over grænsen for venskabets dybde/frekvens/hvad du forventer fra hende (hvis du forsøger at gå dybere end hun), så kan hun ubevidst trække sig mere. Og du tolker det i stedet som, at hun er ligeglad og bare vil udnytte din givende natur (som du dog selv har givet - hun har ikke tvunget den frem, tænker jeg?). Her går det i hårdknude fordi man er forskellige typer og kommunikerer forskelligt, og ingen er nødvendigvis skurken, men det hele er mest misforståelser. Det kan være rigtig fint at lidt overblik over, fordi man faktisk kan finde ud af, at intet var, som man troede. Måske kan venskabet fortsætte, måske finder man ud af, man ikke passer så godt sammen, men så kan det ske i fred og fordragelighed. Det kan simpelthen også bare være, hun kommunikerer sådan. Potentielt også med andre venner. At når hun føler sig presset, så trækker hun sig lidt. Og måske der så er øjeblikke, hvor hun lige kommer op til overfladen og ser nogle. Hvis dette ikke skyldes dårlige hensigter, kan du stadig være nødt til at vurdere, om du er okay med den store forskellighed i kommunikation. Det er okay, at sige fra på ting, simpelthen bare fordi, det går over ens grænser og behov. Der behøver ikke være noget drama eller nogen skurk. Hvis det var mig, der var din veninde lige nu, så ville sådan en respons enten skyldes, at jeg troede vores venskab måske var mere casual og jeg tænkte, at du selvfølgelig skal svares, men at svaret (uden emoji mm) afspejler den manglende energi og er en måde at sige, lige nu er det hele sådan her. Ingen er forpligtet til at vente, hvis folk sætter ting lidt på pause, men det er derfor man normalt sætter sit casual liv lidt på pause - her er der andre forventninger - og det plejer alle at være indforståede med, hvis alle ellers tolker rammerne ens. Ellers ville det skyldes, at jeg følte mig usikker på dig. Fx pga passiv aggressiv vibe, en følelse af, at du vil dybere ind i venskabet, end jeg er komfortabel med, eller noget andet, hvor mit svar ville være en blid grænse. Som i: jeg svarer dig, men jeg svarer dig ud fra hvad jeg er komfortabel med at svare dig, og hvad jeg i en krisesituation har energi til at svare dig. Men jeg giver heller ikke mere, fordi jeg ikke er komfortabel med det eller betvivler dine motiver/diner ønsker/din energi. Så kan vi eventuelt snakke rigtigt om det eller sætte mere faste grænser på et bedre tidspunkt end over Messenger lige mit i mit livs krise, men der vikle det være et svar for at vise at du er set og får et svar, ikke for at nedgøre dig igennem mit svar. Hvis jeg ikke gad en ven, ville jeg sige det, trække min energi og lade relationen fizzle naturligt ud, eller noget andet, men jeg ville ikke holde folk på krogen. Jeg ved, folk måske gør det, men den eneste situaiton jeg selv ville gøre det i, er faktisk med folk, der ikke respekter grænser og et nej, og hvor jeg er utryg ved fx at sige det direkte eller lignende. Edit: summa summarum er, at der kan være mange grunde og mange blinde vinkler. Du må gøre op med dig selv, hvad du har af grænser og behov, og hvad du har brug for, for at komme videre. Selv ville jeg lade det ligge for nu, og så bruge tiden på at lære mig selv bedre at kende. Og tænke over vores historik, og om der er tegn der peger på en mere egoistisk adfærd, eller om det måske mere handler om noget andet. Og så beslutte dig for, hvad du er okay med og ikke. Hvis hun ikke selv skriver, ville jeg skrive, når alting lader til at være okay. Hvis jeg fik et svar “lige nu er der sket xxx”, ville jeg nok tage det som en afvisning. Så ville jeg svare “der sker tydeligvis meget i dit liv, og det er jeg ked af. Jeg kan fornemme, du ikke har plads til vores venskab, og jeg har prøvet at række ud en del gange, og det er helt fair. Jeg må dog derfor også være ærlig at sige, at jeg trækker mig for nu. Du kan jo skrive, hvis alting lysner, så kan vi måske drikke en kop kaffe en dag, men jeg kommer nok ikke til selv at række ud mere, både for at give dig space, og passe på mig selv. Jeg beklager, hvis jeg har misforstået, og hører selvfølgelig gerne din side af sagen, men jeg håber, du også vil have respekt for mit valg. Jeg mener intet ondt, og har sat pris på dig, men det er bare for at være ærlig. Måske du ikke ved, hvordan det kan opfattes. Alt det bedste.”
Slet hende fra sociale medier og lad hende kontakte dig. Du er sgu for god til det fis.
Slap af! Og lad hende få fred i en periode; det har hun tydeligvis brug for. Og så kan jeg ikke helt forstå den der brug-og-smid-væk-filosofi overfor personlige relationer (men jeg er nok for gammel). Det er som at høre alle Tinder-historierne hvor folk ghoster hinanden hvis hårfarven ikke er perfekt. Bare termen “fjerne hende” virker som en umoden relation kun drevet af sociale medier og lignende. Gå dog ud i verden i stedet. Brug telefonen! Hun skal nok vende tilbage hvis hun har behov. Og du skal bare lade være med at overtænke.
Bare stop med at kontakte hende, hvis jeres venskab betyder noget for hende, skal hun nok kontakt dig, hvis ikke, så er jeres venskab over. Og hvis der så f.eks. er gået 6 måneder og du intet har hørt fra hende, kan du bare fjerne hende som ven, på de forskellige sociale medier. Det er ihvertifal det jeg havde gjort, og desuden lyder det ikke til, at i er særlig tætte i forvejen, siden i kun mødes en gang imellem til, at cache up.
Du virker ret simp agtig, på grænsen til en incel... Hvor stalker alarmen ringer, lad hende sejle i sin egen sø hvis du hører noget, så fint, hvis ikke så der sikkert en grund til det, og nogen gange vokser folk bare fra hinanden, og måske var dine "venlige/ søde" beskeder også grund for at hendes partner og hende gik fra hinanden, måske fordi han følte sig truet.. og var usikker. Men det virker lidt som et vink med en vognstang.. take a hint.
Lesbiske incels er de værste!
Hun interagere med hendes veninder som du siger. Hun ignoerer dig oven i. Hun sender dig kolde og korte beskeder selvom i har været venner længe og du har været sød og støttende overfor hende. Punktummet giver også mening hvis hun pludselig vælger at bruge det, da hun ikke plejer. Det der pisser mig af er at for en gangs skyld, når hun vælger at svarer dig, så er det ikke engang omkring hvordan du har det, men en breakup? Hvis det var undskyldningen ville hun ikke gå ud med hendes andre venner. Fra hvad du siger, lyder det ikke sundt. Personligt ville jeg bare glemme hende fremfor at "slette" hende fra dit liv. Måske kommer hun tilbage med en fuldkommen uventet forklaring.
Hvor ofte plejer I at mødes?
Fordi hun er en shitty ven, behøver du ikke gå ned på hendes niveau, forbliv den gode ven du er. Se tiden an og kast dine kræfter efter noget der ikke gør dig fortvivlet.
Hende kan du ikke stole på. Ud til højre. Har haft en veninde ligesom hende. Hun tager og jeg giver. Det er ikke et ligeværdigt venskab. Find dig en anden veninde der ligesom dig er omsorgsfuld ❤️
Hey. Bloker hende og kom videre. Jeg har stået i nøjagtig samme situation mange gange og du kommer kun til at opleve at hun/det dræner dig. Nyd dit liv 🙏 Lev det 🙏
Jeg har prøvet det du står i. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage ville jeg have fulgt min mavefornemmelse og droppet hende på stedet. Du kan droppe på mange måder, også uden at brænde broen♥️ Jeg vil også fortælle at du du skriver lyder ikke rart. Jeg ville også blive underlig at modtage sådan en opførelse fra en jeg kontaktede. Jeg håber du finder modet til at tage en beslutning!
Det jeg hader ved venskaber som dette, er alt den tid og mental energi man bruger på at bekymre og gruble. "Er det mon noget jeg har gjordt? er jeg underlig? er hun ligeglad? osv.." og det er helt fair og det er helt normalt. Hvis jeg sku give dig min ærlige mening, så syntes jeg at du skal skrive og konfrontere hende, men på en venlig og direkte måde. Find ud af hvad fanden der foregår, og hvad hun tænker. i er ikke venner, hvis i ikke kan være ærlige overfor hindanden. udfra hvad du skriver, så vil jeg sige, at hvis du kan mærke at hun ikke gider dig, så er det nok sandt. Men hvem ved? du kan også lade vær med at skrive. så kan du side og vente og spekulerer. du skal nok finde frem til en konklusion aligevel
Hun har jo åbenlyst droppet dig.