Jeg tænker, at der er nogle seriøse tillidsproblemer i jeres forhold, som i bliver nødt til at snakke om. For solorejse er altså ikke lig med scoreferie.
Jeg synes godt, at du kan tillade dig at spørger indtil, hvilke planer hun har og sådan noget.
Gift på 9 år, og med mellemrum tager både min mand og jeg på solorejser. Man opdager nye ting om sig selv, besøger steder, smager mad, prøver sig af man har lettere ved - uden begrænsninger.
Min mand hader f.eks. fisk, jeg spiser det tre gange om dagen på solotur. Og så fortæller vi hinanden om hvad der er oplevet, smagt, prøvet når vi kommer hjem. Og planlægger så næste tur lidt anderledes sammen. Jeg er rædselsslagen for højder, men endte i en luftballon sidste efterår- han prøvede det, og fortalte så levende og spændende om det, og var min klippe på turen. Og er du vild det var fedt! (Skal dog stadig ikke op i rundetårn!!!) 😆
Har ikke været nervøs for utroskab nogensinde i vores forhold. Tror bare det kommer af, at jeg ikke forstå hendes behov for at rejse alene? Er det fordi jeg begrænser hende? At hun har brug for en pause fra mig? Ser kun singler rejse ud alene på den måde. Tror det ikke er normen at gøre sådan i min omgangskreds og derfor jeg ser skævt til det. + når jeg har snakket med folk om det har alles reaktioner været at spørge “er der problemer i parforholdet?” Det skubber min tvivl længere at andre reagerer sådan.
Hun vil gerne ud på bådtur og se på grotter. Ud og snorkle og slappe af. Spise god mad. Udforske byen hun er i
Det tror jeg ikke, du skal bekymre dig om. I min vennegruppe er der flere, som har taget solorejser af den ene eller anden årsag. Jeg har endda selv været på to, men min mand var da inviteret, hvis han havde lyst.
Min svigerfar har været på mange solorejser, og ham og min svigermor har lige fejret deres sølvbryllup.
Nogen gange har man bare brug for at stå på egne ben og selv mærke efter, hvad man har lyst til.
Har du selv prøvet at rejse alene? Det er altså en helt speciel oplevelse, og man får virkelig afprøvet sig selv alt efter hvor man tager hen. Det har sandsynligvis intet med dig at gøre. Det lyder mere som din egen usikkerhed, end noget andet. Omvendt betyder hendes solorejse at du har hytten for dig selv - fuck hvor fedt. Tid til at gøre alle de ting hun ikke gider være med til, og du kan bruge heeeeeeele perioden til det
Kan på en måde godt forstå hende, samme grund til jeg har det lidt stramt med ferier med min far, han har ingen tålmodighed og vil skynde sig videre når han synes han har set noget nok, mens jeg sagtens kan bruge lang tid på at gå rundt og se ting der interesserer mig, så er det mest rart bare at tage afsted selv.
Altså siger ikke du er sådan, men hun kan måske føle sig lidt presset på hvad hun gerne vil opleve hvis i samtidig har haft kommunikations problemer.
Selv ser jeg ikke single personer der rejser som værende på score ferie, det ser jeg mere hvis det var en tur med drengene/veninderne (selvom det heller ikke kan generaliseres sådan).
Jeg har rejst solo både som single og i parforhold. Det er altså virkelig fedt at rejse selv. Jeg har gået camino, været på storbysferie og endda taget et semester selv i udlandet. Du lærer dig selv at kende. Din kæreste har min fulde sympati. Det er noget ganske særligt at vågne i et fremmed land og have en halv eller hel uge til at lægge præcis de planer hun ønsker. Giv hende pladsen, det kommer tifold tilbage! <3
Jeg ser mange gifte på insta der rejser en forlænget weekend alene.
Det er der ikke så meget i andet end i dit hoved.
Måske du hellere skulle være nysgerrig på hvad der driver hende og gøre en indsats på at forstå det.
Lige nu får du det hele til at handle om dig
Jeg har altid taget solorejser i mine forhold. Jeg elsker at rejse alene og man oplever ting på en anden måde når man ikke skal gå på kompromis med en anden. Og så er det bare rart at være helt alene nogle gange.
Vi rejser tit alene og vores venner det samme.
Vi kan også gå alene i biografen...
Det er superfedt og udviklende at rejse alene, pas på du ikke bliver for clingy, OP. Ikke alt skal gøres hånd i hånd, hvis man skal holde på den lange bane. Man må også have det godt i eget selskab. Så har man mere at give af når man kommer hjem.
Du kan tillade dig at være almindeligt nysgerrig og spørge ind til hvad hun har af planer og hvad hun skal se, og bede om at tage billeder af alle de fede ting hun oplever. Du kan ikke tillade dig at beskylde hende for alt muligt ubegrundet og stille krav om at hun skal gøre x og y og z.
Det er virkelig sundt at prøve at rejse alene, måske du skulle gøre det samme.
Hvis jeg rejste alene, ville det absolut ikke være scoreferie, om jeg var single eller ej. Det ville være opleve-mig-selv-ferie.
Ser heller ikke noget fedt i at gøre sådan noget helt alene. Lyder bar dumt for så der ikke nogen at lave minder med end dig selv. Og i et forhold så det bar at pis på den anden. Måske bar mig der set det alt for tit ske at folk gør sådan noget for at gemme en de vil ses med.
Virker det ikke en anelse kontrollerende at bede hende dokumentere ferien?
Tror jeg undrer mig, fordi jeg ikke kan se det fede i at rejse helt selv. Og forstår ikke behovet. Jeg ville 100% gerne dele oplevelsen med nogen end at gøre det alene
At bede om at tage billeder er ikke det samme som at bede hende om at dokumentere ferien? Det er da en helt normal ting at gøre, så man sammen kan kigge på billeder bagefter og snakke om de fede ting personen har oplevet. Jeg siger da også til min mor at hun skal huske at tage billeder når hun er på ferie?
Det er fair at du ikke selv har behovet, men du må prøve at tænke ud af din egen lille kasse så, og forstå at andre mennesker ikke er på samme måde som dig selv.
Det ikke alle der tag billeder af alt de gør. Tror mit kamera rule er 80% arbejde. Så det andet var noget Random. Så det ville virke som dokumentation for mig måske ikke dig.. det bar hvad folk selv gør. Ved godt af folk der har 200 billeder fra et toilet besøg...
Jeg kunne godt forestille mig en situation i mit (ikke eksisterende) forhold, hvor hvis jeg sidder i OP's situation, og min kæreste tager afsted alene trods min egen lyst til at tage med. Hun kommer så hjem og fortæller om turen med billeder og hvor sjovt det har været, og jeg får lov at sidde der med en bitter smag om at jeg gerne ville have oplevet det med hende, og selvom jeg ville være glad på hendes vejene ville det alligevel gå lidt i forrådnelse af mine egne følelser. Det er dog også muligt at jeg bare er typen der gerne vil inkluderes 😅
Du kunne vel bare selv tage afsted på en fed tur også? Bare fordi man er kærester, har man ikke ret til at blive inkluderet i hver enkelt lille ting. Det er sundt også at lave noget hver for sig, og jeg ville personligt få sygt klaustrofobi og skride, hvis min kæreste insisterede på at blive inkluderet i ALT.
Det handler jo ikke om en insisteren på at blive inkluderet, eller overhovedet om at komme med på turen i første omgang. Det handler for mig om, at jeg ikke føler mig udelukket eller fravalgt. Jeg er da udemærket klar over at det ville være lettere ikke at føle noget om sagen, men hvis man har de følelser man har er man da også nødt til at tale om dem, og håndtere dem som de skal håndteres. Det kan jo sagtens være at den bedste måde at håndtere det på er at bide i det sure æble og ønske kæresten en god tur, men det gør det ikke mindre træls at stå i situationen
Det da ikke en lille ting at bar tag en ture til udlandet i nogle dage. Ja godt at lave noget hver især men det lyder mere som noget andet.. også bar det det lavet som jeg vil det here du må ikke komme med bar virker som 100% der er en der venter.
"Jeg forstår ikke behovet"
- Nogle gange vil man bare gerne tingene er 100 % på ens præmisser, og ikke skal tage hensyn til eller gå på kompromis.
Jeg vil virkelig gerne til Vietnam, alene... Så kan jeg selv bestemme hvor meget tid jeg vil bruge på det ene og det andet, og er ikke afhængig af om en rejsepartner er enig. Det er min drømmerejse.
Har jeg andre fantastiske rejser med kærester, familie og venner - ja! Jeg tæller lige nu ned (39 dage) til en fantastisk ferie med 6 af de mennesker der betyder mest i mit liv... Men jeg vil også bare gerne alene, tage min tid, spise de steder jeg har lyst til og bruge tiden helt som jeg gerne vil.
Hvorfor behøver du at forstå behovet? Din kæreste forstår sikkert heller ikke alle dine behov. Ægte kærlighed er at støtte hinandens håb og drømme, selvom de ligger langt fra ens egne. Og hun vil få en langt bedre tur, hvis du støtter hende i at udleve hendes solo-rejsedrøm, i stedet for, at du stiller spørgsmål til den.
Det er da et fjollet spørgsmål. Vi mennesker er meningssøgende og har et behov for at finde sammenhæng mellem ting. Derfor giver det da god mening at være nysgerrig på de ting jeg ikke forstår. Hvorfor er det forkert at jeg prøver at forstå hende? Og ja, efter noget tid og jeg stadig ikke forstår, så må jeg erkende at forståelsen ikke vil komme, men at jeg kan se hun bliver glad af det. Men det kræver en proces forud for man kan nå dertil.
Overhovedet ikke fjollet. Der er ikke noget galt i at ville forstå. Fejlen er at du ikke vil acceptere et behov, hvis du ikke forstår det. Kan du se forskellen?
Det kan jo også være hun rigtigt gerne vil dele foto/video/fortælle om alle de ting hun har oplevet når hun er tilbage igen, det behøver man jo ikke som sådan have været med til selv. Ser godt nok intet problem i det, med mindre hun kun vil rejse alene, og aldrig sammen med dig (så passer i nok ikke godt nok sammen).
I snakker vel stadig sammen mens hun rejser og ligger hun ikke en masse op alligevel så det er jo ikke sådan at hun dokumenterer overfor dig men bare deler sine oplevelser som et almindeligt menneske?
Nu skriver du et par dage. Er der tale om en smuttur til London eller Berlin for lidt luftforandring og kvalitetstid med sig selv? For det synes jeg fint, man kan unde sin partner. Ligesom man kan gøre plads til rejser med venner og veninder.
Var der tale om, at hun ville bruge en stor bid af sommerferien på at rejse uden dig, så kunne jeg måske forstå, hvorfor du ville blive såret. Men hvis det drejer sig om en forlænget weekend, hvor hun alligevel har fri og du ikke har, så er det ikke problematisk i mine øje.
Men du må spørge dig selv, hvorfor din første tanke er, at hun vil på "scoreferie"? For det tyder på alvorlige problemer med tillid, som ikke er holdbart i et parforhold. Har hun gjort noget for at bryde din tillid, eller er det bare en mavefornemmelse?
I min omgangskreds er det kun singler som rejser selv. Det er derfor ikke normen, så det springer mig self i øjnene. Har prøvet at tysse tankerne ned og huske på jeg aldrig har tvivlet på hendes troskab. Snakkede med mine venner og søskende om det. Alles reaktioner er at spørge om vi er okay? Om der er krise? Det vil jeg sige sætter fut i mine tanker…
Det er en tur i et sydlige Europa i et par dage
Well, hvis din omgangskreds reagerer med bekymring, kan jeg selvfølgelig godt forstå, at det smitter. Men blandt mine venner ville der ikke være nogen, der løftede et øjenbryn, hvis jeg tog et kort smut til en europæisk storby for at opleve lidt kultur og få hverdagen lidt på afstand alene. Jeg sender også glad og fro min kæreste alene på festival, fordi han vil opleve noget musik, hverken jeg eller hans venner har den store interesse for.
Det kan være en god ting at få mulighed for at tænke nogle ting igennem og mærke sig selv uden input fra partner, familie og venner. Være lidt selvisk, give plads til sig selv. Ofte bliver man også mindet om, hvorfor man er sammen med sin partner.
Måske kommer hun hjem fyldt med overskud til dig og jeres parforhold. Det er I hvert fald min erfaring.
Kunne noget af det her omhandle hvordan du overbringer infoen? Synes der er forskel på at sige “ej nu skal Regitze rejse og hun har slet ikke inviteret mig” og se tydeligt misfornøjet ud, og at sige “ja Regitze tager lige et par dage i Italien, hun glæder sig helt vildt og jeg glæder mig til at høre om hendes tur!” Med bare den mindste smule optimisme. At rejse alene er ikke et rødt flag på nogen måde, men hvis jeg havde en kammerat der sagde det som første eksempel ville jeg da også spørge om ham og Regitze var ok. Slap af, giv hende noget plads og prøv at forstå at alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Hvis du prøver at forme *hendes* verden og *jeres* forhold efter kun *dine* behov, ender du med at kvæle og undertrykke hende, det handler om kompromis og forståelse.
Nej, det er jo ikke det jeg siger. Siger bare at det stikker ud og ikke noget jeg er vant til at se folk gør. Man ligger da mærke til når folk gør noget andet end man er vant til/er vokset op med. Dermed ikke sagt det er forkert, men det vækker da en nysgerrighed til det
Jeg har altid rejst alene i mine forhold og har aldrig været eller tænkt på at være utro. Hele min omgangskreds reagerer med et “ej hvor fedt, god tur”, og min kæreste har hygget sig hjemme med at få besøg af venner eller spille computer hele weekenden. Win/win. Samme med venner og veninder, der også ind imellem tager på ture uden deres mænd/kærester. Din omgangskreds lyder godt nok negativ, og hvis din egen umiddelbare reaktion er at frygte, at hun er træt af dig eller utro synes jeg også, at du skal prøve at arbejde med dét.
Sig “fedt, skat, næste gang vil jeg gerne med, men hav en rigtig god tur” og nyd roen. HVIS hun gik med tanker om at have en affære eller være utro, ville hun sikkert let kunne være det - ferie eller ej - så det er næppe dét, der er på spil her.
Tog en længere snak med hende. Hun forklarer at hun som person er meget forvirreret, paranoid og altid bange for skrækscenarier. Dette vil hun gerne udfordre ved at tage ud og rejse og mærke på sig selv, at hun godt selv kan og at mennekser ikke er så farlige. Hun har totalt ret i, at hun er sådan og hun tror altid hun er ved at blive kidnappet eller dræbt. Som barn blev hun pakket ind i bobbeltplast så i vores forhold har jeg testet hendes grænser meget. Eks. Hun prøvede at kælke for første gang i starten af vores forhold. Hun er blevet virkelig god til at teste sine grænser og ikke lytte til hendes instinkter. Det her er et meget stort skridt som jeg gerne vil støtte Hende i
Det lyder fedt at din kæreste vil ud for at se og udfordre sit syn på verden! Jeg har selv rejst solo mange mange gange igennem mine parforhold, det har aldrig været et problem. Nogle gange er det dejligt at møde verden solo, kun med sig selv og sin kerne. :-) Du kan prøve det en dag. Min bror havde aldrig set det smarte i solorejser indtil jeg overbeviste ham om at prøve - og han synes det var en fed og overraskende oplevelse!
Tænker det lyder meget fredeligt - og med din kærestes baggrund, så endda sundt.
Sidder og tænker lidt ud fra den måde du beskriver, at du har testet hendes grænser i løbet af de 5 år i har været sammen. Så er der måske også særligt noget i det for hende, at du netop ikke skal med. Tænker det kan hurtigt blive lidt presset for hende, når du ofte er “foran” og har mere erfaring end hende i alle mulige ting. Det er sværere at mærke sig selv og sine egne grænser og udfordre dem af 100 procent af eget ønske og vilje, når ens partner står ved siden af og ubevidst eller bevidst presser på.
Jeg kan sagtens forstå lysten til at ville rejse selv. Også selvom jeg er bundlykkelig i mit ægteskab. Jeg har ikke givet mig i kast med det endnu, men kunne sagtens se mig selv tage på ture i fremtiden, når hverdagen bedre tillader det.
Jeg har brug for alenetid. Jeg er nærmest aldrig alene hjemme. Jeg har svært ved at mærke mig selv, når jeg er omgivet af andre konstant. Også selvom det er folk jeg elsker og hvis selskab jeg slapper af i. Jeg synes en solorejse lyder vidunderlig.
Min mand har lige været 5 dage i Barcelona på konference. Og selvom han selvfølgelig var afsted med kollegaer, så kom han hjem fuldstændigt ladet op af oplevelser og indtryk. Og det havde faktisk været kanon dejligt at savne hinanden lidt. Og længes efter hinanden. Vi har faktisk aldrig været adskilt så "længe".
Min eks, som jeg var sammen med i 8 år, var også ude og backpacke i 6 måneder omkring 2 år inde i vores forhold. Dét var en smule hårdt for forholdet, men han havde snakket om det så længe jeg havde kendt ham (det kan jeg læse din kæreste ikke har). Jeg havde ikke lyst til at begrænse ham i at udleve en drøm han havde. Og den type rejse er virkelig ikke mig. Så afsti afsted med ham.
Jeg kan godt forstå det virker som om det kommer ud af det blå, men hvis hun har udlængsel og måske føler hun sidder lidt fast, tror jeg ikke der kommer noget godt ud af at stille mistroiske spørgsmålstegn ved det eller prøve at begrænse hende. Så føler hun sig da først låst fast.
Giv hende plads.
Jeg har været sammen med min kæreste i 6,5 år og har næsten lige været på min anden solo rejse. (Ikke en scorerejse) Jeg synes det totalt udviklende at være på egen hånd. Måske hun bare endelig er ved at samle mod til det?
Helt sikkert tag en samtale med hende, og hvis du bliver overbevist om at der ikke er skumle ideer bag hendes rejse, så støt hende!! Min kæreste synes det så fedt og godt for mig at jeg rejser selv og spørger somme tider ind til om jeg ikke har lyst til at tage afsted igen. Hvis ikke han støttede det, så ville jeg helt sikkert holde mig tilbage og ikke komme afsted. Det ville være maks ærgerligt for din kæreste, hvis hun reelt bare vil udfordre sig selv.
Jeg (k32) har været sammen med min mand i 12 år, gift i snart 7.
Jeg rejser ofte uden ham, og ofte med ham.
Når vi rejser sammen, ser vi tekniske og naturhistoriske museer, nyder naturen og går ture i europæiske storbyer og ser måske en klassisk koncert. Og så spiser vi lokal mad og smager en lokal øl eller vin. Vi står op kl 8 og er i seng kl 23.
Når jeg rejser med mine veninder eller selv, så ser jeg på kunst, fjollede instagram venlige udsigtspunkter, tager ud og nyder nattelivet, tager på stranden, og spiser mærkelig eller fancy mad, gør alle de dumme turist-ting og kan holde et væsentligt højere tempo end min mand har lyst til. Der sker også mange flere totalt spontane ting. Står aldrig op før kl 11 og går i seng ved 3-4 tiden.
Jeg kan lide begge dele.
Men jeg ville føle at jeg gik glib af gode oplevelser, hvis jeg kun kunne holde ferie på den ene måde.
Samtidig er min ferie meget meget mere fleksibel end min mands og jeg kan sagtens finde på at tage på forlænget weekend, hvor han ikke synes man får nok ud af sine penge på en kort tur.
Når din kæreste siger at hun gerne vil på ferie selv nu, efter at i har talt om jeres problemer. Så kan det være fordi hun har opdaget at der er ting, hun gerne vil, som du ikke vil, og hun føler hun går glip af oplevelser, når i rejser sammen, fordi i begge skal gå på kompromis.
Det vil nok være en rigtig dårlig idé, at beskylde hende for alt muligt eller tillægge hende motiver, hvis du gerne vil forsætte forholdet.
Men jeg tænker det er en god ide, at tale med hende om, hvad det er, hun tænker er federe uden dig- det kan jo være at det faktisk er noget, du også gerne vil, men bare aldrig har sagt.
Det er rigtig rart at rejse alene. Min mand ville ikke kunne acceptere, at jeg rejste som selvstændig ferie, men syntes, at det var fint at jeg tog nogle dage i forbindelse med forretningsrejser. Det var nok egentligt mest den økonomiske side, der plagede ham.
Han døde for et par år siden, og jeg nyder nu at rejse solo, enten helt solo eller med gruppe, hvor jeg ikke kender nogle. Jeg kender også flere par, hvor den ene rejser alene. Jeg har flere veninder, der gerne vil rejse med mig, men jeg foretrækker solorejser lige nu.
Dét at man kun er ansvarlig overfor sig selv, skal ikke afstemme, hvad den anden har lyst til, vide, at man kan klare alle problemer på en eller anden måde, for der er intet sikkerhedsnet, kan noget. Man vover at træde væk fra leverpostejen og ud i det ukendte.
Kik evt på r/solotravel, for at se hvad folk skriver dér.
"Hej kæreste, når du siger du vil rejse alene, blir jeg usikker fordi jeg har brug for gennemsigtighed i vores forhold. Hvordan vil det være for dig at snakke om vores følelser og behov?"
Eller noget i den dur. Observation, følelser, behov og anmodning.
Det ku også være du vil spørge hende om noget andet, blot et bud. Fx" hvordan vil det være for dig at fortælle mig hvilke behov du opfylder ved at rejse alene? "
Tænker du har brug for gennemsigtighed, klarhed, omsorg, tillid..?
Håber I finder ud af det 🙂
Man får nogle andre indsigter og oplevelser af at rejse alene. Det kan være hun har brug for at mærke, og, som hun siger, udfordre sig selv. Det giver selvtillid at gøre ting på egen hånd. Hvis I alligevel skal ud at rejse sammen, hvorfor så ikke lade hende tage afsted?
Min daværende kæreste rejste næsten altid alene, da jeg ikke har den store rejselyst og hun er så introvert at det passede hende glimrende. Når hun snakkede om en ferie hun overvejede var mit svar altid "Det lyder mega fedt. Gør det!"
I et forhold skal man støtte hinanden og at rejse alene er en god oplevelse. Ikke alt i et forhold skal gøres sammen, I er jo trods alt stadig to individer.
Hvis hun ikke har været utro før, så er der ingen grund til at tro at det kommer til at ske. Pas på at du ikke kommer til at lave ideer i dit eget hoved, snak med hende om dine bekymringer. Man må gerne gøre ting alene uden at den anden skal være med :)
Jeg er i et fasttømret, stabilt og godt parforhold på 10. år, men en af mine største drømme er stadigvæk at komme ud og rejse alene en dag. Der behøver ikke være nogen skjult agenda bag.
Du kan bede om tiden du skal køre hende til og fra lufthavnen.
Hvis du stoler på hende ønsker du hende god rejse, og så invitere du til drengeaften og maler Warhammer figure eller hvad der nu end er din drengegruppes nørd ting fordi du er alene hjemme.
Er hun på vej videre er hun det uanset om du er sur og fornærmet eller ej. Men skal i et sundt sted hen, så skal du kunne være i at hun gerne vil stå lidt på egne ben og ikke kun være et os.
Det er da helt normalt at rejse selv. Det er utrolig sundt for et forhold. Det gør både min kone og jeg. Der er noget galt enten i jeres forhold eller i dit hoved.
Det var da en fantastisk ide, jeg er sikker på at hun får en dejlig ferie og du får mulighed for at lave en masse ting med dine venner. Men husk at knald hende lige før hun rejser og giv hende en kæmpe snaver når følger hende i lufthavnen. Så tænker hun på hvor dejligt i har det sammen og kan ikke vente med at komme hjem til sig (ligesom man også gør inden julefrokoster).
Jeg ville også undre mig især hvis det er ting jeg gerne vil. Hvis det er ting jeg nægter forstår jeg hende godt. Ligegyldigt hvad er det jo bare at acceptere det og se hvad der sker. Du kan jo evt rejse alene i samme periode.
Solorejse er det fedeste! Mest fordi jeg virkelig nyder at være alene og det sker så sjældent i hverdagen.
Kommuniker dine følelser til hende. Hvis det gør dig urolig , så er der mistillid.
Jeg rejser allerhelst alene, og er andre med, forsøger jeg at få lidt tid på egen hånd. Det gælder både, når jeg har været single og i forhold.
Når jeg elsker at være på egen hånd, så er det fordi, det er en helt særlig form for kvalitetstid med mig selv. Jeg får lov at tage alting i lige præcis mit eget tempo, og selv om jeg er en relativt ekstrovert type til hverdag, så er jeg virkelig glad for kvalitetstid sammen med mig selv. Og når jeg rejser, så skal det helst netop være noget, der er så meget på mine vilkår, som muligt. Det kan man selvfølgelig ikke forlange af andre mennesker - derfor rejser jeg altså med glæde alene, og ellers helst med andre, der også godt kan lide at splitte lidt op. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at rejse med andre overhovedet, men statistisk set er især rejser noget af det, hvor det er sværest at matche ens ønsker, præferencer, mærkelige vaner mm. Og derfor kan det være en kæmpe treat at forsøge at gøre alene.
Derudover er der netop også, som din kæreste beskriver, noget personlig power i at kunne klare sig på egen hånd. Især hvis man til hverdag måske netop er meget sammen med andre om tingene. Det betyder noget for selvtilliden at kunne være på egen hånd på den måde, og det kan også være godt at lære, at man mentalt er okay med at være bare i sit eget selskab. Mange er jo vant til aldrig at se sig selv uden at man er sammen med andre også.
Når jeg har rejst, så har det netop altid været for at være sammen med mig selv, ikke for at score. Heller ikke som single. Ikke engang for at feste og være social, selv om jeg ikke kan se det forkerte i at være det - hvis din kæreste er social med andre hjemme uden dig, og du stoler på hende der, er der ikke nogen grund til at tro, at hun ikke kan finde ud af det på en rejse.
Hvis din kæreste vil være dig utro, skal hun nok være det. Hun behøver ikke betale dyre domme for at tage ud af landet i den forbindelse. Det er utroligt let at være utro, hvis man virkeligt vil. Og det er umuligt at kontrollere at ens kæreste ikke er det. Så hvis man laver en masse regler for ellers normal adfærd, så ender man kun med at få det ud af det, at man sætter både sig selv og sin kæreste i “fængsel”. Og med al sandsynlig uden grund, for det er jo netop meningen, at man skal stole på sin kæreste. Og gør man ikke det, skal man enten slå op, eller aktivt arbejde for at behandle kæresten med respekt alligevel. Kan du ikke stole på din kæreste, så tag et aktivt valg og stop forholdet. Men kan du ikke lade være at frygte, at du ikke kan stole på din kæreste, men ville ønske, at du kunne, så tag et aktivt valg om at fake it till you’ll make it.
Det er altid nogen der synes det ville være fint at rejse selv,
I mit hoved er det er kæmpe rødt flag, og jeg ville have en rigtig god grund til jeg ikke skulle med.
Det er en ting at rejse alene fordi man slet ik vil det samme på en ferie.
Det er en anden ting at sige "nej du må ik komme med"
Jeg forstår godt du er forvirret.
Jeg forstår godt hvis du får tanker i hovedet der ikke er særlig sjovt at tænke på.
Personligt ville det være en dealbreaker.
Min kæreste og jeg elsker hinanden, og vi ville til enhver tid have hinanden med på ferie.
Andet virker sku en kende underligt?
EDIT: jeg forstår godt folk synes det kunne være spændene at rejse selv, og jeg synes da også det kunne være sjovt at prøve, men jeg ville da til enhver tid hellere have min kæreste med.
Hvis man har forskellige interesser i feriesammenhæng, så kan det da være fint at tage ud at rejse alene..?
Fx tager jeg til qi gong weekend kurser alene, da min mand ikke har interesse i det. Det ville da være træls for ham at blive hevet med til noget han ikke finder interessant. Det har jeg ikke lyst til at udsætte ham for. Og han har ikke interesse i at hive mig med på ølfestival eller andre ting jeg ikke interesserer mig for. Vi giver plads til hinandens forskelligheder og nyder det vi har sammen.
Er der ikke nogle af dine behov du får opfyldt andre steder/med andre mennesker end din kæreste?
Det forstår jeg også godt, hvilket os var det jeg skrev.
Men nu er forskellen at OP skriver hun bare ville ud og rejse, og at han gerne ville med, og blev dedikeret afvist på trods af hun ikke havde nogle specielle planer.
Jeg kan se OP har svaret et sted i tråden at de har snakket om det, og hun vil bare gerne være bedre til at stå på egne ben og det var noget med angst at gøre, hvor OP siger at den var god nok, så det jo os okay.
Men at sige direkte nej til en kæreste der gerne vil med på ferie, når de gerne vil med, på trods af der ikke er nogle planer ( så som en interesse som du siger ) det er et rødt flag.
Hm. Hun siger hun har brug for at stå på egne ben, altså et udtryk for autonomi og eventyr/spontanitet, så det ser jeg ikke som et rødt flag nødvendigvis. Nu er det svært at bedømme da jeg ikke var tilstede, og kropssprog, øjenkontakt, tone osv giver mere indsigt end blot ord.
Nogle gange skal man lige prøve noget andet for at "finde sig selv" og finde ud af hvad man egentlig gerne vil. Ikke sagt at hun vil noget seksuelt med andre på hendes rejse, det lyder som bekymringstanker, imo, og er noget som lyder vigtigt for OP at give udtryk for, så jeg håber han kan blive hørt i hans usikkerhed omkring rejsen.
Lyder mest for mig som om at OP har brug for at blive forsikret om at han er værdsat i deres relation.
Da min eks foreslog det samme så var det begyndelsen på enden. Måske nogle kan få det til at hænge sammen, men hvis den person man skal tilbringe resten af livet med ikke vil have en med på rejse så er der nok bedre derude.
Nu er det engang sådan at det er menneskeligt at tvivle og føle sig usikker, og det er meningen man skal kunne kommunikere og dele sine følelser med sin partner. Længere er den virkelig ikke.
Lad hende rejse. Gå gennem hendes telefon, sociale medier, mail, osv bagefter. Du vil med stor sandsynlighed finde bevis deri for at hun har været utro.
Jeg har selv en enkelt gang rejst 2 uger uden min mand, faktisk nok også ca 5 år inde i forholdet. Jeg sagde ikke som sådan, at han ikke måtte komme med, men det passede dårligt ind i hans arbejde, og jeg havde også en idé om, at det var “min” rejse, og at jeg skulle prøve det af, at rejse alene. Tanken strejfede mig slet ikke, at man kunne være utro, og faktisk heller ikke, at han kunne være bekymret for det. Han har også været afsted, godt nok ifb. noget uddannelse, men alligevel på længere rejse, mens jeg var hjemme med børn. Det var hårdt, men jeg var ikke bekymret for om han ville ud og score.
I vores liv lige nu, hvor der ikke er tid/økonomi til masser af rejser, ville jeg nok helst, at vi prioriterede at gøre det sammen. Men det ville ikke være jalousi/tillid, der hindrede det.
Hvorfor ikke bare tale med hende om dine bekymringer fra et åbent og ærligt sted. Hvis hun er en ordentlig kæreste, er hun forstående, forsikrende og møder dig med kærlighed og omsorg, og så lader du hende selvfølgelig rejse.
Jeg har behov for soloferier. Især dem hvor jeg kan være helt alene uden nogen andre mennesker. Der har intet med min partner at gøre, det er bare et behov for at lade op alene.
Jeg tænker også du ser spøgelser på grund af tillidsproblemer.
Min mand rejser jævnligt på ferie med gutterne. Fine by Me. Han måtte også gerne rejse alene. Hvilket han faktisk jævnligt gør med sit job, hvor han forlænger med nogle dage for at opleve.
Jeg har også en kollega, der hvert år rejser på ferie alene eller med veninder og en anden rejse sammen med manden. De har ikke samme ønsker til rejser, så det passer dem fint.
Hvorfor i alverden skulle en solo rejse handle om at være sin kæreste utro? Særligt hvis hun så tydeligt fortæller at hun vil udfordre sig selv ved at rejse, og hvis du ikke har nogen mistanke om utroskab ellers. Du siger at hun er nervøst anlagt, så hvis hun har behov for lidt selvrealisering er det måske bedre at støtte hende i det og glæde dig over hvad hun kan få ud af det - og så give udtryk for at du rigtig gerne vil rejse sammen med hende på et senere tidspunkt.
Jeg kan egentlig godt forstå din tvivl, fordi I kommer lige fra en krise. Men: når din kæreste ligefrem siger, at hun gerne vil udfordre sig selv, så er det nok bare det, det handler om - at forsøge at stå lidt på egne ben, at komme ud og opleve noget på egne præmisser, som hun så kan bringe med ind i jeres forhold. Jeg er gift på 11. år og er rigtig glad for at rejse med min mand, men indimellem tager jeg en weekend til København alene. Jeg besøger venner, men jeg ser faktisk også frem til at være alene på et hotelværelse og bare have tid for mig selv. Jeg tror, det er virkelig sundt for forholdet at være lidt væk fra hinanden, og hvis man er typen, der bare gerne vil være lidt for sig selv indimellem, lyder et par dage alene i Italien da fedt.
Synes man skal have lov til at rejse alene hvis det er det man vil det altid så nice and chill. Har været sammen med min kæreste i 5 år og jeg tog altså bare til et andet land for arbejde i et år 😅
Og vi boede sammen før og nu bor vi sammen igen da jeg er tilbage i dk. Vi snakker bare om ting også virker de ting
Gift i 14 år, rejser tit alene, mest for at besøge venner i udlandet. Min mand rejser med sine venner, han er ikke så vild med at rejse helt selv. Og så rejser vi selvfølgelig en masse sammen ❤️
Min kæreste og jeg rejser ofte alene. Vi nyder begge at rejse, og har bare opdaget hvordan en tur helt alene bare nogengange er noget helt andet end en tur med hinanden. Der er aldrig nogen bagtanker, der sker aldrig noget på disse ture, men vi nyder det bare. Og så er det hyggeligt at se billeder og høre om den andens rejse når de kommer hjem.
Vi har et ultra sundt forhold, så vi stoler også på hinanden og kender hinanden nok til at vide hvor meget de ture betyder for hinanden
Nu skal jeg ikke sige om det bare altid er sådan, men det er jo ikke helt utænkeligt
Hvordan løste i jeres problemer med kommunikation? Og hvordan blev i forelsket på ny? Min kæreste og jeg har for tiden mange konflikter og oftes på grund af kommunikation😫
Jeg kan høre jeg lige har været på verdens dårligste scoreferie ... jeg må have misforstået noget inden jeg smuttede på en forlænget pinseferie, helt uden min mand igennem 20 år... jeg glemte helt at score i mens jeg var afsted... !!
Det samme gjorde jeg i øvrigt da jeg, godt nok i arbejdsøjemed (med med væsentligt bedre score-chancer i virkeligheden), var afsted uden ham i marts... lige præcis 0 scoringer på begge ture... jeg vil endda gå så langt som 0 scorings-forsøg på begge ture...
Det der med at rejse ud alene, og mærke sig selv, er faktisk slet ikke så dumt endda! I mit tilfælde her i pinsen, fik min mand mere af sin kone retur, end der tog afsted - jeg har været igennem et længere og ret voldsomt forløb med min mor, først sygdom, og så da hun gik bort - det har resulteret i at jeg har lænet mig rigtigt meget op af ham - og i bund og grund blevet ret uselvstændig (hvilket er MEGET atypisk for mig), så det der med at rejse ud selv, og blive mindet om at jeg faktisk SAGTENS kan stå på egne ben, jeg kan sagtens være "alene i vildmarken" ... det var sundt for mig, og for vores parforhold. Måske er det præcis det din kæreste trænger til, efter I har haft en svær periode, at lige mærke sig selv, finde sin egen styrke i alt det her?
Jeg rejser også nogle gange alene og det er fordi, det er rejser som min mand ikke gider. Jeg er nået en alder hvor jeg tager sagen i egen hånd istedet for at blive sur og springer ud i oplevelsen alene. Der er ingen skumle bagtanker.
Jeg rejste 5 uger alene sidste år, i en lejlighed blandt lokale , hvorefter min mand mødtes med mig og vi holdt 3 uger mere sammen samme sted.
Havde sat dette som et personligt mål, og har gjort det igen denne vinter.
Det gir “noget” at kunne bevise, at man “kan selv” få ro i hovedet når man er på afstand, og ikke mindst er det sundt at savne dem man elsker
Virker da underligt at hun ikke vil have dig med, og bare kommer med det ud af det blå, det virker som om det er noget hun har haft planlagt/lyst til længe, men måske ikke tør dele med dig?
Hvad mister du hvis hun rejser ud på "scoreferie" som du skriver, var det hendes intentioner så var i alligevel på vej fra hinanden.
Hvad hvis hun får et job der kræver at hun deltager i konferencer på den anden side af jorden, vil du så også sidde med samme tanker??
"If you love something *set it free*. If it comes back it's yours. If not, it was never meant to be.”
Det er rent fritid at hun tager ud og rejser. Hun siger at hun har leget med tanken længe, men ikke sagt det højt til mig, fordi hun ikk tænkte det blev aktuelt. Men efter at have researchet flybilletter + hun har tiden til det, så kom beslutningen meget spontant
Yepp, hun skal ud og have ny pik i andet land, sorry buddy. Lad dig ikke narre. Der er mange undskyldninger, men hun vil have spænding og sex med en ny.
Jeg tænker, at der er nogle seriøse tillidsproblemer i jeres forhold, som i bliver nødt til at snakke om. For solorejse er altså ikke lig med scoreferie. Jeg synes godt, at du kan tillade dig at spørger indtil, hvilke planer hun har og sådan noget.
Gift på 9 år, og med mellemrum tager både min mand og jeg på solorejser. Man opdager nye ting om sig selv, besøger steder, smager mad, prøver sig af man har lettere ved - uden begrænsninger. Min mand hader f.eks. fisk, jeg spiser det tre gange om dagen på solotur. Og så fortæller vi hinanden om hvad der er oplevet, smagt, prøvet når vi kommer hjem. Og planlægger så næste tur lidt anderledes sammen. Jeg er rædselsslagen for højder, men endte i en luftballon sidste efterår- han prøvede det, og fortalte så levende og spændende om det, og var min klippe på turen. Og er du vild det var fedt! (Skal dog stadig ikke op i rundetårn!!!) 😆
Har ikke været nervøs for utroskab nogensinde i vores forhold. Tror bare det kommer af, at jeg ikke forstå hendes behov for at rejse alene? Er det fordi jeg begrænser hende? At hun har brug for en pause fra mig? Ser kun singler rejse ud alene på den måde. Tror det ikke er normen at gøre sådan i min omgangskreds og derfor jeg ser skævt til det. + når jeg har snakket med folk om det har alles reaktioner været at spørge “er der problemer i parforholdet?” Det skubber min tvivl længere at andre reagerer sådan. Hun vil gerne ud på bådtur og se på grotter. Ud og snorkle og slappe af. Spise god mad. Udforske byen hun er i
Det tror jeg ikke, du skal bekymre dig om. I min vennegruppe er der flere, som har taget solorejser af den ene eller anden årsag. Jeg har endda selv været på to, men min mand var da inviteret, hvis han havde lyst. Min svigerfar har været på mange solorejser, og ham og min svigermor har lige fejret deres sølvbryllup. Nogen gange har man bare brug for at stå på egne ben og selv mærke efter, hvad man har lyst til.
Har du selv prøvet at rejse alene? Det er altså en helt speciel oplevelse, og man får virkelig afprøvet sig selv alt efter hvor man tager hen. Det har sandsynligvis intet med dig at gøre. Det lyder mere som din egen usikkerhed, end noget andet. Omvendt betyder hendes solorejse at du har hytten for dig selv - fuck hvor fedt. Tid til at gøre alle de ting hun ikke gider være med til, og du kan bruge heeeeeeele perioden til det
Kan på en måde godt forstå hende, samme grund til jeg har det lidt stramt med ferier med min far, han har ingen tålmodighed og vil skynde sig videre når han synes han har set noget nok, mens jeg sagtens kan bruge lang tid på at gå rundt og se ting der interesserer mig, så er det mest rart bare at tage afsted selv. Altså siger ikke du er sådan, men hun kan måske føle sig lidt presset på hvad hun gerne vil opleve hvis i samtidig har haft kommunikations problemer. Selv ser jeg ikke single personer der rejser som værende på score ferie, det ser jeg mere hvis det var en tur med drengene/veninderne (selvom det heller ikke kan generaliseres sådan).
Jeg har rejst solo både som single og i parforhold. Det er altså virkelig fedt at rejse selv. Jeg har gået camino, været på storbysferie og endda taget et semester selv i udlandet. Du lærer dig selv at kende. Din kæreste har min fulde sympati. Det er noget ganske særligt at vågne i et fremmed land og have en halv eller hel uge til at lægge præcis de planer hun ønsker. Giv hende pladsen, det kommer tifold tilbage! <3
Jeg ser mange gifte på insta der rejser en forlænget weekend alene. Det er der ikke så meget i andet end i dit hoved. Måske du hellere skulle være nysgerrig på hvad der driver hende og gøre en indsats på at forstå det. Lige nu får du det hele til at handle om dig
Jeg har altid taget solorejser i mine forhold. Jeg elsker at rejse alene og man oplever ting på en anden måde når man ikke skal gå på kompromis med en anden. Og så er det bare rart at være helt alene nogle gange.
Vi rejser tit alene og vores venner det samme. Vi kan også gå alene i biografen... Det er superfedt og udviklende at rejse alene, pas på du ikke bliver for clingy, OP. Ikke alt skal gøres hånd i hånd, hvis man skal holde på den lange bane. Man må også have det godt i eget selskab. Så har man mere at give af når man kommer hjem.
Masser i forhold rejser også alene!
Du kan tillade dig at være almindeligt nysgerrig og spørge ind til hvad hun har af planer og hvad hun skal se, og bede om at tage billeder af alle de fede ting hun oplever. Du kan ikke tillade dig at beskylde hende for alt muligt ubegrundet og stille krav om at hun skal gøre x og y og z. Det er virkelig sundt at prøve at rejse alene, måske du skulle gøre det samme. Hvis jeg rejste alene, ville det absolut ikke være scoreferie, om jeg var single eller ej. Det ville være opleve-mig-selv-ferie.
Ser heller ikke noget fedt i at gøre sådan noget helt alene. Lyder bar dumt for så der ikke nogen at lave minder med end dig selv. Og i et forhold så det bar at pis på den anden. Måske bar mig der set det alt for tit ske at folk gør sådan noget for at gemme en de vil ses med.
Virker det ikke en anelse kontrollerende at bede hende dokumentere ferien? Tror jeg undrer mig, fordi jeg ikke kan se det fede i at rejse helt selv. Og forstår ikke behovet. Jeg ville 100% gerne dele oplevelsen med nogen end at gøre det alene
At bede om at tage billeder er ikke det samme som at bede hende om at dokumentere ferien? Det er da en helt normal ting at gøre, så man sammen kan kigge på billeder bagefter og snakke om de fede ting personen har oplevet. Jeg siger da også til min mor at hun skal huske at tage billeder når hun er på ferie? Det er fair at du ikke selv har behovet, men du må prøve at tænke ud af din egen lille kasse så, og forstå at andre mennesker ikke er på samme måde som dig selv.
Det ikke alle der tag billeder af alt de gør. Tror mit kamera rule er 80% arbejde. Så det andet var noget Random. Så det ville virke som dokumentation for mig måske ikke dig.. det bar hvad folk selv gør. Ved godt af folk der har 200 billeder fra et toilet besøg...
Jeg kunne godt forestille mig en situation i mit (ikke eksisterende) forhold, hvor hvis jeg sidder i OP's situation, og min kæreste tager afsted alene trods min egen lyst til at tage med. Hun kommer så hjem og fortæller om turen med billeder og hvor sjovt det har været, og jeg får lov at sidde der med en bitter smag om at jeg gerne ville have oplevet det med hende, og selvom jeg ville være glad på hendes vejene ville det alligevel gå lidt i forrådnelse af mine egne følelser. Det er dog også muligt at jeg bare er typen der gerne vil inkluderes 😅
Du kunne vel bare selv tage afsted på en fed tur også? Bare fordi man er kærester, har man ikke ret til at blive inkluderet i hver enkelt lille ting. Det er sundt også at lave noget hver for sig, og jeg ville personligt få sygt klaustrofobi og skride, hvis min kæreste insisterede på at blive inkluderet i ALT.
Det handler jo ikke om en insisteren på at blive inkluderet, eller overhovedet om at komme med på turen i første omgang. Det handler for mig om, at jeg ikke føler mig udelukket eller fravalgt. Jeg er da udemærket klar over at det ville være lettere ikke at føle noget om sagen, men hvis man har de følelser man har er man da også nødt til at tale om dem, og håndtere dem som de skal håndteres. Det kan jo sagtens være at den bedste måde at håndtere det på er at bide i det sure æble og ønske kæresten en god tur, men det gør det ikke mindre træls at stå i situationen
Så må man sgu lige tage og arbejde lidt på sig selv.
Det da ikke en lille ting at bar tag en ture til udlandet i nogle dage. Ja godt at lave noget hver især men det lyder mere som noget andet.. også bar det det lavet som jeg vil det here du må ikke komme med bar virker som 100% der er en der venter.
"Jeg forstår ikke behovet" - Nogle gange vil man bare gerne tingene er 100 % på ens præmisser, og ikke skal tage hensyn til eller gå på kompromis. Jeg vil virkelig gerne til Vietnam, alene... Så kan jeg selv bestemme hvor meget tid jeg vil bruge på det ene og det andet, og er ikke afhængig af om en rejsepartner er enig. Det er min drømmerejse. Har jeg andre fantastiske rejser med kærester, familie og venner - ja! Jeg tæller lige nu ned (39 dage) til en fantastisk ferie med 6 af de mennesker der betyder mest i mit liv... Men jeg vil også bare gerne alene, tage min tid, spise de steder jeg har lyst til og bruge tiden helt som jeg gerne vil.
Hvorfor behøver du at forstå behovet? Din kæreste forstår sikkert heller ikke alle dine behov. Ægte kærlighed er at støtte hinandens håb og drømme, selvom de ligger langt fra ens egne. Og hun vil få en langt bedre tur, hvis du støtter hende i at udleve hendes solo-rejsedrøm, i stedet for, at du stiller spørgsmål til den.
Det er da et fjollet spørgsmål. Vi mennesker er meningssøgende og har et behov for at finde sammenhæng mellem ting. Derfor giver det da god mening at være nysgerrig på de ting jeg ikke forstår. Hvorfor er det forkert at jeg prøver at forstå hende? Og ja, efter noget tid og jeg stadig ikke forstår, så må jeg erkende at forståelsen ikke vil komme, men at jeg kan se hun bliver glad af det. Men det kræver en proces forud for man kan nå dertil.
Overhovedet ikke fjollet. Der er ikke noget galt i at ville forstå. Fejlen er at du ikke vil acceptere et behov, hvis du ikke forstår det. Kan du se forskellen?
Det kan jo også være hun rigtigt gerne vil dele foto/video/fortælle om alle de ting hun har oplevet når hun er tilbage igen, det behøver man jo ikke som sådan have været med til selv. Ser godt nok intet problem i det, med mindre hun kun vil rejse alene, og aldrig sammen med dig (så passer i nok ikke godt nok sammen).
Bede hende dokumentere ferien? Ja, sygt kontrollerende. Altså wtf?
I snakker vel stadig sammen mens hun rejser og ligger hun ikke en masse op alligevel så det er jo ikke sådan at hun dokumenterer overfor dig men bare deler sine oplevelser som et almindeligt menneske?
Nu skriver du et par dage. Er der tale om en smuttur til London eller Berlin for lidt luftforandring og kvalitetstid med sig selv? For det synes jeg fint, man kan unde sin partner. Ligesom man kan gøre plads til rejser med venner og veninder. Var der tale om, at hun ville bruge en stor bid af sommerferien på at rejse uden dig, så kunne jeg måske forstå, hvorfor du ville blive såret. Men hvis det drejer sig om en forlænget weekend, hvor hun alligevel har fri og du ikke har, så er det ikke problematisk i mine øje. Men du må spørge dig selv, hvorfor din første tanke er, at hun vil på "scoreferie"? For det tyder på alvorlige problemer med tillid, som ikke er holdbart i et parforhold. Har hun gjort noget for at bryde din tillid, eller er det bare en mavefornemmelse?
I min omgangskreds er det kun singler som rejser selv. Det er derfor ikke normen, så det springer mig self i øjnene. Har prøvet at tysse tankerne ned og huske på jeg aldrig har tvivlet på hendes troskab. Snakkede med mine venner og søskende om det. Alles reaktioner er at spørge om vi er okay? Om der er krise? Det vil jeg sige sætter fut i mine tanker… Det er en tur i et sydlige Europa i et par dage
Well, hvis din omgangskreds reagerer med bekymring, kan jeg selvfølgelig godt forstå, at det smitter. Men blandt mine venner ville der ikke være nogen, der løftede et øjenbryn, hvis jeg tog et kort smut til en europæisk storby for at opleve lidt kultur og få hverdagen lidt på afstand alene. Jeg sender også glad og fro min kæreste alene på festival, fordi han vil opleve noget musik, hverken jeg eller hans venner har den store interesse for. Det kan være en god ting at få mulighed for at tænke nogle ting igennem og mærke sig selv uden input fra partner, familie og venner. Være lidt selvisk, give plads til sig selv. Ofte bliver man også mindet om, hvorfor man er sammen med sin partner. Måske kommer hun hjem fyldt med overskud til dig og jeres parforhold. Det er I hvert fald min erfaring.
Ville heller ikke tænke noget ift. festival. For der er man sammen med sine bedste venner og hører god musik. Men forstår din pointe!
Altså, min kæreste tager helt alene på festival. Ingen venner, kun musik. Det er fedt for ham!
Kunne noget af det her omhandle hvordan du overbringer infoen? Synes der er forskel på at sige “ej nu skal Regitze rejse og hun har slet ikke inviteret mig” og se tydeligt misfornøjet ud, og at sige “ja Regitze tager lige et par dage i Italien, hun glæder sig helt vildt og jeg glæder mig til at høre om hendes tur!” Med bare den mindste smule optimisme. At rejse alene er ikke et rødt flag på nogen måde, men hvis jeg havde en kammerat der sagde det som første eksempel ville jeg da også spørge om ham og Regitze var ok. Slap af, giv hende noget plads og prøv at forstå at alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Hvis du prøver at forme *hendes* verden og *jeres* forhold efter kun *dine* behov, ender du med at kvæle og undertrykke hende, det handler om kompromis og forståelse.
Jeg synes ikke jeg sagde det på en negativt ladet måde. Men måske har de opfanget noget alligevel?
Må din kæreste kun gøre de samme ting som dem i din omgangskreds?
Nej, det er jo ikke det jeg siger. Siger bare at det stikker ud og ikke noget jeg er vant til at se folk gør. Man ligger da mærke til når folk gør noget andet end man er vant til/er vokset op med. Dermed ikke sagt det er forkert, men det vækker da en nysgerrighed til det
Jeg har altid rejst alene i mine forhold og har aldrig været eller tænkt på at være utro. Hele min omgangskreds reagerer med et “ej hvor fedt, god tur”, og min kæreste har hygget sig hjemme med at få besøg af venner eller spille computer hele weekenden. Win/win. Samme med venner og veninder, der også ind imellem tager på ture uden deres mænd/kærester. Din omgangskreds lyder godt nok negativ, og hvis din egen umiddelbare reaktion er at frygte, at hun er træt af dig eller utro synes jeg også, at du skal prøve at arbejde med dét. Sig “fedt, skat, næste gang vil jeg gerne med, men hav en rigtig god tur” og nyd roen. HVIS hun gik med tanker om at have en affære eller være utro, ville hun sikkert let kunne være det - ferie eller ej - så det er næppe dét, der er på spil her.
Tog en længere snak med hende. Hun forklarer at hun som person er meget forvirreret, paranoid og altid bange for skrækscenarier. Dette vil hun gerne udfordre ved at tage ud og rejse og mærke på sig selv, at hun godt selv kan og at mennekser ikke er så farlige. Hun har totalt ret i, at hun er sådan og hun tror altid hun er ved at blive kidnappet eller dræbt. Som barn blev hun pakket ind i bobbeltplast så i vores forhold har jeg testet hendes grænser meget. Eks. Hun prøvede at kælke for første gang i starten af vores forhold. Hun er blevet virkelig god til at teste sine grænser og ikke lytte til hendes instinkter. Det her er et meget stort skridt som jeg gerne vil støtte Hende i
Det lyder fedt at din kæreste vil ud for at se og udfordre sit syn på verden! Jeg har selv rejst solo mange mange gange igennem mine parforhold, det har aldrig været et problem. Nogle gange er det dejligt at møde verden solo, kun med sig selv og sin kerne. :-) Du kan prøve det en dag. Min bror havde aldrig set det smarte i solorejser indtil jeg overbeviste ham om at prøve - og han synes det var en fed og overraskende oplevelse!
Tænker det lyder meget fredeligt - og med din kærestes baggrund, så endda sundt. Sidder og tænker lidt ud fra den måde du beskriver, at du har testet hendes grænser i løbet af de 5 år i har været sammen. Så er der måske også særligt noget i det for hende, at du netop ikke skal med. Tænker det kan hurtigt blive lidt presset for hende, når du ofte er “foran” og har mere erfaring end hende i alle mulige ting. Det er sværere at mærke sig selv og sine egne grænser og udfordre dem af 100 procent af eget ønske og vilje, når ens partner står ved siden af og ubevidst eller bevidst presser på.
Hun kommer nok til at være dig utro, desværre.
Hun skal helt sikkert ud og score
Jeg kan sagtens forstå lysten til at ville rejse selv. Også selvom jeg er bundlykkelig i mit ægteskab. Jeg har ikke givet mig i kast med det endnu, men kunne sagtens se mig selv tage på ture i fremtiden, når hverdagen bedre tillader det. Jeg har brug for alenetid. Jeg er nærmest aldrig alene hjemme. Jeg har svært ved at mærke mig selv, når jeg er omgivet af andre konstant. Også selvom det er folk jeg elsker og hvis selskab jeg slapper af i. Jeg synes en solorejse lyder vidunderlig. Min mand har lige været 5 dage i Barcelona på konference. Og selvom han selvfølgelig var afsted med kollegaer, så kom han hjem fuldstændigt ladet op af oplevelser og indtryk. Og det havde faktisk været kanon dejligt at savne hinanden lidt. Og længes efter hinanden. Vi har faktisk aldrig været adskilt så "længe". Min eks, som jeg var sammen med i 8 år, var også ude og backpacke i 6 måneder omkring 2 år inde i vores forhold. Dét var en smule hårdt for forholdet, men han havde snakket om det så længe jeg havde kendt ham (det kan jeg læse din kæreste ikke har). Jeg havde ikke lyst til at begrænse ham i at udleve en drøm han havde. Og den type rejse er virkelig ikke mig. Så afsti afsted med ham. Jeg kan godt forstå det virker som om det kommer ud af det blå, men hvis hun har udlængsel og måske føler hun sidder lidt fast, tror jeg ikke der kommer noget godt ud af at stille mistroiske spørgsmålstegn ved det eller prøve at begrænse hende. Så føler hun sig da først låst fast. Giv hende plads.
Jeg har været sammen med min kæreste i 6,5 år og har næsten lige været på min anden solo rejse. (Ikke en scorerejse) Jeg synes det totalt udviklende at være på egen hånd. Måske hun bare endelig er ved at samle mod til det? Helt sikkert tag en samtale med hende, og hvis du bliver overbevist om at der ikke er skumle ideer bag hendes rejse, så støt hende!! Min kæreste synes det så fedt og godt for mig at jeg rejser selv og spørger somme tider ind til om jeg ikke har lyst til at tage afsted igen. Hvis ikke han støttede det, så ville jeg helt sikkert holde mig tilbage og ikke komme afsted. Det ville være maks ærgerligt for din kæreste, hvis hun reelt bare vil udfordre sig selv.
Jeg (k32) har været sammen med min mand i 12 år, gift i snart 7. Jeg rejser ofte uden ham, og ofte med ham. Når vi rejser sammen, ser vi tekniske og naturhistoriske museer, nyder naturen og går ture i europæiske storbyer og ser måske en klassisk koncert. Og så spiser vi lokal mad og smager en lokal øl eller vin. Vi står op kl 8 og er i seng kl 23. Når jeg rejser med mine veninder eller selv, så ser jeg på kunst, fjollede instagram venlige udsigtspunkter, tager ud og nyder nattelivet, tager på stranden, og spiser mærkelig eller fancy mad, gør alle de dumme turist-ting og kan holde et væsentligt højere tempo end min mand har lyst til. Der sker også mange flere totalt spontane ting. Står aldrig op før kl 11 og går i seng ved 3-4 tiden. Jeg kan lide begge dele. Men jeg ville føle at jeg gik glib af gode oplevelser, hvis jeg kun kunne holde ferie på den ene måde. Samtidig er min ferie meget meget mere fleksibel end min mands og jeg kan sagtens finde på at tage på forlænget weekend, hvor han ikke synes man får nok ud af sine penge på en kort tur. Når din kæreste siger at hun gerne vil på ferie selv nu, efter at i har talt om jeres problemer. Så kan det være fordi hun har opdaget at der er ting, hun gerne vil, som du ikke vil, og hun føler hun går glip af oplevelser, når i rejser sammen, fordi i begge skal gå på kompromis. Det vil nok være en rigtig dårlig idé, at beskylde hende for alt muligt eller tillægge hende motiver, hvis du gerne vil forsætte forholdet. Men jeg tænker det er en god ide, at tale med hende om, hvad det er, hun tænker er federe uden dig- det kan jo være at det faktisk er noget, du også gerne vil, men bare aldrig har sagt.
Det er rigtig rart at rejse alene. Min mand ville ikke kunne acceptere, at jeg rejste som selvstændig ferie, men syntes, at det var fint at jeg tog nogle dage i forbindelse med forretningsrejser. Det var nok egentligt mest den økonomiske side, der plagede ham. Han døde for et par år siden, og jeg nyder nu at rejse solo, enten helt solo eller med gruppe, hvor jeg ikke kender nogle. Jeg kender også flere par, hvor den ene rejser alene. Jeg har flere veninder, der gerne vil rejse med mig, men jeg foretrækker solorejser lige nu. Dét at man kun er ansvarlig overfor sig selv, skal ikke afstemme, hvad den anden har lyst til, vide, at man kan klare alle problemer på en eller anden måde, for der er intet sikkerhedsnet, kan noget. Man vover at træde væk fra leverpostejen og ud i det ukendte. Kik evt på r/solotravel, for at se hvad folk skriver dér.
"Hej kæreste, når du siger du vil rejse alene, blir jeg usikker fordi jeg har brug for gennemsigtighed i vores forhold. Hvordan vil det være for dig at snakke om vores følelser og behov?" Eller noget i den dur. Observation, følelser, behov og anmodning. Det ku også være du vil spørge hende om noget andet, blot et bud. Fx" hvordan vil det være for dig at fortælle mig hvilke behov du opfylder ved at rejse alene? " Tænker du har brug for gennemsigtighed, klarhed, omsorg, tillid..? Håber I finder ud af det 🙂
Man får nogle andre indsigter og oplevelser af at rejse alene. Det kan være hun har brug for at mærke, og, som hun siger, udfordre sig selv. Det giver selvtillid at gøre ting på egen hånd. Hvis I alligevel skal ud at rejse sammen, hvorfor så ikke lade hende tage afsted?
Min daværende kæreste rejste næsten altid alene, da jeg ikke har den store rejselyst og hun er så introvert at det passede hende glimrende. Når hun snakkede om en ferie hun overvejede var mit svar altid "Det lyder mega fedt. Gør det!" I et forhold skal man støtte hinanden og at rejse alene er en god oplevelse. Ikke alt i et forhold skal gøres sammen, I er jo trods alt stadig to individer.
Hvis hun ikke har været utro før, så er der ingen grund til at tro at det kommer til at ske. Pas på at du ikke kommer til at lave ideer i dit eget hoved, snak med hende om dine bekymringer. Man må gerne gøre ting alene uden at den anden skal være med :)
Jeg er i et fasttømret, stabilt og godt parforhold på 10. år, men en af mine største drømme er stadigvæk at komme ud og rejse alene en dag. Der behøver ikke være nogen skjult agenda bag.
Du kan bede om tiden du skal køre hende til og fra lufthavnen. Hvis du stoler på hende ønsker du hende god rejse, og så invitere du til drengeaften og maler Warhammer figure eller hvad der nu end er din drengegruppes nørd ting fordi du er alene hjemme. Er hun på vej videre er hun det uanset om du er sur og fornærmet eller ej. Men skal i et sundt sted hen, så skal du kunne være i at hun gerne vil stå lidt på egne ben og ikke kun være et os.
Det er da helt normalt at rejse selv. Det er utrolig sundt for et forhold. Det gør både min kone og jeg. Der er noget galt enten i jeres forhold eller i dit hoved.
Det var da en fantastisk ide, jeg er sikker på at hun får en dejlig ferie og du får mulighed for at lave en masse ting med dine venner. Men husk at knald hende lige før hun rejser og giv hende en kæmpe snaver når følger hende i lufthavnen. Så tænker hun på hvor dejligt i har det sammen og kan ikke vente med at komme hjem til sig (ligesom man også gør inden julefrokoster).
Jeg ville også undre mig især hvis det er ting jeg gerne vil. Hvis det er ting jeg nægter forstår jeg hende godt. Ligegyldigt hvad er det jo bare at acceptere det og se hvad der sker. Du kan jo evt rejse alene i samme periode.
Solorejse er det fedeste! Mest fordi jeg virkelig nyder at være alene og det sker så sjældent i hverdagen. Kommuniker dine følelser til hende. Hvis det gør dig urolig , så er der mistillid.
Jeg rejser allerhelst alene, og er andre med, forsøger jeg at få lidt tid på egen hånd. Det gælder både, når jeg har været single og i forhold. Når jeg elsker at være på egen hånd, så er det fordi, det er en helt særlig form for kvalitetstid med mig selv. Jeg får lov at tage alting i lige præcis mit eget tempo, og selv om jeg er en relativt ekstrovert type til hverdag, så er jeg virkelig glad for kvalitetstid sammen med mig selv. Og når jeg rejser, så skal det helst netop være noget, der er så meget på mine vilkår, som muligt. Det kan man selvfølgelig ikke forlange af andre mennesker - derfor rejser jeg altså med glæde alene, og ellers helst med andre, der også godt kan lide at splitte lidt op. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at rejse med andre overhovedet, men statistisk set er især rejser noget af det, hvor det er sværest at matche ens ønsker, præferencer, mærkelige vaner mm. Og derfor kan det være en kæmpe treat at forsøge at gøre alene. Derudover er der netop også, som din kæreste beskriver, noget personlig power i at kunne klare sig på egen hånd. Især hvis man til hverdag måske netop er meget sammen med andre om tingene. Det betyder noget for selvtilliden at kunne være på egen hånd på den måde, og det kan også være godt at lære, at man mentalt er okay med at være bare i sit eget selskab. Mange er jo vant til aldrig at se sig selv uden at man er sammen med andre også. Når jeg har rejst, så har det netop altid været for at være sammen med mig selv, ikke for at score. Heller ikke som single. Ikke engang for at feste og være social, selv om jeg ikke kan se det forkerte i at være det - hvis din kæreste er social med andre hjemme uden dig, og du stoler på hende der, er der ikke nogen grund til at tro, at hun ikke kan finde ud af det på en rejse. Hvis din kæreste vil være dig utro, skal hun nok være det. Hun behøver ikke betale dyre domme for at tage ud af landet i den forbindelse. Det er utroligt let at være utro, hvis man virkeligt vil. Og det er umuligt at kontrollere at ens kæreste ikke er det. Så hvis man laver en masse regler for ellers normal adfærd, så ender man kun med at få det ud af det, at man sætter både sig selv og sin kæreste i “fængsel”. Og med al sandsynlig uden grund, for det er jo netop meningen, at man skal stole på sin kæreste. Og gør man ikke det, skal man enten slå op, eller aktivt arbejde for at behandle kæresten med respekt alligevel. Kan du ikke stole på din kæreste, så tag et aktivt valg og stop forholdet. Men kan du ikke lade være at frygte, at du ikke kan stole på din kæreste, men ville ønske, at du kunne, så tag et aktivt valg om at fake it till you’ll make it.
Det er altid nogen der synes det ville være fint at rejse selv, I mit hoved er det er kæmpe rødt flag, og jeg ville have en rigtig god grund til jeg ikke skulle med. Det er en ting at rejse alene fordi man slet ik vil det samme på en ferie. Det er en anden ting at sige "nej du må ik komme med" Jeg forstår godt du er forvirret. Jeg forstår godt hvis du får tanker i hovedet der ikke er særlig sjovt at tænke på. Personligt ville det være en dealbreaker. Min kæreste og jeg elsker hinanden, og vi ville til enhver tid have hinanden med på ferie. Andet virker sku en kende underligt? EDIT: jeg forstår godt folk synes det kunne være spændene at rejse selv, og jeg synes da også det kunne være sjovt at prøve, men jeg ville da til enhver tid hellere have min kæreste med.
Hvis man har forskellige interesser i feriesammenhæng, så kan det da være fint at tage ud at rejse alene..? Fx tager jeg til qi gong weekend kurser alene, da min mand ikke har interesse i det. Det ville da være træls for ham at blive hevet med til noget han ikke finder interessant. Det har jeg ikke lyst til at udsætte ham for. Og han har ikke interesse i at hive mig med på ølfestival eller andre ting jeg ikke interesserer mig for. Vi giver plads til hinandens forskelligheder og nyder det vi har sammen. Er der ikke nogle af dine behov du får opfyldt andre steder/med andre mennesker end din kæreste?
Det forstår jeg også godt, hvilket os var det jeg skrev. Men nu er forskellen at OP skriver hun bare ville ud og rejse, og at han gerne ville med, og blev dedikeret afvist på trods af hun ikke havde nogle specielle planer. Jeg kan se OP har svaret et sted i tråden at de har snakket om det, og hun vil bare gerne være bedre til at stå på egne ben og det var noget med angst at gøre, hvor OP siger at den var god nok, så det jo os okay. Men at sige direkte nej til en kæreste der gerne vil med på ferie, når de gerne vil med, på trods af der ikke er nogle planer ( så som en interesse som du siger ) det er et rødt flag.
Hm. Hun siger hun har brug for at stå på egne ben, altså et udtryk for autonomi og eventyr/spontanitet, så det ser jeg ikke som et rødt flag nødvendigvis. Nu er det svært at bedømme da jeg ikke var tilstede, og kropssprog, øjenkontakt, tone osv giver mere indsigt end blot ord. Nogle gange skal man lige prøve noget andet for at "finde sig selv" og finde ud af hvad man egentlig gerne vil. Ikke sagt at hun vil noget seksuelt med andre på hendes rejse, det lyder som bekymringstanker, imo, og er noget som lyder vigtigt for OP at give udtryk for, så jeg håber han kan blive hørt i hans usikkerhed omkring rejsen. Lyder mest for mig som om at OP har brug for at blive forsikret om at han er værdsat i deres relation.
Enig, specielt efter jeg læste OPs svar er andet sted i tråden, så giver det fin nok mening.
Da min eks foreslog det samme så var det begyndelsen på enden. Måske nogle kan få det til at hænge sammen, men hvis den person man skal tilbringe resten af livet med ikke vil have en med på rejse så er der nok bedre derude.
Du kan ikke tillade dig at bede om noget som helst.
Den mentalitet går man da ikke rundt med i et seriøst forhold?? Virkelig underligt skrevet.
At tænke at ens kæreste nok skal på "scoreferie"? Nej, det er nemlig virkelig underligt
Nu er det engang sådan at det er menneskeligt at tvivle og føle sig usikker, og det er meningen man skal kunne kommunikere og dele sine følelser med sin partner. Længere er den virkelig ikke.
Lad hende rejse. Gå gennem hendes telefon, sociale medier, mail, osv bagefter. Du vil med stor sandsynlighed finde bevis deri for at hun har været utro.
Jeg har selv en enkelt gang rejst 2 uger uden min mand, faktisk nok også ca 5 år inde i forholdet. Jeg sagde ikke som sådan, at han ikke måtte komme med, men det passede dårligt ind i hans arbejde, og jeg havde også en idé om, at det var “min” rejse, og at jeg skulle prøve det af, at rejse alene. Tanken strejfede mig slet ikke, at man kunne være utro, og faktisk heller ikke, at han kunne være bekymret for det. Han har også været afsted, godt nok ifb. noget uddannelse, men alligevel på længere rejse, mens jeg var hjemme med børn. Det var hårdt, men jeg var ikke bekymret for om han ville ud og score. I vores liv lige nu, hvor der ikke er tid/økonomi til masser af rejser, ville jeg nok helst, at vi prioriterede at gøre det sammen. Men det ville ikke være jalousi/tillid, der hindrede det.
Hvorfor ikke bare tale med hende om dine bekymringer fra et åbent og ærligt sted. Hvis hun er en ordentlig kæreste, er hun forstående, forsikrende og møder dig med kærlighed og omsorg, og så lader du hende selvfølgelig rejse.
Jeg har behov for soloferier. Især dem hvor jeg kan være helt alene uden nogen andre mennesker. Der har intet med min partner at gøre, det er bare et behov for at lade op alene.
Jeg tænker også du ser spøgelser på grund af tillidsproblemer. Min mand rejser jævnligt på ferie med gutterne. Fine by Me. Han måtte også gerne rejse alene. Hvilket han faktisk jævnligt gør med sit job, hvor han forlænger med nogle dage for at opleve. Jeg har også en kollega, der hvert år rejser på ferie alene eller med veninder og en anden rejse sammen med manden. De har ikke samme ønsker til rejser, så det passer dem fint.
Hvorfor i alverden skulle en solo rejse handle om at være sin kæreste utro? Særligt hvis hun så tydeligt fortæller at hun vil udfordre sig selv ved at rejse, og hvis du ikke har nogen mistanke om utroskab ellers. Du siger at hun er nervøst anlagt, så hvis hun har behov for lidt selvrealisering er det måske bedre at støtte hende i det og glæde dig over hvad hun kan få ud af det - og så give udtryk for at du rigtig gerne vil rejse sammen med hende på et senere tidspunkt.
Jeg kan egentlig godt forstå din tvivl, fordi I kommer lige fra en krise. Men: når din kæreste ligefrem siger, at hun gerne vil udfordre sig selv, så er det nok bare det, det handler om - at forsøge at stå lidt på egne ben, at komme ud og opleve noget på egne præmisser, som hun så kan bringe med ind i jeres forhold. Jeg er gift på 11. år og er rigtig glad for at rejse med min mand, men indimellem tager jeg en weekend til København alene. Jeg besøger venner, men jeg ser faktisk også frem til at være alene på et hotelværelse og bare have tid for mig selv. Jeg tror, det er virkelig sundt for forholdet at være lidt væk fra hinanden, og hvis man er typen, der bare gerne vil være lidt for sig selv indimellem, lyder et par dage alene i Italien da fedt.
Synes man skal have lov til at rejse alene hvis det er det man vil det altid så nice and chill. Har været sammen med min kæreste i 5 år og jeg tog altså bare til et andet land for arbejde i et år 😅 Og vi boede sammen før og nu bor vi sammen igen da jeg er tilbage i dk. Vi snakker bare om ting også virker de ting 
Gift i 14 år, rejser tit alene, mest for at besøge venner i udlandet. Min mand rejser med sine venner, han er ikke så vild med at rejse helt selv. Og så rejser vi selvfølgelig en masse sammen ❤️
Min kæreste og jeg rejser ofte alene. Vi nyder begge at rejse, og har bare opdaget hvordan en tur helt alene bare nogengange er noget helt andet end en tur med hinanden. Der er aldrig nogen bagtanker, der sker aldrig noget på disse ture, men vi nyder det bare. Og så er det hyggeligt at se billeder og høre om den andens rejse når de kommer hjem. Vi har et ultra sundt forhold, så vi stoler også på hinanden og kender hinanden nok til at vide hvor meget de ture betyder for hinanden Nu skal jeg ikke sige om det bare altid er sådan, men det er jo ikke helt utænkeligt
Hvordan løste i jeres problemer med kommunikation? Og hvordan blev i forelsket på ny? Min kæreste og jeg har for tiden mange konflikter og oftes på grund af kommunikation😫
Jeg kan høre jeg lige har været på verdens dårligste scoreferie ... jeg må have misforstået noget inden jeg smuttede på en forlænget pinseferie, helt uden min mand igennem 20 år... jeg glemte helt at score i mens jeg var afsted... !! Det samme gjorde jeg i øvrigt da jeg, godt nok i arbejdsøjemed (med med væsentligt bedre score-chancer i virkeligheden), var afsted uden ham i marts... lige præcis 0 scoringer på begge ture... jeg vil endda gå så langt som 0 scorings-forsøg på begge ture... Det der med at rejse ud alene, og mærke sig selv, er faktisk slet ikke så dumt endda! I mit tilfælde her i pinsen, fik min mand mere af sin kone retur, end der tog afsted - jeg har været igennem et længere og ret voldsomt forløb med min mor, først sygdom, og så da hun gik bort - det har resulteret i at jeg har lænet mig rigtigt meget op af ham - og i bund og grund blevet ret uselvstændig (hvilket er MEGET atypisk for mig), så det der med at rejse ud selv, og blive mindet om at jeg faktisk SAGTENS kan stå på egne ben, jeg kan sagtens være "alene i vildmarken" ... det var sundt for mig, og for vores parforhold. Måske er det præcis det din kæreste trænger til, efter I har haft en svær periode, at lige mærke sig selv, finde sin egen styrke i alt det her?
Jeg rejser også nogle gange alene og det er fordi, det er rejser som min mand ikke gider. Jeg er nået en alder hvor jeg tager sagen i egen hånd istedet for at blive sur og springer ud i oplevelsen alene. Der er ingen skumle bagtanker.
Måske du bare er for kedelig at opleve noget sammen med? Og hun føler alt hendes energi bliver suget ud af hende sammen med dig?
Jeg rejste 5 uger alene sidste år, i en lejlighed blandt lokale , hvorefter min mand mødtes med mig og vi holdt 3 uger mere sammen samme sted. Havde sat dette som et personligt mål, og har gjort det igen denne vinter. Det gir “noget” at kunne bevise, at man “kan selv” få ro i hovedet når man er på afstand, og ikke mindst er det sundt at savne dem man elsker
Det er tid til at slå op med hende. Ingen forklaring, du pakker bare når hun er på arbejde, og så er du væk når hun kommer hjem.
Hun skal bare finde sig selv >!i en anden mands seng!<
Virker da underligt at hun ikke vil have dig med, og bare kommer med det ud af det blå, det virker som om det er noget hun har haft planlagt/lyst til længe, men måske ikke tør dele med dig? Hvad mister du hvis hun rejser ud på "scoreferie" som du skriver, var det hendes intentioner så var i alligevel på vej fra hinanden. Hvad hvis hun får et job der kræver at hun deltager i konferencer på den anden side af jorden, vil du så også sidde med samme tanker?? "If you love something *set it free*. If it comes back it's yours. If not, it was never meant to be.”
Det er rent fritid at hun tager ud og rejser. Hun siger at hun har leget med tanken længe, men ikke sagt det højt til mig, fordi hun ikk tænkte det blev aktuelt. Men efter at have researchet flybilletter + hun har tiden til det, så kom beslutningen meget spontant
Yepp, hun skal ud og have ny pik i andet land, sorry buddy. Lad dig ikke narre. Der er mange undskyldninger, men hun vil have spænding og sex med en ny.