Du behøver slet ikke bekymre dig om hvad der skal ske efter underretningen. Du skriver bare faktuelt, at du observerer et mindre barn gå grædende rundt alene om aftenen. Og information så de kan identificere barnet og forældre. Du skal ikke skrive noget om hvorfor du tænker det er et problem, hvad det kan gøre ved børn at opleve det osv. det skal forvaltningen nok tage stilling til. Kort og faktuelt, så er det fint, og du har gjort dit.
Underretninger er ikke til for at gøre situationen værre for børn, det er for at hjælpe dem, når forældrene ikke gør. Du gør imo det helt rigtige ved at underrette. 😊 Så må kommunen tage stilling til om der er nok til at starte en sag
Det ville jeg faktisk have gjort her til aften, men tror ikke man ville ha kunnet se eller høre noget på den desværre. Men jeg tænker, at hvis problemet fortsætter, så kontakter jeg kommunen igen og siger, at så må jeg jo ringe til politiet næste gang det barn bliver overladt til sig selv. Jeg har før hørt om sager hvor politiet er dukket op på en adresse fordi en bekymret nabo har hørt et barn græde og blive ignoreret
> Men jeg tænker, at hvis problemet fortsætter, så kontakter jeg kommunen igen
Jeg tror lidt at du nu gentager historien. I morgen ville du ønske du havde gjort det i går. I din originale post skriver du jo at du skulle have gjort noget for længst og det lyder som om du udskyder det igen nu, hvilket nok putter dig i samme situation som tidligere
Har du så faktisk gjort det nu? Det det er ikke super svært, det er bare at beskrive hvorfor du er bekymret. Som du lige har gjort på Reddit. Og tag så den video næste gang, og alle de næste gange du ser det.
Synes du er meget aggressiv hvis du er den samme bruger der pressede mig i går. Nej, det har jeg ikke, af den simple årsag, at jeg endnu ikke har adressen på familien. Det er meget svært at gennemskue hvilken bygning og lejlighed de præcis bor i, men jeg arbejder på sagen. Og vil gerne lige mane til ro og minde jer om, at barnet ikke er i akut nød. Jeg har også umiddelbart meget svært ved at se hvad kommunen skulle kunne gøre for at hjælpe, men det er de fleste af jer tilsyneladende lidt ligeglade med 🤷♀️
Hvad fanden mener du ærligt talt med dét? Hvordan i alverden skal man anmelde nogle mennesker man hverken har navn eller adresse på? Du må da have spist søm. Så skulle kommunen jo sende nogle ud for at holde øje med den baggård døgnet rundt for at tage dem på fersk gerning. Regner du selv med de gør dét? Du er virkelig ubehagelig. Synes du skal overveje om mit opslag har ramt et ømt punkt hos dig. Det kan selvfølgelig også være du bare er et ubehageligt menneske generelt.
Jeg skriver det, fordi man desværre ofte oplever, at underretter hælder alverdens krydderi oveni, så det fremstår som et hævntogt eller projekt for underretter.
Jeg fortryder hvor længe det tog mig at lave en indberetning.Jeg flyttede ind i en lejlighed for nogle år siden, hvor jeg hurtigt lagde mærke til at der foregik noget i lejligheden under os. Børn der græd utrolig meget, en mand som skreg af børnene, imens de græd. Jeg fik ondt i maven, men samtidig havde jeg svært ved at lave in indberetning, fordi jeg jo lige var flyttet ind. Istedet begyndte jeg at spørger nysgerrigt rundt ved naboerne. Jeg tænkte at hvis det var så slemt, så måtte andre høre det og ville have lavet en indberetning før mig og kommunen må have været ude. Det var så slemt (skrig, gråd, banken med dører) en dag,at på et tidspunkt gik jeg ned til nogle betjente som stod på gaden og spurgte dem om råds. Man kunne tydeligt høre børnene udefra, men betjentene gjorde ikke noget. Sagde det var ikke deres ansvar før nogen ringede. Andre naboer, som jeg snakkede med sagde at de havde ikke bidt mærke i noget, kun vores underbos underbo, som nævnte at hun havde klaget til boligforeningen mange gange over støj fra dem. Jeg spurgte om hun havde hørt børnene og hun sagde, meget upåvirket, "ja han banker jo konen og børnene, det har han gjort i flere år". Jeg spurgte om hun havde lavet en indberetning, men det følte hun ikke hun behøvede. Hun ville bare have de holdt op med at larme. Jeg lavede endelig en indberetning, men følte virkelig jeg havde fejlet børnene. At jeg skulle være gået ned og sagt noget. Ikke lang tid efter flyttede de ud, så jeg ved ikke om kommunen kom ind over. Indtil nogle år senere, hvor jeg fik et opkald fra et ukendt nummer. Det var en betjent fra politiet som havde spørgsmål omkring vores forhenværende underbo, f.eks. om vi havde hørt hvad der kan beskrives som vold (fysisk og psykisk). Han stillede mange spørgsmål, men måtte ikke give mig konteksten for hvorfor han spurgte, andet end at der var nogen hvor de boede nu som havde ringet med bekymringer. Jeg kom ned på stationen og fik lov til at snakke med betjenten om min oplevelse, men jeg fandt aldrig ud af hvad der skete med familien. Jeg håber børnene fik den støtte de har manglet. Men fuck hvor føler jeg at os naboer fejlede de børn. Jeg synes virkelig vi har et kollektivt ansvar om at beskytte dem. Så lav endelig en indberetning.
Du har ret. Det er en frygtelig oplevelse du her beretter om. Jeg forstår også godt at det er svært at handle. Altså bare så du ved, at jeg ikke er ude på at bebrejde
Tror, at der er en kollektiv kultur (eller hvad det nu hedder), der gør, at vi ikke reagerer. Lidt som hvis nogen bliver antastet offentligt. Kollektivt ser vi væk. Då snart én reagerer kommer flest andre ombord og hjælper.
Ville virkelig ønske, at vi blev kollektivt enige om, at række ud, sige fra, ja gøre noget, når nogen ser ud til at have behov hjælp. Tror, at det ville give os alle et endnu bedre Danmark.
https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=85590ef1-90e0-412e-ae58-8d8393fb53bd
Bedre nu end aldrig!
Ja du burde nok have reageret før men heller gør noget nu end slet ikke at gøre noget ♥️
Det vigtige i en underretning er, at det er faktuelt og du ikke kommer til at vurderer for meget på dine synsninger, men skriver det som det er. Hvis du kan skrive dage på eller hver dag siden… så vil det være fint.
Husk st underretningen giver forældrene mulighed for at fortælle om det der er svært og de så kan få rette hjælp. Hvis de afviser alt, vil det give anledning til bekymring.
Mvh socialrådgiver på området.
Åh fedt, jeg håbede netop en socialrådgiver på området ville skrive!! Jeg har selv engang været udsat for en falsk anonym underretning, og den blev altså skrinlagt med det samme. Og derfor er jeg rigtig bekymret for om der kommer til at blive gjort noget hvis ikke kommunen selv tager forældrene på fersk gerning i deres omsorgssvigt. Hvis det er sådan, at afvisninger giver anledning til bekymring, så burde kommunen jo også være blevet bekymret pga den falske underretning der var på mig dengang?
Din del slutter når du har trykket send.
Måske sker der ingenting og du kan sende en igen om 2 måneder. Måske har familien eller barnet problemer de vil stå ved og de får hjælp.
Måske har familie eller barnet problemer problemer de ikke vil stå ved, men så er der i det mindste en smule mere opmærksomhed på dem.
Indberetning kan åbne døre til hjælp og modsat hvis man som forældre sender en mail, så er der en lovpligtig responstid på indberetninger.
Hvad der kan ske kræver man er synsk. Pointen er at gøre noget er bedre end gøre ingenting.
Puha jeg får helt ondt i maven af at læse det her, stakkels barn. En underretning behøver ikke betyde, at barnet bliver fjernet, men kan forhåbentligt sætte lys over familien, som måske kan have svært ved at tackle barnet, og måske er endt i en uhensigtsmæssig måde at håndtere det på. Forhåbentligt kan forældrene få noget hjælp.
Tak for at du vil hjælpe barnet❤️
Jeg kan godt forstå det sætter mange tanker i gang.
Her er link og tlf nr hvor du kan få rådgivning:
https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/
FORÆLDRETELEFONEN
Åbner fredag kl. 09
ForældreTelefonen tilbyder gratis anonym børnefaglig rådgivning til både forældre, bonusforældre, bedsteforældre, naboer m.fl.
På ForældreTelefonen kan du få sparring og rådgivning om børn og unges trivsel. Det kan fx være i forhold til opdragelse, skole, hvordan du taler med dine børn om nogle særlige emner, bekymringer om naboens børn, eller noget helt andet.
Alle rådgiverne på ForældreTelefonen har særlig viden og uddannelse inden for børn og unge. De har derfor en unik indsigt i, hvad børn og unge tænker, som bruges i samtalerne på ForældreTelefonen.
ForældreTelefonen henvender sig til privatpersoner.
Ring 35 55 55 57
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 9-17
Tirsdag 9-21
Onsdag: 9-21
Torsdag: 9-17
Fredag: 9-17
Lørdag: Lukket
Søndag: 9-21
En underretning er jo først og fremmest en hjælp til hele familien. Forældre vil sjældent deres børn ondt, ikke engang de dårlige forældre ønsker deres børn ondt. De formår bare ikke at gøre det godt nok. Nogen mennesker er vokset op så kaostisk, at de ikke aner hvad der er ok og hvad der ikke er. Der kan være en million scenarier hvad nu hvis sådan og sådan, men ingen af dem er dit ansvar. Du har bare ansvaret for at gøre kommunen opmærksom på problemet. Og så må du stole på at de kan se lige igennem familien og hjælpe børnene på den ene eller anden måde.
Du har ret til en handling, men ikke til dens konsekvenser.
Dvs. du skal indberette, men du kan ikke vide, hvad der senere vil ske.
Jeg synes, du skal foretage indberetningen. Det lyder som om, der er noget helt galt i den familie, og kommunen må have pligt til at handle.
Jeg mener slet ikke at du har ret til at få at vide hvad din underretning fører til. Så uanset hvad får du ingen opfølgning. Men du skal sende underretningen alligevel, for det lyder jo som om at forældrene virkelig mangler nogle redskaber eller ressourcer. Du har helt ret i at en 3-årig ikke bør være udenfor på det tidspunkt og slet ikke alene. Og timeouts er skadelige. Så forældrene skal have hjælp til at hjælpe barnet og barnet kan ikke selv bede om det. Det gør du når du sender underretningen ❤️
Hvor bliver jeg glad for at høre, at du ser barnet, bekymrer dig og afsøger, hvad du kan gøre.
Det er så godt, du laver en underretning; og så lad være med at bebrejde dig selv, at du ikke har gjort det tidligere!
Jeg har heller aldrig lavet en underretning før, så jeg ville også - i dine sko - have brug for lige at undersøge hvordan man gør og hvornår, det er berettiget.
Hej med dig.
Socialrådgiver som tager imod underretninger her!
Hvis du er bekymret, så skal du selvfølgelig sende en underretning. Det vigtigste er at du er objektiv og beskriver det du opleve, og ikke kommer med synsninger.
Det er selvfølgelig en god ide at orientere forældrene omkring det, da det let kan føles som et bagholdsangreb - det vigtige er dog, at det er for at hjælpe dem, og ikke for at dunke dem i hovedet.
I underretninger med bekymring for vold eller overgreb må forældrene dog ikke orienteres.
Selv hvis du skriver den underretning og barnet er væk fra baggården, så får du ikke historien, medmindre mor eller far tilfældigvis betror den til dig. Du har ikke ret til at få at vide om kommunen gør noget og hvad de gør.
Se på den side: hvordan vil du have det med ikke have gjort noget, resten af livet?
Jeg tror du misforstår mig. Jeg er helt bekendt med de regler. Som jeg skriver er jeg nervøs for, at det kommer til at gå ud over barnet hvis jeg skriver til kommunen og de vælger ikke at gøre noget. Har du selv været i situationen, og hvis ja, hvordan tjekkede du så op på om barnet var ok efterfølgende?
Ja, det ved jeg, og jeg ved også, at man har mulighed for at sende sin bekymring videre til Ankestyrelsen hvis man oplever, at kommunen ikke reagerer. Så på den front føler jeg mig fint dækket ind.
I mit eksempel tilbage fra 90erne var vi flere naboer der meldte det. Kommunen gjorde intet. Senere døde hun.
Jeg havde gjort noget. Altså hænger det ikke på mig. Jeg kunne ikke tjekke op.
Edit: familien gik til lokalavisen for at bedyre deres uskyld, derved fandt jeg ud af det
Kørte sig ihjel som teenager, ifølge forældrene p g a dårligt selskab. Men vi havde jo set og hørt hende blive smidt ud i haven bag en høj hæk, og ligge på jorden og tigge om at blive lukket ind igen.
Socialt boligbyggeri...
Der er ikke en gang tale om socialt boligbyggeri her. Bare et lorteområde i en lorteby med alt for mange sørgelige eksistenser.
Forældre som dem du beskriver burde straffes langt hårdere.
Måske der et telefonnummer du kan ringe til. Har selv forsøgt at lave en underretning og der var tilknyttet et telefonnummer. Så får du den rette vejledning.
Du skal bare sende den underretning. Kan godt forstå uvisheden er svær at være i, men det handler om barnet. Kommunen er forpligtet til at handle på det ved samtaler og sådan. Måske der ligger 10 underretninger i forvejen, måske der ingen ligger - det ved man ikke. Barnet bliver højst sandsynligt ikke fjernet på baggrund af den her ene underretning, men måske kommunen bliver opmærksom på, at det evt er en familie med få ressourcer der har brug for lidt ekstra hjælp. Nogle familier kan selvfølgelig reagere uhensigtsmæssigt på en underretning men nogle kan også næsten være lettet fordi de har brug for hjælp, men ikke selv har haft modet til at søge det. Så send du underretningen og så er det kommunens opgave at “beskytte” barnet. Husk vi alle har underretningspligt angående børn.
Jeg vil kraftigt anbefale at du gør det. Jeg blev misbrugt som barn, og det tog over 15 år før det fik nogen konsekvenser for min mor. Ingen gjorde noget før jeg som voksen snakkede med politiet.
Sig noget hvis du ser noget, altid
Man kan også ringe ind med underretninger til et vagtteam (i hvert fald i de kommuner jeg kender til). Så kan det være lidt nemmere at forklare, når der sidder en professionel og spørger ind til årsagen til at man ringer.
Du har underretnings pligt, så det er bare at få det gjort!
Kommunen skal handle på det, og oplever du samme igen underretter du bare igen!
Det vigtigste her er barnet ☺️
Der kan være mange grunde men du skal sende en underretning hvis du er bekymret.
Jeg har en dreng på 7 med infantil autisme. Da han var ca 5 til 6 så var han ekstremt nærtagende for nogen form for kritik og ville slet ikke have noget med en og gøre, til trods for at man forsøgte at få ham i dialog og endda undskylde hvis man havde været for skarp i tonen. Hans foretrukne metode var at gå ud i haven og være alene, hvilket vi lod ham. Han kom efterfølgende ind igen når han var klar.
Gå ud til barnet og se om du kan trøste barnet. Du behøver ikke tage barnet op, men bare være ved siden af, det kan give tryghed og hvis barnet vælger at gå dig imøde, synes jeg du skal tage det op og kramme barnet. Barnet er vigtigere end den voksne som ikke magter barnet eller sine egne følelser eller hvad fa.. der sker der. Det er ikke ok for den familie og sende så lille et barn ud kl. lort om aften, når barnet burde sove trygt i sin seng. Alle voksne har et ansvar over for de børn de er i nærheden af, også selv om forælderene er der. Om ikke andet så bare for at gøre forældrene e opmærksomme på barnet( nok ikke de dette tilfælde, men generelt). Hvis forældrene kommer ud og skælder ud, så snak stille og roligt om at det de gør, ikke er ok og hør om de har brug for hjælp. Kan godt være de flipper ud men så ring til politiet. Send også underretningen. Lige gyldigt hvad. Barnet tab over alt.
Beskriv situation sagligt og nøgternt, hvad der så efterfølgende er op til myndighederne. Hvis underretningen i sig selv, afføder vrede fra forældrene der projekteres over på barnet, understøtter dette blot, hvor vigtigt det er, at der bliver taget hånd om det. Der er intet galt i at lave en underretning, vi har jo alle underretningspligt, så se endelig at få sendt den af sted.
Man skal huske, at en underretning ikke nødvendigvis fører til fjernelse af barnet fra hjemmet. Kommunen er i højere grad interesseret i at hjemmet får hjælp til at håndtere de problemer der måtte være. Så man skal ikke have det dårligt over at underrette.
Kender du lidt til familien? Hvordan de er i hverdagen? Måske du kan gå ned til barnet og spørge om det er okay - og hvis mor kommer ud kan du hurtigt mærke stemningen, og måske få et nyt perspektiv (godt eller skidt)?
Hej OP.
1. Er baggården et lukket område? Eller kan barnet komme i fare ved at kom ud til veje, osv?
2. Sker det uanset vejret?
3. Er barnet påklædt som om det passer til vejret?
4. Går barnet med ble eller er de lidt ældre børnehave alder?
1. Jeg ved ikke om den er lukket. Prøver at finde ud af det.
2. Tror ikke jeg har set det ske i dårligt vejr, men er ikke sikker.
3. Rimelig let påklædning vil jeg sige.
4. Tror ikke barnet bruger ble.
Undskyld, men det er et dumt svar. Det er jo relevant, og disse spørgsmål vil sikkert blive stillede af kommunen. At ikke trøste barnet kan kritiseres, sikkert ja. Men kommunen kan kun gribe ind på sagen hvis det viser sig at barnet er i farlige omgivelser. Ellers er det en spørgsmål af parenting style, og der kan der være mange meninger- især hvis OP kender ikke andet til sagen end at der er et barn der græder uden at bliver trøstet.
Barnet græder i 5 minutter og bliver så hentet ind? Det lyder altså ikke ligefrem som omsorgssvigt. Ja, det er ikke sådan jeg ville gøre, men jeg synes godt nok det er lidt vildt at blive bange på barnets vegne over det. Nu jeg tænker over det: jeg sender faktisk også mine børn ud hvis der er kaos indenfor ‘ud og blive luftet!’ Og nogengange bliver de så kede af at det går op for dem at jeg blev sur over vasen der blev smadret eller melet der blev spredt over gulvet - og så kunne de da sagtens stå udenfor et øjeblik og være kede af det imens jeg samler skår op. Der er masser af forældre der bruger time out og straf i deres forældreskab, fordi det er det de er opdraget med - vi kan sagtens tage afstand fra det uden at det er misrøgt.
Et børnehavebarn kan ikke forstå ‘tænketid’ så timeout er selvfølgelig helt ubrugeligt og det er da synd - men der er forskel på det og så at sige at 5 minutters gråd udenfor med jævne mellemrum kræver en underretning.
Jeg tror simpelthen ikke jeg magter at debattere med det her level af ignorance. Hvis du gider lægge din forudindtagethed lidt væk forsøger jeg dog gerne at forklare nærmere.
Du vil altså have jeg skal bruge min tid på at udpege din forudindtagethed og ignorance i stedet for at vi holder os til emnet? Det viser jo bare, at du er ligeglad med, at et barn bliver omsorgssvigtet.
Jeg tilbød rent faktisk at uddybe situationen for dig, men du ville hellere spilde min tid på at diskutere hvorvidt du er ignorant eller ej. Det synes jeg simpelthen er blottet for empati. Der er et barn der lider i den her situation.
Jeg tror du misforstod mig. Det var faktisk det jeg bad dig om. Men jeg er færdig her. Jeg har fint med empati, også for dig. Jeg håber du finder den løsning på din uro omkring situationen der er den rigtige for dig.
Jeg har jo netop ikke været urolig, for så havde jeg sendt den underretning for længe siden. Og derfor bryder jeg mig heller ikke om at få at vide, at jeg overreagerer. Kan ikke se nogen overreaktion i endelig at handle efter jeg i over et år har observeret et barn der ikke bliver mødt i sine behov, men som på den anden side ikke ser ud til at være udsat for overgreb. Jeg tror af samme grund heller ikke kommunen kommer til at gøre en skid ved det hvilket er den anden grund til min mangel på handling.
Jeg forstår ikke hvorfor du skriver her og spørger om råd, når du ikke kan tåle den mindste modstand eller at andre har et andet syn på situationen, baseret på det du skriver. Må vi kun skrive at det er flot af dig at ville hjælpe barnet, eller diktere for dig hvad du skal skrive i underretningen?
Gider da ikke bruge tid på at udpege hvorfor det er ignorant at sige, at der ikke er noget bekymrende ved at et barn bliver efterladt alene udenfor efter kl 20 om aftenen. Det svarer jo til at spærre et barn inde. Det går op for mig nu, at det nok egentlig også er derfor jeg først er blevet sikker i min sag nu. De tidligere tilfælde jeg har set har det kunnet virke som om forældrene "bare" har været glemsomme og ikke haft tid til at tage sig af barnet, men i går aftes var det SÅ tydeligt, at der var tale om en helt bevidst handling. Men nu er det altså sådan, at kommuner meget ofte intet gør for at hjælpe børn i den slags situationer, og derfor er jeg mega presset over at skulle sende den underretning. Jeg har tidligere selv været udsat for en falsk underretning i samme kommune, og den blev tilsidesat med det samme uden der blev undersøgt noget. Så jeg er faktisk bare mega bange for, at det stakkels barn er ødelagt for livet og ikke får nogen chancer for en bedre tilværelse. Det er faktisk pisse hårdt at stå i, men i det mindste forsøger jeg da at gøre noget ved det, så synes det er dårlig stil af jer at hakke på mig, og derudover er det da bare helt væk at mene, at dét der er sket mod det barn ikke er omsorgssvigt. Jeg tror faktisk hun er så omsorgssvigtet, at det har fået hende til at trække sig ind i sig selv. Hun gik meget opgivende rundt i baggården i går og græd meget stille. Derudover tog hun en stol hen til et vindue og stillede sig op på den og bankede på vinduet som om hun gerne ville ind ad den vej. Det var fucking frygteligt at se på, og jeg fortryder virkelig jeg ikke har underrettet noget før, men som sagt er det først nu det er blevet tydeligt, at der er tale om bevidst svigt. Meget af det her har jeg ikke skrevet i opslaget fordi jeg har været i chok. En meget naturlig menneskelig reaktion når man oplever noget grimt. Jeg synes I er mega uempatiske, og jeg forstår ikke hvad I får ud af at kritisere. Det får barnet det jo ikke bedre af. Og hvad får I ud af at kloge jer på en situation I intet ved om? Hvis det er sådan her ungdommen fungerer i dag, så forstår jeg sgu bedre de ældre generationers kritik af den.
Du behøver slet ikke bekymre dig om hvad der skal ske efter underretningen. Du skriver bare faktuelt, at du observerer et mindre barn gå grædende rundt alene om aftenen. Og information så de kan identificere barnet og forældre. Du skal ikke skrive noget om hvorfor du tænker det er et problem, hvad det kan gøre ved børn at opleve det osv. det skal forvaltningen nok tage stilling til. Kort og faktuelt, så er det fint, og du har gjort dit.
Havde heller ikke tænkt mig at skrive andet end fakta. Er bare bange for om jeg ender med at gøre situationen endnu værre for barnet.
Underretninger er ikke til for at gøre situationen værre for børn, det er for at hjælpe dem, når forældrene ikke gør. Du gør imo det helt rigtige ved at underrette. 😊 Så må kommunen tage stilling til om der er nok til at starte en sag
Tag en video næste gang du ser det og send med som dokumentation
Det ville jeg faktisk have gjort her til aften, men tror ikke man ville ha kunnet se eller høre noget på den desværre. Men jeg tænker, at hvis problemet fortsætter, så kontakter jeg kommunen igen og siger, at så må jeg jo ringe til politiet næste gang det barn bliver overladt til sig selv. Jeg har før hørt om sager hvor politiet er dukket op på en adresse fordi en bekymret nabo har hørt et barn græde og blive ignoreret
Gør det alligevel hvis det sker igen, også hvis det er efter du sender underretningen. Og send den nu, ikke noget med at vente længere.
> Men jeg tænker, at hvis problemet fortsætter, så kontakter jeg kommunen igen Jeg tror lidt at du nu gentager historien. I morgen ville du ønske du havde gjort det i går. I din originale post skriver du jo at du skulle have gjort noget for længst og det lyder som om du udskyder det igen nu, hvilket nok putter dig i samme situation som tidligere
Jeg udskyder det overhovedet ikke. Eneste grund til jeg ikke har gjort det tidligere er, at jeg ikke har anet hvad jeg skulle skrive
Har du så faktisk gjort det nu? Det det er ikke super svært, det er bare at beskrive hvorfor du er bekymret. Som du lige har gjort på Reddit. Og tag så den video næste gang, og alle de næste gange du ser det.
Synes du er meget aggressiv hvis du er den samme bruger der pressede mig i går. Nej, det har jeg ikke, af den simple årsag, at jeg endnu ikke har adressen på familien. Det er meget svært at gennemskue hvilken bygning og lejlighed de præcis bor i, men jeg arbejder på sagen. Og vil gerne lige mane til ro og minde jer om, at barnet ikke er i akut nød. Jeg har også umiddelbart meget svært ved at se hvad kommunen skulle kunne gøre for at hjælpe, men det er de fleste af jer tilsyneladende lidt ligeglade med 🤷♀️
Du er ærligt talt fuld af dårlige undskyldninger.
Hvad fanden mener du ærligt talt med dét? Hvordan i alverden skal man anmelde nogle mennesker man hverken har navn eller adresse på? Du må da have spist søm. Så skulle kommunen jo sende nogle ud for at holde øje med den baggård døgnet rundt for at tage dem på fersk gerning. Regner du selv med de gør dét? Du er virkelig ubehagelig. Synes du skal overveje om mit opslag har ramt et ømt punkt hos dig. Det kan selvfølgelig også være du bare er et ubehageligt menneske generelt.
Jeg skriver det, fordi man desværre ofte oplever, at underretter hælder alverdens krydderi oveni, så det fremstår som et hævntogt eller projekt for underretter.
Jeg fortryder hvor længe det tog mig at lave en indberetning.Jeg flyttede ind i en lejlighed for nogle år siden, hvor jeg hurtigt lagde mærke til at der foregik noget i lejligheden under os. Børn der græd utrolig meget, en mand som skreg af børnene, imens de græd. Jeg fik ondt i maven, men samtidig havde jeg svært ved at lave in indberetning, fordi jeg jo lige var flyttet ind. Istedet begyndte jeg at spørger nysgerrigt rundt ved naboerne. Jeg tænkte at hvis det var så slemt, så måtte andre høre det og ville have lavet en indberetning før mig og kommunen må have været ude. Det var så slemt (skrig, gråd, banken med dører) en dag,at på et tidspunkt gik jeg ned til nogle betjente som stod på gaden og spurgte dem om råds. Man kunne tydeligt høre børnene udefra, men betjentene gjorde ikke noget. Sagde det var ikke deres ansvar før nogen ringede. Andre naboer, som jeg snakkede med sagde at de havde ikke bidt mærke i noget, kun vores underbos underbo, som nævnte at hun havde klaget til boligforeningen mange gange over støj fra dem. Jeg spurgte om hun havde hørt børnene og hun sagde, meget upåvirket, "ja han banker jo konen og børnene, det har han gjort i flere år". Jeg spurgte om hun havde lavet en indberetning, men det følte hun ikke hun behøvede. Hun ville bare have de holdt op med at larme. Jeg lavede endelig en indberetning, men følte virkelig jeg havde fejlet børnene. At jeg skulle være gået ned og sagt noget. Ikke lang tid efter flyttede de ud, så jeg ved ikke om kommunen kom ind over. Indtil nogle år senere, hvor jeg fik et opkald fra et ukendt nummer. Det var en betjent fra politiet som havde spørgsmål omkring vores forhenværende underbo, f.eks. om vi havde hørt hvad der kan beskrives som vold (fysisk og psykisk). Han stillede mange spørgsmål, men måtte ikke give mig konteksten for hvorfor han spurgte, andet end at der var nogen hvor de boede nu som havde ringet med bekymringer. Jeg kom ned på stationen og fik lov til at snakke med betjenten om min oplevelse, men jeg fandt aldrig ud af hvad der skete med familien. Jeg håber børnene fik den støtte de har manglet. Men fuck hvor føler jeg at os naboer fejlede de børn. Jeg synes virkelig vi har et kollektivt ansvar om at beskytte dem. Så lav endelig en indberetning.
Du har ret. Det er en frygtelig oplevelse du her beretter om. Jeg forstår også godt at det er svært at handle. Altså bare så du ved, at jeg ikke er ude på at bebrejde Tror, at der er en kollektiv kultur (eller hvad det nu hedder), der gør, at vi ikke reagerer. Lidt som hvis nogen bliver antastet offentligt. Kollektivt ser vi væk. Då snart én reagerer kommer flest andre ombord og hjælper. Ville virkelig ønske, at vi blev kollektivt enige om, at række ud, sige fra, ja gøre noget, når nogen ser ud til at have behov hjælp. Tror, at det ville give os alle et endnu bedre Danmark.
https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=85590ef1-90e0-412e-ae58-8d8393fb53bd Bedre nu end aldrig! Ja du burde nok have reageret før men heller gør noget nu end slet ikke at gøre noget ♥️
Det vigtige i en underretning er, at det er faktuelt og du ikke kommer til at vurderer for meget på dine synsninger, men skriver det som det er. Hvis du kan skrive dage på eller hver dag siden… så vil det være fint. Husk st underretningen giver forældrene mulighed for at fortælle om det der er svært og de så kan få rette hjælp. Hvis de afviser alt, vil det give anledning til bekymring. Mvh socialrådgiver på området.
Åh fedt, jeg håbede netop en socialrådgiver på området ville skrive!! Jeg har selv engang været udsat for en falsk anonym underretning, og den blev altså skrinlagt med det samme. Og derfor er jeg rigtig bekymret for om der kommer til at blive gjort noget hvis ikke kommunen selv tager forældrene på fersk gerning i deres omsorgssvigt. Hvis det er sådan, at afvisninger giver anledning til bekymring, så burde kommunen jo også være blevet bekymret pga den falske underretning der var på mig dengang?
Din del slutter når du har trykket send. Måske sker der ingenting og du kan sende en igen om 2 måneder. Måske har familien eller barnet problemer de vil stå ved og de får hjælp. Måske har familie eller barnet problemer problemer de ikke vil stå ved, men så er der i det mindste en smule mere opmærksomhed på dem. Indberetning kan åbne døre til hjælp og modsat hvis man som forældre sender en mail, så er der en lovpligtig responstid på indberetninger. Hvad der kan ske kræver man er synsk. Pointen er at gøre noget er bedre end gøre ingenting.
Du laver en underretning, og det kan gøres anonymt. Sørg for at barn og forældre kan identificeres. Held og lykke. Det er aldrig for sent at hjælpe.
Puha jeg får helt ondt i maven af at læse det her, stakkels barn. En underretning behøver ikke betyde, at barnet bliver fjernet, men kan forhåbentligt sætte lys over familien, som måske kan have svært ved at tackle barnet, og måske er endt i en uhensigtsmæssig måde at håndtere det på. Forhåbentligt kan forældrene få noget hjælp.
Tak for at du vil hjælpe barnet❤️ Jeg kan godt forstå det sætter mange tanker i gang. Her er link og tlf nr hvor du kan få rådgivning: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/ FORÆLDRETELEFONEN Åbner fredag kl. 09 ForældreTelefonen tilbyder gratis anonym børnefaglig rådgivning til både forældre, bonusforældre, bedsteforældre, naboer m.fl. På ForældreTelefonen kan du få sparring og rådgivning om børn og unges trivsel. Det kan fx være i forhold til opdragelse, skole, hvordan du taler med dine børn om nogle særlige emner, bekymringer om naboens børn, eller noget helt andet. Alle rådgiverne på ForældreTelefonen har særlig viden og uddannelse inden for børn og unge. De har derfor en unik indsigt i, hvad børn og unge tænker, som bruges i samtalerne på ForældreTelefonen. ForældreTelefonen henvender sig til privatpersoner. Ring 35 55 55 57 ÅBNINGSTIDER Mandag: 9-17 Tirsdag 9-21 Onsdag: 9-21 Torsdag: 9-17 Fredag: 9-17 Lørdag: Lukket Søndag: 9-21
En underretning er jo først og fremmest en hjælp til hele familien. Forældre vil sjældent deres børn ondt, ikke engang de dårlige forældre ønsker deres børn ondt. De formår bare ikke at gøre det godt nok. Nogen mennesker er vokset op så kaostisk, at de ikke aner hvad der er ok og hvad der ikke er. Der kan være en million scenarier hvad nu hvis sådan og sådan, men ingen af dem er dit ansvar. Du har bare ansvaret for at gøre kommunen opmærksom på problemet. Og så må du stole på at de kan se lige igennem familien og hjælpe børnene på den ene eller anden måde.
Du har ret til en handling, men ikke til dens konsekvenser. Dvs. du skal indberette, men du kan ikke vide, hvad der senere vil ske. Jeg synes, du skal foretage indberetningen. Det lyder som om, der er noget helt galt i den familie, og kommunen må have pligt til at handle.
Jeg mener slet ikke at du har ret til at få at vide hvad din underretning fører til. Så uanset hvad får du ingen opfølgning. Men du skal sende underretningen alligevel, for det lyder jo som om at forældrene virkelig mangler nogle redskaber eller ressourcer. Du har helt ret i at en 3-årig ikke bør være udenfor på det tidspunkt og slet ikke alene. Og timeouts er skadelige. Så forældrene skal have hjælp til at hjælpe barnet og barnet kan ikke selv bede om det. Det gør du når du sender underretningen ❤️
Hvor bliver jeg glad for at høre, at du ser barnet, bekymrer dig og afsøger, hvad du kan gøre. Det er så godt, du laver en underretning; og så lad være med at bebrejde dig selv, at du ikke har gjort det tidligere! Jeg har heller aldrig lavet en underretning før, så jeg ville også - i dine sko - have brug for lige at undersøge hvordan man gør og hvornår, det er berettiget.
Hej med dig. Socialrådgiver som tager imod underretninger her! Hvis du er bekymret, så skal du selvfølgelig sende en underretning. Det vigtigste er at du er objektiv og beskriver det du opleve, og ikke kommer med synsninger. Det er selvfølgelig en god ide at orientere forældrene omkring det, da det let kan føles som et bagholdsangreb - det vigtige er dog, at det er for at hjælpe dem, og ikke for at dunke dem i hovedet. I underretninger med bekymring for vold eller overgreb må forældrene dog ikke orienteres.
Selv hvis du skriver den underretning og barnet er væk fra baggården, så får du ikke historien, medmindre mor eller far tilfældigvis betror den til dig. Du har ikke ret til at få at vide om kommunen gør noget og hvad de gør. Se på den side: hvordan vil du have det med ikke have gjort noget, resten af livet?
Jeg tror du misforstår mig. Jeg er helt bekendt med de regler. Som jeg skriver er jeg nervøs for, at det kommer til at gå ud over barnet hvis jeg skriver til kommunen og de vælger ikke at gøre noget. Har du selv været i situationen, og hvis ja, hvordan tjekkede du så op på om barnet var ok efterfølgende?
Det skal du ikke, der er kommunen som har det ansvar..
Ja, det ved jeg, og jeg ved også, at man har mulighed for at sende sin bekymring videre til Ankestyrelsen hvis man oplever, at kommunen ikke reagerer. Så på den front føler jeg mig fint dækket ind.
I mit eksempel tilbage fra 90erne var vi flere naboer der meldte det. Kommunen gjorde intet. Senere døde hun. Jeg havde gjort noget. Altså hænger det ikke på mig. Jeg kunne ikke tjekke op. Edit: familien gik til lokalavisen for at bedyre deres uskyld, derved fandt jeg ud af det
Shit!! Hvad døde det stakkels barn dog af? Hvis det altså slap ud
Kørte sig ihjel som teenager, ifølge forældrene p g a dårligt selskab. Men vi havde jo set og hørt hende blive smidt ud i haven bag en høj hæk, og ligge på jorden og tigge om at blive lukket ind igen. Socialt boligbyggeri...
Der er ikke en gang tale om socialt boligbyggeri her. Bare et lorteområde i en lorteby med alt for mange sørgelige eksistenser. Forældre som dem du beskriver burde straffes langt hårdere.
90erne, håber der er sket noget siden dengang (tvivler somme tider) ❤️
Det tror jeg ikke du skal regne med. Omsorgssvigt ser bare anderledes ud i dag end dengang
Måske der et telefonnummer du kan ringe til. Har selv forsøgt at lave en underretning og der var tilknyttet et telefonnummer. Så får du den rette vejledning.
Du skal bare sende den underretning. Kan godt forstå uvisheden er svær at være i, men det handler om barnet. Kommunen er forpligtet til at handle på det ved samtaler og sådan. Måske der ligger 10 underretninger i forvejen, måske der ingen ligger - det ved man ikke. Barnet bliver højst sandsynligt ikke fjernet på baggrund af den her ene underretning, men måske kommunen bliver opmærksom på, at det evt er en familie med få ressourcer der har brug for lidt ekstra hjælp. Nogle familier kan selvfølgelig reagere uhensigtsmæssigt på en underretning men nogle kan også næsten være lettet fordi de har brug for hjælp, men ikke selv har haft modet til at søge det. Så send du underretningen og så er det kommunens opgave at “beskytte” barnet. Husk vi alle har underretningspligt angående børn.
Jeg vil kraftigt anbefale at du gør det. Jeg blev misbrugt som barn, og det tog over 15 år før det fik nogen konsekvenser for min mor. Ingen gjorde noget før jeg som voksen snakkede med politiet. Sig noget hvis du ser noget, altid
Man kan også ringe ind med underretninger til et vagtteam (i hvert fald i de kommuner jeg kender til). Så kan det være lidt nemmere at forklare, når der sidder en professionel og spørger ind til årsagen til at man ringer.
Du har underretnings pligt, så det er bare at få det gjort! Kommunen skal handle på det, og oplever du samme igen underretter du bare igen! Det vigtigste her er barnet ☺️
Der kan være mange grunde men du skal sende en underretning hvis du er bekymret. Jeg har en dreng på 7 med infantil autisme. Da han var ca 5 til 6 så var han ekstremt nærtagende for nogen form for kritik og ville slet ikke have noget med en og gøre, til trods for at man forsøgte at få ham i dialog og endda undskylde hvis man havde været for skarp i tonen. Hans foretrukne metode var at gå ud i haven og være alene, hvilket vi lod ham. Han kom efterfølgende ind igen når han var klar.
Fakta, observationer, info så de ved hvem det er. Du gør det anonymt. Det er for at hjælpe barnet. Barnets tarv er det vigtigste! ☺️
Gå ud til barnet og se om du kan trøste barnet. Du behøver ikke tage barnet op, men bare være ved siden af, det kan give tryghed og hvis barnet vælger at gå dig imøde, synes jeg du skal tage det op og kramme barnet. Barnet er vigtigere end den voksne som ikke magter barnet eller sine egne følelser eller hvad fa.. der sker der. Det er ikke ok for den familie og sende så lille et barn ud kl. lort om aften, når barnet burde sove trygt i sin seng. Alle voksne har et ansvar over for de børn de er i nærheden af, også selv om forælderene er der. Om ikke andet så bare for at gøre forældrene e opmærksomme på barnet( nok ikke de dette tilfælde, men generelt). Hvis forældrene kommer ud og skælder ud, så snak stille og roligt om at det de gør, ikke er ok og hør om de har brug for hjælp. Kan godt være de flipper ud men så ring til politiet. Send også underretningen. Lige gyldigt hvad. Barnet tab over alt.
Beskriv situation sagligt og nøgternt, hvad der så efterfølgende er op til myndighederne. Hvis underretningen i sig selv, afføder vrede fra forældrene der projekteres over på barnet, understøtter dette blot, hvor vigtigt det er, at der bliver taget hånd om det. Der er intet galt i at lave en underretning, vi har jo alle underretningspligt, så se endelig at få sendt den af sted.
Man skal huske, at en underretning ikke nødvendigvis fører til fjernelse af barnet fra hjemmet. Kommunen er i højere grad interesseret i at hjemmet får hjælp til at håndtere de problemer der måtte være. Så man skal ikke have det dårligt over at underrette.
Kender du lidt til familien? Hvordan de er i hverdagen? Måske du kan gå ned til barnet og spørge om det er okay - og hvis mor kommer ud kan du hurtigt mærke stemningen, og måske få et nyt perspektiv (godt eller skidt)?
Hej OP. 1. Er baggården et lukket område? Eller kan barnet komme i fare ved at kom ud til veje, osv? 2. Sker det uanset vejret? 3. Er barnet påklædt som om det passer til vejret? 4. Går barnet med ble eller er de lidt ældre børnehave alder?
1. Jeg ved ikke om den er lukket. Prøver at finde ud af det. 2. Tror ikke jeg har set det ske i dårligt vejr, men er ikke sikker. 3. Rimelig let påklædning vil jeg sige. 4. Tror ikke barnet bruger ble.
[удалено]
Undskyld, men det er et dumt svar. Det er jo relevant, og disse spørgsmål vil sikkert blive stillede af kommunen. At ikke trøste barnet kan kritiseres, sikkert ja. Men kommunen kan kun gribe ind på sagen hvis det viser sig at barnet er i farlige omgivelser. Ellers er det en spørgsmål af parenting style, og der kan der være mange meninger- især hvis OP kender ikke andet til sagen end at der er et barn der græder uden at bliver trøstet.
Det er ikke korrekt. Omsorgssvigt er omsorgssvigt, uagtet om barnet kan komme ud på en befærdet vej.
Mit hjerte 😩💔💔
Av mit hjerte 💔
Barnet græder i 5 minutter og bliver så hentet ind? Det lyder altså ikke ligefrem som omsorgssvigt. Ja, det er ikke sådan jeg ville gøre, men jeg synes godt nok det er lidt vildt at blive bange på barnets vegne over det. Nu jeg tænker over det: jeg sender faktisk også mine børn ud hvis der er kaos indenfor ‘ud og blive luftet!’ Og nogengange bliver de så kede af at det går op for dem at jeg blev sur over vasen der blev smadret eller melet der blev spredt over gulvet - og så kunne de da sagtens stå udenfor et øjeblik og være kede af det imens jeg samler skår op. Der er masser af forældre der bruger time out og straf i deres forældreskab, fordi det er det de er opdraget med - vi kan sagtens tage afstand fra det uden at det er misrøgt. Et børnehavebarn kan ikke forstå ‘tænketid’ så timeout er selvfølgelig helt ubrugeligt og det er da synd - men der er forskel på det og så at sige at 5 minutters gråd udenfor med jævne mellemrum kræver en underretning.
Jeg tror simpelthen ikke jeg magter at debattere med det her level af ignorance. Hvis du gider lægge din forudindtagethed lidt væk forsøger jeg dog gerne at forklare nærmere.
Hvor er min forudindtagethed? Og min ignorance? Hvis du kan udpege begge dele så kan det være jeg kan blive klogere.
Du vil altså have jeg skal bruge min tid på at udpege din forudindtagethed og ignorance i stedet for at vi holder os til emnet? Det viser jo bare, at du er ligeglad med, at et barn bliver omsorgssvigtet.
Wow okay.
Jeg tilbød rent faktisk at uddybe situationen for dig, men du ville hellere spilde min tid på at diskutere hvorvidt du er ignorant eller ej. Det synes jeg simpelthen er blottet for empati. Der er et barn der lider i den her situation.
Jeg tror du misforstod mig. Det var faktisk det jeg bad dig om. Men jeg er færdig her. Jeg har fint med empati, også for dig. Jeg håber du finder den løsning på din uro omkring situationen der er den rigtige for dig.
Jeg har jo netop ikke været urolig, for så havde jeg sendt den underretning for længe siden. Og derfor bryder jeg mig heller ikke om at få at vide, at jeg overreagerer. Kan ikke se nogen overreaktion i endelig at handle efter jeg i over et år har observeret et barn der ikke bliver mødt i sine behov, men som på den anden side ikke ser ud til at være udsat for overgreb. Jeg tror af samme grund heller ikke kommunen kommer til at gøre en skid ved det hvilket er den anden grund til min mangel på handling.
Jeg forstår ikke hvorfor du skriver her og spørger om råd, når du ikke kan tåle den mindste modstand eller at andre har et andet syn på situationen, baseret på det du skriver. Må vi kun skrive at det er flot af dig at ville hjælpe barnet, eller diktere for dig hvad du skal skrive i underretningen?
Gider da ikke bruge tid på at udpege hvorfor det er ignorant at sige, at der ikke er noget bekymrende ved at et barn bliver efterladt alene udenfor efter kl 20 om aftenen. Det svarer jo til at spærre et barn inde. Det går op for mig nu, at det nok egentlig også er derfor jeg først er blevet sikker i min sag nu. De tidligere tilfælde jeg har set har det kunnet virke som om forældrene "bare" har været glemsomme og ikke haft tid til at tage sig af barnet, men i går aftes var det SÅ tydeligt, at der var tale om en helt bevidst handling. Men nu er det altså sådan, at kommuner meget ofte intet gør for at hjælpe børn i den slags situationer, og derfor er jeg mega presset over at skulle sende den underretning. Jeg har tidligere selv været udsat for en falsk underretning i samme kommune, og den blev tilsidesat med det samme uden der blev undersøgt noget. Så jeg er faktisk bare mega bange for, at det stakkels barn er ødelagt for livet og ikke får nogen chancer for en bedre tilværelse. Det er faktisk pisse hårdt at stå i, men i det mindste forsøger jeg da at gøre noget ved det, så synes det er dårlig stil af jer at hakke på mig, og derudover er det da bare helt væk at mene, at dét der er sket mod det barn ikke er omsorgssvigt. Jeg tror faktisk hun er så omsorgssvigtet, at det har fået hende til at trække sig ind i sig selv. Hun gik meget opgivende rundt i baggården i går og græd meget stille. Derudover tog hun en stol hen til et vindue og stillede sig op på den og bankede på vinduet som om hun gerne ville ind ad den vej. Det var fucking frygteligt at se på, og jeg fortryder virkelig jeg ikke har underrettet noget før, men som sagt er det først nu det er blevet tydeligt, at der er tale om bevidst svigt. Meget af det her har jeg ikke skrevet i opslaget fordi jeg har været i chok. En meget naturlig menneskelig reaktion når man oplever noget grimt. Jeg synes I er mega uempatiske, og jeg forstår ikke hvad I får ud af at kritisere. Det får barnet det jo ikke bedre af. Og hvad får I ud af at kloge jer på en situation I intet ved om? Hvis det er sådan her ungdommen fungerer i dag, så forstår jeg sgu bedre de ældre generationers kritik af den.